Med en uofficiel valgkamp i fuld gang har regeringen en betydelig fordel i den offentlige debat.
Mens almindelige folketingsmedlemmer ofte må vente uger og måneder på at få besvaret spørgsmål fra ministerierne, kan socialdemokratiske ministre på få dage få leveret skyts til brug mod politiske modstandere.
Det bliver tydeligt demonstreret i sagen om et nyt notat fra Finansministeriet, som, efter flere dages ophidset debat om konsekvenserne af De Konservatives økonomiske politik, pludselig dukkede op i medierne torsdag morgen.
Notatets beregninger viser, at antallet af offentligt ansatte vil falde med 39.000, hvis man har en vækst i den offentlige sektor på 0,13 procent – svarende til De Konservatives ambition.
En konklusion, som finansminister Nicolai Wammen (S) og flere socialdemokratiske ordførere torsdag brugte til at forsvare statsminister Mette Frederiksens (S) omstridte udtalelser under søndagens debat mellem de tre statsministerkandidater:
»Denne beregning fra Finansministeriet viser sort på hvidt, at det var korrekt, da statsministeren sagde, at den plan, som De Konservative har lagt frem, vil betyde cirka 40.000 færre offentligt ansatte,« sagde finansministeren til Ritzau.
Mens økonomer siden søndag har rettet hård kritik af Mette Frederiksens udlægning, har Finansministeriet altså på kort tid leveret tal til at underbygge Socialdemokratiets kritik af De Konservatives 2030-plan.
Den påfaldende timing rejser ifølge eksperter tvivl om, hvorvidt embedsværket er blevet brugt i rene partipolitiske hensyn.
»Man kan spørge, om det strider mod reglerne, og jeg vil sige: Så præcise er reglerne ikke, at man kan sige det,« lyder det fra Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i samspillet mellem politikere og embedsmænd.
»Men det er umådeligt øjnefaldende, og alle kan jo gennemskue, hvad der foregår,« tilføjer han.
En gråzone
Notatet rammer ind i den løbende debat om, hvor politisk en regering kan tillade sig at bruge embedsværket.
Ifølge det såkaldte Kodeks VII, som Finansministeriet selv har udgivet, må embedsmænd ikke bistå en minister »i opgaver, som vedrører ministerens, regeringens eller partiets valgkamp«.
Men eftersom valget ikke er udskrevet har Socialdemokratiet formelt set ikke overtrådt reglerne, vurderer Jørgen Grønnegård Christensen.
Ikke desto mindre er sagen vigtig at trække frem i lyset, tilføjer han. Lige nu står vi nemlig i den mudrede situation, at alle opfører sig, som om der er valgkamp, selv om valgudskrivelsen lader vente på sig.
»Regeringen har nogle fordele, som de andre partier ikke har, fordi den kan trække på et embedsværk, der på ingen tid kan fremstille ting på en måde, som stiller regeringen i et gunstigt lys,« siger han.
Samme vurdering kommer fra forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Kock, der har forsket i samspillet mellem embedsværk og politikere.
»Når man laver en partilederdebat, som vi jo forbinder med valgkamp, så kan man nemt få en fornemmelse af, at der er tale om partipolitiske diskussioner. Og at embedsværket derfor bliver bedt om at bistå med det mere partipolitiske,« siger hun.
Pernille Boye Kock kalder situationen »en gråzone«. Reglerne er lavet for at undgå, at en regering i en valgkamp kan trække på det enorme embedsapparat og dermed have en stor fordel sammenlignet med de andre partier.
»Det kan man godt diskutere, om reelt er tilfældet her,« siger hun. »Det kan være svært for embedsmændene at navigere i. For jo tættere, man er på en valgkamp, jo sværere bliver det at afgøre, hvornår aktiviteterne er et led i et valgkampsarbejde, som man bliver bedt om at lave skyts til.«
Ikke som amen i kirken
Alligevel opstår situationer som denne ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, hver gang vi nærmer os valgkamp.
»Det er så sikkert som amen i kirken,« siger han.
Kort før valget i 2019 var det eksempelvis regeringspartiet Venstre, som på et pressemøde lancerede et hårdt angreb på Socialdemokratiets påståede udlændingepolitik baseret på beregninger fra embedsværket.
Som Information beskrev dengang, fik partiet lynhurtigt svar på en række spørgsmål til ministeren, som Venstre-ordførerne kunne bruge i deres kampagne. Det fik flere af de nuværende S-ministre – heriblandt Magnus Heunicke, Peter Hummelgaard og Jesper Petersen – til at harcelere mod Venstre og kritisere partiet for at »undergrave tilliden til regering og embedsværk«.
»Der må da være andre hensyn end statsministerens karriereplaner?« skrev Hummelgaard på Twitter.
I forhold til den aktuelle sag skriver Finansministeriet til Information, at »der er tale om et notat udarbejdet til finansministeren i forbindelse med førstebehandlingen af finanslovsforslaget i folketingssalen torsdag den 8. september«.
Den debat, som ministeriet henviser til, begyndte dog omkring klokken 9.30. Og allerede nogle minutter forinden havde Ritzau en første version af nyhedshistorien om notatet. Og blot otte minutter senere var Socialdemokratiets politisk ordfører, Rasmus Stoklund, klar med sit første tweet om tallene.
»Kære @KonservativeDK Et nyt notat fra Finansministeriet viser, at en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,13 procent vil medføre et fald i den offentlige beskæftigelse på omkring 39.000 personer fra 2022-2030 ifølge Ritzau.«
Hos De Konservative kritiserer finansordfører Rasmus Jarlov nu Socialdemokratiet for »misbrug af embedsapparatet«.
Da han i sommer efterspurgte lignende beregninger fra Finansministeriet, gik der to måneder, før han fik svar.
»Det er helt åbenlyst en beregning, som er lavet for at hjælpe Mette Frederiksen ud af de problemer, hun har fået, fordi hun har sagt noget forkert i en tv-debat. Og det kan man så lave på fire dage, mens det tog måneder at svare os.«
Rasmus Jarlov undrer sig samtidig over, at De Konservative ikke fik tilsendt notatet, så han kunne forholde sig til tallene og kritikken i pressen. Beregningerne blev således senere kritiseret af blandt andre CEPOS for ikke at være en retvisende udlægning af De Konservatives 2030-plan.
»Det giver en ubalance i ressourcer og muligheden for at debattere på lige vilkår. Vi har jo ikke et apparat på flere hundrede folk, der kan regne på Socialdemokratiets planer og lægge beregningerne frem på en måde, som kan miskreditere Socialdemokraternes politik.«
Nicolai Wammen udtaler i en skriftlig kommentar:
»Den sidste uge har der været meget debat om forskellen på nulvækst og en vækst på 0,13 pct. Derfor er det kun naturligt, at ministeriet klæder mig på, inden jeg skal i folketingssalen.«
Ja det er en fordel som alle regeringer har og altid har udnyttet.
Den eneste måde at undgå denne fordel er at give Folketinget et ligene embedsværk til brug af alle Folketingets partier.
iøjnefaldende timing gråzone – der skamfiles på statsministerstolen – det er da klart at en Statsminister/regering/minister til enhver tid må bruge embedsværket til at modgå udokumenteret beklikkelse af feks. Statsministerens TV–udtalelser fra en oppositionsleder på slap line
i Deadline fremturer partiets finansforfører og undskylder når der bliver pillet i argumentationen at de kun har 2 mand på finanspolitikken og ministeriet 200 – det manglede da bare – hva’ skal man sige til den slags ?
der er IKKE valgkamp bare fordi nogen siger ordet igen og igen og igen – når valget udskrives er det en anden sag
OG de samme K ville selvfølgelig uden blusel gøre det samme i samme situation hvis sådan en selv en dag sad på stolen – og måtte det a l d r i g ske
Tænker at det er Regeringens ret at bruge det embedsværk, de er sat til at lede. Inklusive at prioritere. Konservative anklager måske embedsværket for at lyve?
"Fnidder", intet andet! Regeringen sidder altid tættest på embedsværket.
Konservative kommer til at fremstå ret desperate i deres jagt på hvert lille korn, der kan (mis)bruges til deres kampagner om løgn og magtfuldkommenhed.
Det virker som om de satser big time på at blive valgt som et fravalg af Mette Frederiksen. Og en del af de kampagner, der kører i forskellige SoMe stinker af orkestrering. Det vælter f.eks. ind med grove og nærmest injurierende angreb på Mette Frederiksen på LinkedIn for tiden, og jeg har aldrig blokeret så mange før.
Har de ikke noget reelt politik at tilbyde i stedet?
..og så var det 40.000 sygeplejersker og Sosu’er..
ja det var det hun påstod.
Sjovt ingen har kommenteret den vilde påstand.
Lidt mærkelig problem, alle kan da bruge tallene fra Finansministeriet, også de konservative. Og der er jo ikke så meget at rafle om, sænker man skatten er det relativt nemt at få et ca tal på hvad det betyder af færre ansatte. Klart at tallet kan se forskelligt ud i forhold til mange parametre, fx produktivitet, besparelser på drift, udover ansatte. Men uanset om du er professor i økonomi eller ej, så bestemmer nuværende lovgivning, realpolitikken og de demografiske behov. Og det siger at hvis vi skal yde de samme ydelser indenfor ældreområdet og 'børnepasning', hvor den største udgift er personale der skal yde en relativ 'fast' tidsydelse i forhold til den enkelte borger, ja så vil der blive brug for mere personale. Af den simple grund at der simpelthen kommer flere ældre og børn. Så ganske simpelt, der kan ikke spares ret meget på den konto. I så fald skal man reducerer ydelsen og sandsynligt kvaliteten. Og pt kan man ikke med økonomisk snuptag lade fx private virksomheder løse 'besparelsen' . Det er ren teori og har ikke effektivt slået igennem ret mange steder. Så ja hvis vi sænker vores økonomiske vækst vil det have betydning for antallet af ansatte og ydelser. Lav sat min 30000 og i den høje ende 40000. Så hvis du er konservativ så sig det som det er, nu har i jo fået tallene.
Det er meget underholdene p.t. at følge dansk politik. Der er gennem den tid hvor de borgerlige havde enevældig magt skåret og skåret i antallet af offentlige ansatte. Det er gået hårdt ud over velfærdssamfundet. Vi ser resultatet af det nu. MF har ikke kunnet nå at rette op på det. Igennem årene var alle offentlige arbejdspladser underlagt en 2% årlig besparelse. Det var ofte en besparelse der blev udmøntet i fyringer eller manglende genbesættelse. Så jo jeg kender mosten og hvert år frygtede vi hvem mon der røg eller skulle vi løbe hurtigere.
Jeg bliver harm over alle de "kloge konservative politikere", der tror at løsningen er det private. Det er jo et samspil mellem det offentlige, der har gjort os til dem vi er i lille Danmark. Husk det.
Hørte lige Pernille Vermund hos Lippert. Var ved at lukke men tvang mig til at høre på damen. Først ud med medarbejderne på jobcentrene 10.000 hoveder ?? aner ikke hvor mange, der arbejder der. Dernæst hele DR 3-4000 medarbejdere ?? Og så videre i den stil. Ikke noget med offentlige arbejdspladser hele molevitten skal privatiseret. Godt de ligger tæt på spærregrænsen. Jeg beder til, at MF bevarer magten og roen forsøger jeg at bevare.
Der skulle så samspil mellem det offentlige og det private ......
Anne-Marie Esmann
11. september, 2022 - 16:25
Og så er det jo, at jeg ikke fatter, hvordan det skulle kunne bringe os alle sammen nærmere til Paradiset - at det samme arbejde i forhold til de samme borgere - fremover skulle udføres af (formentligt de samme) ansatte i et eller andet privat firma frem for den kommune/region/stat, hvor de hidtil har været ansat...???
Ud over at samme kommune/region/stat skal bruge en allerhelvedes mængde personaletimer til DJØF-ansatte til at udregne vilkår for udbud (OG VIGTIGST!!!: sikre sig mod faldgruber) - herefter vurdere ALLE indkomne tilbud efter vedtagne parametre - og magthavernes aktuelle relationer til tilbudsgiverne - skrive afslag til de kasserede og bagefter forholde sig til sidstnævntes klager over urimelig behndling...
Tjae... liberalisternes såkaldte frie konkurrence har vist været dyr.
I stedet for som påstået at fremskaffe bedste pris for bedste kvalitet...
Når vi jamrer over kolde DJØF-hænders hærgen i varme praktiker-hænder, er det her regime altså en væsentlig del af forklaringen.