Sundhed
Læsetid: 8 min.

Opråb fra Johanne Schmidt-Nielsen: Børn og unges mistrivsel bør være politikernes hovedprioritet

Mistrivslen hos børn og unge er historisk høj, og flere undersøgelser peger på, at der er behov for mere hjælp. Regeringen og resten af Folketinget bør tage det langt mere alvorligt og have det som hovedprioritet i valgkampen, lyder det fra Red Barnets generalsekretær, der bakkes op af flere organisationer
»Der er virkelig brug for visionære politikere, der tør forholde sig åbent til det børne- og ungdomsliv, vi har fået skruet sammen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Der er virkelig brug for visionære politikere, der tør forholde sig åbent til det børne- og ungdomsliv, vi har fået skruet sammen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
8. september 2022

Den seneste tid har Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, fulgt den begyndende valgkampsstemning fra sidelinjen og undret sig over prioriteringen af emner. Hvor er fokus på børn og unge, har hun spurgt sig selv.

Da regeringen præsenterede sit nye finanslovsforslag i sidste uge, blev hun igen forundret.

»Det adresserer ikke børn og unges mistrivsel. Det burde fylde langt mere, og jeg forstår ikke, at det ikke er en hovedprioritet i valgkampen,« siger hun og fortsætter: 

»Jeg efterlyser en erkendelse af alvoren og en erkendelse af, at vi er nødt til at kigge på vilkårene for børn og unge. Behovet er så åbenlyst, og samtlige partier på Christiansborg burde tage det her dybt alvorligt,« siger hun.

De senere år har undersøgelse efter undersøgelse peget på en børne- og ungdomsgeneration, der døjer med angst, stress og præstationspres. Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil, der blev offentliggjort i marts, viste en historisk høj mistrivsel blandt børn og unge.

I sidste uge konkluderede en rapport fra Børns Vilkår, at kun hver anden pige i 8. klasse er glad for, hvem hun er, og næsten en tredjedel af pigerne og 13 procent af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet. Med lav livskvalitet menes der symptomer som ondt i maven, angst, tristhed, ensomhed og følelsen af at være deprimeret og være bange for ikke at være god nok.

Derudover har flere end 1.000 psykologer for nylig skrevet under på et åbent brev og sendt til alle Folketingets medlemmer: Hvis der ikke skabes bedre rammer og vilkår for pædagoger, lærere og fagpersonale, er der »intet håb for at vende den negative udvikling«, står der i brevet.

Det er på det bagtæppe af undersøgelser og udmeldinger, at Johanne Schmidt-Nielsen nu kommer med et opråb til politikerne:

»Det skriger til himlen på handling. Den kommende valgkamp og de politiske prioriteter bør handle mere om de børn og unge, der ikke har det godt. Vi har et system, som alt for mange børn og unge lider under,« siger hun.

Organisationerne Børns Vilkår og Unicef Danmark er enig i bekymringen og mener, at det bliver prioriteret alt for lavt. Direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl har længe forsøgt at få skabt større politisk fokus på problematikken, men han føler sig ikke altid hørt.

Han begynder sin kritik med at dele en pointe, som Venstre-borgmesteren i Greve Kommune, Pernille Beckmann, fremlagde denne uge i et interview med P1-Morgen: Der er et stort politisk fokus på unge piger med hovedtørklæde, men det virkelige problem ude i kommunerne er det stigende antal børn og unge, der har det skidt. 

»Det viser, hvor skævt det politiske fokus er. Mistrivsel er et af de her problemer, hvor der måske er en vis følelse af afmagt, og så er det nemmere at tale om de mere symbolske ting. Men det her er et problem, som de fleste børnefamilier har tæt ind på livet. Enten fordi deres egne børn har problemer med dårlig trivsel, eller fordi de har venner eller nær familie, der oplever det,« siger Rasmus Kjeldahl.

»Det rækker rigtig langt ud i det danske samfund, og det er helt uforståeligt, at det ikke fylder mere hos politikerne.«

Mere handling

Ved seneste valg slog Mette Frederiksen (S) sig op på, at hun ville være »børnenes statsminister«.

»Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet: Vores børn skal have en bedre barndom,« lød det.

Store ord fra statsministeren, men de er ikke blevet fulgt op af nok handling, mener Johanne Schmidt-Nielsen. Ifølge hende kan regeringen med Mette Frederiksen i spidsen gøre langt mere for børn og unge, end der er gjort indtil nu.

Hun kunne godt have ønsket sig, at regeringen havde et større fokus på udfordringen med mistrivsel – især når dens statsminister slår sig op på at varetage børnenes interesse.

»Der er afsat midler til lidt bedre normeringer og anbragte børn får lidt bedre rettigheder. Det er godt, men der er lang vej igen. Dels er vi slet ikke i mål i forhold til normeringerne, og så savner jeg helt grundlæggende fokus på mistrivslen,« siger hun.

Generelt savner hun et folketing, der tager de mange undersøgelser og udmeldinger fra faggrupper seriøst.

»Der er brug for flere politikere, der med alvor og nysgerrighed går til problemet og siger, at vi simpelthen er nødt til at ændre på de rammer omkring børne- og ungdomslivet i Danmark, der gør, at vi ser så mange børn og unge i mistrivsel. Det her problem har ikke en politisk farve.«

Flere løsninger i spil

Johanne Schmidt-Nielsen kalder problemet for stort og komplekst, og løsningerne skal findes flere steder og ikke kun på Christiansborg. Men det betyder ikke, at politikerne ikke har et ansvar for at handle, mener generalsekretæren.

Hun nævner blandt andet, at mistrivslen skal adresseres med flere nærværende voksne i daginstitutioner og skoler. Ifølge hende har pædagoger og lærere ikke tiden og ressourcerne til at skabe de trygge fællesskaber, der er brug for. Derudover har psykiatrien behov for et massivt løft, og det haster at få den aftale på plads, mener hun.

»Der er også brug for et opgør med karakterræset og perfekthedskulturen, som ikke var der, da jeg var ung og gik i gymnasiet. Jeg hører nogle gange min generation og opad sige, at de unge bare må tage sig sammen,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror ikke, at vi kan forestille os, hvor voldsomt et pres nogle børn og unge faktisk er under i dag. Blandt andet fordi uddannelsessystemet er blevet skruet sammen på en måde, hvor præstationskulturen er blevet for voldsom. Den bliver usund. Det er selvfølgelig også i kombination med den perfekthedskultur, som vi blandt andet ser på de sociale medier,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Ifølge hende er der behov for en større samtale om børns – men også voksnes – ageren på sociale medier.

»Vi forældre har også et ansvar, når vi lægger billeder af studenterhuer med 12-taller op, vundne tennisturneringer eller vores egne forsøg på at fremstille livet som et glansbillede på sociale medier,« siger hun og fortsætter:

»Vi har både brug for en samtale og flere politiske initiativer. Vi skal passe på ikke at lulle hinanden i søvn med, at det her er så komplekst og kulturelt, at der ikke kan gøres noget på Christiansborg.«

Hos Børns Vilkår efterlyser direktør Rasmus Kjeldahl mere fokus på det forebyggende arbejde.

»I den psykiatriplan, som man ikke engang er færdig med endnu, taler man lidt om forebyggelse, men hvad det egentlig indebærer, blæser lige nu hen i det uvisse,« siger han. 

Heller ikke Susanne Dahl, generalsekretær i Unicef Danmark, mener, at de politiske tiltag, der er på bordet, er nok. 

»Hvis det skal ændres, kræver det en samlet plan, som ikke må begrænse sig til den bebudede plan for psykiatrien. Det er essentielt, at vi styrker børn og unges rettigheder og ikke mindst lytter til dem og inddrager dem i de beslutninger, der vedrører dem – i dags-, skole- og fritidstilbud, og hvor børn og unge ellers færdes,« siger hun. 

Forum mod Psykisk Mistrivsel, der består af syv organisationer, hvoraf en af dem er Børns Vilkår, har fremlagt flere anbefalinger til en forebyggende indsats. Blandt andet at styrke positive fællesskaber, øge viden og faglighed om psykisk mistrivsel og reducere forældres stress i arbejdslivet, fordi det kan påvirke deres børns trivsel negativt. 

Frygt for handlingslammelse

Johanne Schmidt-Nielsen kan godt frygte, at der ender med ikke at blive gjort nok, fordi løsningerne skal findes flere steder.

»Kompleksiteten må ikke føre til handlingslammelse. Det kan jeg godt være bekymret for vil ske. Der er nødt til at blive gjort forskellige ting, og det går på kryds og tværs af ministerier,« siger hun.

– Hænger prioriteringen ikke også sammen med, at virkeligheden er, at der er mange udfordringer, der skal håndteres, og at Danmark lige nu står over for at skulle føre en stram økonomisk politik på grund af krigen i Ukraine og de stigende energi- og fødevarepriser?

»Jo, bestemt. Og det skal også håndteres. Men det er, som om at alvoren ikke er gået op for de fleste. Jeg møder stadig voksne mennesker, der siger: ’Det er nok, fordi børn i dag er blevet for følsomme eller har fået for meget omsorg og opmærksomhed.’ Jeg mener ikke, at det handler om, at børnene er for skrøbelige. Det er ikke børnenes problem. Det er samfundets problem,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen siger, at man skal skelne mellem mistrivsel og det faktum, at det er en del af barn- og ungdommen, at man møder bump på vejen, der skal overvindes og udvikle én.

»Bump er en del af det at være menneske, men det er jo ikke meningen, at de skal opleves som uoverstigelige. Det er den alvorlige mistrivsel, vi skal gøre noget ved. For eksempel den langvarige ensomhed. Det er problematisk, når udfordringerne bliver uovervindelige med det resultat, at børnene stopper med at gå i skole, eller at de udvikler angst og depression,« siger hun.

Udfordring for arbejdsudbuddet

Den seneste tid har for eksempel Dansk Arbejdsgiverforening og Lederne meldt sig på banen og peget på, at mistrivsel blandt børn og unge skal tages alvorligt, fordi det kan føre til et arbejdsudbudsproblem på sigt.

Ifølge de organisationer er der en risiko for, at en del af den gruppe af unge, der har det svært, ender med ikke at kunne tage en uddannelse og gå på arbejde.

»Jeg er forsigtig optimist, når vi oplever flere aktører tage det seriøst. Men jeg er uforstående over for, at der ikke er flere partier, der melder tydeligt ud, at der skal handles, og tør se nysgerrigt på løsningerne og debattere det i valgkampen. Der er virkelig brug for visionære politikere, der tør forholde sig åbent til det børne- og ungdomsliv, vi har fået skruet sammen,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I et skriftligt svar udtaler social- og ældreminister Astrid Krag (S), at hun er enig i, at der skal endnu mere fokus på området fremadrettet:

»Vi skal gøre mere ved det stigende antal børn og unge, der mistrives. Det er en kompleks udfordring uden enkle løsninger. Regeringen har allerede taget vigtige skridt for at mindske præstationspresset,« skriver hun og nævner, at der blandt andet er gjort op med, at elever kan blive vurderet ’ikke-uddannelsesparat’, at de nationale test i folkeskolen er blevet nytænkt, så de er mere gennemsigtige for elever, lærere og forældre, og at der er sikret gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år.

»Men vi skal gøre endnu mere, og derfor er børn og unges mistrivsel også en af regeringens vigtigste prioriteter i de igangværende forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien,« lyder det fra ministeren.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børns og unges mistrivsel er absolut et stort problem ikke bare for børnene og de unge, men også for samfundet på sigt. Inden vi dog sender flere penge, må vi finde ud af, i hvilket omfang det hele skyldes et strukturelt problem (den måde, hvorpå vi har valgt, at vores børn nærmest skal vokse op i institutioner) og/eller et procesproblem (den måde vi og børn/unge omgås hinanden på). Det er to meget forskellige ting

Dorte Sørensen

Tak for de opråb, der ikke burde være nødvendige.

Få dog løn, arbejdsforhold osv. i orden så børn og voksne trives i "vores" institutioner.

Sæt arbejdstiden ned så forældrene har bedre tid til deres børn. Det vil også skabe kortere tid for børn i institutionerne samt en god bremse for vækst og godt for klimaudviklingen.

Morten Hjerl-Hansen, Marie-Louise Jørgensen, Carsten Munk, Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mistrivsel, ensomhed - følelsen af at være deprimeret.

Det skal arbejdes væk, som Dansk Arbejdsgiverforening siger. Det er fantastisk hvad arbejde kan kurere.

Freddie Vindberg

"I er alle sammen ens for os, ensomme, I står over os, planlægger jeres tåbelige liv: I går hvorhen I bliver sendt, som alle ting, hvor vinden sår jer, en eller anden af jer ser altid ned og ser et billede af vand, og hører hvad? Bølger, og over bølgerne, fugle der synger."

Louise Glück, Vild Iris

Man kan starte med at tage mobiler ud af skolernen sociale medier har en kæmpe indflydelse på børn og deres sociale kompetancer ig selvforståelse.

Dernæst - så gen -indskriv barnets tarv i forældreransvarsloven !
Den lov er blevet til forældres RET til barnet, som om det er en ting!!

Familiehuset er en katastrofe for børns tarv.
Tvungen delt forældremyndighed er en illusion om voksnes ansvarsfølelse og fornuftsniveau ..........barnets tarv er skrevet ud !

Blot et eksempel : ved skilsmisse - den ene part flytter til den anden ende af landet men kan stadig kræve delt udgifter ved samvær +skiftes til at hente/bringe. Dermed pålægger den fraflyttede den anden part store udgifter (overstiger børnepengene) og hente/brringetid som kræver der tages fri fra arbejde.....og ja det er flere praktiske konsekvenser - alt dette finder Familiehuset helt ok !!!.....dele dele dele, selv om kun den ene part har VALGT fraflytning fra barnets bosted.
HVOR er barnets tarv???

Eller 7/7 deleordning? .....kunne I selv tænke jer at bo 2 steder?..... eller ved spørgsmålet....hvor bor du?..... og må svare.....hvornår mener du? ... lige eller ulige uger?
Rodløshed ??? Kastebold???

Alle har brug for EN base. Det er et menneskeligt behov - også for børn (måske især for børn).

Børn skal navigere i alt det + sociale medier!!! Jeg kan godt forstå det er forvirrende!

Det kandler ikke om retfærdighed mellem forældre, men retfærdighed for barnet.

Anne Bruun, Lene Grøstad, Sonja Rosdahl og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis vi ikke har offentlige skattefinansierede daginstitutioner, så har de rige i (øvre) middelklasse mulighed for at betale sig fra, at private aktører tager sig af deres børn. Eller at de thailandske au-pairer gør det. Eller kostskolen. Eller at der er økonomisk mulighed for, at den ene af forældrene kan blive hjemme og selv tage sig af børnene. DEN mulighed har langt størstedelen af den danske befolkning IKKE. Igen: et perspektiv fra den privilegie-blinde (øvre) middelklasse, der ikke lever fra lønseddel til lønseddel og (indtil videre) uproblematisk kan svinde DK-kortet, som man har lyst til.

Og nej, jo flere problemer almindelige mennesker har med deres børn, har med ikke at kunne betale regninger, har med diverse trusler ift. potentielt at kunne miste sit arbejde og dermed kilde til overlevelse, har med at ligge søvnløse over, om der nu er tag over hovedet i næste måned - find selv på flere , JO bedre mulighed der derfor .... at flytte folks fokus fra "noget andet" ... fx at den offentlige sektor er så underløbet og præget af (bevidst) mis-management, ja den er jo lige ved at implodere.

Morten Hjerl-Hansen, Christel Gruner-Olesen, Inger Pedersen, Ruth Sørensen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi står over for en kommende generationskatastrofe.

Daginstitutioner, skoler, det offentlige sundhedsvæsen, ældreplejen og psykiatrien kører på pumperne, og det vil I de kommende år kun blive værre og værre; personalet flygter til det private, og de unge vælger i stigende grad velfærdsfagene fra.

Der er alt for meget topstyret NPM med mikromanagement og regler for, hvor hvor længe en person skal have hjælp til det ene eller andet, hver gang der opstår et nyt problem skal der visiteres forfra, skoledagene er alt for lange uden det fra politisk hold planlagte indhold, fordi der slet ikke fulgte penge med til folkeskolereformen, den gratis psykologbehandling til unge har medført eksponentielt stigende ventetid, børn bliver ikke udredt for deres psykiske lidelser hvorfor de bliver kroniske, og så videre i samme dur, eller rettere mol..!

Derudover er rigtig mange børn og unge angste for fremtiden, især med hensyn til klimaet, forureningen, den sjette masseuddøen, biodiversiteten, deres egen tid på et arbejdsmarked uden et ordentligt sikkerhedsnet, nu hvor de forventes at arbejde til de er mindst 73 år.

Alligevel synes de systembevarende partier, (som ynder at kalde sig 'ansvarlige'), at det er vigtigere at tale om hovedtørklæder i skolerne, end om elevernes trivsel.

Det er til at fortvivle over..

Morten Hjerl-Hansen, Anne Bruun, Jesper Kloppenborg, Ruth Sørensen, Inger Pedersen, Jes Thomsen, Marie-Louise Jørgensen, Carsten Munk, erik pedersen, Dorte Sørensen, Sonja Rosdahl og Per Jakobsen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Er Pape mon enig, tror det ikke.

Bravo Johanne Schmidt-Nielsen! Du træffer hovedet på sømmet! Vi er mange, som gerne havde set dig forsætte i EH - du er en fortræffelig politiker!!

Henrik jandorf

Morten Hjerl-Hansen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Jesper Kloppenborg anbefalede denne kommentar

Børn og unges brug af mobil og sociale medier bliver desværre ikke taget alvorligt.

Når børn og unges mistrivsel diskuteres, bliver den digitale side ofte glemt eller bagatelliseret.
Børnene og deres forældre har ikke mulighed for at frasige digitaliseringen i deres liv - skole info. om eleverne og undervisningen er blevet den digitale kommunikation mellem skolen og hjemmet - på systemets præmisser !!!

Hele vores tilværelse er styret af den teknologiske udvikling, UDEN MOBIL kan man ikke deltage i denne civilisation - forældrene bliver frustrerede, det påvirker børnene -
Eleverne FÅR gratis iPAD /tablets, for at fremme brug af IT - børnene er efterhånden mere tilbøjelige til at kommunikere pr. SMS, end i tale, de bliver mindre selvstændige, mere afhængige af de sociale medier, mere ensomme, mere selvoptagede..... STOP STOP - hvor en friheden til at tænke selv ?

Nogle børn og unge savner en nærværende kontakt, menneskelig relation, så kraftigt at de bliver henvist til psykiatriske løsninger.

- det burde ikke kræve specialister at se hvad dette massive IT krav har af psykiske følger.
hvad i alverden er der sket med den sunde fornuft - når alle kører med på denne komandovej ?

Kære Johanne,

Jeg er vuggestuepædagog og omsorgsaktivist. Og jeg er også folketingskandidat for Alternativet. Og min mærkesag nr 1 er, at vi skal have udviklet et langt mere småbørnsfamilievenligt samfund.

Og med det mener jeg, et samfund hvor der som i Sverige, er en langt større anerkendelse af værdien af omsorg, både den som findes i familien og i vores daginstitutioner. I Sverige har de indrettet et familievenligt arbejdsmarked. Der er ret til deltid til barnet er 12 år. Hvert barn har 120 dage ifm sygdom som forældrene kan dele. De har længere barselslovgivning og ja generelt er de bare meget bedre på dette område.

Og det er den vej vi skal i DK, som et essentielt bidrag til at forebygge mistrivsel og styrke børn og unges mulighed for at mærke glæde og tryghed til og i livet.

Du ønsker som jeg, også flere menneskelige ressourcer i vores daginstitutioner, så vi kan sikre de udviklende omsorgsmiljøer. Normeringer er afgørende og vi skal derfor også arbejde for, at loven om minimumsnormeringer, kommer til at gælde på institutionsniveau og i børnehøjde alle steder. Det er den vej vi kan sikre børnenes rettigheder jf FNs Børnekonvention og overholde dagtilbudslovens mange paragraffer.

Der er bare en kæmpe udfordring ift at rekruttere kvalificerede pædagogiske medarbejdere. Der er færre der tager uddannelsen, og flere der forlader faget, netop pga mangelfulde normeringer. Udover de mange gode bud på denne udfordring fra blandt andet BUPL, og fra uddannelsesinstitutionerne, så er der en anden vej også, som kan få trivsels og normeringskabalen til at gå op.

Og det er netop det familievenlige arbejdsmarked som beskrevet ovenfor. På denne måde kan vi nemlig også give børnene færre timer afsted, og mere tid med deres forældre, hvilket børnene selv udtrykker ønske om. Børnenes timer afsted, er sammenhængende med forældres tid på arbejde, og dermed er en nedsættelse af begges tid væk hjemmefra, også med til at de pædagoger der er, kan nå længere om de børn der er. Og, når først normeringerne stiger
så gør arbejdsglæden det også, og flere pædagoger vil igen søge retur til daginstitutionerne, som jo under de rette vilkår, er et sted med masser af grin og glæde.

Arbejdsmarkedets parter og alle de politiske partier bør derfor også tage ansvar for at samarbejde om et familievenligt arbejdsmarked, og huske på, at uden daginstitutioner, så var der slet ikke et arbejdsmarked som det danske. Og, husk på at økonomien bag et velfærdssamfund ikke kun drives af disse arbejdsmarkedet, men i den grad også gennem den relationelle velfærd og menneskelig trivsel. Vi skal styrke vores civilsamfund, ved at give bedre vilkår for at tilbringe tid til dem man holder af. Hele livet igennem.

Bedste hilsener

Nanna Høyrup