Reportage
Læsetid: 8 min.

På Møn skal skoleelever mærke naturen på egen krop. For klimaet og trivslens skyld

Færre end hvert tredje barn har prøvet at sove i naturen. Det vil man ændre på Møn, hvor øens sjetteklasser sidste uge sov i telt, byggede bål og lærte om edderkopper og aborrer. Information var med på sidelinjen fra Danmarks første biosfærecamp
Eleverne fra Møns sjetteklasser var sidste uge på Danmarks første biosfærecamp. Håbet er, at lejren styrker elevernes forhold til naturen, men også den generelle trivsel hos øens unge.

Eleverne fra Møns sjetteklasser var sidste uge på Danmarks første biosfærecamp. Håbet er, at lejren styrker elevernes forhold til naturen, men også den generelle trivsel hos øens unge.

Frederik Danielsen

Indland
14. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Der er ild i to bålfade, og det lugter af lejrskole. Soveposer, liggeunderlag, Osprey-rygsække og Hummel-sportstasker ligger smidt i bunker på græsset langs skovbrynet på Camp Møns Klint.

Midt i Klinteskovens store lysning står en cirkel af børn og voksne. Det er sjetteklasseseleverne på Møns skoler: Møn Friskole, Skolen for Livet, Hjertebjerg Skole, Stege Skole og Fanefjord skole. Der har lige været navnerunde, og nu står børnene fra de fem klasser og kigger på hinanden.

»Velkommen til Biosfære Camp 2022,« siger en voksen.

Den voksne er Katrine Ohm Dietrich, en af initiativtagerne bag campen, som i øvrigt er den første af slagsen i Danmark. Hun sidder i biosfæresekretariatet i Vordingborg Kommune og står bag lejren sammen med skole- og sundhedsområdet og skolerne på Møn.

»Det er med børnene, at fremtiden og den grønne omstilling kommer. Ved at give dem forståelse og viden om naturen i skolen kan den dannelse vokse ind i løsninger i fremtiden,« siger Katrine Ohm Dietrich.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

En mega god idé, vores fremtid bygger på de unge, yes en bioversitets camp....
Møn en grøn ø i et blåt hav......

Anders Bentsen, erik pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Super ide at lade ungdommen mærke og opleve naturen, så er der nok flere der også vælger at passe på den fremover.
Nu må vi håbe ideen spreder sig over hele landet...