Venstre og De Konservative har kritiseret Mette Frederiksen for magtfuldkommenhed, nærmest siden hun tiltrådte som statsminister i sommeren 2019.
Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, kaldte eksempelvis Mette Frederiksens omdiskuterede beslutning om at udvide statsministeriet med et nyt politisk sekretariat med hendes gamle ven Martin Rossen i spidsen som stabschef for »en alvorlig glidebane« på et samråd om ansættelsen tilbage i september 2019. Et par måneder senere slog Sophie Løhde fast i Politiken, at der er »ingen tvivl om, at vi har fået en socialdemokratisk regering, som på rekordtid er blevet ekstremt magtfuldkommen«.
Også De Konservative har fra begyndelsen langet ud efter Mette Frederiksens måde at føre regering på. Blandt andre gruppeformand Mai Mercado har beskyldt hende for at agere »uordentligt og enormt magtfuldkomment«. Kritikken fra begge partier er kun intensiveret efter minkskandalen og er under valgkampen fortsat et stort tema.
Mener de konservative og Venstre, at det er bedre, når det er Finansministeriet der har magten og ikke statsministeriet.
I mine øjne har MF forsøgt at få noget af styringen tilbage fra Finansministeriet.
Hvorfor bliver man ved med at omtale minksagen som en skandale?
Den eneste skandale jeg kan få øje på er, at det modbydelige minkerhverv har fået lov til at genopstå!