Vanopslaghs boligsag
Læsetid: 5 min.

I opgangen er der huller i loftet og fugtskjolder i malingen: Her havde Vanopslagh adresse

LA-formanden hævder at have boet cirka 60-80 dage om året i en ejendom i Struer, som han selv betegner som noget »gammelt lort«. Information har besøgt stedet
I juni 2020 flyttede Alex Vanopslagh sin adresse til lejligheden i Struer.

I juni 2020 flyttede Alex Vanopslagh sin adresse til lejligheden i Struer.

Astrid Dalum

Indland
22. september 2022

Lige inden for opgangsdøren er nogle huller i væggen spartlet over – arbejdet er ikke gjort færdigt. Længere oppe i opgangen er der huller i loftet og fugtskjolder i malingen. Det ser ud, som om et loftsvindue er blevet fjernet og hullet lukket med gamle, flossede stumper rockwool, der hænger og drysser.

Der hænger en tung lugt i opgangen.

Ringeklokken ved siden af den skrammede dør til lejligheden på første sal virker tilsyneladende ikke. Der er ikke navn på døren, men det er der på postkasserne. På en af dem står der Alex Vanopslagh.

Her, i en slidt ejendom i Struer, bor partilederen for Liberal Alliance.

»Nej, det gør han i hvert fald ikke,« udbryder en mangeårig genbo til ejendommen vantro, da Informations journalist spørger hende til Alex Vanopslaghs bopæl.

Men den er god nok. I hvert fald på papiret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Siersbæk

Platugle!

uffe hellum, Bjarne Tingkær, Mathias Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kan han selv finde ud af at betale for sine underbukser ?

uffe hellum, Pia Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dagmar Holdensen

Utroligt så meget spalteplads der bruges her.

Eva Schwanenflügel

@ Dagmar Holdensen

Sådan bør det også være, når en politiker i Folketinget opfører sig gennemført hyklerisk og dobbeltmoralsk.

erik pedersen, Karin Prosberg Hansen, Mathias Petersen, Inge ambrosius, Jan Damskier, Ole Olesen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak til Informations gravergruppe! :)

Pia Andersen, erik pedersen, Karin Prosberg Hansen, Mathias Petersen, Ole Olesen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Om andre mennesker kalder man det socialt bedrageri.

Mogens Kjær, Thomas Tanghus, P.G. Olsen, Pia Andersen, Stella Nielsen, erik pedersen, Jan Damskier, Bjarne Tingkær, Inger Pedersen, Mathias Petersen, Karin Prosberg Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Meget passende sted for folk med hans moral!

Et andet sted i Information finder vi dette citat:

"...........jeg kan oplyse, at Folkeregistret på baggrund af dine oplysninger vil undersøge Alex Vanopslaghs bopælsforhold efter CPR-lovens § 10, stk. 1,« skriver kontorchefen til Information."

Her er et par forslag til, hvordan Folkeregistret kan gribe det an:

Folkeregistret kan begynde med at faktatjekke oplysningerne i Information, bl. a. oplysninger fra naboer etc. De kan bede Vanopslagh om en skriftlig redegørelse og om at indsende dokumentation for sine bopælsforhold, f. eks. erklæringer fra udlejeren på de to adresser, el- og vandregninger, forsikringspolicer for indbo m. v. , registreringsadresse for privat autobil, medlemskort/kvitteringer fra lokale foreninger i Struer, lånekort fra bibliotek, bankkontoudskrifter etc. der kan dokumentere, at hans hjem er i Struer.

I skattesager, hvor en skatteyder skal dokumentere sine bopælsforhold, er det almindeligt at skatteyderen fremskaffer oplysninger om rejsedatoer, billetkøb etc., og for Vanopslaghs vedkommende kunne det være relevant at se på brobizz-oplysninger fra Storebælt, og/eller køb af fly- og togbilletter til rejser mellem landsdelene. Lidt besværligt, måske, men ikke mere end for skatteydere, når skattevæsenet kræver dokumentation for antal overnatninger på en bestemt adresse. Og slet ikke umuligt at dokumentere sådanne data.

Viser det sig så, at Informations oplysninger er korrekte, rejser det et spørgsmål, der - afhængig af svaret - kan være alvorligt for Vanopslaghs politiske karriere, nemlig om Vanopslagh har opnået økonomiske fordele (boligtilskud fra Folketinget), og om det er sket for "dermed at skaffe sig eller andre uberettiget vinding", jf. straffelovens kapitel 28.

Ja, det kan faktisk komme til at se alvorligt ud, medmindre myndighederne vælger at sætte kikkerten for det blinde øje. Om det sker, eller om der begynder at tegne sig et anklageskrift mod politikeren, er ikke let at vide. Erfaringen viser, at det ofte er lettere for eliten end for almindelige mennesker at slippe for videre tiltale.

Eva Schwanenflügel

"Erfaringen viser, at det ofte er lettere for eliten end for almindelige mennesker at slippe for videre tiltale."

Ja, og for folketingspolitikere at slippe ud af retssager fordi de er folketingspolitikere, eller slippe af krogen hvis et politisk flertal ikke ønsker en rigsretssag eller at ophæve immunitet.

Ingen nævnt, ingen glemt..

Per Christiansen, William Kern og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Et interessant og ofte tilbagevendende spørgsmål - når der konstateres strafbare forhold - er, om nogen i det hele taget anmelder lovovertrædelsen, og da hvem.

I princippet kan hvem som helst anmelde hvad som helst til politiet, som dog ofte vil afvise anmeldelser, hvis anmelderen ikke har en retlig interesse. Hvis en læser af Information f. eks. anmelder det forhold, der er omtalt foran, til politiet, vil anmeldelsen formenlig ikke føre til politimæssig efterforskning, men gå i papirkurven.

Anderledes stiller det sig, når eller hvis en myndighed bliver opmærksom på en lovovertrædelse, der eventuelt kan føre til tiltalerejsning, indenfor myndighedens forvaltningsområde. Er myndigheden i så fald forpligtet til at anmelde forholdet til politiet? Eller er det et helt frit skøn, afhængig af, om myndigheden finder forholdet alvorligt nok, eller om hvem personen er etc.?

Spørgsmålet har for nogle år siden været drøftet i Folketingets retsudvalg, der i 2005 afleverede udvalgsspørgsmål nr. 104 til justitsministeren. Spørgsmålet og svaret ligger på nettet, og er indsat nedenfor.

Konklusionen i ministeriets svar er interessant, idet ministeriet giver udtryk for, at myndigheder, der fører tilsyn med om loven overholdes, har en pligt til at politianmelde lovbrud. Oversat til almindeligt dansk vil det betyde, at Folkeregistret formentlig er forpligtet til at politianmelde, hvis der i den konkrete sag er sket et lovbrud, ligesom Folketingets administration formentlig tilsvarende er forpligtet til at politianmelde, hvis boligtilskud er udbetalt, uanset at betingelserne for at opnå boligtilskud for det pågældende folketingsmedlem ikke er overholdt.

Det er således ikke Folketingets administration, der skal bedømme, om forholdet er strafbart, eller hvor alvorligt det er: den vurdering foretages hos politi og anklagemyndighed.

Her kommer citatet fra det nævnte udvalgsspørgsmål og -svar:

Besvarelse af spørgsmål nr. nr. 124 (2005) fra Folketingets Retsudvalg.

(Alm. del).

Spørgsmål:

”Ministeren bedes tilsende udvalget en redegørelse om, hvilke forpligtelser - lov-
bestemte såvel som ulovbestemte - offentlige myndigheder har til at afværge eller
anmelde truende eller begåede forbrydelser. Spørgsmålet bedes besvaret senest
tirsdag den 3. januar 2006.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at det generelle udgangspunkt i dansk ret er, at der ikke gælder nogen pligt til at anmelde et formodet strafbart forhold. Som en undtagelse kan nævnes straffelovens § 141, hvorefter der gælder en strafsanktioneret pligt til at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge visse nærmere angivne alvorlige forbrydelser, om fornødent ved anmeldelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentlige forvaltningsmyndigheder har pligt til at indgive politianmeldelse i tilfælde af formodede lovovertrædelser begået af private, herunder selskaber, er ikke lovreguleret. Spørgsmålet ses heller ikke nærmere behandlet i den retsvidenskabelige litteratur.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil besvarelsen af spørgsmålet bl.a. afhænge af, hvilke opgaver den pågældende myndighed varetager på det pågældende lovområde.

Det må antages, at forvaltningsmyndigheder, der netop har til opgave at føre tilsyn med, at borgerne overholder lovgivningen, efter omstændighederne har pligt til at indgive politianmeldelse i anledning af konstaterede lovovertrædelser, jf. herved betænkning nr. 981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, side 162, samt Karsten Revsbech, Lærebog i Miljøret, 3. udgave (2002), s. 437."