Analyse
Læsetid: 5 min.

Lars Løkke kan meget vel ende med at krone sig selv

Står meningsmålinger til troende, vil Moderaterne få et rigtig godt valg. Derved kan Lars Løkke Rasmussen ende som kongemager og måske ligefrem vælge at pege på sig selv som ny statsminister
Hvis Lars Løkke Rasmussen (M) om to uger står med de altafgørende mandater, som kongemageren i midten, og han dernæst formår at spille Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) effektivt ud mod hinanden, ja, så kan Lars Løkke meget vel ende med at krone sig selv.

Hvis Lars Løkke Rasmussen (M) om to uger står med de altafgørende mandater, som kongemageren i midten, og han dernæst formår at spille Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) effektivt ud mod hinanden, ja, så kan Lars Løkke meget vel ende med at krone sig selv.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
20. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Han er regerende danmarksmester i at føre valgkamp. Og nu ser Lars Løkke Rasmussen (M) ud til at overgå sin overrumplende bedrift fra 2019. I år tegner slutspurten til at blive endnu vildere.

Under sidste valgkamp formåede han som Venstre-formand at løfte sit daværende parti med næsten seks procentpoint, fra udskrivelsen hen over et succesfuldt europaparlamentsvalg og frem til valgnatten. Venstre stod blot til at få 17,7 procent af stemmerne, da valgkampen begyndte, og endte med en vælgeropbakning på 23,4 procent.

Dengang overraskede han alt og alle med sin bog Befrielsens øjeblik og planerne om en midterregering. Det var et hasarderet onemanshow, ligesom nu, hvor fremgangen ligefrem kan vække mindelser om Ny Alliances flygtige succes.

Moderaterne og Lars Løkke står til at gentage Ny Alliance og Naser Khaders bedrift. I hvert fald her i valgkampen. Parolerne er også nogenlunde de samme som dengang i 2007, da det sælsomme trekløver – i skikkelse af de to eksradikale Naser Khader og Anders Samuelsen samt ekskonservative Gitte Seeberg – forsøgte at sælge sig selv med budskabet om at ville holde yderfløjene uden for indflydelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Eskelund

Ja - så er det jo vigtigt, at vi sikrer, at Alternativet klarer spærregrænsen.

Jeg har allerede gjort mit: Jeg brevstemte i går.

Så gør også mig en tjeneste - jeg vil nok ærgre mig, hvis min stemme er spildt.

Maria Rahbek, Tobias Hiort-Lorenzen, Mogens Jan Rasmussen, Knud Anker Iversen, Lisbeth Glud, Jakob Vodsgaard, Alan Frederiksen, Gitte Loeyche, Dylan Storm, Thomas Vestergaard, Torben K L Jensen, Inger Pedersen, Steffen Gliese, erik pedersen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Dansk politik hænger mig under alle omstændigheder ud af halsen.
Jeg ved også af et langt livs erfaring, at jeg aldrig har kunnet mærke, hvilken regering vi har (haft).

Økonomiske udsving mm, har som regel mere med konjunkturer og internationale forhold at gøre - oliekrise, krige osv. - end hvad den pågældende regering nu finder på i sin visdom. Eller i mangel af samme.

Jeg har det sikkert, som temmelig mange andre vælgere, at jeg foretrækker en sympatisk regeringsleder, som jeg føler, jeg kan stole på, og som jeg synes har et rimeligt godt greb om tingene.

Den oplevelse har jeg haft meget få gange i mit liv, om overhoveret.
Men nogle har været til den positive side:
Viggo Kampmann
Poul Hartling
Poul Schlüter
Poul Nyryp Rasmussen - til dels...
Pudsigt så mange "Poul` er"

Den nyværende statsminister har, som jeg har det med politik, længe hængt mig ud af halsen.
Hun er ikke magtfuldkommen, men magtbegærlig, og har været det i hele sit politikerliv.
Og så har hun fundet sig en støttepædagog, af nøjagtig samme støbning.
Jeg gider ikke engang sætte ordet støttepædagog i anførselstegn.

Lars Løkke Rasmussen har jeg det med på samme måde. Han har måske lidt bedre styr på tingene, men hvad hjælper det, når jeg ikke bryder mig om ham.

Hvad resten angår, ar ingen af dem gjort et positivt indtryk på mig.

Så hvis der ikke sker et eller andet, som fanger min opmærksomhed, og hvor jeg siger til mig selv: Det var nu meget godt (gjort).
Så stemmer jeg blankt.
For første gang i mit liv.

Willy Johannsen

PS: Undskyld for diverse slåfejl med mere - mit syn er ikke for godt.

Lars Løkke Rasmussen kan i den grad takke staben af fascinerede mikrofonholdere, som fuldstændigt ukritisk lader sig køre rundt i manegen af en korrupt populist og levebrødspolitiker for, at han nu kandiderer som den mest populære “statsministerkandidat”.
Man fristes til at tro, at samtlige mikrofonholdere er ramt af samme form for hukommelsestab, som de af meningsmålingerne adspurgte!!

Hér er derfor en reminder for de mange som helt har glemt, at det var på Lars Løkke Rasmussens vagt, at flygtningestramninger blev fejret med lagkage og klimatopmødet totalt sjoflet, mens han “was banging the bell”;
Så når valgflæsket flyder fra LLR, er det også en god anledning til at gengive Lawand Hiwa Namo´s 34 grunde til at overveje sit kryds ved Lars Løkke og Moderaterne:

1. Løkke forbedrede kræftbehandlingerne, men var også med til at køre sygehusvæsenet i sænk. Da Løkke var statsminister, pålagde han sygehusene at producere 2 procent mere velfærd for de samme penge årligt for at frigive penge til skattelettelser. Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen advarede i 2016 med de profetiske ord: »I behøver ikke tage så meget hensyn til de 5.000 sygeplejersker, som betaler topskat. Det gør de med glæde. Sygeplejerskerne vil hellere have flere kolleger. Det, der er sket i Skat, det frygter jeg, at vi er på vej til i sundhedsvæsenet. Vi er på vej mod en nedsmeltning«.

2. Løkke vil skabe ustabile svenske tilstande i parlamentet. Løkke gik i 2019 til valg på at udelukke Nye Borgerlige og Enhedslisten. Men de to partier står til at få mellem 16 og 20 procent af stemmerne. Det er udemokratisk og uklogt at udelukke en femtedel af vælgerne. Det splitter og skaber et ustabilt Folketing. Se bare på Sverige. Efter valget i 2019 tog det 124 kaotiske dage, før landet fik en regering. Og sidste år fik Sverige sin første kvindelige statsminister, som efter syv timer måtte trække sig.

3. Løkke er en illusionist, som skaber tjubang og røg på scenen uden indhold. Løkke brugte millioner af skattekroner på at oprette Ældreministeriet og nedsætte et Disruptionsråd. Det virker handlekraftigt, men der kommer få ting ud af det. Ældreministeriet fremsatte færre lovforslag, end jeg har fingre på min ene hånd. Løkkes modus operandi er at slå et stort brød op, som punkterer i ovnen.

4. Løkkes klimabidrag er et fatamorgana. I 2015 genindførte V-regeringen afgifter på elbiler. Venstre kæmpede indædt for at aflyse en kystnær havvindmølleparker i 2016, fordi det »skæmmer naturen«. I 2019 forsøgte Venstre igen at forsinke og aflyse to kystnære vindmølleparker. Og da V-LA-K-regeringen i 2016 udkom med et regeringsgrundlag, bremsede man ambitionerne i den grønne omstilling ved at sætte et mål om sølle 50 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Stemmer man på Løkke, stemmer man imod den grønne omstilling.

5. Klimakonferencen COP15 havde potentialet til at samle verdens lande om en bindende klimaaftale. I stedet blev COP15 en international fiasko bl.a. på grund af Løkkes egenskaber som leder. Løkke var ifølge europæiske politikere ikke ordentligt forberedt og blev kritiseret for ikke at have hjertet med i klimasagen.

6. Løkke skar 20 milliarder kroner på hele uddannelsesvæsenet. Erhvervslivet, fagbevægelsen og alle andre advarede Løkke om, at færre undervisere ville sænke kvaliteten og øge frafaldet på f.eks. velfærdsuddannelserne. Og tænk sig: De fik ret. I dag er hver sjette underviser i folkeskolen ikke læreruddannet, og vi mangler tusindvis af sygeplejersker og sosu-assistenter.

7. Det var på Løkkes vagt, at vi nåede op på 64.500 fattige børn i Danmark. Forskningen viser, at når et barn vokser op i fattigdom, mindskes dets mulighederne for at klare sig godt. Alligevel valgte Løkke at ramme børnene med kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Han kunne have designet et system, der ikke ramte børnene, men som stadig sænkede ydelserne, sådan som Ydelseskommissionen har gjort. Men Løkke lod børnene dingle i fattigdom.

8. Moderaterne har ikke politik, men pejlemærker. Vil Løkke love, at når der kommer 202.000 flere børn og ældre i 2030, så følger der penge med til sosu-assistenter og folkeskolelærere? Vil Løkke prioritere klimaomstilling over topskattesænkninger? Ingen ved det. Stemmer du på Løkke, risikerer du, at din stemme bruges på flere smykkelove, velfærdsforringelser og aflysning af vindmølleparker. Der er ingen løfter, der binder Løkke.

9. Inger Støjbergs forsætlige lovbrud lod sig gøre under Løkkes ledelse. Ifølge Søren Pind advarede han som justitsminister Løkke om, at der foregik noget ulovligt i Integrationsministeriet. Men Løkke gjorde intet.

10. Løkke nægtede at fyre Støjberg eller give hende en næse for hendes ulovlige instruks, da det stod klart for alle, at Støjberg havde handlet på kant med loven. Måske ville Løkke hellere være tough on immigration end tough on crime.

11. Løkke stemte imod en Rigsret og udviste manglende mod og selverkendelse. Alle kan begå fejl. Alle kan lære af deres fejl. Problemet med Løkke er, at han ikke er i stand til at gøre nogen af delene, før han er tvunget til det.

12. Løkke leverede stribevis af nederlag for Venstre på grund af sine personsager. Politiske kommentatorer påstod, at valget i 2019 var en sejr for Løkke. Men det er en myte. Da Løkke overtog Venstre, var det et statsministerparti, der havde 26,2 procent af stemmerne. Løkke mistede regeringsmagten i 2011. I 2015 stemte kun 19,5 procent på Venstre, hvilket ifølge valgforskere skyldtes hans personlige sager. Og Løkkes store sejr i 2019 var at få Venstre op på 23,4 procent, altså ca. 3 procentpoint lavere, end da han overtog partiet.

13. Moderaterne er en rasteplads for fallerede politikere. Politik skal være større end personerne, men Moderaterne er opstået ud af en frustration over, at Løkke ikke har en central plads i dansk politik. Partiets sekretariatschef, Jakob Engel-Schmidt, er et andet eksempel på fænomenet. Hvis man kører rundt i Nordsjælland med kokain i blodet, så kan man åbenbart få en platform hos Moderaterne. Lur mig, om ikke andre politiske fallenter som f.eks. Anders Samuelsen når at melde sig som kandidater inden næste folketingsvalg.

14. Løkke er zigzaggens mester. Vil vælgerne have klimapolitik? Så foreslår Løkke en million elbiler, selv om Løkke selv fjernede afgiftsfriheden på elbiler. Vil vælgerne have velfærd? Så går Løkke til valg på ikke at spare på velfærd, selv om han har brugt et årti på at udhule velfærden. Gør provinsen oprør mod Løkkes centraliseringer? Så udflytter Løkke da bare statslige arbejdspladser, selv om det koster over 1 milliard kroner. Når politik bliver et pendul, der svinger frem og tilbage, ender samfundet med at gå i stilstand. Der mangler retning i Løkkes ledelse, fordi hans grundholdninger udspringer af viljen til magten frem for ideologi.

15. Løkke er skyld i blå bloks kaos. God politisk ledelse handler også om at sikre næste generation af politikere. Løkke atomiserede sit parti, da han dolkede sine partifæller og resten af blå blok i ryggen og lancerede sin helt egen politik før valget. Ingen har været tjent med den svage borgerlige opposition, som Løkke efterlod os med.

16. Løkke bedrager folket, når han taler om sin pludselige aversion mod symbolske udlændingepolitiske stramninger. Søren Pind skrev sidste år: »Allerede i begyndelsen af 2017 foreslog jeg dig, foran alle venstreministre, at standse udlændingepolitikkens dødedans. At lave en pagt med Socialdemokratiet om en fast, men klog udlændingepolitik. S ville have sagt ja. Den forståelse havde Henrik Sass, Mette Frederiksen og jeg. Ikke desto mindre ville du ikke, dengang«.

17. Løkke skadede Danmarks ry med smykkeloven. To år efter smykkelovens fødsel var der beslaglagt 0 smykker. Til gengæld tror omverdenen, at dansk politi flår smykkerne af afghanske flygtninge og tolke.

18. Løkke kørte provinsen i stykker med kommunalreformen i 2007, der centraliserede Danmark. Man kan takke Løkke for de mange skole- og hospitalslukninger i provinsen.

Når vi skal bedømme troværdigheden bag Løkkes nye parti, kommer vi ikke uden om hans sager. Stemmer man på Løkke, skal man huske på, hvilken moralsk habitus man stemmer ind på Christiansborg.

19. Fra 1998 til 2001 fik Løkke som amtsborgmester skatteyderne til at betale for sine cigaretter, sin entré til kasino og til Crazy Daisy i Herning.

20. Som amtsborgmester kørte Løkke 1.090 gange i taxa og brugte i alt knap 300.000 kroner på kørepenge. Ved 590 af køreturene var bilaget udfyldt forkert, og man kunne ikke konkludere, om taxakørslen var i amtets interesse eller af privat karakter.

21. I 2000 tog Løkke på en studietur til Rom, selv om han ikke var medlem af det udvalg, der var afsted på studietur. Løkke valgte et dyrere hotel end de andre, spiste og drak for tusindvis af kroner og fløj hjem, da det faglige program begyndte. Alt sammen for fællesskabets penge.

22. I 2002 indlogerede Løkke som minister sig på et hotel i København under navnet ’Jensen’. Han løj først om, at han havde brugt et falsk navn for at undgå mytedannelser. Efter sigende havde han været til aftengruppemøde hos Venstre. Det viste sig dog, at Løkke havde været til julefrokost hos Venstres reklamebureau.

23. I 2004 fik Løkke Indenrigsministeriet til at betale for en hotelovernatning i Herning, fordi privat-Løkke ville til Paul McCartney-koncert.

24. Mellem 2003 og 2007 fik Løkke som minister hele syv gange betalt hotelophold, som ikke kunne godtgøres i arbejdsregi.

25. I 2005 brugte Løkke 12.000 skatteyderkroner på at tage en weekendtur til San Francisco, selv om konferencen først begyndte om mandagen.

26. Løkke har som formand for den internationale klimaorganisation GGGI brugt over 1 million kroner på rejser, hoteller og dyr mad. GGGI var finansieret af bistandsmidler.

27. Løkkes datter fik betalt en rejse til Brasilien af GGGI’s bistandsmidler.

28. Løkke misinformerede offentligheden om, at GGGI’s betaling af datterens rejse var en misforståelse. En sydkoreansk artikel afslørede et halvt år efter GGGI-skandalen, at Løkke havde takket nej til en arbejdsrejse til Brasilien, men blev overtalt, da GGGI tilbød at betale datterens rejse.

29. Løkke løj om, at GGGI ikke havde betalt diæter (som er skattepligtige) i 2012.

30. Venstre har brugt over 150.000 kroner på at købe jakkesæt og underbukser til Løkke, mens han var statsminister. Penge, der delvis kommer fra skatteyderne.

31. Venstre betalte i 2011 familien Løkkes private tur til Mallorca.

32. Løkke fik et luksusophold i et sommerhus i Skagen betalt af en af fiskeriets kvotekonger. Selvsamme kvotekonge havde Løkke med til julefrokost, hvilket ser uheldigt ud i lyset af Løkke-regeringens skandaløse håndtering af fiskekvoter.

33. Hvis man donerede 50.000 kroner til Løkkefonden, så kunne man (som Akademikernes A-kasse i 2016) få statsminister-Løkke til at komme forbi på besøg.

34. Da Løkke i 2012 flyttede ind på 175 nyistandsatte kvadratmeter i Nyhavn, blev huslejen sat til sølle 10.000 kroner om måneden. Huslejen for sådanne lejligheder ligger på over 20.000 kroner om måneden. Det viser sig, at udlejeren er firmaet Jeudan. Næstformanden for Jeudan blev af Løkke-regeringen udnævnt til at være formand for Vækstfonden, hvilket giver et klækkeligt honorar på 320.000 kroner om året. Det viser sig, at Løkkes børn bor et stenkast fra Nyhavn i ejendomme ejet af Jeudan. Vi kan som samfund kun håbe på, at der ikke er en sammenhæng mellem privat-Løkkes forbrug og politiker-Løkkes prioriteringer, men tvivlen alene bør få dine alarmklokker til at ringe.

Dorte Andersen, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Torben Arendal, Else Mortensen, Klaus Brusgaard, johnny volke, Bo Boisen Pedersen, Mogens Jan Rasmussen, Tony Thomsen, Peter I Crawford, Marianne Jespersen, Lisbeth Glud, Lisbeth Nykjær, Brian Andersen, Alan Frederiksen, Maia Aarskov, Flemming Sørensen, P.G. Olsen, Ditlev Palm, Annette Munch, Søren Kristensen, Kurt Wissendorf Møller, Jes Thomsen, William Kern, Martin Christensen, Christa Una Ryholt, Torben K L Jensen, Tina Peirano, Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Steffen Gliese, Mikael Benzon, Espen Bøgh og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Manden der har ødelagt det danske sundhedsvæsen og har hovedansvaret for ødelæggelse af velfærdsstaten Danmark med plads til alle.

Hvis han bliver statsminister ud af den opskrift, så har demokratiet fejlet fuldstændig i Danmark. Præcis som det har gjort i USA, hvor der for længst ikke findes noget demokrati længere. At gå til valg der over er ikke andet end en face. En tilstand dette her valg viser Danmark ligeledes er ved at blive. En demokratisk face.

Ikke så snart at efterkrigsgenerationens politikere er ude af billedet står vi over for den ene store krise efter den anden. Ikke mindst en forestående atomkrig i Europa, som ingen åbenbart gider beskæftige sig med før det er for sendt. Præcis som med klimakatastrofen.

Herligt. Bare fortsæt.

Torben Arendal, Lisbeth Glud, Torben K L Jensen, Jes Thomsen, Maia Aarskov, Eva Schwanenflügel, William Kern, Tommy Clausen, Inger Pedersen, Niki Dan Berthelsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Kim Jensen

Fremragende med dit indlæg- og utroligt så partisk medierne er, for det her vil de nemlig ikke have frem- Lars Løkke Rasmussens medansvar for alle de punkter: han nu fremhæver han vil ændre.

Når vi stemmer, så stemmer vi IKKE om en statsminister.

Vi stemmer om den person og/ eller det parti, som bedst repræsenterer din og min mening i Folketinget.

Der er ikke nogen særlig høj sandsynlighed for at Lars Løkke Rasmussen Moderaterne bliver Statsminister.

For enten så skal han opnå posten ved, at Socialdemokraterne giver ham Statsministerposten og X koalition af partier bag X Regering med S i spidsen støtter dette.

Det er helt usandsynligt Løkke vil kræve, at Mette Frederiksen skal undersøges i en Advokatundersøgelse, og jeg nægter at tro, at S vil godtage dette som en del af et Regeringsgrundlag hvor Moderaterne indgår.

S med måske 26% af stemmerne skulle godtage en Statsminister fra et parti med 7% af stemmerne. Den model tror jeg ikke har gang på Jorden.

Løkkes vælgere er overvejende borgerlige vælgere. Vi har reelt 3 Venstre partier opstillet til det kommende Folketingsvalg. Venstre - Danmarks Liberale parti. Moderaterne og Danmarks Demokraterne med Fru Inger i spidsen. Løkke kan ikke bevare grebet om hans vælgerskare og tilhængere, hvis han indgår i en rød alliance med S+SF+EL+ALT.

Nej den mest sandsynlige model er at Moderaterne vil stille sig til rådighed for en V og K regering evt. med LA og/eller med Danmarks Demokraterne.

Så hermed bliver forestillingen om Den store brede regering ind over midten til det den er - Kejserens nye Klæder.

Fint Kim Jensen med din pointering af Lars Løkke Rasmussens medansvar for de mange sager- hermed bliver kandidaturet som den der vil omforme hele dansk politik sat lidt i sit rette lys.

Lars Løkke Rasmussen kan vise gennem hans gerninger i de kommende 4 år, at han faktisk stiller sig i spidsen for det projekt, som han har talt så varmt for siden forsommeren år 2019.

Det er det forhold som bliver interessant at følge.

VH
KFK

Brian Andersen, Søren Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det eneste Lars Løkke Rasmussen vil, er at pleje sin forfængelighed i Danmarkshistorien; "som den store politiker for hele Danmark".

Ser man på metriterne så er der ikke meget godt at erindre, - først som indenrigsminister i regering AFR 2001 - 2010, hvor han bl.a., gav de private hospitaler over 1 mia. årligt uden krav til de private hospitaler for pengene.

De "økonomiske omfordelingsbidrag" i den periode, hvor - de samme penge syntes at blive brugt - ikke blot 2 gange, men indtil flere gange, -" vi snupper først lidt her og der og omfordeler dem til de steder hvor det brænder på, og samtidig tager lidt et andet sted i kassen hvor det brænder, og giver til andre, - "vi giver med højre hånd mens vi tager med venstre hånd samtidig".

- I virkeligheden er der ikke noget projekt der hedder "moderaterne", for projektet er Lars Løkkes forfængelighed, og indebærer "gammel vin på gamle flasker med nye etiketter", og det særlige er det gamle støv på flaskerne der emmer af forfinethed.

Dem der har meldt sig som politiske troende på en plads i folketinget vil hurtigt erfare de intet har at skulle have sagt, der kun en der bestemmer og det er LLR.

Vælgerne regner LLR ikke for andet end sit stemmekvæg, - håber I befinder jer godt i folden.

William Kern, Lisbeth Glud, Brian Andersen, Sonja Rosdahl, Jes Thomsen, Tommy Clausen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I dag åbenbares i et åbent brev i Politiken, hvordan Lars Løkke Rasmussen har stået i spidsen for en grundig ødelæggelse af det danske sundhedsvæsen.
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9030167/Hver-dag-sender-vi-op...år-ikke

Torben Arendal, Lisbeth Glud, Maia Aarskov, Torben K L Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hov forkert link - dette skulle gerne kunne læses af alle.
https://politiken.dk/del/2puIOOAAzqTA

Lisbeth Glud, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Selvkroneriet har vist være planen hele tiden, nu prøver han bare på at få andre til at tilbyde ham kronen, ved ikke at sige han vil have den. Men det er jo det han vil.

Lisbeth Glud, Sonja Rosdahl, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Undskyld jeg morer mig over de foregående indlæg.
Så fantastisk en hukommelse, hvor har man dog den fra?
Og så lige her og nu?
Det lugter, det lugter, det lugter...
Partisoldaterne gør virkelig, hvad de kan...
Og så tror jeg i øvrigt, at det er spildt ulejlighed - lige præcis her i Information.
Vi er nok alligevel ikke mange her som stemmer på Løkke.
Jeg gør i hvert fald ikke...:)

Inger Pedersen

Kim Jensen

TAK for at minde os om, hvordan det jo var!
Ikke mindst:

"11. Løkke stemte imod en Rigsret og udviste manglende mod og selverkendelse. Alle kan begå fejl. Alle kan lære af deres fejl. Problemet med Løkke er, at han ikke er i stand til at gøre nogen af delene, før han er tvunget til det."

Torben Arendal, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Jes Thomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Willy Johannsen
19. oktober, 2022 - 22:02

Hvilke partisoldater er det, du taler om?

Ud fra tidligere indlægg er jeg ikke helt med?
Du skriver selv, at du ikke stemmer på Løkke.
Det kunne jeg heller ikke drømme om.
Men jeg er ikke helt overbevist om, at du og jeg er soldat i samme parti...

Såe...?
Kunne du forklare nærmere?

Torben K L Jensen

Ikke umuligt - Sofie Carsten Nielsen vil ikke udelukke at pege på Lille Lars Bondefanger til statsminsterposten - Hun er virkelig desperat.

Inger Pedersen

Steffen Gliese

iflg. dit link:

JAMEN! så fat det dog! (ikke specielt dig, Stteffen, men ALLE!)

Det er jo lige præcis det, der var den forkromede hensigt med den såkaldte sundhedsreform:

AT via administrative systemer stille og roligt - så langsomt, at befolkningen ikke opdagede det - at overfjerne ressourcer og muligheder fra det offentlige system til det private!

Af den ganske simple grund, at det var det, Venstre siden Anders Fogh Rssmussens Minimalstaten's udkomme satsede hele buikken på!!!

OG det virkede.
Mission completed!

Nogen var kloge og vidste, hvad de ville. For enhver pris.
Nogen var for dumme. Til at se det.
Nogen var for naive. Og troede på skønmalerierne.

Men at "håndværkeren" bag hele udførelsen - LARS LØKKE RASMUSSEN!!! - og ingen andre - nu bagefter står og græder krokodilletårer og "tilbyder" at "rette op på det kæntrede system..."

Det er sgu bare for meget!

Hans Larsen, Torben Arendal, johnny volke, Marianne Jespersen, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Jes Thomsen, Eva Schwanenflügel og Kim Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Steffen Gliese
19. oktober, 2022 - 20:48

Det værste er så Steffen, at de fleste yngre vælgere slet ikke er klar over, hvad der er sket med velfærdsstaten de seneste 20 år. De ved det ikke og de forstår det ikke. Tænk at de føler sig tryg, når Lars Løkke Rasmussen siger noget. De fornemmer ham som en art faderlig figur de aldrig har haft.

At det er netop ham, Lars Løkke Rasmussen, som er hovedårsagen til alle de udfordringer, ikke kun sundhedsvæsenet, men hele velfærdsstaten står med ved de intet om. Hvor skulle de også vide det fra? Det siges de fleste vælgere kun husker 14 dage tilbage.

Med Lars Løkke Rasmussen i folketinget fortsætter ødelæggelserne af Danmark bag vælgernes ryg, som de har gjort det i snart år.

Den-Lille-Svindler er og bliver Den-Lille-Svindler.

Torben Arendal, Inger Pedersen, johnny volke, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Jan Damskier, Kim Jensen, Jes Thomsen, Maia Aarskov, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Dén mand har fra dag ÉT haft øjnene stift rettet mod statsministeriet.. Kan denne avis ikke nok underrette den uvidende ungdom om hans meritter? Det ville være en værdig opgave.

Torben Arendal, Inger Pedersen, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Sonja Rosdahl, Jan Damskier, Ditlev Palm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er fantastisk, at ingen på TV eller i radioen nævner Løkkes evindelige 2% nedskæringer på hospitalsvæsnet - år ud og år ind. Det SKULLE ende galt. Og det gjorde det så. Nu står vi midt i en helt forudsigelig suppedas. Så kommer han ind fra - ja, venstre med let dobbelthage og tilbagelagt statsmandsstemme og skal redde det hele. HJÆLP, jeg får kvalme.

Torben Arendal, Inger Pedersen, johnny volke, Kim Jensen, Poul Erik Pedersen, Lisbeth Glud, Lisbeth Nykjær, Steffen Gliese og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar

I 1870 blev venstre dannet ved sammenlægning af tre partier under et nyt partinavn: Det forenede Venstre.

I 2022 er Venstre blevet splittet i tre partier: Venstre, DanmarksDemokraterne Inger Støjberg og Moderaterne. De tre tegner sig, ser det ud til, for en vælgertilslutning, der svarer til ca. 56 mandater, og hvis vi betragter dem under et, bliver de dermed Folketingets største parti.

Glem alt om partinavne. Glem alt om personer. Tænk noget i stedet for nogen, som Løkke siger.

Reelt ser det ud til at kunne lykkes for "Det forenede Venstre " at opnå rekordtilslutning og danne regering.

Og vælgerne opdager det først, når det er for sent.

Man sætte ølse for, man sætte ølse bag, pølsen har dog den samme smag. Det er, mildt sagt, bekymrende.