Klima
Læsetid: 6 min.

Regeringen: 70-procentsmål kræver massiv indsats fra landbruget

Klimalovens mål om 70 procent CO₂-reduktion i 2030 forudsætter en massiv indsats fra landbruget, fremgår det af regeringens Klimaprogram 2022. Klimaministeren mener, at regeringen nu har anskueliggjort, at målet kan nås. Andre vil have mere handling, ikke bare forslag og muligheder
Fredag demonstrerede unge for klimahandling foran Christiansborg.

Fredag demonstrerede unge for klimahandling foran Christiansborg.

Imago/Ritzau Scanpix

Indland
24. september 2022

Nu retter regeringen for alvor sit klimafokus mod landbruget. Landbruget skal levere en ekstra reduktion i sine drivhusgasudledninger svarende til mindst fem millioner ton CO₂, for at klimalovens mål om 70 procent udledningsreduktion i 2030 kan sikres.

Det fremgår af regeringens Klimaprogram 2022, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fremlagde fredag. Udspillet modtages med kritik om for megen varm luft fra både grønne organisationer og erhvervsorganisationer. Og parallelt med offentliggørelsen demonstrerede flere tusind unge foran Christiansborg og andre steder i landet på et krav om »Klimahandling nu«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Det er fuldstændigt oplagt at vælge den vej der hedder total omlægning af landbruget til økologi. Det vil ikke bare være et væsentligt bidrag til CO2 reduktion, men også en vigtig i at stoppe en yderligere forurening af vores drikkevand på længere sigt, plus en klar forbedring i forhold til vores biodiversitetskrise. Samtidig har sprøjtemidler en klart negativ virkning på vores sundhed, med øget risiko for kræft, manglende fertilitet.

Lars Knudsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Pia Andersen, Maia Aarskov, Niels Bent Johansen, Mogens Dam, Thomas Tanghus, Henrik Madsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Thomas Jørgensen, Holger Nielsen, Torben Arendal, erik pedersen og Kim Ejlertsen anbefalede denne kommentar

Det er fascinerende, når nogen tror, at "Landbruget" kan give en massiv indsats. Det er firmaer og private familier, som arbejder for at tjene penge, indenfor de regler og den administration, som vi har i landet.

Hvis vi gerne vil se en anden adfærd (mindre destruktiv), så skal vi ændre på regler og administration, så der kan tjenes penge på en mindre destruktiv adfærd.

Det vigtigste er at se på rettigheder og ansvar og pligter: Hvis Jens Plovfuge ejer en bedrift, så har han brugsretten til overfladen af jorden, og regnvandet, og han kan købe vand og foder og gødning. Han har ret til fuld kompensation, hvis vi begrænser hans brugsret, i forhold til hvad han tidligere havde ret til, og hvad der tidligere blev set igennem fingre med.

Jens ejer ikke retten til at udlede gødning og pesticider til vandløb. Men vi har tidligere set igennem fingre med helt vanvittige udledninger. Så han har ret til kompensation, hvis reglerne pludselig gennemtvinges i praksis.

Jens ejer ikke retten til at forurene det grundvand, vi andre drikker. Men hvis der er følsomme områder, hvor nedsivning til grundvandet reelt betyder, han ikke kan sprøjte eller gøde, så har han ret til kompensation.

Jens ejer ikke retten til at mishandle dyr eller mennesker. Hvis hans bedrift mishandler svin og køer og mink og polakker, så har han IKKE ret til nogen kompensation, når han bliver fanget. Han har ret til en fair retssag, men det er ikke sikkert, han kan lide resultatet.

Jens har idag ret til at bygge en kød-fabrik, hvor små bure med køer og svin producerer billigt og usundt kød i store mængder. Han har ret til kompensation, hvis reglerne bliver lavet om, og ikke kan begrundes i eksisterende regler for dyrevelfærd og ansættelsesregler.

Hvis noget skal laves om, så kan vi enten yde erstatning til den enkelte bedrift, og måske føre mange tusinde retssager. Eller, vi kan lave en samlet plan for omlægning, så det store flertal af landbrugere kan tjene det samme som før, mens de producerer meget mindre kød. En samlet aftale kunne være, at støttebeløbet totalt ligger fast, og at landbrugets organisationer helt selv kan lave en fordelingsnøgle, demokratisk aftalt i organisationerne.

Noget siger mig, at hverken Arla eller de store svinefabrikker kan få demokratisk støtte til at hapse det meste af kagen. Der bliver sikkert givet mere til de omstillingsparate (eller allerede omstillede) økologiske plante-landbrug. Det er jo sådan set også meningen, vi har ikke rigtig noget at bruge de kompetencer til, der er opbygget i kød-fabrikkerne.

Hvis der skal nogle retssager til, når nogle bliver mopsede, så kan de tage den internt i organisationen. Folketinget laver reglerne, de kan selv fordele pengene.

Det kan godt være, folketinget direkte skal støtte hobby-landbrug, hvis de ikke er organiserede. Det er sikkert ikke ret dyrt, i forhold til at slagte slagterierne og kødfabrikkerne.

Selvfølgelig skal vi stadig have nogle slagterier, det giver bare mere mening at have dem lokalt, så dyr ikke skal transporteres i timevis.

Lars Knudsen, Flemming Berger, Anne Bruun, Alan Frederiksen, Lise Lotte Rahbek og jesper jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg ville ønske, at man ville holde op med at referere til klimakampen som de unges kamp, som når Information skrive i denne artikel at" flere tusinde unge demonstrerer foran Christiansborg" Klimaforandringerne vedrører os alle. For det første er mange andre aldergrupper klimaaktive- også til demonstrationer, for det andet giver det indtryk af at den civile modstand mod klimanøl og klimafortrængning må de unge tage sig af. Det er urimeligt at de unge skal bære dette ansvar alene. Så hvorfor ikke skrive, som sandt er at mange tusind mennekser er mødt op for at demonstrere for klimahandling.

uffe hellum, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Anne Bruun, Knud Chr. Pedersen, Niels Bent Johansen, erik pedersen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Alan Frederiksen, Jesper Kloppenborg, Anna Olsen, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Elena Smith
Helt enig. Klimakamp er ikke generationsafhængig.

Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Knud Chr. Pedersen og Jesper Kloppenborg anbefalede denne kommentar

Jens Voldby Crumlins indlæg er for CO2'vedkommende topmålet af idioti. Hvisk folk tror på det vås , risikerer det at medføre en betydelig forøgelse af landbrugets CO2-udledning. Økologisk landbrug er som mindstemål ikke mere klimavenligt end almindeligt landbrug. Sandsynligvis snarere mere, men det afhænger af, hvordan man opgører det. Og måske kan der vindes lidt ved at lægge landbruget om til en anden, alternativ dyrkningsform end bare økologisk landbrug..

Nu er der sikker nogen, der tror, at jeg har noget i klemme i landbruget. Det har jeg ikke. Jeg har ingen interesser i landbruget, har ingen venner eller bekendte i landbruget, og arbejdsmæssigt har jeg beskæftiget mig med samfundsforskning i 30 år.- Men modsat flertallet af befolkningen, så ved jeg en hel del både om, hvordan drivhuseffekten fungerer, og om, hvordan fødevarer produceres. Det er der godt nok nogle af kommentatorerne her, der trænger til at få lært. Jeg har ikke tid til at skrive mere om det i løbet af dagen, men måske i løbet af aftenen eller søndag, så "hæng venligst på" så længe

Der er sikkert nogle af kommentatorerne her, der synes at jeg har været for belærende, og deer måske også trætte af min snak om CO2-ækvivalenter. Mens Jens Voldby Crumlins kommentar er så lant fra enestående - snarere typisk. Den slags kommentarer lægger gift for at få løst problemet med drivhuseffekten, og det er netop derfor, at det er nødvendigt at vide noget om drivhuseffekten og landbruget, for at få seriøst kendskab til hvordan vi løser verdens problemer med drivhuseffekten.

Jens Voldby Crumlin

Der blev vist lige tændt op under Mogens Kjær. Lad os lige starte med nogle grundlæggende præmisser. For det første er det rigtigt at man sagtens kan finde ikke økologiske metoder som isoleret set er mindre co2 udledende end de økologiske. Vi kunne laver kunstigt laboratorieproduceret kød i storscala med et langt mindre Co2 aftryk og et gennemført lukket industrielt landbrug hvor alle emissioner bliver opsamlet vil også være mindre co2 belastende end et landbrug hvor dyrs naturlige adfærd så vidt muligt tilgodeses ved plads og adgang til det fri. Desuden er der omkring markdrift bestemt gode perspektiver i conservation agriculture som både har konventionelle og økologiske tilhænger. Men vi har endnu ikke tilstrækkelig viden om den reelle co2 effekt under danske klimaforhold. læs : https://ctwatch.dk/nyheder/klima/article12686417.ece?utm_campaign=Cleant...
Ideen bag økologisk landbrug er at skabe en overordnet bæredygtig sammenhæng mellem klima, sundhed, biodiversitet, dyrevelfærd og respekt for vores ressourcer og udviklingen af levende lokalområder. Økologerne er bevidste om at vi er nødt til at nedskære vores kødforbrug, og konstant udvikle nye og mere bæredygtige produktionsformer. Eksempelvis skovlandbrug : https://videnskab.dk/naturvidenskab/skovlandbrug-kan-gavne-baade-klima-o...
Så diskussionen er langt mere kompleks og må nødvendigvis omfatte hele pakken af præmisser for meningsfuldt at vælge den rette vej for fremtidens landbrug. Den udfordring har økologerne taget op. Desværre ser vi ikke den samme erkendelse af problemernes omfang fra det konventionelle landbrug.

Lars Knudsen, uffe hellum, Inge Lehmann, Carsten Munk, Niels Bent Johansen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kurt Wissendorf Møller

Regeringen: 70-procentsmål kræver massiv indsats fra landbruget.
Og det kommer ikke til ske!

Carsten Troelsgaard

artiklen fremfører:
"I det aktuelle klimaprogram gennemgås, hvad de forskellige reduktionspotentialer i landbruget kan give. De to initiativer, der giver de klart største CO2-reduktioner, er ifølge regeringen omlægning af hele landbruget til økologisk drift samt omlægning fra animalsk produktion til planteproduktion."
[]
"De to tiltag – markant mere økologi og omlægning til mindre animalsk produktion – er imidlertid ikke genstand for nye udspil i Klimaprogrammet. Regeringen har således ikke signaleret ambitioner om at følge i den hollandske regerings spor med beslutning om aktivt at reducere husdyrproduktionen. "

Vil det ikke være rimeligt at antage, at omlægning af animalsk produktion ikke nødvendigvis betyder andre ændringer end at lukke for husdyr-bruget ... de går jo ikke på marken alligevel, så markerne er under alle omstæændigheder 'vegetabile' pr definition. At hoppe over, at den Hollandske vej i endnu større omfang nødvendigvis må konfronteres her i Danmark fremgår ikke som stort set den eneste konsekvens. Hvordan vil fødevareministeren håndtere den?

At skifte til en planteproduktion der ikke skal bruges til kød-produktion lyder meget godt .. det kan føde halvdelen af europas befolkning, hvis de skulle beslutte sig til at blive vegetarer (mad til en ko = mad til 10 mennesker). Hvem havde ministeren tænkt skulle købe disse produkter?

...........
Jens Voldby Crumlin's link indleder med:

"Det våde og kølige danske klima gør ifølge forsker, at dyrkningsmetoden Conservation Agriculture ikke har samme positive klimaeffekt som andre steder i verden. Tænketank opfordrer til, at der fra politisk hold bliver sat penge af til at undersøge området."

... så langt for landbrugets egendrift til at finde aktuelle løsninger til mere og mere akutte, alvorlige problemer ..

"Det er især tilbageførsel af af halm og dyrkning af efterafgrøder og græsmarker, der batter noget," siger Jørgen E. Olesen."

Så, tilbagefører landbruget halm til marken? .. eller er det snarer blevet nøglen til at lave bio-gas med?

Europæisk landbrugsjord har mistet 50 - 75% af kulstofindholdet i jorden. At et øget indhold af samme kan have mange positive sideeffekter skriver den korte artikel ikke om.

Artiklen er 2 år gammel. Her er et aktuelt link med dansk test:

https://okonu.dk/mennesker-og-meninger/regenerativt-landbrug-kan-skaere-...

Jeg bryder mig ikke om demagogi - eller folkeforførelse, om man vil. Og Jens Voldby Crumlin's eksempel på "kunstigt laboratorieproduceret kød i storscala med et langt mindre Co2 aftryk" er rendyrket demagogi. Det er bedst at holde sig fra den slags. Ellers skader man sin sag

Hvad angår kødproduktion er den eneste farbare vej en ændring af befolkningernes kostvaner, således som FN har påpeget. Uden dette bliver det umuligt at stoppe netto-udledningen af drivhusgasser.

Et landbrug, hvor "dyrs naturlige adfærd så vidt muligt tilgodeses ved plads og adgang til det fri", er en smuk tanke, men det kræver dramatisk nedskæring af husdyrproduktionen. Det går jeg såmænd ind for, men prøv at forklare befolkningen, at de skal halvere deres kødforbrug. Alene forslaget om at indføre en kødfri dag i offentlige kantiner udløste en storm af modvilje.

Muligvis tror regeringen på, at ,et økologisk landbrug vil føre til mindre CO2-udledning pr. produceret enhed, men det savner enhver dokumentation. Hvis nogen kan finde dokumentationen, læser jeg det gerne.

I nogle af mine åbenbart forgæves skriverier, har jeg bedt om, at andre kommentatorer forklarer, hvad de får ud af figuren om "regeringens vej til at nå CO₂-reduktionsmålet i 2030" således som den er fremstillet i artiklen. Det kunne være en opgave for Jens Voldby Crumlin. Så kan jeg bedst se, hvor jeg skal starte, for at forklare den manglende sammenhæng mellem klima og miljø hvad angår drivhuseffekten..

Flemming Kjeldstrup

Der kommer desværre ikke til at ske noget som helst. Landbruget reagerer ikke på frivillige tiltag.
Den opdyrkede del af danmark skal ned under 50%. Og udelukkende være økologisk.

Inge Lehmann, Pia Andersen og Anne Bruun anbefalede denne kommentar

Vi kan såmænd godt reducere det opdyrkede areal i Danmark, men så skal fødevarerne jo blot produceres uden for Danmark. Det hjælper ikke på k lodens tilstand.

Som FN siger: Befolkningerne over hele verden skal spise mindre kød. En spøjs pointe: Rusland behøver ikke at reducere sin CO2udledning særlig meget. På grund af statsstøttet landbrug med lave kødpriser blev der nemlig spist rigeligt med kød op til Sovjetunionens sammenbrud i 1991 .

I januar 1992 blev priskontrollen ophævet, kødpriserne steg markant og kødforbruget faldt tilsvarende. Da metan er en kraftigt virkende drivhusgas, skal der på 20-års sigt udledes mindst 80 gange så mange kilo CO2 som metan for at få samme drivhuseffekt. Vupti - russerne behøver ikke at bekymre sig om CO2-reduktioner for at opfylde klimamålene.

Det kunne godt være, at vi skulle lade være med at beklage os over at landbruget ikke gør noget frivilligt. Det samme gælder befolkningen, og det er der, vi skal starte, hvis det skal batte noget.

Det er noget, der batter noget, og allerede 90-erne havde Rusland sparet en stor del af den CO2, som resten af verden stadig arbejder hårdt på at spare. Så mon ikke det var på tide, at vi skar voldsomt ned på okse-og svinekød, spiste lidt mere fjerkræ snart lærte at lave nogle velsmagende retter af proteinrige grøntsager.

Må jeg anbefale "chilli con kylling" som fruen kalder hendes version af "chilli con carne". Og endelig - så rigeligt med bønner i.

https://www.primeroots.com/pages/about-us

Det her er et godt bud på hvordan landbruget kan fornye sig. Det her firma kan forarbejde svampe til at smage ligne, og have textur som kød i pålægsskiver, ala bacon. De kan faktisk også lave det til hummer og krabbe lignende kød, men der var vidst ikke salg i det.

Svampene dyrkes ganske vidst indendørs, men de er modne på 3 dage så bonden kan høste 120gange årligt, og så sparer 1kg svampebacon 9kg CO2 i forhold til normal bacon.

Jeg giver ikke så meget for hele indholdet i artiklen.
Selv økologer, som har været med hele vejen fra kritsike aktioner over oprettelserne af diverse økologiske institutioner ( bl.a. Den økologiske landbrugsskole) til nutidens store økologiske industrilandbrug, har kastet hånmdklædet i ringen og erkendt det store potentiale for omstillingen:

REGENERATIV DYRKNING AF JORDEN med meget mindre import af kunstgødning og pesticider. Det er i bund og grund ufatteligt simpelt, men der er ingen på Parnasset eller i medierne eller i befolkningen, som gider at høre efter.

Ved at bruge jordens egne , naturlige kræfter - såsom svampe og orme - og ikke ødelægge strukturen hvert år, løses mange af de problemer, som det forældede industrilandbrug har skabt.
Hummuslaget forøges, drikkevandet sikres, tørke og skybrud formindskes og landbruget kommer igen til at levere sunde og nærende varer, som ikke gør os syge, men tværimod er sundhed i ren form.

Permakultur, Reduceret Jordbehandling, tusindvis af små hobbybrug og Biodynamiske landbrug har vist vejen. Vi er nået til Økologi version 2.0 som handler om jorden og jorden og jordkloden. Og da omstilling viser sig igen og igen at give godt på den økonomiske bundlinie er der vist ikke nogen grund til at vente.

Men det betyder altså også at vi skal stoppe hetzen på husdyrene. De er en vigtig del i den cirkulære produktionsform, men det er rigtigt at vi skal skrue voldsomt ned for produktionen af grise og køer.
Vi er nødt til at finde hinanden i et samarbejde, som kan gavne alle i stedet for at lege skyttegravkrig mellem land og by.