Økonomisk fremskrivning
Læsetid: 6 min.

Regeringen opremser store udfordringer i sin 2030-plan, men giver ikke konkrete svar

Regeringen vil med sin 2030-plan finde 15 milliarder kroner til velfærd, klima og sikkerhed og øge beskæftigelsen med op til 40.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 gennem reformer. Men det er ukonkret, hvordan man reelt vil nå derhen, lyder kritikken fra eksperter
»Vi vil lave de reformer, der er nødvendige for Danmark,« sagde finansminister Nicolaj Wammen (S), da regeringen fremlagde sin økonomiske 2030-plan på et pressemøde fredag.

»Vi vil lave de reformer, der er nødvendige for Danmark,« sagde finansminister Nicolaj Wammen (S), da regeringen fremlagde sin økonomiske 2030-plan på et pressemøde fredag.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
1. oktober 2022

Inflation, energikrise, krig og klima.

»Vi lever i usikre tider,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han på et pressemøde fredag morgen præsenterede regeringens 2030-plan.

»Der er ikke brug for eksperimenter, men for en sikker hånd, når vi ser på dansk økonomi i de kommende år.«

2030-planen, der har fået titlen ’Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark’, skitserer regeringens økonomiske prioriteringer. Og selv om de konkrete tiltag glimrer ved deres fravær, giver den på sin vis et praj om den retning, Socialdemokratiet ønsker for Danmark.

Centralt i 2030-planen står således behovet for reformer. Reformer til at skaffe flere hænder og til at styrke dansk økonomi. Det handler ifølge finansministeren om »ansvarlighed«, »balance« og om »at have styr på butikken«.

»Vi vil lave de reformer, der er nødvendige for Danmark,« sagde Wammen.

Dermed er 2030-planen også et gensyn med en gammel kending: konkurrencestaten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her