Danmark kan mere III
Læsetid: 7 min.

Regeringer har på skift jagtet milliarder ved afbureaukratisering, men det virker sjældent

I regeringens nye reformudspil vil man fjerne mere statslig lovgivning og regulering ude i kommunerne. Men som så mange gange før bliver der skabt en forsimplet fortælling om, at afbureaukratisering kan bringe milliarder til velfærden, og det har ikke hold i virkeligheden, vurderer eksperter
Flere regeringer har gennem tiden haft fokus på at spare på de lokale hænder for at få ressourcer til flere varme hænder. På den integrerede institution Regnbuen har man oplevet mangel på pædagoger.

Flere regeringer har gennem tiden haft fokus på at spare på de lokale hænder for at få ressourcer til flere varme hænder. På den integrerede institution Regnbuen har man oplevet mangel på pædagoger.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
27. september 2022

Bureaukrati og regeltyranni er blevet en fælles fjende, når skiftende regeringer har præsenteret deres bud på udviklingen af den offentlige sektor.

Udtrykkene, eller klicheerne om man vil, har været forskellige, men ambitionen den samme: Vi har brug for flere varme og færre kolde hænder, ansatte, som er på gulvet, ikke bag skrivebordene, og velfærdsmedarbejdere frem for djøfere.

Sådan har det lydt fra nærmest alle statsministre siden Poul Schlüter. Og nu også fra Mette Frederiksen (S).

I det nye udspil Danmark kan mere III lægger regeringen op til at lette lovgivning og regler ude i kommunerne, mere tillid og frihed ude på landets plejehjem, skoler og daginstitutioner, og så skal der frigives 2,5 milliarder kroner fra administration til borgernær velfærd.

Det skal skabe plads til »mere sund fornuft, mere frihed, mere hjerterum«, som Mette Frederiksen udtrykte det på pressemødet.

Men de forslag, regeringen lægger frem, er ikke noget, der ikke er forsøgt før, lyder vurderingen fra to eksperter og KL (Kommunernes Landsforening), som stiller sig skeptiske over for, at der skulle være noget at komme efter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Man skal ikke spørge djøffer og journalister om, hvordan der skal afbureaukratiseriseres, det er dem der har været drivkraften i bureaukratiet. Journalisterne står ved fordøren og vil have ministres hurtige svar på et lille problem og djøfferrne skal skaffe løsningerne, som passer til journalisternes spørgsmål omg. Journalisterne er halvstuderede røvere der ikke kender de offentlig ansattes virkelighed.
Journalister og djøffers kendskab til de offentlige institutioner er mest fra et feriejob og det kræver mindst 1 års fuldtidserfaring fra enhver virksomhed før du ved hvad der virkelig foregår.

Jes Balle Hansen , Leif Høybye, Steffen Gliese, David Zennaro, Peter Mikkelsen og Vagn Bro anbefalede denne kommentar

Problemet er, at man ønsker at øve en kontrol, som har rod i markedstænkning.
Engang var der faktisk ingen, der tog begrebet 'borgernes penge' særlig alvorligt: det var dele af den fælles skabte værdier i samfundet, som blev inddraget af den demokratiske stat med henblik på bedrive økonomisk politik og således holde styr på balancerne mellem især im- og eksport, hvor vi i en årrække havde problemer med at importere for meget i forhold til, hvad vi eksporterede.
I dag er der helt andre, nærmest mere saglige, grunde til at stramme op: at vi skal undgå ressourcespild, genbruge, reparere og ikke unødvendigt kassere madvarer, som vi næsten indkøber det dobbelte af og blot lader gå til.
Vi skal se i øjnene, at cigarkasseregimet ikke fungerer - det offentliges adgang til forbrug af især arbejdskraft er ikke afhængigt af produktionsdanmark, mens produktionsdanmark i høj grad er afhængigt af et offentligt forbrug fra både ansatte og institutionerne selv.

Eva Schwanenflügel og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar

Først og fremmest har vi jo brug for en måde at organisere den offentlige sektor på, så det rent faktisk kan lade sig gøre at løse opgaverne på tilfredsstillende, helst optimalt, niveau, uden at dette bliver modarbejdet af misforståede regelsæt, der kun tjener administratorernes egne interesser - især interessen for fortsat at have et arbejde.

Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Leif Høybye, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ethvert system vil forsøge at opretholde og udbygge sig selv.
De mennesker, som arbejder i et komplekt (bureaukratisk) system vil have skabt mening i de funktioner, der udføres i systemet og kan ikke tænke systemet som komplet, hvis nogle af funktionerne forsvinder.
Derfor virker afbureaukratisering ikke.

Mennesker er i stand til at skabe mening i de mest horribelt tåbelige eller destruktive konstruktioner. Menneskets hjerne vil finde et mønster og en systematik i hverdagens kultur, som hvis man tager elementer ud af systemet, vil menneskets hjerne registrere, at der er opstået en fejl. Systemet vil altså bagefter føles som fejlbehæftet.
Det kan godt være at politikere tror, de kan se fejlkonstruktionerne udefra og luge dem væk. Mange har prøvet og lige så mange har fejlet. Mennesker, som arbejder i systemerne vil opfatte de bortlugede dele af mønstrene som en fejl og forsøge at udbedre dem eller erstatte dem med lignende elementer.

Anders Bentsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Munksgaard, Mathias Petersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Christa If Jensen anbefalede denne kommentar
Christa If Jensen

Mange regler er udarbejdet for at borgernes retssikkerhed sikres.

Det kan opfattes som mistillid til de ansatte. Og mistilliden opstår på grund af rigid kvantitativ styring, som mellemledere er forpligtet til og økonomi afhængig af. Nyliberalismen er på spil og konkurrencestaten går stadig igen overalt i den offentlige sektor.

Hvis alle ansatte var veluddannede og kulturen underbyggede et ønske om borgerens bedste, og medarbejderne blev sat fri til i selvstyrende grupper at varetage opgaverne, ja så ville man opnå en enorm effektivisering bl.a. ved at hele det kontrollerende mellemlederlag forsvandt.

Eva Schwanenflügel, Mathias Petersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Le Chataliers princip : "I ethvert lukket system vil alle ændringer blive modvirket for at bevare den bestående ligevægt (her status quo).
Men princippet holder også hvis antallet af kolde hænder minskes for at antallet af varme hænder øges - sådan som regeringen ønsker hvor prisen på kolde hænder overstiger den for varme.

Eva Schwanenflügel, Mathias Petersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak, Torben K L Jensen, Le Chataliers princip er korrekt.

Eva Schwanenflügel og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg ved ikke, om vi nogensinde har haft en statsminister, for hvem landets ve og vel var, hvad der stod øverst på deres egen agenda. Og ikke deres eget genvalg.

Jeg er så gammel, at jeg har en svag erindring om Hans Hedtoft. Viggo Kampmann havde noget af det. Han var ikke et magtmenneske, og så var han klogere end de fleste. Havde han ikke været bipolær og alkoholiker, kunne han være gået over i historien, selv om han ikke var typen på en landsfader. Poul Schlüter havde nogle af de samme forsonende egenskaber, og så var han heller ikke dum.

Vores nuværende statsminister har sine tilhængere. Det får alle statsministre blot ved at beklæde posten. Autoritetstro er indgroet i mange mennesker. For mange andre lever hun op til sit gamle øgenavn - skrigeskinken. Måske fordi hun er det, der på tysk kaldes Überfordert. Så bliver man nemt skinger og desperat. Og så har hun fået smag for magt. Det er jo nu engang de fleste politikeres drivkraft. Nogle forstår bare at håndtere det bedre end andre.

Nu er vi så i en situation, hvor problemerne myldrer frem som svampe i en våd efterårsskovbund. Erfaringen fra de seneste år har vist, at der skal flere til end MF og BBB, hvis det skal gå godt. Overlades det til blå blok, vil det næppe gå bedre. Her er der langt mellem snapsene.

Det strider ganske vist mod dansk politisk tradition: En regering med deltagelse af de bedste fagfolk landet nu engang råder over på nøgleposter, sammen med kompetente personer fra rød og blå blok, ville sandsynligvis resultere i bedre løsninger, end dem, vi nu får præsenteret. Men det betyder, at den agenda, jeg startede med at nævne, kan komme til at stå først. Og ikke spørgsmål om magt og genvalg.

Metoden med den slags regeringer blev brugt i USA og England under Anden Verdenskrig. Den vandt de som bekendt.

Lise Lotte Rahbek

I øvrigt vil det blive svært at afskaffe registrering af tid og udførte opgaver,
når den tankegang,
som ligger bag ønsket om registreringer af tidsforbrug og udførte opgaver,
stadig er den samme som den tankegang,
som førte til registreringerne i første omgang:
Den tankegang er mistillid og ønske om kontrol.

Afbureaukratisering er et give slip på kontrollen og tro på, at menneskene vil udføre deres opgaver alligevel.
....
Det er ikke rigtig de signaler, vi modtager fra regeringen eller de andre partier.

Inspiration vedr. systemer kan bl.a hentes herfra: https://www.lederweb.dk/artikler/systemisk-taenkning-at-forstaa-systemet...

David Zennaro, Christa If Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Mathias Petersen, Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Det er endnu dybere spadestik, der skal tages, for det er et opgør med lønarbejdet som altings mål, der er brug for: det skal være behovet for udført arbejde, der skal styre arbejdsmarkedet fremover. Hvis vi nedsætter arbejdstiden, nedsætter vi forbruget, og når vi nedsætter forbruget letter vi inflationen. Vi skaber også tid til at være det egentlige, man skal være i et demokratisk samfund: en aktivt deltagende borger.

David Zennaro, Christa If Jensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Afbureaukratiseringen er afhængig af, at der bliver ryttet op i alle de nye love politikerne har indført ovenpå hinanden i nu flere årtier.

Det mest groteske eksempel er jo lovgivningen på flere hyldemeter til beskæftigelsesområdet.

Bortset fra, at der ikke er sket en ændring i deres idiologi, der ligger bag ønsket til knopskydningerne, er det et rigtig stort og langvarigt arbejde, at rytte op i en sådan forsnørklet rodebunke de har afstedkommet.

Sådan et stort arbejde kan ikke klares på et sølle år og er desuden anatema til politikernes ønske om at virke handlekraftig overfor befolkningen.
Denne handlekraft har de per rygmarv altid vist, ved at lave ny lovgivning, om der var behov for den eller ej.

Denne handlekraft kombineret med bl.a. new public managementidiologien, hvor man ignorerer, at samfundet er et hele og ikke små uafhængige kasser, har afstedkommet dette perverse bureaukratimonster.

Derfor taler politikere altid om afbureaukratisering, mens de aldrig gør det.

Ps Lise Lotte Rahbek det mest perverse er jo, at ønsket om kontrol ikke gælder de formuende og de store virksomheder.

Der har man jo givet slip, hvilket har afstedkommet flere momskaruseller og udbytteskatskandalen.

Nedskåret Fødevarestyrelse, miljøstyrelse, kontrollen af arbejdsmiljøet osv.

Christa If Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
Jojo, og nu skæres DR og public service også helt ind til benet,
så de heller ikke vil kontrollere politikerne, men sidder og fedter med teknologi istedet.

Jeg sætter skam pris på intentionen om afbureaukratisering, det gør jeg da. Det lyder pænt.
Men vi ved allesammen, at der ikke sker en skid ved at sende hensigtserklæringer ud.

Jep, det eneste kriterium for, hvornår man er en god politiker idag, er ifølge dækningen gennem medierne jo hvor effektivt man kan det politiske spil, der leverer klisteret til taburetten.

Hvornår skiftede definitionen egentlig på, hvad der er god politisk tæft?

Flere af Jer har fornuftige kommentarer til hvorfor problemet opstår og vokser sig større, men i kommer ikke for alvor ind på løsninger.
Sandheden er at for at løse problemet har vi brug for nogle ret drastiske ændringer, der kan ændre hele opbygningen af vores skattesystem, og det er så vidt jeg kan se lige nu, det eneste der for alvor løser problemet fra bunden.
Danmark har i dag et BNP i nærheden af 2400mia kr. plus at vi giver fradrag til eliten på yderligere ca. 400mia kr.
Hvis vi betalte 30% i brutto skat af 2400mia kr. så betalte vi 800mia. kr. i skat.
Regeringen har netop sagt at vores moms udgør 260mia kr. Dsv. at de to poster alene ville give os 1060mia. kr.
Til sammenligning ligger det offentlige budget på ca. 1100-1150mia kr. i dag.
Der skal også være lidt at tænke over for politikere, men jeg har jo altså ikke fjernet fradragsmuligheder på ca. 400mia., men det kan jo godt være at man stadig ønsker visse afgifter (tobak, fossil brændsel, fossil biler ect)
Når nu jeg har givet Jer byggestenene, så burde politikere fra både rød og blå blok kunne skabe et bedre samfund for os alle, uden nødvendigvis at give afkald på deres egen politik.

Allon Hein Sørensen

Så længe der behandles over 200 lovforslag om året, bliver hverdagen for alle danskere blot ofte mere og mere kompleks - og der skal bruges flere og flere ressourcer på at måle, veje, kontrollere og sikre, at vedtagne love og regler efterleves.

Så længe man ikke fra Christiansborgs side har fokus på at reducere og forsimple regler og lovgivning, frem for at alt skal være minutiøst og detaljeret beskrevet, så kommer vi reelt ALDRIG til at opleve, at mængden af administration og bureaukrati falder nævneværdigt.

Problemet er tredelt og ikke nødvedigvis "ondt" i sig selv.

1: Dels handler det om, at borgerne (som altid og vel egentlig helt naturligt) forsøger at tilgode se egne intereser, og derfor råber op, når der er elementer i systemet, de ikke mener fungerer tilfredsstillende.

2: Pressen og sociale medier har mangdoblet borgernes evne til at komme direkte til orde, og et eksempel omkring en enkeltsag (eller få af slagsen), udråbes let til et generelt problem, også selvom det ikke er tilfældet, og rådne enkeltsager er uundgåelige på stort set alle områer, i betragtning af hvor mange millioner danskere vi i dag er.

3: Politikere vil gerne fremstå handlestærke for at blive genvalgt og for at styrke deres eget parti - derfor reagerer de, og pludselig skal et eller andet område pludselig reguleres eller kontrolleres markant mere, eller der indføres andre initiativer, som kræver administrative kræfter at implementere.

Løsning: Det føles ikke godt i maven ikke at reagere, for vi påvirkes alle af de enkeltsager vi hører om, også selvom de ikke udgør et generelt og meget udbredt problem - men vi er simpelthen nødt til ikke at falde i fælden med at altid at pumpe ressourcekrævende initiativer igennem på basis af ting, som ikke udgør et kæmpe problem set i det store perspektiv. I stedet skal vi vise større tillid til de folk, der er sat til at løse opgaverne, også selvom det medfører, at der sker fejl en gang imellem, for det gør der uundgåeligt, uanset hvordan procedurerne, reglerne og kontrollen er.

Klassikeren, er fortællingen om at man på et eller andet plejehjem fandt en død beboer på et toilet, som havde ligget der noget tid. Det var aldrig sket før, og skete aldrig nogensinde igen - men man iværksatte en procedure om, at personalet så hver halve time skulle tjekke alle toiletter for at sikre, at der ikke lå døde ældre der - enormt ressourcekrævende og forstyrrende, men et udtryk for, at nogle mennesker fik sat fokus på en enkeltstående hændelse, som reelt ikke i det store billede var et kæmpe problem.

Det er EKSTREMT farligt som politiker at sige, at der gerne må ske fejl (især for ens politiske karriere) - men sandheden er, at det gør der, uanset hvilke tiltag vi bruger, for at minimere dem. Jeg mener, at den ekstreme nulfejlskultur der eksisterer, ofte gør relativt megen skade, fordi vi i nogle tilfælde bruger langt flere ressourcer på nogle ting, som resulterer i at vi må forsømme andre områder - og netto er det i nogle tilfælde en skidt prioritering.

Ydermere har den store lænen sig op ad ekstremt stramme regler, procedurer, skemaer, tjeklister mm. også en tendens til at de enkelte mennesker som beskæftiger sig med et område kan få en fornemmelse af, at alt er godt, bare man følger den udstukne algoritme for sit arbejde, og vi vænner dem dermed til at tænke langt mindre selvstændigt og udvikle sine færdigheder og dømmeevner indenfor de fag, som de beskæftiger sig med - og det er farligt.