Ministerium leverede skyts til S-kritik på få dage: »Alle kan jo gennemskue, hvad der foregår«

Med en uofficiel valgkamp i fuld gang har regeringen en betydelig fordel i den offentlige debat.

Mens almindelige folketingsmedlemmer ofte må vente uger og måneder på at få besvaret spørgsmål fra ministerierne, kan socialdemokratiske ministre på få dage få leveret skyts til brug mod politiske modstandere.

Det bliver tydeligt demonstreret i sagen om et nyt notat fra Finansministeriet, som, efter flere dages ophidset debat om konsekvenserne af De Konservatives økonomiske politik, pludselig dukkede op i medierne torsdag morgen.

Notatets beregninger viser, at antallet af offentligt ansatte vil falde med 39.000, hvis man har en vækst i den offentlige sektor på 0,13 procent – svarende til De Konservatives ambition.

En konklusion, som finansminister Nicolai Wammen (S) og flere socialdemokratiske ordførere torsdag brugte til at forsvare statsminister Mette Frederiksens (S) omstridte udtalelser under søndagens debat mellem de tre statsministerkandidater:

»Denne beregning fra Finansministeriet viser sort på hvidt, at det var korrekt, da statsministeren sagde, at den plan, som De Konservative har lagt frem, vil betyde cirka 40.000 færre offentligt ansatte,« sagde finansministeren til Ritzau.

Mens økonomer siden søndag har rettet hård kritik af Mette Frederiksens udlægning, har Finansministeriet altså på kort tid leveret tal til at underbygge Socialdemokratiets kritik af De Konservatives 2030-plan.

Den påfaldende timing rejser ifølge eksperter tvivl om, hvorvidt embedsværket er blevet brugt i rene partipolitiske hensyn.

»Man kan spørge, om det strider mod reglerne, og jeg vil sige: Så præcise er reglerne ikke, at man kan sige det,« lyder det fra Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i samspillet mellem politikere og embedsmænd.

»Men det er umådeligt øjnefaldende, og alle kan jo gennemskue, hvad der foregår,« tilføjer han.

En gråzone

Notatet rammer ind i den løbende debat om, hvor politisk en regering kan tillade sig at bruge embedsværket.

Ifølge det såkaldte Kodeks VII, som Finansministeriet selv har udgivet, må embedsmænd ikke bistå en minister »i opgaver, som vedrører ministerens, regeringens eller partiets valgkamp«.

Men eftersom valget ikke er udskrevet har Socialdemokratiet formelt set ikke overtrådt reglerne, vurderer Jørgen Grønnegård Christensen.

Ikke desto mindre er sagen vigtig at trække frem i lyset, tilføjer han. Lige nu står vi nemlig i den mudrede situation, at alle opfører sig, som om der er valgkamp, selv om valgudskrivelsen lader vente på sig.

»Regeringen har nogle fordele, som de andre partier ikke har, fordi den kan trække på et embedsværk, der på ingen tid kan fremstille ting på en måde, som stiller regeringen i et gunstigt lys,« siger han.

Samme vurdering kommer fra forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Kock, der har forsket i samspillet mellem embedsværk og politikere.

»Når man laver en partilederdebat, som vi jo forbinder med valgkamp, så kan man nemt få en fornemmelse af, at der er tale om partipolitiske diskussioner. Og at embedsværket derfor bliver bedt om at bistå med det mere partipolitiske,« siger hun.

Pernille Boye Kock kalder situationen »en gråzone«. Reglerne er lavet for at undgå, at en regering i en valgkamp kan trække på det enorme embedsapparat og dermed have en stor fordel sammenlignet med de andre partier.

»Det kan man godt diskutere, om reelt er tilfældet her,« siger hun. »Det kan være svært for embedsmændene at navigere i. For jo tættere, man er på en valgkamp, jo sværere bliver det at afgøre, hvornår aktiviteterne er et led i et valgkampsarbejde, som man bliver bedt om at lave skyts til.«

Ikke som amen i kirken

Alligevel opstår situationer som denne ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, hver gang vi nærmer os valgkamp.

»Det er så sikkert som amen i kirken,« siger han.

Kort før valget i 2019 var det eksempelvis regeringspartiet Venstre, som på et pressemøde lancerede et hårdt angreb på Socialdemokratiets påståede udlændingepolitik baseret på beregninger fra embedsværket.

Som Information beskrev dengang, fik partiet lynhurtigt svar på en række spørgsmål til ministeren, som Venstre-ordførerne kunne bruge i deres kampagne. Det fik flere af de nuværende S-ministre – heriblandt Magnus Heunicke, Peter Hummelgaard og Jesper Petersen – til at harcelere mod Venstre og kritisere partiet for at »undergrave tilliden til regering og embedsværk«.

»Der må da være andre hensyn end statsministerens karriereplaner?« skrev Hummelgaard på Twitter.

I forhold til den aktuelle sag skriver Finansministeriet til Information, at »der er tale om et notat udarbejdet til finansministeren i forbindelse med førstebehandlingen af finanslovsforslaget i folketingssalen torsdag den 8. september«.

Den debat, som ministeriet henviser til, begyndte dog omkring klokken 9.30. Og allerede nogle minutter forinden havde Ritzau en første version af nyhedshistorien om notatet. Og blot otte minutter senere var Socialdemokratiets politisk ordfører, Rasmus Stoklund, klar med sit første tweet om tallene.

»Kære @KonservativeDK Et nyt notat fra Finansministeriet viser, at en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,13 procent vil medføre et fald i den offentlige beskæftigelse på omkring 39.000 personer fra 2022-2030 ifølge Ritzau.«

Hos De Konservative kritiserer finansordfører Rasmus Jarlov nu Socialdemokratiet for »misbrug af embedsapparatet«.

Da han i sommer efterspurgte lignende beregninger fra Finansministeriet, gik der to måneder, før han fik svar.

»Det er helt åbenlyst en beregning, som er lavet for at hjælpe Mette Frederiksen ud af de problemer, hun har fået, fordi hun har sagt noget forkert i en tv-debat. Og det kan man så lave på fire dage, mens det tog måneder at svare os.«

Rasmus Jarlov undrer sig samtidig over, at De Konservative ikke fik tilsendt notatet, så han kunne forholde sig til tallene og kritikken i pressen. Beregningerne blev således senere kritiseret af blandt andre CEPOS for ikke at være en retvisende udlægning af De Konservatives 2030-plan.

»Det giver en ubalance i ressourcer og muligheden for at debattere på lige vilkår. Vi har jo ikke et apparat på flere hundrede folk, der kan regne på Socialdemokratiets planer og lægge beregningerne frem på en måde, som kan miskreditere Socialdemokraternes politik.«

Nicolai Wammen udtaler i en skriftlig kommentar:

»Den sidste uge har der været meget debat om forskellen på nulvækst og en vækst på 0,13 pct. Derfor er det kun naturligt, at ministeriet klæder mig på, inden jeg skal i folketingssalen.«