Offentligt ansatte er den nye frontlinje i slagsmålet mellem Mette Frederiksen og Søren Pape

Valgkampen tegner til for første gang i årevis at kunne blive et klassisk ideologisk opgør: Både Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og De Konservatives formand Søren Pape Poulsen vil gerne diskutere velfærd og skattelettelser. Indtil videre mangler S-regeringen dog at fremlægge deres store 2030-plan
Statsminister Mette Frederiksen (S) er gået hårdt til angreb på Søren Pape Poulsen (K) og hans ideologiske 2030-plan.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er gået hårdt til angreb på Søren Pape Poulsen (K) og hans ideologiske 2030-plan.

Keld Navntoft

Indland
6. september 2022

Valgkampens største slagsmål handler om benhård ideologi og tunge tal. To vidt forskellige økonomiske 2030-planer er ved at ramle sammen, en rød og en blå drejebog for fremtidens Danmark.

Mens vi venter på S-regeringens egen 2030-plan – som først ventes offentliggjort senere på måneden – er statsminister Mette Frederiksen gået til hårdt angreb på Søren Pape Poulsen og hans ideologiske og sjældent kongeblå 2030-plan.

Under den første og alt andet end trivielle ikke tv-duel, men 'tv-triel' på DR1 – altså trekamp mellem de nu tre forskellige statsministerkandidater – forsøgte Socialdemokratiets formand hovedsageligt at udfordre De Konservatives formand, og anklagede ham for at ville rulle velfærden tilbage og for at være ved at kaste Danmark ud i »det største eksperiment«:

»Søren Pape Poulsen foreslår, at man helt fjerner topskatten og i stedet for gennemfører besparelser, der betyder, at cirka 40.000 offentligt ansatte skal fyres: 40.000,« sagde Mette Frederiksen søndag aften, og tilføjede: »Det er godt nok mange sygeplejersker og mange sosu'er«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja det er benhård ideologi om vi skal svigte de næste generationer eller ikke.
Århundredes mest fantasiløse valg har kun ét slutspil!

Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Niels østergård, Mogens Holme, Holger Nielsen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Jacob O og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

En rød og en blå drejebog for fremtidens Danmark?

Hvori består forskellen i drejebøgerne når først (d)en næste regering bliver valgt, for mig at se, er der tale om gamle grammofonplader i debat der spilles igen og igen med stikord og valgløfter på steroider om. Af denne grund vil det letteste være at citere Kim Larsen, om, hvad skal vi med en regering, hvis den ikke er til for de svageste...!!

Rød og/eller blå, nøj, sikke da en forskel der er imellem de tre kandidaters "modsatrettede" hjertefunktioner når det kommer til "valgflæsket" med øjnene rettet stift imod magtens korridorer og den økonomiske politik som føres!!

Rolf Andersen, Susanne Kaspersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Følger man i øvrigt blot lidt med i debatten om eksempelvis inflation som de tre statsministre forklarer den, er det en tragiskkomisk teaterforestilling uden gang i økonomisk teori, de forholder sig til stikord og løfter om uden en samtidig skelen til at Irvin Fishers kvantitetsligning ikke eksisterede, og megen dårligdom skyldtes krigen i Ukraine.

Problemet er dog når de debatterer løsninger at MV = PY stadigvæk gælder når man skal analysere inflationen. Den korte forklaring herpå er, at de ikke kan – eller ønsker – at redegøre for at P er prisniveauet og Y er nationalindkomsten, hvilket indebærer at PY er er værdien af alle økonomiske transaktioner. M er pengemængden og V er pengenes omsætningshastighed.

Hvis man fra trykken pumper flere penge ud i samfundet og samtidig har holdt en rekordlav rente efter finanskrisen indebærer dette at man får et markant større M uden en tilnærmelsesvis stigning i nationalindkomsten (Y), er der kun en ting som kan ændre sig, og dette er priserne som ses som inflationen (Y). M har hamret derudaf, alt imens de har brugt præmissen at pengeskabelsen og de enorme Coronaudgifter de fleste stater har afholdt de to sidste år, alt imens politikerne og centralbankcheferne har påstået – og stadigvæk gør, at det var intet problem at M voksede hurtigere end Y, hvad skal vi gøre, det er ”jo” krigen i Ukraines skyld er (d)en letkøbt forklaring der nu manifesterer sig i løfterne om, hvor de offentlige ansatte, dem uden for arbejdsmarkedet og de (u)værdige og (u)tryghedsskabende udlændinge bruges som lynafledere i stedet for erkendelsens ansigt om, at MV = PY.

Sikke da en trekamp, de for fælles bedste hver især fører, som altid er de "rige" på det informeret samtykkes "valgkryds" som skal sættes og forklaringer om!!

Michael Borregaard

Ups, det gik lidt stærkt, inflationen (P) ikke (Y), my bad!!

Johnny Werngreen

Søren Pape Poulsen er farlig mand for velfærdssamfundet. Den balance, der er, vil han ødelægge ved at genindføre et klassesamfund, hvor velhavere kan udøve deres hensynsløse grådighed uden skelen til hverken medmennesker, natur eller klima. Tendensen hos de partier, der kalder sig borgerlige, er, at de betragter omverden som deres modsætning, og ikke deres ophav, hvilket ethvert blot lidt oplyst menneske bør kunne forstå er ødelæggende, al den stund at uendelig vækst på en endelig klode ikke er en mulighed. Men det er den faktaresistente Søren Pape Poulsen ligeglad med: "Hvis alt skulle hænge på undersøgelser, så skulle vi bare afskaffe folkestyret, så fik vi et ekspertstyre. Vi har folkestyre, og vi tillader os at tage nogle politiske beslutninger om, hvad vi synes er rigtigt og forkert:" sagde han til Politiken d. 16/3-2018. Som land må vi have en økologisk intelligens et godt stykke under middel, hvis Søren Pape Poulsen skulle blive statsminister.

Claus Petersen, Sonja Rosdahl, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, Carsten Munk, Holger Nielsen, Mogens Holme, Torben Siersbæk, Lillian Larsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg har ikke tv-adgang, så jeg slap for at se debatten.
Selvfølgelig vil det være om ikke Verdens undergang, så dog Danmarks undergang, hvis Poulsen og Ellermann får magten.
Eller hur?

Når jeg tænker tilbage på alle de magtskifter, jeg har oplevet i mit liv, har jeg aldrig nogensinde kunnet registrere nogen egentlige forandringer i mit liv af den grund.
Den slags plejer at skyldes helt andre ting i min tilværelse.

Mit personlige gæt er, at landet også denne gang vil overleve et magtskifte, hvis det nu kommer til det. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl...

Jeg er mere bekymret for, hvad Putin kan finde på af svinestreger, som virkelig kan komme til at påvirke os og gøre landet ondt...

Pape er ikke konservativ - han er super liberalist!

Steen K Petersen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar

DNSEP.
Danmarks nationalsocialistiske enheds parti.
Er det reelt ikke det vi har i dag?

Poul Søren Kjærsgaard

Debatten var langt hen ad vejen forudselig. Det er klart, at alle deltagere vil angribe modparte(r)n(e). Og det er klart, at der ryger nogle finker af panden, i form af udsagn der er i det mindste unødigt strammere end virkeligheden tillader.
Det virkeligt sørgelige er imidlertid, at debatten i mange henseender var overfladisk og ikke behandlede mere grundlæggende problemstillinger om, hvordan vores samfund skal indrettes.
Det gælder en debat om, hvordan samfundet og dermed myndighederne behandler samfundets svageste, hvad enten det er børn af forældre på kontanthjælp, eller det er behandlingen af langvarigt syge, sådan som en udsendelse i TV2 viste i den forløbne uge.
Det gælder også og ikke mindst debatten om energipriser og energiafgifter.
Hvorfor var der ikke en debat om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt for et land som Danmark at være en del af et liberaliseret energimarked ?
I Østrig er det en diskussion, som en tidligere kansler (Christian Kern) har rejst.
Det ville være velgørende, om dansk debatkultur og -niveau kunne højnes.

Lillian Larsen, Steen K Petersen, Morten Larsen, Susanne Kaspersen og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar

DNSEP lige i øjet – men vi er der ikke (endnu) – derimod står vi med et tilfældigt skævt repræsenteret persongalleri i grundlovsstridige partier af overvejende levebrødspolitikere på mere eller mindre varig ydelse uden virkeligt ansvar og modkrav om at producere noget som helst – og udsigt til mere af samme skuffe og i morgen ligesom i går – blot en farvenuance og knaphulsemblemer til forskel – absurd teater i bedste sendetid med en showtimemaster som lalleglad strøgsælger af tvivlsomme eliksirer til bøde for smerten – ikke ét kritisk spørgsmål – ikke én interessant infight – alt for søndagsskoleagtigt nydeligt – en skam at spise folk af med sådan en omgang sniksnak for deres egne penge ! – i et kun lidt større billede er de 3 måske 4 ubetydelige

Torben Siersbæk

@Willy Johannsen - 05. september, 2022 - 16:57

"Jeg har ikke tv-adgang, så jeg slap for at se debatten."

Min kommentar er lidt off topic: du kommenterer på en hjemmeside, og dermed har du adgang til internet (via pc, tablet, smartphone, what ever). I den situation KAN du se DR's programmer på dr.dk - men du må selvfølgelig gerne vælge fra ;-)

Lillian Larsen, Lasse Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Susanne Kaspersen

Den stigende ulighed i sundhedsvæsnet og en stor del af befolkningens problemer med at være en del af det digitaliserede samfund, blev heller ikke berørt. Journalister virker generelt mere optaget af politikere end politik.

https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/professor-statsministerkandidate...

https://politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbrev_tech_og_viden/art895168...

Lillian Larsen, Steen K Petersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

hvis der skal være flere af den slags præsidentvalgsagtige medie3oer kunne en kvalitativ opstramning være en journalist der kan bide sig ind med skarphed talent og uimponeret klæbende tydelighed i spyttet – feks. Issa Mahmoud Jeppesen fra DR2 Deadline – og de foran og bagved siddende kommentatorer der velmenende syns og drøvtygger det vi selv lige har set og hørt til tandløs pærevælling – kan undværes til fordel for et snævert panel af de resterende opstillingsberettigede partier og ét 3 minutters pitch til hver – uden yderligere kommentarer – slut – tak !

Frederik Schwane

En meget kluntet debat - for mange hensyn at tage på kryds og tværs af deltagerne;:

Ellemann skulle markere sin egen politik uden at støde Pape for meget - og omvendt. Så det blev i stedet små blide angreb uden bid i.

Mette Frederiksen skulle sikre sig, at hun ikke blev det 3. hjul i debatten, hvor Pape og Ellemann slog sig sammen og tag pladsen, så hun måtte hele tiden markere sig og forsøge at overtage debatten.

Og samtidig skulle Mette Frederiksen virke oprigtig interesseret i et samarbejde på tværs med begge de 2 herrer, hvis altså hun bliver statsminister.

Så en masse relationelle hensyn at tage i en debat, der derfor have svære vilkår i forhold til reelt at komme til at handle om politik.

Marie-Christine Poncelet

Jeg anbefaler en meget god udsendelse om Thatcher og Schlüter i " kampen om Historien med Adam Holm.
Spørgsmålet til sidste var om det nuværende konservative Folkeparti er på samme linje som Schlüter 's , noget Pape påstår, konklusion var nej.
Det nuværende folkeparti er liberal konservativ i modsætning til Schlüter som var social konservativ.

Torben Siersbæk

@Marie-Christine Poncelet - 07. september, 2022 - 14:22.

Har ikke hørt den pågældende udsendelse, men dem jeg har hørt har været fremragende!

Helt enig i at anbefale en lytning.

Og så - græd over DR's nye sparerunde: "Kampen om historien" har fået kniven!

Fladpandet underholdning skal sikkert overleve, men det, man kan blive klogere af ..... UD!