Interview
Læsetid: 4 min.

Kunstige vejrudsigter kobler for første gang historisk dansk skybrud med global opvarmning

Udsigten til en global temperaturstigning på 2,7 grader vil give Danmark 40 procent flere skybrud. Ny beregningsmetode sammenkobler skybruddet i 2011 med global temperaturstigning og kan samtidig klæde os bedre på til fremtidens voldsomme vandmængder
En taxachauffør forsøger at komme ud af sin bil ved skybruddet den 2. juli 2011 i København.

En taxachauffør forsøger at komme ud af sin bil ved skybruddet den 2. juli 2011 i København.

Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Indland
27. september 2022

Lørdag aften den 2. juli i 2011 trak kraftige byger ind over København fra Sydsverige. Rasmus Anker Pedersen, der er klimaforsker og enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI, sad i sin lejlighed på Nørrebro og kiggede ud ad vinduet. Først tænkte han ikke videre over det. Skybrud er normalt om sommeren i Danmark, men da der begyndte at tikke nyheder og billeder ind af de ekstreme vandmasser, gik det op for ham, hvor voldsomt det var.

»Viadukten på Lyngbyvej, hvor DMI ligger, var helt oversvømmet,« husker han.

I Botanisk Have i København fik man 135,4 millimeter regn på et døgn, hvilket var den største mængde i 57 år. De efterfølgende ødelæggelser og forsikringsskader kostede samfundet godt seks milliarder kroner og en næstenevakuering af 1.400 patienter på Rigshospitalet.

Dengang ville man have sagt, at vejrhændelser som den måske var en tilfældighed. Måske var den påvirket af klimaforandringerne, måske var det et samspil. Men nu kan man sige noget andet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alan Frederiksen

Denne artikel dateret den 27. september har jeg læst for mange dage siden?