Omstilling
Læsetid: 9 min.

Selv med en CO2-afgift på landbruget er det usikkert, om vi når 2025-målet

2025-målet er centralt for at nå 2030-målet om 70 procent reduktion, men trods CO₂-afgift på landbruget er det alligevel usikkert, om Danmark når det, siger eksperter. V og K er bekymrede, men afviser en større omlægning af landbruget
De Konservatives klimaordfører, Mona Juul, er bekymret for, om Danmark når klimamålet for 2025, og kan godt se, at det kan blive nødvendigt med en omlægning af den animalske produktion. »Hvis landmændene er med på det, er det også fint nok for os. Vi har ikke noget problem med at omlægge landbrugsproduktion,« siger hun.

De Konservatives klimaordfører, Mona Juul, er bekymret for, om Danmark når klimamålet for 2025, og kan godt se, at det kan blive nødvendigt med en omlægning af den animalske produktion. »Hvis landmændene er med på det, er det også fint nok for os. Vi har ikke noget problem med at omlægge landbrugsproduktion,« siger hun.

Sigrid Nygaard

Indland
27. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Klimaet topper listen, når vælgerne spørges til, hvilke emner de finder vigtigst. Det viste den første Voxmeter-måling efter valgudskrivelsen, og i både tv-debatter mellem statsministerkandidaterne og de tætbefolkede partilederdebatter har diskussionen om klima, herunder særligt landbrugets rolle, fyldt en del.

Men som det ser ud nu, er det usikkert, om Danmark – selv med en CO₂-afgift på landbruget – når sit 2025-mål, siger tre eksperter til Information. Og det har ingen debatter for alvor bragt en løsning på.

Målet, der lyder på 50-54 procent CO₂-reduktion i 2025, er ellers centralt for, at Danmark kan nå sit mål i 2030 om 70 procent reduktion. Målet »sætter kursen«, som det hedder i aftalen mellem regeringen og støttepartierne, som Venstre og De Konservative senere stemte for i folketingssalen

Som Information beskrev i august, er Danmark et godt stykke fra at kunne nå selv den nedre grænse – uanset om man benytter regeringens egne opgørelser eller den grønne tænketank Concitos mere dystre analyse fra august.

En af forfatterne til analysen, klimaanalytiker Tobias Johan Sørensen, påpeger, at der ikke er vedtaget politik siden, der ændrer på analysen, og at vi fortsat er »et godt stykke fra at nå 2025-målet«.

»Derfor skal der hurtigst muligt vedtages politik efter et valg, hvor man får vedtaget de virkemidler, der skal levere de sidste reduktioner frem mod 2025,« siger han.

Sebastian Mernild, klimaforsker ved Syddansk Universitet og hovedforfatter til FN’s klimapanels IPCC-rapport, mener, at debatten om, hvordan Danmark konkret skal indfri 2025-målet, »fylder alt for lidt« under valgkampen.

»Jeg er lidt biased med min baggrund, og jeg kan godt forstå, at der er alle mulige geopolitiske bump på vejen, der kommer indover. Men vi er dæleme også nødt til at have det langsigtede perspektiv med og sætte en retning for de kommende generationer.«

I en tynd tråd

Selv om procentforskellene kan lyde som små justeringer, forholder det sig markant anderledes.

»Det handler ikke så meget om et mål et bestemt år,« siger Joachim Peter Tilsted, der er miljøøkonom og medlem af Klima- og Omstillingsrådet.

»Hvis vi reducerer hurtigt, betyder det også, at vi har omstillet i en grad, som forhindrer fremtidige udledninger. Tager man for eksempel lavbundsjord ud af drift, giver det ikke bare gevinst det ene år, det måles i 2025, men også alle de næste år, hvor det stadig vil være ude af drift.«

Tilbage i begyndelsen af februar 2021 vurderede Klimarådet over for Information, at forskellen mellem et mål på 46 og 50 procent i 2025 svarer til tre millioner ton drivhusgasser. Til sammenligning havde Folketinget dengang siden valget i 2019 lavet aftaler for godt tre millioner ton drivhusgasreduktioner frem mod 2025. Et 2025-mål på 46 procent kontra 54 procent vil betyde et merudslip frem mod 2030 på hele 40,7 millioner ton CO₂, har et notat fra en række grønne ngo’er vist.

»Klimamålet for 2025 hænger i en tynd tråd,« lød overskriften på Concitos analyse i Altinget fra slutningen af august i år. Den førte politik, skrev de to analytikere fra den grønne tænketank, har kun sigtet efter at ramme 50 procent reduktion. Men fremskrivningerne er usikre, hvorfor der er en betydelig risiko for at skyde for lavt.

Concito-analytikerne henviser til, at målopfyldelsen til dels har »baseret sig på nye og relativt uprøvede teknologier«, og at tidsplanerne har »været optimistiske«.

Konkret viser regeringens seneste vurdering, at der mangler 0,4 millioner ton CO₂-reduktion for at nå 50-procentsmålet og 3,5 millioner ton for at nå 54-procentsmålet. Concitos analyse peger på, at der mangler større reduktioner i spændet 1,3-4,4 millioner ton CO₂.

Forrige søndag kom så et klimaudspil fra regeringen med en CO₂-afgift på dansk landbrug, der – med klimaministerens ord – skal få Danmark »i mål med klimamålene om 50-54 procent reduktion i 2025 og 70 procent reduktion i 2030«. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har også flere gange tilkendegivet, at han bakker op om en afgift på dansk landbrug.

Ingen af de to partier vil imidlertid tilkendegive den konkrete udformning af afgiften, før der sidst på året kommer anbefalinger fra den til formålet nedsatte ekspertgruppe.

Generel usikkerhed

Det er samtidig usikkert, om en CO₂-afgift på landbruget kan sikre, at Danmark indfrier 2025-målet, siger både klimaforsker Sebastian Mernild, Klima- og Omstillingsrådets Joachim Peter Tilsted og Tobias Johan Sørensen fra Concito. Alle peger de på, at det med CO₂-afgiften blandt andet bliver afgørende, hvor hurtigt afgiften implementeres, og hvor høj den bliver.

»Nu er der ikke meget konkret indtil videre, og vi har ikke foretaget vurderinger af en afgift for landbruget i 2025 eller set andres bud på det,« siger Tobias Johan Sørensen: »Man skal ikke udelukke, at der i 2025 kan være en mindre effekt ved en afgift på landbruget. Men om det kan give omstilling i større skala i 2025 er usikkert.«

Og med en markedsbaseret løsning som CO₂-afgiften ved vi heller ikke, hvor effektiv den i praksis vil være, siger Joachim Peter Tilsted.

»Det er lidt et eksperiment at skulle indføre en meget høj CO₂-skat. Der er ingen, der har indført CO₂-skatter på verdensplan i den størrelse, som der er behov for, for at lave omstilling i den grad, der er behov for. Der er ingen garanti for, hvordan det kommer til at virke. Det skal suppleres af opfølgning og planlægning,« siger han.

Desuden peger Tobias Johan Sørensen på, at regeringens egne beregninger på, hvor langt Danmark er fra at nå 2025-målet, er mere optimistiske, end hvad Concito vurderer – altså skal der mindre til at nå 2025-målet, hvis man tager regeringens vurdering for gode varer.

»Mankoen kan være større, næste gang det skal opgøres, og så er det ikke sikkert, at landbruget kan få os hele vejen,« som han siger.

Netop den generelle usikkerhed, der er ved mange af de klimapolitiske tiltag, hæfter de tre eksperter sig også ved. For hvis klimaminister Dan Jørgensen (S) – når han siger, at man med CO₂-afgiften på landbruget kombineret med de øvrige tiltag vil nå i mål med både 2025- og 2030-mål – forudsætter, at alle aftaler ’bare’ leverer de reduktioner, man har beregnet, kan det vise sig, at han tager fejl.

»Selv hvis man tager minimumreduktionsmålene for aftalerne på klimaområdet, er det jo ikke 100 procent sandsynligt, at vi rammer dem alle sammen,« siger Sebastian Mernild, mens det fra Joachim Peter Tilsted lyder:

»Vi er jo ikke sikre på at nå 2025-målet. Man skal i hvert fald ikke bare tage det for gode vare uden at have øje for, at implementeringen bliver enormt vigtig. Og at omstilling i den skala, som der er behov for, er uhørt. Det påvirker sandsynlighedsberegningen.«

For eksempel viser Concitos analyse, at reduktionerne fra fangst og lagring af CO₂ ser ud til at komme »senere end forventet, samt at grænsehandel med diesel umiddelbart undervurderes af regeringen«. Med andre ord er det set før, at reduktionsplaner ændrer sig.

Reduktioner her og nu

At Danmark – her godt to år før deadline – er »forholdsvist langt« fra at indfri 2025-målet, viser ifølge Tobias Johan Sørensen, at man generelt bør sigte højere end det minimummål, man har sat for reduktioner i udledninger.

»I stedet for 50 procent burde vi måske sigte efter 54 procent, så vi har råd til, at nogle af tiltagene bliver forsinket eller har en lavere effekt. Det er en læring, vi skal tage med os mod 70-procentsmålet,« siger han.

Sebastian Mernild appellerer til, at der bør tales mere om, hvordan Danmark helt konkret og her og nu skal reducere udledningen af drivhusgasser, »selv om det er komplekst for nogle og svært for andre at forstå«. Lignende toner lyder der fra Joachim Peter Tilsted:

»Hvis man skal nå 2025-målet, kræver det tiltag, der virker på kort sigt. For landbruget handler det eksempelvis om udtagning af lavbundsjorder og omlægning væk fra drivhusgasintensiv animalsk produktion,« siger han.

»Altså noget, der er konkret, og hvor udledningsreduktionerne er relativt sikre.«

En manglende handlingsplan

Oppositionens klimaordførere Mona Juul fra De Konservative og Marie Bjerre fra Venstre er ligeledes begge bekymrede for, om det overhovedet er muligt for Danmark at indfri sit 2025-mål. De oplever, at målet – navnlig hvordan Danmark rent praktisk skal nå det – fylder meget lidt i valgkampsdebatten, og kritiserer i samme omgang regeringen for ikke at have fremlagt en konkret handlingsplan sammen med 2025-målet.

»Det er klart, at det havde været nemmere for et år siden, da vi bad om en handlingsplan, end det er nu. Nu er der alt andet lige kortere tid til. Men hvis vi kommer i regering, vil vi se på, hvilke virkemidler man kan tage fat på,« siger Marie Bjerre.

Konkret foreslår Venstre at øge produktionen af biogas og at investere 60 milliarder kroner i klima og natur – blandt andet ved at sælge statens andel af Ørsteds havvindmølleforretning. V-ordføreren fortæller, at partiet »ikke kan lave beregninger på«, om det kan sikre, at Danmark når 2025-målet, men at man »vil tage målet seriøst« og siger, at det »er forkert, at regeringen ikke har fremlagt en handlingsplan på det«.

– Hvis I kommer i regering, kommer der så en handlingsplan for, hvordan vi når 2025-målet?

»Så vil man skulle kigge på, hvordan vi når delmålet.«

– Så der vil komme en handlingsplan?

»Altså, man skal da kigge på, hvad det er for nogle virkemidler eller handlingsplaner, der skal til for at opnå delmålet.«

Hvis De Konservative kommer til magten, vil der ifølge Mona Juul komme en sådan handlingsplan. Hun kan ikke på stående fod pege på konkrete tiltag, der skal få Danmark i mål.

»Men jeg tror også, at vi er nødt til at have embedsværkets hjælp til at pege på noget, hvor vi også kan blive enige om det politisk,« siger hun.

»Vi er jo nødt til at finde ud af, hvordan vi når det. Det kan også være, man er nødt til at sige, at løbet er kørt, og så må vi lave et 2027-mål, som vi er sikre på at kunne nå. For jeg er virkelig bekymret for, om vi når 2030-målet. På papiret ser det fint ud, i praksis not so much

Lavbundsjord og landbrug

De to blå klimaordførere er – i tråd med Joachim Peter Tilsteds forslag om at udtage mere lavbundsjord – enige i, at det er en indsats, der skal sættes turbo på. Mona Juul fremhæver her, at der i givet fald skal afsættes midler til, at »tingene også bliver gennemført«.

Når det kommer til Tilsteds andet konkrete forslag om at sætte penge til side til at opkøbe landbrug eller omlægge fra animalsk produktion, forstummer enigheden imidlertid.

»Jeg synes, der kan være behov for at omlægge. Men vi er ikke der, hvor vi siger, at nu skal vi ikke have nogen form for animalsk produktion. Man skal finde en balance, og jeg tror, at når vi er blevet enige om CO₂-afgiften, vil der være nogle ting, der kommer helt af sig selv,« siger Mona Juul.

– Så I er med på at omlægge noget af den animalske produktion?

»Ja, hvis landmændene er med på det, er det også fint nok for os. Vi har ikke noget problem med at omlægge landbrugsproduktion. Men vi har det udgangspunkt, at vi ikke skal afvikle, men udvikle produktionen.«

Marie Bjerre mener til gengæld ikke, at det er en god løsning for klimaet, »fordi den animalske produktion vil opstå andre steder, hvor man så eksporterer arbejdspladser« til mindre klimavenlige landbrug end det danske, »som er blandt verdens mest klimavenlige«.

Som Information tidligere har beskrevet i en artikel fra begyndelsen af oktober vurderer en række eksperter, at der ikke er belæg for påstanden om, at dansk landbrug er særligt klimaeffektivt. Og i en artikel fra september forrige år underkendte miljøvismand Lars Gårn Hansen i høj grad argumentet om, at klimakrav til landbruget blot flytter udledningen til udlandet.

»Det har jeg godt hørt,« siger Marie Bjerre: »Men jeg har også hørt andre eksperter kalde det tudetosset at have mindre landbrug i Danmark, fordi vi er blandt verdens mest klimavenlige landbrug.«

Information har forsøgt at få et interview med klimaminister Dan Jørgensen (S), men det har ikke været muligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Den metangas verdens grise og køer prutter og bøvser er nul og niks i forhold til den mængde industri- og procesanlæg, samt affaldsbjerge, deponeringsanlæg, spildevandsbehandling og kloaker udleder og lækker verden over.

Der undslipper helt vilde mængder. I 2021 slog mængden af metan i atmosfæren alle rekorder.

Metan kan hverken ses eller lugtes.

Temperaturen stiger i de arktiske egne. Et område, som dækker over tundraen i Ruslands enorme permafrost områder. Her tøer permafrosten i stigende omfang efter at have været frosset i årtusinde. I permafrost undergrunden venter voldsomme mængder af metan på at blive frigjort til atmosfæren. En ustoppelig proces.

Med mindre vi opstiller stor køleaggregaters og fryser den ned igen. Grin du bare. Men i den anden ende af verden på Antarktis smelter den kegleformede is kegle, som holder indlandsisen på Antarktis på plads. Skrider keglen, skrider resten i løbet af nogle hundrede år stille og roligt efter. Her har forskere faktisk netop foreslået at opstille enorme køle aggregater for at fryse isen for at undgå en katastrofal nedsmeltning. Strømkilden kunne være atomkraft på Antarktis.

Vilde tider kræver vilde løsninger :-)

Jesper Johannsen

Og de koncerner, som udleder eller lække metan er tobaks industriens lobbyisme fra 80'erne om igen. De siger bare de er helt uenige, når de konfronteres med fakta. Fakta med målinger med fly eller satellit præcis over deres virksomhed..

Det må være svært at fornægte, når man ved det kommer til at ramme ens egen børns fremtid. Men lønnen er stor nok til at skubbe børnene under bussen. Tænk en gang, hvad kapitalismen og markedet medfører? End ikke ens børns fremtid betyder noget, når bare indtjeningen er stor nok.

Det kan virkelig ikke undre det her ser sort ud. Vi bliver alle betalt for at lukke øjne og ører, så kapitalismen kan fortsætter. Og Gud, hvor det virker.

Kim Morten Nissen, John Andersen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Køers prutten og bøvsen er én ting...
Noget helt andet er de arealer, der går til at producere mad til dem... Soyaprotein fra Sydamerika med fældning af regnskove - spild af energi og fragt...

Samme arealer kunne have produceret mad direkte til mennesker uden energitab undervejs via dyreproduktionog fragt fra den ene verdensdel til den anden.

Men... Det' bar' ærgerligtSonny Boy...

Eller hvad?

ER det godt nok det, vi tilsvarende vil reservere markerne i Danmrk til?

... når det nu er blevet så moderne at tale om såkaldte danske værdier...

Torben Arendal, Søren Cramer Nielsen, John Andersen, Steen Ole Rasmussen, Mogens Kjær og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Og når vi taler danske drivhusgasudslip er transporten lige så slem som landbrug og lige så fredet i den hidtidige klimapolitik med skatterabat til klimabelastende hybridbiler, milliarder til nye motorveje, nedskæringer af kollektiv trafik og intet for at begrænse den voksende bilpark. Vi kunne med enkle midler begrænse transportens udledninger f.eks. med at begrænse hastighed på motorveje til 100 km/time, billigere kollektiv trafik, højere kørselsfradrag til cykler og lavere til bilister m.m.. Så kunne transporten bidrage til klimamålene og vi kan bedre nå 2025 målet.
Klimadebatten overser transporten

Helle Degnbol, Anders Bentsen, Inger Pedersen, John Andersen, Steen Ole Rasmussen, Mogens Kjær, Carsten Munk og Knud Anker Iversen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Lavbundsjorde skal udtages af produktionen i landbruget. Det er alle enige om. Det er naturligvis grunde til. Det er kun ved dræning og dyrkning at der udledes CO2 og metan herfra.
Men hvor stor en del af lavbundsjordene indgår rent faktisk som produktionsjorde? 20%? 30%?
Så der er formodentlig ikke så stor en klimagevinst at hente ved at udtage lavbundsjordene. De fleste bliver alligevel ikke dyrket. Og så skal landmændene jo have kompensation på andre jorde. Desuden resulterer en vådlægning i øgede udledningerne af fosfor til vandmiljøet (grundvandet).
Der er ingen vej udenom. Der skal plantes skov på den nødvendige trediedel af al landbrugsjord sådan at klimagasudledninger begrænses og biodiversiteten øges.

Jimmy Marquardsen

Når man ser på verden i dag, er det som at være vidne til et kæmpe stort og kompliceret færdselsuheld, set i slowmotion.

En personbil er kørt frontalt ind i en lastvogn, hvilket har udløst et harmonikasammenstød, lige ved siden af en jernbane hvor et tog er kørt af sporet, samtidig med at et passagerfly er ved at styrte ned midt i det hele, og der kommer en olietanker sejlende på kollisionskurs, fordi DET HELE FOREGÅR PÅ EN BRO og...

Ja jeg behøver nok ikke fortsætte, you get the picture.

Steen Ole Rasmussen

Hvis der var nogen hjemme på redaktionerne rundt om i det statsfinansierede mediebillede, bestående af markedsorienterede liberale medier på overførsel, og hvis disse ikke netop var ansat til at sove i timen, så ville den skarpe syl af en analytisk tilgang til landbrugets funktion og betydning for samfund og natur været sat ind for længe siden!

Artiklen lader opmærksomheden forsvinde ind i de forslag, der er sat i verden med det slet skjulte formål at lukke øjnene for proportioner og reelle muligheder for omlægning af forvaltningen af de 62% af det danske areal, nemlig de 2 666 000 ha af 4 300 000 ha som landbruget står for.

Dette gigantiske landområde, som igen for de ca. 80 % vedkommende, dvs. de 48% af det danske landareal, er vedholdende udlagt til produktion af foder til svin, kvæg og fjerkræ!

Produktionen ville ikke kunne køre rundt uden de faste årlige statstilskud, indbetalt til EU, som fører ca. 7 000 000 000 tilbage til erhvervet igen, som det er nu.

Landbruget bidrager med sølle 1,2 % til vor nations BNP! Det er komplet latterligt lidt!

Hvorfor skriger et medie som Information dog ikke dette for den store fortælling om landbrugets funktion og betydning ud for enhver vind!

Et erhverv,
- der stort set beskæftiger lige så mange østarbejdere som danskere,
- der står for tilførslen af 90 % af den kvælstof, som har smadret fiskeriet i de indre danske farvande,
- der ødelægger grundvandet med pesticider og kvælstof,
- der står for 35% af nationens forurening med klimagasser,
- der bruger kaskader af offentlige statsmidler på systematisk misinformation om egen funktion og betydning, bl.a. via bestikkelse af såkaldte videnskabelige medarbejdere især på Århus Universitet, hvor tidligere og nuværende landbrugsministre på lignende vis har bestilt især en rapport med det formål at skabe et falskt grundlag for fx den famøse "landbrugspakke", der blev kørt igennem i 2016 på baggrund af netop sådanne erhvervs/politiske vriden armen om på de stakkels forskere på universitetet,
- der har reduceret mangfoldigheden af livsformer til noget af det fattigste, der findes på globalt plan og på trods af den frodighed, som landet var i udgangspunktet,
- der i kraft af sin kapitalintensitet har taget finanssektoren som gidsel (den egentlige forklaring på hvorfor de åh... så liberale medier og markedsorienterede politikere i samdrægtighed med erhvervet selv ikke har råd til at ændre en tøddel på de produktionsformer, der udfolder sig pt.),
- der henter lige så meget protein af konsumkvalitet ind på bekostning af verdens lunger som det eksporterer af animalsk ditto,

det fortjener af samme årsager og flere til en alvorlig overhaling!

Her er noget, at det som dansk eksportfremmestøtte går til, store danske svinebrug i Rusland, ja af alle steder, i Rusland:
https://landbrugsavisen.dk/mark/dansker-i-rusland-vi-udvider-markbruget-...
(hvis man går ind i den faktaboks, der er knyttet til artiklen, kan man regne ud, hvor meget et slagtesvin æder af menneskemad, før det selv afgir sin næringsværdi til en russer eller en kineser. Samme tal gælder for et dansk svin, produceret i DK. Det er artige oplysninger, den stolte jyske svinebonde bringer her i erhvervets eget medie)

Den journalist, der er bedst informeret om dansk landbrugs sande tilstand, Kjeld Hansen, har lavet sit eget medie, fordi de statsstøttede ikke er parat til at lade ham komme igennem i noget, der bare ligner rimeligt omfang. Vi andre har samlet op og sat sammen af den viden, der først og fremmest er oparbejdet af ham: https://gylle.dk/dansk-landbrugs-sande-tilstand-med-muligheder/

Tag sig sammen! Der er så meget at komme efter, at man skammer sig over hvor små, de er, de pip der slipper igennem æteren.

Mette Johansson, Mogens Kjær, Erik Bresler, fin egenfeldt, Estermarie Mandelquist, uffe hellum, Torben Arendal, John Andersen, Flemming Kjeldstrup, Jimmy Marquardsen, Ulla Hansen, Inger Pedersen, jens christian jacobsen og Anders Bentsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Tak, Steen Ole, en opsang til politikerne. Som desværre nok ikke hjælper meget.

Mette Johansson, uffe hellum, John Andersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

FN: Verden har forpasset sit klimamål. Konsekvenserne bliver dramatiske. Verden har nu kurs mod en temperaturstigning på 2,8 grader.

Nu gælder det om at bevare optimismen. Og for at styrke min egen livsglæde og optimisme har jeg netop bestilt Jule ferie med ophold på Bali med afgang fra Hamborg lufthavn lidt før d. 24. december. Hele familien skal naturligvis med.

Jimmy Marquardsen

Ja vi sidder her og debattere , og til tider skændes, om CO2 afgifter og landbruget osv. Imens den globale temperaturstigning er på vej op til 2,6 - 2,8, eller lad os bare sige 3 grader. Hvad tror I der sker ved 3 graders global temperaturstigning? Prøv at google det, det er ikke småting.

Det jeg ikke fatter er, hvorfor vi bliver ved med at sidde her (og andre steder), og debattere ligegyldigheder. Ligegyldige set i forhold til, at vi alle sammen snart vil befinde os i en akut livstruende situation. Hvorfor forbereder vi os ikke på 'den situation? Alt tyder jo meget kraftigt på at vi...måske allerede i løbet af de næste 20-30 år, hvem ved?...VIL OPLEVE NOGLE KLIMAFORANDRINGER SOM ÆNDRER DET HELE MEGET DRASTISK. Og så vil landbruget være ligegyldigt, fordi der vil ikke være noget landbrug.

John Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Er macroproblemet ikke at vi bliver ca 200.000 flere mennesker her på jorden, hver eneste dag? Og som alle (forståeligt nok) stræber efter de bedst mulige vilkår og den højest mulige levestandard.

Men det kan vi jo ikke rigtigt gøre noget ved her i lille Danmark, så derfor går vi efter de lavthængende frugter, køer og grise. Men som i den store sammenhæng reelt ikke har nogen betydning.

Jimmy Marquardsen

Jacob Nielsen. Jo det er netop lige præcis det store problem. Alt tyder på at jordens befolkningsantal og + eller - vækst, har en altafgørende betydning, i den store sammenhæng.

Men i stedet for at formindske vores antal, har vi valgt at forøge det, og det er jo et valg, ligesom så mange andre valg.

Estermarie Mandelquist og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er rigtigt, at klodens befolkning forøges, selv om man forventer at selve væksten er aftagende. Men det skyldes - som mange ellers tror - ikke så meget høje fødselsrater som det faktum, at menneskene over hele kloden lever meget længere, end de gjorde bare for nogle få år siden. Det er der såmænd mange her i kommentarspalterne, der har påpeget adskillige gange.

Derfor er det en lige lovlig flot bemærkning, når Jimmy Marquardsen skriver, at vi har valgt at forøge befolkningernes antal, og som følge af dette valg er tvunget til at formindske udledningen af drivhusgasserne.

Medmindre v i vil undlade at behandle for almindelige sygdomme eller direkte slå pensionister ihjel, så vi befolkningerne som følge af den længere levetid stige mange tiår endnu.

Derfor har vi kun en mulighed, og det er at mindske udledningerne af drivhusgasserne. Det er i høj grad udledningerne fra afbrænding af fossilt brændsel, det drejer sig om. Hvis vi bare fortsætter som før, vil mængden af CO2 i atmosfæren fortsætte med at stige, og den er allerede steget med knap halvdelen af, hval d det var ved den førindustrielle tid.

Landbruget er lidt atypisk, fordi der ikke vil ske en væsentlig stigning I mængden af CO2 og metan, hvis vi bare fortsætter som hidtil. Derimod vil mængden af lattergas stadigvæk stige, fordi den er en meget langlivet drivhusgas, som bl. a. skabes ged gødskning.

Hvis vi stopper med afskovning for at få areal til dirkning af sojabønner og udtager nogle lavtliggende brugsjorder, vil det såmænd have samme effekt som vis vi stoppede al afbrænding af fossilt brændsel. Derfor deltager jeg ikke i landbrugsbashingen.'

Landbruget er nødt til at mindske udslippet af drivhusgasser og vi må stoppe stigningen i befolkningernes kødforbrug. Men det primært for at mindske den frem tidige stigning i udledningen af deres drivhusgasser.

Et simpelt greb man indføre i morgen er højere afgifter på benzin og diesel. Vi så hvordan de høje priser fik os til at lade de fossile køretøjer stå, med reduceret udslip til følge.
Ganske nemt

Anders Bentsen

Klaus Ipsen, priserne er stadig ret høje, en liter diesel koster knap 16kr. Det ville være vigtigere at fjerne el afgifterne permanent. Og så gøre mere for at presse priserne ned på el. Hvis el er billigt så vil flere bruge varmepumper og købe elbiler.

Beklager trykfejl og andre fejl, der måtte være i min kommentar ovenfor. Mit syn lider desværre under, at jeg blev øjenopereret i forgårs.

Jimmy Marquardsen

Hvis man tror at antallet af mennesker på jorden ikke bliver en udfordring i fremtiden...når klimaforandringerne og den globale opvarmning gør hele lande ubeboelige, fordi intet kan gro eller leve der længere...så tror man forkert.

Jesper Johannsen

Verden er ved at gå i klima stall. Og situationen forværres med hvert CO2 molekyle som mennesket slipper ud i atmosfæren. Og når stallet når til et punkt, hvor der ikke kan rettes op længere og vi bare kan se på det ske går det hele i politisk panik. Det bliver en surrealistisk oplevelse og høre på "ansvarlige", "anstændige" og "ordentlige" politikere til den tid. Eller rettere, det bliver en ynkelig forestilling. Tænker det kommer til at gå hurtigere end vi kan forestille os det.

At verden ville ende i ballade og krig, når USA bliver udfordret af Kina og en ny verdensorden har jeg aldrig været i tvivl om. Vi kan ikke finde ud af andre løsninger. Sådan er det. Men at denne konflikt allerede skulle starte nu med Ukraine krigen d. 24. februar 2022, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig. Tænkte der ville gå et eller to årtier endnu. Men det skete altså nu. Det samme kan gå hen og ske med klimaforandringer. De kan komme hurtige med store konsekvenser til følge før nogen tror. Ja, faktisk er de jo begyndt i det små. Det har vi jo været vidner til de seneste år. Men ikke nok til det bliver taget alvorlig nok. Og det store ubesvarede spørgsmål er, hvor hurtigt kommer konsekvenserne for alvor. Vi hører ofte noget med år 2100 vil der være sket det ene eller andet. Men ved nogen reelt, hvor hurtigt udviklingen går? Politikerne ser ikke særlig trængte ud ved udsigten. Men nogen klimaforskere er begyndt at ryste på hænderne.

Egentlig besynderligt, hvad den "moderne" verden kræver af det almindelige menneske. Ikke så sært der er kø hos psykologen og at befolkningen er presset på helbredet.

Før digitaliseringen skulle man højst gøre sig tanker om et spildt glas mælk.

@ Jimmy Marquardsen

Der er ingen ved sine fulde fem, der benægter, at det fremtidige antal mennesker på kloden ikke bliver et problem. Det har vi vidst i mange år. Da jeg startede på sociologistudiet i 1967 var en af lærebøgerne i demografi en publikation fra FN om "The Population problem" eller måske "the population Growth" Jeg husker ikke titlen helt præcist. Lige siden har FN og andre organisationer arbejdet på højtryk for at få sænket fødselsraterne. Det er også sket de fleste steder, men i dele af Afrika går det alt for langsomt. Og befolkningstallet på hele kloden stiger stadigvæk som følge af længere levetid.

Så har du en pointe med dit seneste udråb eller er det bare en gratis omgang, mens resten af verden arbejder på at nedsætte udledningen af drivhusgasser?

Jimmy Marquardsen

Mogens Kjær. Som jeg har skrevet til dig tidligere, så orker jeg ikke at debattere med dig.

@ Jimmy Marquardsen

Og kunne man så få en forklaring på, hvorfor du ikke orker at debattere med en klarhjernet person, der er uddannet i demografi, har brugt 17 år på at erhverve sig indsigt i klimaforskning, og derfor ved betydeligt mere end du gør.

Du må ganske enkelt stramme dig an og se at få lært lidt om klimaforskning, før du går til tasterne, så du undgår at blamere dig. Det gælder fx., når du i en anden tråd skriver: .."jeg er sådan set ligeglad med hvad der sker om 30 år. Hvis hele menneskeheden bliver udryddet, er det bare ærgerligt, og måske det bedste der kan ske? "

Det er ganske enkelt rablende nonsens. Menneskeheden bliver ikke udryddet som følge af klimaforandringer. Selv ved store vandstigninger, og hvad der ellers måtte komme, får menneskeheden ingen problemer med at overleve. Men det bliver meget ubehageligt for dele af verdens befolkning. Mange vil bukke under og andre vil opleve en krank skæbne som klimaflygtninge.

Men udryddet bliver vi altså ikke, og derfor er dine udgydelser voldsomt skadelige for os, der prøver at bistå med at mindske udledningerne af drivhusgasserne. Klimabenægterne behøver kun at henvise til fantaster som dig, for at latterliggøre hele klimabevægelsen.

Så venligst: Prøv at suge lidt viden til dig.

Steen Ole Rasmussen

Hej Mogens Kjær
Du skriver: Hvis vi stopper med afskovning for at få areal til dyrkning af sojabønner og udtager nogle lavtliggende brugsjorder, vil det såmænd have samme effekt som hvis vi stoppede al afbrænding af fossilt brændsel. Derfor deltager jeg ikke i landbrugsbashingen.

Det er lidt løst og hurtigt formuleret, og derfor ikke helt rigtigt. Men intentionen med udsagnet er sikkert god nok. Det, at du så skriver sidst i citatet, at du ikke deltager i landbrugsbashingen, virker noget malplaceret, for det er ikke intentionen med kritikken af den position, som landbruget har indtaget i relation til den udfordring, som CO2-afgiften skal imødekomme og det er heller ikke fordi man er offer for en form for bias eller fordrejning af virkeligheden, når man retter opmærksomheden mod den lange række af det for erhvervet meget belastende fakta om funktion og betydning for samfund og natur. Jeg har nævnt lidt af det i mit første indlæg her i tråden. De punkter, forholder du dig ikke til. Men det bygger sådan set op om det sidste, i dit indlæg.

Du skriver til sidst: Landbruget er nødt til at mindske udslippet af drivhusgasser og vi må stoppe stigningen i befolkningernes kødforbrug. Men det primært for at mindske den fremtidige stigning i udledningen af deres drivhusgasser.

Jeg vil sige, det er både for at mindske udslippet af drivhusgasser, men lige så meget for at redde den biologiske mangfoldighed på landet, grundvandet, livet i havet i de indre danske farvande, undgå fx mulitresistente bakterier (som dem der er i næsten 100 % af alle svinefabrikkerne), spare statskassen for de milliarder, der går til et skadeligt erhverv og som kunne bruges bedre på fx sundhedssektoren, som erhvervet belaster, osv. osv. (listen kan forlænges med hjælp fra links i mit første indlæg)

Det virker ikke som om du ønsker at gå i, med hvor mangfoldigt det konventionelle danske landbrug fungerer mod de principper for nyttighed og mening, som det sælger sig selv på!

Set ud fra rent demografiske aspekter ville der nok så meget være noget at komme efter i forhold til dansk landbrugs funktion. Vore husdyr omsætter lige så meget mad, som det ca. 80 000 000 mennesker kunne leve af, og dansk landbrugs produktion af fødevarer imødekommer kun hvad der svarer til 15 000 000 menneskers behov!

Hvor er demografen henne her!

Og med hensyn til livskvaliteten på bøh... landet, hvor det primært er østarbejdere og andre tilkommere, som hevet ud af deres oprindelige tilhørsforhold slaver for lønninger langt under mindstelønnen, hvad siger det en demograf!

Du har nogle kompetencer, men hvorfor bruger du dem ikke rigtigt her?

Hej Steen Ole Rasmussen

Tak for din seriøse kommentar. Først og fremmest har du helt ret i det, dit indlæg starter med. Min formulering er ikke alene dårlig - den er simpelthen forkert. Desværre tror jeg, at det bliver lidt for indviklet at forklare problematikken til bunds. Men det jeg alt i alt mener er, man i ikke kan behandle landbrugets klimabelastning på samme måde som klimabelastningen ved at afbrænde fossilt brændsel.

Det skyldes, at man ved afbrænding af fossilt brændsel henter kulstof frem, der ellers ville være deponeret mange millioner år ud i fremtiden. Vi tilfører ganske enkelt ekstra kulstof - og hermed CO2 - til atmosfæren ved at bruge fossilt brændsel.

I landbruget er det anderledes, fordi vi ved at dyrke jorden i alt væsentligt gennem fotosyntesen blot bruger det kulstof, der i forvejen cirkulerer io "atmosfære - jord og hav" -systemet. Men helt så enkelt er det alligevel ikke. Ved at dræne og dyrke lavbundsjorde accelererer vi den udledning, der i forvejen sker fra sådanne områder. Værre er det når vi afskover - og særligt rydder regnskov for at dyrke foder til dyr. Her går processerne hurtigere, og der er langt mere kulstof der frigives.

Dette er bagbunden for, at jeg ikke deltager i "landbrugsbashingen". Sagt på en anden måde så er jeg ikke så glad for den moralske nedgøring af landbruget, som jeg synes man kan spore. Derimod går helt og holden ind for CO2-afgifter til landbruget.

Hvordan man vil beregne CO2 belastningen - eller som det i virkeligheden er - CO2-ækvivalent belastningen, ved jeg ikke. Men det vil under alle omstændigheder omfatte metan. Her er min pointe, at hvis det danske landbrug blot fortsætter med uændret dyrehold, vil der i alt væsentligt ikke ske en forøgelse af atmosfærens metanindhold. Hvis vi mindsker dyreholdet vil vi mindske atmosfærens indhold af metan. Det vil sige, at landbruget kan hjælpe os med at hive noget af det metan ud af atmosfæren, som vi allerede har belastet den med. Og jeg har intet imod, at vi pålægger landbruget en CO2-afgift, som gør kødet dyrere og forhåbentlig mindsker kødforbruget.

Jeg har læst din forrige kommentar og er i alt væsentligt enig i dine betragtninger. Desværre fik jeg ikke givet den min anbefaling. Det er hermed gjort.

Til sidst. Jeg finder det nyttigt at behandle klimapolitik og miljøpolitik hver for sig. Ellers skaber man forvirring om de instrumenter man skal bruge for at forbedre henholdsvis klima og miljø. Men jeg er skam tilhænger af økologisk landbrug af hensyn til miljøet, men det har intet med klimaet at gøre.

Metan står