VANOPSLAGHS BOLIGSAG
Læsetid: 3 min.

LA-formand fik gratis lejlighed i København – nu koster boligsag ham 30.000 kroner

Efter Informations afdækning af Alex Vanopslaghs boligsag skal partiformanden nu tilbagebetale sit tillæg for dobbelt husførelse. Sagen er dog endnu ikke slut for partilederen, der risikerer yderligere sanktioner
Alex Vanopslagh skal nu tilbagebetale de 30.000 kroner, han har modtaget i tillæg for dobbelt husførelse, efter Informations afdækning af hans boligforhold. Der er dog endnu ikke taget stilling til tillægget for sidste halvår af 2020 samt første halvår af 2022.

Alex Vanopslagh skal nu tilbagebetale de 30.000 kroner, han har modtaget i tillæg for dobbelt husførelse, efter Informations afdækning af hans boligforhold. Der er dog endnu ikke taget stilling til tillægget for sidste halvår af 2020 samt første halvår af 2022.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
11. oktober 2022

Partiformand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh skal tilbagebetale mindst 30.000 kroner efter at have overtrådt reglerne for Folketingets gratis medlemsboliger.

Det oplyser Liberal Alliances pressetjeneste til Ekstra Bladet og flere andre medier mandag, efter at Folketingets administration fredag har truffet afgørelse i sagen.

Som Information har afdækket, flyttede Alex Vanopslagh i 2020 sin folkeregisteradresse fra København til Struer og fik dermed en gratis medlemsbolig i København gennem Folketinget. Han fik desuden et skattefrit tillæg på 30.000 kroner om året til dobbelt husførelse. Det er det tillæg for året 2021, som partilederen nu skal betale tilbage.

Efter at være blevet konfronteret med Informations research erkendte partilederen i september at have brudt Folketingets regler ved i 2021 at have opholdt sig mere end 180 dage i medlemsboligen. Det er nemlig et krav for at få den gratis medlemsbolig, at man opretholder sin faste bopæl ved siden af medlemsboligen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kristine Johansen

han er flov over at blive opdaget - ikke over at forbryde sig og rage uretmæssigt til sig

erik pedersen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Carsten Sperling, Alvin Jensen, Malan Helge, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

" Den pæne mand "

Hvordan kunne han gøre det !

erik pedersen, Ole Olesen, Josephine Kaldan, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

Normalt kaldes dette for socialt bedrageri, og i denne størrelsesorden ville det, udover tilbagebetaling, også udløse en betinget fængselsstraf. Hvorfor kaldes det noget andet, når det er en politiker?

Kristine Johansen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Inge Lehmann, Carsten Sperling, Alvin Jensen, Flemming Sørensen, ansu orheim, Inger Pedersen, Malan Helge, David Zennaro og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lisbet Jørgensen

LAs valgamnonce:
"Politikerne løser mine problemer" hvor "politikerne" er overstreget og erstattet af "jeg"... ja jeg skal da love for den unge Alex selv løste sit lille boligproblem!!!

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, erik pedersen, Inge Lehmann, Ole Olesen, Josephine Kaldan og Carsten Sperling anbefalede denne kommentar

Og 30k er da slet ikke nok. Mon ikke han har betalt en hel del mindre for sin bolig i København end sådan ren normalt ville koste på det marked alle vi andre er på.

Strafferammen for bedrageri
Er man kendt skyldig efter straffelovens § 279, kan straffen for bedrageri være fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Straffen for bedrageri kan også være bøde, mens grove tilfælde af bedrageri og økonomisk kriminalitet kan straffes med op til 8 års fængsel.

Den sjove mand er nu blevet den flove mand