Mere end 8.000 norske lærere strejkede i sidste uge over dårlige løn- og arbejdsforhold. Også herhjemme har lærerne og senest sygeplejerskerne været på barrikaderne. Samtidig med den ulmende utilfredshed blandt store grupper af velfærdsmedarbejdere, vælger de unge velfærdsuddannelserne fra, og flere lærere, pædagoger og sygeplejersker søger væk fra det offentlige.
Sådan har tendensen set ud i årevis, hvilket har skabt en bekymrende mangel på især sygeplejersker, sosu’er og pædagoger. Men Danmark står langt fra alene med det problem. Også de øvrige nordiske velfærdsstater slår sprækker, fordi der er for få til sig at tage sig af børn, ældre og syge. Ligesom der er problemer i Tyskland, England og USA. Derfor bliver der talt om en care crisis – altså en omsorgskrise i Vesten. For hvordan skal vores samfund hænge sammen, hvis der er for få mennesker til at passe og undervise vores børn og pleje de syge og ældre?
Rekrutteringsproblemer...
Ja, det hele kan sikkert smides ind under den paraply.
Men virkeligheden er bare at når de jobs hele tiden bliver mindre og mindre financieret, og der derfor bliver færre ansatte/kolleger og man derfor skal løbe hurtigere selv, samt at ansvaret bliver mere og mere... så hænger det slet ikke sammen når lønnen også er elendig og arbejdstiderne er på alle dage og alle tider.
Når de ansatte så heller ikke vil på fuld tid er det jo også fordi de i forvejen går glip af en masse familietid pga arbejde i weekenderne og helligdage, og på ingen måde føler de bliver kompenseret for det.
Meget højere anseelse, væsentligt højere løn og flere ansatte til at nå hele vejen rundt på en måde der ikke skraber "de overlever" linjen i deres arbejde.
Vi kommer ikke uden om at hvis det her problem skal løses på den lange bane, så skal der rigtig mange penge til.
Men dem der har pengene vil ikke betale for det, for allerede nu bruger de deres penge på dem selv og egne behov af pleje. Det brede samfund rager dem skråt.
Der var en balance engang, hvor tryghed i ansættelsen, et fastsat skema for anciennitet og en løbende opkvalificering og videreuddannelse skabte attraktive arbejdspladser, hvor folk kunne få lov at gøre deres bedste for de borgere, hele systemet var tiltænkt at betjene.
I den misforståede ide om, at det offentlige skulle karikere det private arbejdsmarked har man skridt for skridt optimeret 'produktiviteten' i det offentlige igennem forringelser af de vilkår, der tværtimod løbende burde have været forbedrede - for det er jo derfor, at disse opgaver skal ligge i det offentlige, hvor man konsekvent kan gå imod og i det mindste neutralisere de negative sider af det private arbejdsmarked i stedet for at skabe en billig efterligning.
Værdi er det, der skabes og gøres, og det forsøges kvantificeret med 'penge', der tillader ressourcer at flytte sig derhen, hvor de efterspørges; men man kan vitterligt ikke meningsfuldt strække deres rolle længere end til det, for så ryger logikken i transaktionen.
"Velfærdsmedarbejdere".. det lyder som noget, der kan undværes.
"Velfærd" er jo ikke noget de har i de lande, vi ellers gerne vil sammenligne os med, og MON ikke de uddannede og ansatte er sig bevidste om, at en højredrejning af samfundet trækker tæppet væk under deres ambitioner. Så lander de alligevel i vikar-ansættelser, så hvorfor ikke bare indrette sig på det allerede fra endt uddannelse.
Velfærdsuddannelser.. *pffftt*.. lærere, pædagoger og sosu-uddannede findes i alle nationer, og der hedder de ikke 'velfærdsuddannede' under een hat, men har en faglighed.
Hvorfor er det, at det hele tiden skal understreges, at det er noget særligt velfærdsagtigt at der er mennesker uddannede og ansatte til at tage sig af undervisning, pleje og omsorg? Vi kan da ikke undvære dem i et samfund.
Er det 'velfærd' fordi de er offentligt ansatte?
Det lyder sørme ikke somom det offentlige har den store omsorg for dem og deres arbejde.
"Velfærdsansatte", og "kernevelfærd"... jeg får blå knopper af disse ord!
Krisen i omsorg- og uddannelses sektorer er et spejlbillede på krisen i vores samfund. Vi tror vi har et velfærdssamfund som skal styrkes og udbygges eller i det mindste sikres mod forringelser. Men vi har et forarmelses samfund, der nedskriver sande kvalitative værdier og opskriver materielle og kvantitative værdier. Vi skal arbejde mere, producerer mere skrot og unødvendigheder. Vi skal forestille os, at det er værdifuldt at besidde, købe, forbruge. Vi bildes ind, at det rigtige er at smide ud eller ødelægge natur; også vores egen natur. Vi har glemt at relationer mellem mennesker, venlighed, omsorg, kærlighed, leg er det, der bør efterstræbes; når det efterstræbes er der sand vækst i velfærd. De der skaber denne sande velfærd skal have "ridderkors", fortjenst - medaljer, bonus´er, etc. Ingen andre!
@Lise Lotte Rahbek
Jeg er i dag sikker på, at der arbejdes på et dansk samfund, som ligner USA. Ellers ville SÅ mange veluddannede akademikere og forskere (og journalister) for længst have råbt vagt i gevær. Det skal gøres helt naturligt og ligetil, at vi selvfølgeligt har en minimalstat, hvor man klarer sig selv, så godt man nu kan. Det tager "bare" lidt tid i Danmark at "få folk helt med ombord" (den kogte frø-proces) Dvs. du skal gerne mene, at det er fedt og helt fair, at samfundet er indrettet, så du måske er heldig at få et gratis legat til videregående uddannelse - måske du er heldig, at frivillige uddeler gratis overskudsmad i dit område - måske du er heldig, at der tages lokale initiativer til, at du med dit telt kan blive fastligger et sted, hvor der er vagt på i stedet for at du skal bo ulovligt på gaden - måske du er heldig, at rige i dit område har lyst til at samle ind og hjælpe præcis din type udsat borger - måske du er heldig, at der et par gange om året kommer gratis sundhedsbusser med nødtørftig lægehjælp ud til dit område - måske du er heldig, at der stadig er en dygtig ildsjæl tilbage i de offentlige skoler af yderst ringe kvalitet, som du desværre kun har mulighed for at sende dine børn i - find selv på flere. Som jeg se forleden: en af arvtagerne af Disney-koncernen har lige lavet fim om "The American Dream and other Fairy Tales" ......... men sådan er der jo så meget.
Derfor kan det opleves, som at man med vilje har "fået det her til at ske" - herunder også sikret, at kritiske stemmer lukkes ned, så det kun er statens officielle narrativer, der fylder. Jeg hørte forleden, at fx journalister på The Guardian fra nu af ikke længere kan bruge udtrykket "clime change", men konsekvent skal skrive "climate crisis" - hvilket jo er dejligt med til at gøre folk endnu mere 24/7 frygtsomme og ængstelige. Og det er jo nok bare en lille top af et meget omfattende og meget gammelt isbjerg, der også hersker og har hersket i de danske medier .... !?
Der tilstræbes et USA-lignende samfund - jf. ovenfor - fordi det ifølge også mange danskere er udtryk den mest retfærdige, den mest rimelige, den mest moralske måde at indrette et samfund på. Det gælder naturligvis særligt dem, der selv sidder på flæsket og gerne vil beholde sit flæsk eller efterstræbe endnu mere - og kan opnå dette bedst muligt i et globalt og neo- og markedsliberaliseret Danmark. Men også mange lavtlønnede og ufaglærte og udsatte borgere har købt ind på denne neoliberale samfundsindretning. Paradoksalt nok, fordi de jo er de første til at så behov for et finmasket, skattefinansieret velfærdssystem. MEN de er jo her dygtigt opildnet og gjort meget vrede via dygtigt spin, der fx fortæller om Dovne Robert´er eller Dovne offentlige ansatte eller Dovne studerende eller Dovne, alt for selektive nyuddannede , kriminelle brune mennesker osv. osv., der stjæler dine skattekroner. Og det kan man jo ikke have. Derfor stemmer man blåt - og er derved med til at save den gren over, man selv sidder på. Samtidig er opmærksomheden belejligt trukket væk fra, at dem, der sidder på flæsket i Danmark, i verden, er dem, der IKKE betaler skat og gerne - med god hjælp fra banker og andre finansielle rådgivere - sender mest mulige værdier og værditilvækst til en "off shore konto" på fx Cayman Islands.
Vi lever jo generelt i en tid, hvor magthavere ikke er blege for at bruge ord og udtryk som "Useless Eaters" og "White Trash" om store dele af verdens befolkning. De er pænt ligeglade med "små mennesker" og deres/vores liv og livskvalitet og ser i øvrigt verden meget, meget overordnet. Et enkelt menneske har i den sammenhæng ikke nogen betydning, også større befolkningsgrupper og regioner og hvad der måtte ske med dem, det kan ikke ødelægge nattesøvnin.
PS: Næh, det offentlige har ikke omsorg for dem og deres arbejde. De figurerer og italesættes jo ganske åbenlyst som udgifter - der jo kan og skal skæres i ... før tiden var de udtryk for gode investeringer i Danmarks fremtid. Og her taler jeg ikke om alle de kolde hænder, der efterhånden befolker det offentlige, men om de varme hænder, der kerer sig om borgerne, vil noget med dem; ja ser det som et kald, der så nu smadres godt og grundigt via økonomieffektiv detail-overstyring . Derudover så BEHØVER fremtiden ganske få mennesker, også pga. robotisering og AI. Generelt vil en langt større procentdel end i dag også skulle udføre ufaglærte "DUMME-JOBS". Og det tænker jeg, at man allerede nu er godt i gang med at indrette verden efter.
Gitte Holmen
Der er ingen tvivl om at den kulturelle imperialisme har sejret, hvad angår den amerikanske kulturs indflydelse i Danmark. Og ja, den er hilst velkommen også blandt mennesker som dårligt ejer salt til et æg, men for hvem det er smart at bruge engelske ord, navne og begreber fremfor danske. Måske er det engelske begreb om welfare også anderledes end det nordiske. Vi bruger skattemidler til det istedet for velgørende institutioner.
Nu hedder det altså 'velfærdsansættelser' når samfundet satser på, at også de uformuende skal have en ordentlig skolegang, skal kunne regne med pleje under sygdom og at der er nogen til at tage sig af dem, når de bliver gamle.
Og velfærd, det er det man kan skære ned på, når riget fattes penge - hvilket er den tilstand, hvor de rigeste virksomheder, bankerne og mennesker med formuer ikke ikke får årlige rekordoverskud, som trumfer alle tidligere års overskud.
SKÆR NED FOR LIGHEDEN, skriger de højt. Og de bliver hørt.