Uddannelse
Læsetid: 7 min.

Mere dannelse i skolen og frit gymnasievalg. Her er de blå partiers ambitioner på undervisningsområdet

Dannelse skal mere i fokus i skolen, den nye elevfordeling i gymnasiet skal skrottes, og der skal indføres et adgangskrav på 7 til gymnasiet. Sådan lyder nogle af ambitionerne for skolen og ungdomsuddannelserne fra partier i blå blok og Moderaterne, som er uenige om, hvorvidt der igen skal spares på skole og uddannelse
Venstre og Moderaterne vil rulle den nye fordelingsmodel for gymnasierne tilbage, hvis de vinder magten ved et kommende folketingsvalg. Liberal Alliance foreslår, at eleverne skal have et snit på 7 for at gå i gymnasiet. Det vil løse en del af erhvervsskolernes problemer, mener partiet.

Venstre og Moderaterne vil rulle den nye fordelingsmodel for gymnasierne tilbage, hvis de vinder magten ved et kommende folketingsvalg. Liberal Alliance foreslår, at eleverne skal have et snit på 7 for at gå i gymnasiet. Det vil løse en del af erhvervsskolernes problemer, mener partiet.

Stefan Sommer Jagd/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Indland
12. september 2022

Der er valg forude, og blå blok går i flere meningsmålinger frem og kan ende med at få flertal efter et folketingsvalg. Men hvad vil de borgerlige partier egentlig, når det gælder skolen og ungdomsuddannelserne?

Efter tre år med en selvudnævnt »uddannelsesregering«, som har afskaffet de årlige to procents nedskæringer på uddannelsesområdet, har De Konservative i deres økonomiske plan allerede foreslået et effektiviseringskrav på 0,4 procent. Et krav, som ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil betyde nedskæringer i skolen, på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser på 2,5 milliarder kroner frem mod 2030. Men er de øvrige partier i blå blok med på det, og hvad har de ellers af ambitioner for skole og uddannelse?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er lidt "sjovt" når de borgerlige ikke vil ha' opdeling efter indkomst,men i Folkeskoleregi må børn godt opdeles og køres til andre skoler hvis de bo i et politisk udpeget socialt boligområde.

Der er brug for noget så radikalt som en tilbagevenden til det skolesystem, vi havde, indtil Bertel Haarder ødelagde det. Det gav os fuldt op med dannelse og færdigheder - og netop det, der var nødvendigt for at træde det næste skridt i skolesystemet.
Siden dengang har folk af misforstået medlidenhed med dem, der er dygtige til at gøre ting i virkeligheden, ønsket at hjælpe dem ind på teoretiske uddannelser uden de snavsede hænder, man selv ville undgå.