»Jeg er sgu bange,« siger Lars Aagaard pludselig.
Han sidder på en café i København og fortæller om sin nylige rejse til USA og om det fuldstændige fravær af klimabevidsthed mange af de steder, han besøgte.
»Da vi kørte ind i Wyoming, var der på grænsen et skilt, hvor der stod ’Eat Beef’. Der stod ikke, hvem det reklamerede for – det var bare et budskab om at spise kød.«
Han besøgte også en kulmine, som netop nu vejrer morgenluft i lyset af energipriskrisen.
»Lige nu tjener de penge, som de ikke har gjort i mange år. De hyrer folk, køber dynamitstænger og graver løs.«
På mindre moteller langs motorvejen oplevede han, hvordan airconditionanlæggene buldrede løs i pivutætte værelser, og hvordan man fik udleveret plastik, når man i restauranten bad om bestik.
»Det vilde var, at klimaudfordringen var helt fraværende. Man så ikke nogen, der prøvede at gøre noget. Det var rystende,« fortæller Lars Aagaard om sin rejse.
Så længe der ikke er synderlig politisk vilje, eller folkelig protest, til at se på hele den meningsløse produktion og forbrug af overflødigt bras i den rige del af verden, gavner de i interviewet positive intentioner og påpegninger nok ikke alverden. Hvilket Lars Aagaards oplevelse i USA vel burde have åbnet øjnene for.
Ikke siden Oliekrisen 1973 er de økonomisk udviklede lande så tydeligt blevet mindet om, at hele vores velstand bygger på tilstrækkelig adgang til energi – af hvilke form, det nu en måtte være: Fossil, Fission, sol, vind, vand eller fødevarer.
Det gør en bog, skrevet af professor Joseph Tainter i 1988 højaktuel. Den hedder »Collapse of complex societies«, og den handler kort fortalt om, at alle menneskesamfund er underlagt 3 naturlove:
1. Man kan ikke ”lave” energi, kun ”høste” den ved at investere energi.
2. Loven om faldende grænsenytte, dvs. at efter en vis tærskel vil investering af den næste energienhed giver lavere udbytte end den foregående.
3. I det lange løb afspejler samfundets mulige kompleksitet den energimængde, der er til rådighed.
I samfund med lav kompleksitet er det tydeligt, at energiudvinding handler om at producere de fødevarer, der er nødvendige for at holde befolkningen i live. Altså solenergien afsættes i afgrøder og byttedyr, som mennesker fortærer for at få energi nok til at samle og jage det næste måltid. Det forholdsvis lille energioverskud omsættes i ”kapitalgoder” i form af våben, værktøj og kulturgenstande.
Efterhånden som samfundet udvikler teknologier til at øge overskuddet ved energihøsten (eks. agerbrug, kunstvanding, møller etc.) øges kompleksiteten. Bysamfund begynder at opstå, specialisering af håndværk udvikler sig og forskellige former for statsadministration tager form.
Siden oldtiden har det været grundlaget for væksten af store regionale civilisationer overalt på kloden, men de er alle kollapset når væksten i kompleksitet med tiden har oversteget adgangen til solenergi. For indtil man i 1700-tallet for alvor begyndte at udnytte kul (der jo også er solenergi opsparet for millioner af år siden), har menneskeheden stort set kun haft den årlige solindstråling til rådighed.
Resten af historien kender vi jo. I den del af verden, vi med tiden kom til at kende som I-landene, er velstanden eksploderet. Så meget, at selv den hjemløse, der sælger Hus Forbi, ejer en mobiltelefon. Dette lovsynges i høje toner af bl.a. CEPOS, der har regnet sig frem til, at siden 1990 har 100.000 mennesker dagligt undsluppet ekstrem fattigdom (målt i valuta), og årsagen er angiveligt det frie marked og den kapitalistiske idé.
Men »It ain’t necessarily so« ifølge Joseph Tainter. For i deres storhedstid var der rigeligt med velstand (ikke lighed) i både Romerriget, hos Inkaerne og i de fleste andre imperier, men ingen af dem kendte til Adam Smith og hans tanker om kapitalismen. Hvad de derimod havde, var overflod af energi, der mestendels var slaver og krigsbytte, erobret (stjålet) fra militært svagere naboer. Det kan man jo imidlertid kun gøre én gang, så efterhånden som mængden af erobringsmål skrumpede ind, skulle imperiet igen til at klare sig med den årlige tilførsel af solenergi. Resultatet har hver gang været kollaps i kompleksiteten og imperiets undergang.
Det, der sker omkring os lige nu, ligner en gentagelse af den gamle historie. Ganske vist er der stadig rester af fossil energi, der kan udvindes, men i dag véd vi, at prisen er klimaforandringer, der allerede har vist sig at accelerere kollapset, for det første fordi udtørring af floder reducerer energiproduktionen, og for det andet fordi der skal bruges ufattelige energiressourcer på at genopbygge samfund efter oversvømmelser, naturbrande og andre ekstreme vejrfænomener. Så ligesom de gamle romere, inkaer, babylonier etc. vil vi snart være henvist til at skulle klare os med den energi, vi løbende kan høste fra solen.
Heldigvis viser historie også, at man sagtens kan få et liv i et samfund med lavere kompeksitetsniveau. Det bliver en tilværelse uden mange af de goder, vi i dag tager for givet, men det kan godt være en tålelig tilværelse. Det svære bliver vejen derhen, for erfaringsmæssige give vi mennesker ikke godvilligt afkald på vundne privilegier, så det kommer næppe til at blive fredeligt.
Jeg kan godt forstå, at Lars er bange. Det er jeg også.
Jeg har tidligere talt om mine forventninger og deraf skuffelse over VE, især i DK og Tyskland.
Jeg syntes slet ikke, at det lever op til de rosenrøde historier i medierne og derfor havde jeg nogle spørgsmål til VE, som jeg ikke umiddelbart har kunnet få en forklaring på.
I mit sidste indlæg, var der en der prøvede på at svare, ved at henvise til en høj teknisk diskussion på ingeniøren.
Samtidig prøvede hun i hver anden sætning at dreje debatten om til for og imod atomkraft.
Hvis det er så svært at svare på forholdsvis simple spørgsmål, så er min erfaring at der faktisk ikke er et svar.
Når man forsøger at dreje debatten over på et andet emne, ofte mere følelsesladet(atomkraft i dette tilfælde), så er min erfaring at det er fordi man ofte ikke kan argumentere for sin overbevisning.
Måske nogle kan svare på disse spørgsmål og hvis ikke, så undre sig over at vi i medierne ikke får svar på dem:
Hvor mange vindmøller skal der til før at danmark kan lukke sine kulkraftværker?
Hvorfor er vi ikke nået længere med energilagring?
Nogle påstår at energilagrene bare mangler at blive bygget, hvorfor er de så ikke bygget og kan de forsyne en større by med strøm i flere dage?
Hvorfor skal vi betale for opførelse af VE strøm som skatteborgere, når nu det betaler sig selv?
Hvor mange dage blæser det i Danmark?
Blæser det nok til en stabil produktion?
Hvor mange skattepenge bliver der brugt på vindmøllestrøm inklusiv eventuel lagring, bygning af energiøer og udbygning af ledningsnettet?
Vedvarende energi er åbenlyst blevet kapitaliseret, bliver vi vildledt af dem der tjener store summer på vindmøller/vedvarende energi?
Hvor lang tid ville det tage at blive selvforsynende med VE, hvis vi satsede alt på det?
i nuet i fremtiden den vedvarende energi og naturens ressourcer ? – det vedvarende med vindmøller er vind – med solpaneler sol – teknikken skal produceres vedligeholdes i en relativ fremtids perspektiv – efter menneskeheden vil der fortsat være vind og sol
feks. den højteknologiske produktion af batterier til Ebiler forbruger langt flere begrænsede naturressourcer og mere CO2 end der på nogen måde kan spares ved teknologien – det ser ud til at forbrugsvæksten tredobles inden 2050 – der er ikke ret meget der ikke kræver mere energi – måske er det miljøsmarteste at begrænse kørsel til et minimum i den gamle Toyota indtil den absolut ikke kan mere – den ér produceret og teknologien er relativt simpel at reparere – den kan holde mange år endnu og måske køre på fritureolie
Når Lars Ågård siger, at det går for langsomt, må det betyde, at vi ikke undgår katastrofen.
Jeg har efterhånden et anstrengt forhold til den grønne omstilling og i det hele taget med begrebet grøn. Hvad betyder det egentlig?
Jeg kan selv svare: Det betyder udelukkende noget materielt, der skiftes ud med noget andet materielt.
Har Danmark en grøn filosof? Nej, hvad skulle man dog bruge hende til? Det drejer sig ikke om filosofi, men om at tjene penge på noget materielt, som så bliver kaldt grønt.
Nogle mennesker lægger vægt på håbet, og ideelt set går det på en 100% co2-ren fremtid. Det er bare en illusion at tro, at rigdom kan baseres på ikke at ødelægge kloden, og lige så lidt som det nogen sinde er set, vil det aldrig komme til syne. Håbet går så på at nå en høj grad af co2-renhed, men dette mål vil også blive styret af de grådige markedskræfter.
Jeg er træt af at høre om grøn materialisme og grøn vækst og tankegangen bag det, for det ødelægger kloden. I stedet skal vi til at gøre os klart, at en bæredygtig enkelhed og nøjsom levevis er vejen, vi skal slå ind på. Det gør vi ved at samles og diskutere, og her kunne Inf. være forsamlingshuset. Vi er jo midt i klimaslutspillet, som en af artiklerne hed for et par uger siden. Al tale om en fremtid uden katastrofer er bluf. De er i nabolaget, og de nærmer sig. Det eneste, der er at håbe på, er, at vi tager ansvaret på os og skaber det samfund, der ikke er det rene forræderi over for børnene.
Hej Thomas Andersen, jeg læser blot information ligesom dig, men jeg tillader mig alligevel at komme med mine indspark til dine spørgsmål.
Hvor mange vindmøller skal der til før at danmark kan lukke sine kulkraftværker?
Vi bruger meget lidt kul. Men her er et bud:
https://global100restrategygroup.org/wp-content/uploads/2021/03/G100RE-D...
Anbefaler i øvrigt at du følger Brian Vad Mathiensen. Han har svarene. Se også DR programmet: Mere vindmøllestrøm, ja tak!.
Hvorfor er vi ikke nået længere med energilagring?
Vi er nået rigtig langt Problemet er at vi er kommet for sent i gang. Lagring bliver mindre og mindre vigtigt, jo mere VE vi får etableret.
En beregning jeg læste på Australiens enegibehov viste at 108% VE + 1 døgns batterilager ville resultere i samme forsyningssikkerhed som de har i dag. (tag det som min påstand)
Nogle påstår at energilagrene bare mangler at blive bygget, hvorfor er de så ikke bygget og kan de forsyne en større by med strøm i flere dage?
https://www.tesla.com/blog/introducing-megapack-utility-scale-energy-sto...
Tesla kan noget. det samme kan firmaet SAFT, jeg har indstryk af at det er igang.
Dette projekt var lovende, men lider lige nu af materialepriser:
https://www.energy-supply.dk/article/view/853554/materialepriser_far_sti...
Hvorfor skal vi betale for opførelse af VE strøm som skatteborgere, når nu det
betaler sig selv?
Gør vi det?
Hvis pensionskasserne betaler, og får afkast på det, er det så skatteborgerne der betaler?
Jeg tror ikke der har været offentlig støtte til vindprojekter siden 2018/2019....
Hvor mange dage blæser det i Danmark?
Er det vigtigt at vide? Mener du på havet eller på land?
Måske denne kilde er noget værd:
https://winddenmark.dk/tal-fakta/fakta-om-vind-danmark
Blæser det nok til en stabil produktion?
Naturligvis ikke. Derfor skal der også Solceller ind over, og vi skal kobles sammen med resten af Europa (hvilket vi allerede er) De etablerede atomkraftværker vil være meget svære at undvære i de næste par årtier.
Hvor mange skattepenge bliver der brugt på vindmøllestrøm inklusiv eventuel lagring, bygning af energiøer og udbygning af ledningsnettet?
Området med PtX vokser hele tiden, men de sidste tal jeg læste var 800 billioner på verdensplan.
H2Mare er det projekt der er længst fremme, så vidt jeg ved, og der er virkelig meget på bedding, hvad det angår.
og her et aktuelt eksempel fra den jyske hede:
https://www.energy-supply.dk/article/view/868821/skovgaard_energy_med_mi...
Vedvarende energi er åbenlyst blevet kapitaliseret, bliver vi vildledt af dem der tjener store summer på vindmøller/vedvarende energi?
Den her bliver svær at sluge: Men det er godt at de tjener mange penge, for det er rasende dyrt at installere vindmøller. Slutbrugerne skal jo betale alligevel, så vil jeg gerne at det er de kapitalinteresser der investerer i fremtiden, pengene lander hos.
Jeg er måske biased, men jeg har ikke indtryk af at vi bliver vildtledt.
Hvor lang tid ville det tage at blive selvforsynende med VE, hvis vi satsede alt på det?
2025, se første svar
Min egen kommentar til Lars Aagårds observationer: Det er politisk handling der mangler (følg eks. carbontracker.org) hvis den vilje er der kan vi omstille ret hurtigt.
Jeg føler også at vi ser ind i en uhyggelig fremtid, men den kollektive depression prøver jeg at gemme væk et par år endnu. Der er virkelig momentum på mange ting, og hvis der også kommer eksponentiel vækst i den grønne omstilling, så kan 2030 vise sig som håbets årti
Et citat af Søren Kierkegaard: “Frygt mest af alt at være i en øjenforblændelse”.
Det forekommer mig, at mange i dag ønsker at være i den øjenforblændelse, at grøn vækst er vejen frem.
Hvorfor skal der altid tales om ting, når det er mentaliteten, der er noget i vejen med.
Når jeg går tur i Københavns gader, lægger jeg mærke til, hvordan personbilerne bliver bredere og højere og smartere. Bilen er den materialistiske kulturs rustvogn, der kører os ud over kanten.
Hannah Arendt gav Eichmann prædikatet, tankeløs. Det sammen kan man sige om mange samfundsstøtter i dag. Der er ikke mange, der har tanker om fremtiden, der er værd at høre på.
Runes langsomme samtaler handler udelukkende om folk, der er grebet af desperation på samtidens vegne. Over for dem har vi halleluja-vækstfolkene, og de styrer samfundet, fordi de har propagandapengene til at dreje næsen rundt på befolkningen. Der skabes fx blæst om valget, selvom det er det værste pladder, der diskuteres i stedet for at diskutere, hvad det er for en mentalitet, der har ført os hen, hvor vi er nu.
Kan ikke se det forkerte i at der er en reklame for oksekød eller andet kød for den sags skyld. Der reklameres jo for de fleste slags varer, og med mindre man generelt er i mod indtagelse af kød, hvorfor så mene at netop kødet skal eller kan undværes?
Det er egentlig en interessant tanke, om vi alle kunne gå over til slet ikke at spise animalske fødevarer, men hvad hvis nu det skulle vise sig, at for nogle mennesker er det naturligt og sundest at spise kød - i så fald mener jeg ikke, kødet skal droppes for klimaets skyld.
For at man får det bedste ud af de animalske fødevarer, skal man have den rigtige slags / den slags man har lyst til. Hvis det er fisk eller kylling, kan man tage det, ellers kan der i stedet være brug for oksekød eller andet kød med større klimaaftryk.
Jeg tror dog også at vanen har stor indflydelse på hvad vi spiser.
Vanen hos os selv samt hvad der er mulighed for at vælge af menuer på steder hvor der serveres mad.
Så husk at overveje muligheden, når der kan vælges et vegansk eller vegetarisk måltid.
Vores alt for store animalske produktion er en helt anden ting.
Den ville kunne nedsættes kraftigt uden at det ville ændre på, at vores landbrugsproduktion og -eksport primært er animalsk (hvad den ikke behøver at være).
Niels-Simon Larsen
Nå, du tror heller ikke på "grøn lufttrafik".
Årsagen til at alting hedder noget med "grøn" nu er, at hvis man kalder det f.eks bæredygtigt eller CO2neutralt kan det indklages til forbrugerombudsmanden, som kan kræve bevis for påstanden. "Grøn" er en farve. Ikke andet.
Hej Nina.
Tak for din besvarelse af mine spørgsmål.
Det er dog fortsat hæftet med stor usikkerhed, men trods alt et mere realistisk bud end jeg hidtil har set.
Brian Vad Mathiesen er bestemt værd at følge.
Jeg håber du har/får ret.
Jeg ser bare ikke så positivt på fremtiden, men det er måske fordi jeg retter mit blik bagud mod det vi har opnået/ikke har opnået de sidste 20-25 år.
Når jeg så samtidig hører flere og flere fortællinger om begrænsninger som jeg havde forventet var løst, så rykker grænsen for pessimisme og realisme sig.
Det er fx.
Der er på nuværende tidspunkt batteri lager til 2 timers strøm til en region i Australien, resten er på forsøgsbasis.
Hvis vi skulle lave nok power to x, ville det kræve nærmest alt VE strøm.
Vi har ikke lithium nok til at lave både bil og grid batterier.
Vi er fortsat dybt afhængige af fossil brændsel og biobrændsel.
Men som sagt, så håber jeg du har ret, men jeg tvivler fortsat.
@ Anders
Endnu en fremtidsteknologi. Måske Dan Jørgensen er interesseret?
Er der virkelig nogen her, der har et lyst syn på fremtiden og kan bygge det på noget troværdigt, noget sandsynligt eller beviseligt.
Jeg spørger, fordi jeg mener, at det nu er tid til at tænke på at indrette os på en fremtid, der stiller store krav. De tekniske krav så som skybrudssikring tager andre sig af, men de psykiske udfordringer - hvem siger noget om dem? Alle tænker først på deres børn, og i næste sekund på noget andet. Det er ikke kun forskerne, der er rædselsslagne. Det er også alle os, der følger med og læser om udfordringerne.
Hvordan kan man lave månerejser og på den måde bidrage til klimaforandringerne? Er de intelligente blevet vanvittige? Det er som om, de vender ryggen til den jordiske virkelighed. Jeg savner virkelig, at man kæder tingene sammen, og det er jo også det, man lærer i skolen, så hvorfor fortsætter det ikke, og hvor springer kæden af?
Er vi alle sammen blevet sindssyge? Og samtidig taler vi nu om atomkrig, som om det lige kunne ske i morgen.
Nu er det 3 gang indenfor en uge at de.dk forbereder os på strømafbrydelser.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/skridt-skridt-saadan-foregaar-en-kontr...
@ Anders
Det samme sagde man også om for flere år siden om bølge energi, bruge sten som varme lager osv.
Det kan sagtens bygges, vi ved bare ikke hvorfor det ikke bliver det.
Det er netop det. Hvorfor bliver det ikke bare bygget?
Kan det tænkes at det ikke kan bygges?
Jeg ved det ikke og det er pointen, jeg ved det ikke.
Fra forsiden af dr.dk:
1. artikel: "Skridt for skridt: sådan foregår en kontrolleret strømafbrydelse"
2. artikel: " en historisk presset situation: strømmen kan ryge uden varsel til vinter"
3. artikel: "strømafbrydelser kommer længere væk, når du sparer energi og penge"
Citat fra første artikel:
"Han forklarer, at en såkaldt kontrolleret strømafbrydelse kan blive nødvendig, hvis vinteren bliver både kold og vindstille - for så kommer der ikke noget energi fra vindmøllerne."
Så min begejstring for hvor langt vi er nået med VE er ikke eksisterende på nuværende tidspunkt.
MEN hva’så med lige nu ? og om lidt ? i nærfremtid ? – nærliggende at reducere på alle hylder – farvel kød farvel flyver farvel Tesla farvel til en hel masse vanedannende overflod som vi ikke har råd til – en skrev et sted at mennesker nødigt giver afkald på og deler – og at det nok ikke bliver en fredelig eller køn grøn kolbøtte – at der ikke er noget tecnhnofix lige om hjørnet og et happy–end for enden af vejen – håb skal fortjenes og det går for l a n g s o m t – vinter udsigt til 2 timer uden strøm – worst case scenario ?