Analyse
Læsetid: 4 min.

Søren Papes mange problemer giver Mette Frederiksen en dobbelt åbning

Efter De Konservatives formand først stillede sig frem som ideologisk skydeskive for Socialdemokratiet, har hans private problemer nu skabt en ekstra fordel for Mette Frederiksen i en valgkamp, der tegner til at blive tættere og tættere
Hvis De Konservatives formand bliver ramt af den samme destruktive dynamik, som Socialdemokratiets formand selv har måttet kæmpe imod de seneste mange måneder, vil Mette Frederiksen (S) pludselig stå med væsentligt bedre chancer for at kunne fortsætte som statsminister. Alle kneb gælder, når det handler om at vinde magten.

Hvis De Konservatives formand bliver ramt af den samme destruktive dynamik, som Socialdemokratiets formand selv har måttet kæmpe imod de seneste mange måneder, vil Mette Frederiksen (S) pludselig stå med væsentligt bedre chancer for at kunne fortsætte som statsminister. Alle kneb gælder, når det handler om at vinde magten.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
17. september 2022

Troværdighed er en skrøbelig størrelse i moderne politik – som ikke mindst statsminister Mette Frederiksen (S) har måttet sande på den hårde måde. Som en næsten naturlig afbalancering er turen nu kommet til De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som pludselig også rutsjer ned i troværdighedsmålingerne.

Foreløbig er der ingen af de mange og stadig mere mystiske historier om Søren Papes usandheder, som for alvor tegner til at ville påvirke hans favoritrolle som borgerlig statsministerkandidat, men han har alligevel fået dybe ridser i lakken. Han har først og fremmest mistet sit hidtidige trumfkort, nemlig den højeste troværdighed blandt vælgerne.

Efter at have toppet som landets mest troværdige partileder – med tillid fra 49 procent af de adspurgte i de løbende målinger, som Megafon laver for TV 2 og Politiken – er De Konservatives formand nu dykket ned på 31 procent, og nok så væsentligt under Mette Frederiksen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Eskelund

Sikke pragtfulde udtryk: "Ideologisk bøhmand" og "dobbelttunget fusentast".

Selv om det ikke er så tit, at jeg er enig med dig - må jeg godt nok bøje mig for, at du skriver sgu godt.

Malcolm McGugan og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Selvfølgelig vil Inger Støjbergs fanklub - uanset hendes manglende værdighed til at sidde i Folketinget - pege på Søren Pape! Så har hun jo en dobbelt klemme på ham!

Den borgerlige presse - og tv2 selvfølge - er i fuld gang med at dække det hele ind i "privatlivets fred" og et ægteskabsproblem....og "stakkels ham" at han har handlet i god tro.....det er jo beskæmmende !!

1. Pape har SELV AKTIVT brugt sin mands tro i sit politiske virke !
Jeg tror ikke et sekund på at man ikke kender sin partners og hans families tro - slet ikke flittige kirkegængere.

2. Mødet i mandens hjemland kan ikke på nogen måde tales ned eller bortforklares med familierelation !!!.....det er for latterligt hvor billigt han er sluppet fra det !.....han havde også andre ministre med ! .....hvorfor bliver de ikke hevet ind af pressen?

3. Billig lejlighed? ....som Løkke ....og Ritt.
Ritt blev "hængt til tørre" men de borgerlige herrer slipper med lidt forbigående fyfy.

Papes læggen hovedet lidt på skrå og smiler sit krammesmil når han bliver usikker .....den går nok ikke i sammenhæng med verdens ledere eller andre højt på
strå :)

Vi taler ikke om "invation af privatliv" eller "det er længe siden" - vi taler om en måske kommende statsminister som SELV aktivt har sat emnerne ind på pressens og den politiske scene......!!!

Torben Nielsen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Inge Nielsen

Hovedet på sømmet!

Pape er ikke en forfulgt uskyldighed, netop fordi han selv har benyttet sig af muligheden for at bringe sin mands politiske forbindelser og tro ind i billedet, i håb om at det kunne skabe støtte til de Konservative.

Og undskyld mig, når Pape påstår, at hans mand kom i synagogen "fra spæd til voksen", hvorfor gik han så ikke i synagogen i Krystalgade?
Har det helt undgået Papes opmærksomhed?

I "Lippert" kom Pape også med en bortforklaring, da Ekstra Bladet havde afsløret, at hans mand overhovedet ikke var i familie med præsidenten for den Dominikanske Republik, nemlig at man der kaldte alle for onkel eller tante.
Den måtte han så senere trække i land, da det blev for tykt.

De tre bajadsers badeferie, der pludselig blev et uofficielt statsbesøg med en ukendt "vicesportsminister" er heller ikke blevet sagligt forklaret på nogen måde.

Alt i alt er statsministerprætendendens troværdighed og dømmekraft helt nede under gulvbrædderne, og pressen er komplet sølle, når de så let slipper taget i alle disse usandheder med en fredning.

Inger Pedersen, Torben Nielsen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det synes mig i tilgift, at beskrivelsen af, at det var bedst for Pape at slippe af med sin mand, fordi han længe havde været en belastning af Papes politiske projekt, er udtryk for en voldsom kynisme.

Det var altså Pape, der pralede, ikke hans mand.

Hvad nu hvis det faktisk er Josue Medina Vasquez Poulsen, som har begæret skilsmisse, fordi han har følt sig misbrugt efter Pape har udlagt ham som løgneren i forholdet..?

Hæderlighed på udsalg. Selv Martin Krasnik i Deadline forsvarer manden. Hvad sker der?
Måske er det bare en nyfortolkning af Kejserens nye klæder? Måske ender det som historien om Aksel Larsens brækkende ben op til et tidligere folketingsvalg. Søren Pape mangler bare at sende en hilsen til sin gamle mor på direkte tv, så skulle den være hjemme.

Torben Siersbæk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hæderlighed på udsalg. Selv Martin Krasnik i Deadline forsvarer manden. Hvad sker der?
Måske er det bare en nyfortolkning af Kejserens nye klæder? Måske ender det som historien om Aksel Larsens brækkende ben op til et tidligere folketingsvalg. Søren Pape mangler bare at sende en hilsen til sin gamle mor på direkte tv, så skulle den være hjemme.