Mens den mentale trivsel i Danmark falder, har det samtidig i årevis stået klart, at behandlingstilbuddene til psykisk syge er grundlæggende utilstrækkelige. Fagfolk har slået alarm, patienter er blevet udskrevet før tid, og ventelisterne har været alarmerende lange.
Alle har syntes enige om problemet, også fra politisk side, alligevel har løsningen ladet vente på sig. Nu er der endelig fremlagt en plan for at adressere problemet. En såkaldt »10-års-plan for psykiatrien«, som har opbakning fra alle Folketingets partier med undtagelse af Moderaterne.
»Behandlingen har i årevis haltet bagefter,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke, da planen blev præsenteret tirsdag eftermiddag. »Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende ti år«.
I første omgang tilføres psykiatrien 500 millioner årligt. De skal blandt andet gå til at etablere et »lettilgængeligt« kommunalt tilbud for børn og unge i mistrivsel og flere sengepladser til mennesker med svære psykiske lidelser.
Det er "sjovt" at høre den konservative ordfører i P1-morgen sige, at det er der er afsat alt for få penge til psykiatriplan og de borgerlige vil ,hvis de kommer i regering, bruge flere penge. Ja det lyder godt , MEN samtidig vil de konservative samtidig stå på skattelettelser og især til toppen af samfundet.
Men Dorte Sørensen,
selvfølgelig skal de der har mest ikke betale for den psykiske lidelse, som de der har mindst lider under, det må de der har mindst selv klare.
Og nu da de får/kan se frem til bedre behandling, så skal de nok få det godt, også selv om deres økonomi smadres, ved at de selv må betale.
Med hvilke penge skal de betale spørger du nok, ja det gøres ved at skærer i de sociale ydelser som mange af dem får. ;)
/Sarkasme
På den lidt mere alvorlige side, så fatter jeg ikke hvorfor man er i politik, hvis ikke man er der for at gøre det samlede Danmark rigere, og ikke kun de udvalgte få.
Samt at hjælpe dem, som har det sværest.
Hvis man bare "hjælper" dem som allerede kører med 110km i timen, og som allerede har deres på det tørre, så er det jo ingen hjælp.
Blå politik har altid gjort samfundet fattigere, samt skadet dem som har det sværest mest, og kun fyldt lommerne på dem som i forvejen har det godt.
Tilføjelse: Det er ikke kun de blå partier som har kørt blå politik.
Kunne man naivt forestille sig, at det faktisk er dem, der ved noget om området, der kommer til at bestemme, hvordan opgaverne skal løses? Det ville jo være et godt signal for en regering/et folketing, der jo så gerne vil afskaffe bureaukratiet.