Grøn omstilling
Læsetid: 5 min.

Mette Frederiksen er klar til at hæve 70-procentsmålet: Vi skal hele tiden bevæge os fremad

Statsminister Mette Frederiksen er klar til at åbne klimaloven og hæve målsætningen om at reducere Danmarks udledninger med 70 procent allerede i den kommende regeringsperiode. Rigtig god melding, lyder det fra støttepartierne, mens Venstre kalder det valgflæsk
Mette Frederiksen udmelder, at hun vil hæve reduktionsmålet yderligere i den kommende valgperiode.

Mette Frederiksen udmelder, at hun vil hæve reduktionsmålet yderligere i den kommende valgperiode.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Indland
29. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Efter valget i 2019 fik Danmark en klimalov, der forpligter politikerne på at reducere vores udslip med 70 procent inden 2030. Nu kommer statsminister Mette Frederiksen (S) med en opsigtsvækkende udmelding om, at hun er villig til at hæve ambitionerne yderligere allerede i den kommende valgperiode.

»Det kan jeg sagtens se for mig,« siger Mette Frederiksen i et interview med Information. »Mange mente jo ikke, at vi kunne komme i mål med 70-procentsmålet. Nu er vi altså tre fjerdedele af vejen, og vi kommer i mål.«

Meldingen bliver særdeles positivt modtaget blandt hendes støttepartier. Ikke mindst af De Radikale, der også selv har foreslået at hæve målsætningen.

»Det bliver jeg da rigtig begejstret for. Det er rigtig, rigtig godt,« siger formand Sofie Carsten Nielsen.

Politisk ordfører i Enhedslisten Mai Villadsen kalder meldingen »enormt afgørende«.

»Vi har længe sagt, at man skulle hæve målet, og der er en del klimaeksperter, der har sagt, at vores bidrag er nødt til at være højere, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser,« siger hun.

Også SF’s formand Pia Olsen Dyhr ser positivt på ideen om at hæve ambitionen.

»At Mette Frederiksen åbner for at hæve klimaambitionerne, det sparker en åben, grøn dør ind hos os,« skriver hun i et svar til Information og kalder det en »helt afgørende« udmelding fra statsministeren.

Oplagt med 80 procent

Mette Frederiksen ser for sig, at den kommende regerings arbejde med klimaet skal bestå af tre dele.

Der er den kedelige del, som hun kalder det, der handler om at sikre, at de aftaler, der allerede er indgået, også realiseres: »Det handler simpelthen om at omsætte alle de gode aftaler til virkelighed. Det kræver meget tid og energi,« siger hun.

Så er der en del, der handler om at finde de resterende reduktioner, der skal få os i mål med 2030-målet. Her mener regeringen, at landbruget skal stå for den fjerdedel, der lige nu mangler.

»Og så er vi selvfølgelig klar til at gå videre med nye mål,« siger Mette Frederiksen: »Det handler jo om hele tiden at bevæge os fremad.«

Statsministeren er ikke klar til at sætte tal på, hvor meget hun vil hæve ambitionerne, eller hvornår i løbet af den kommende valgperiode, det skal ske. Men hun understreger, at hun føler sig »ret modig« på det her område, fordi hun mener, at det er gået så godt med 70-procentsmålet.

Både De Radikale, Enhedslisten og SF nævner over for Information, at 80 procent er et oplagt sted at lande.

Det er også det tal, som De Radikale har arbejdet med i både dets klima- og økonomiske plan, siger Sofie Carsten Nielsen.

»Så hvorfor 80 procent? Fordi vi har lavet en plan, der viser, at vi kan. Hvis vi får endnu mere vind og sol, får elektrificeret hurtigere og lavet en CO₂-afgift på landbruget, så har vi muligheden for det. Det er i den grad muligt,« siger hun.

For Enhedslisten er tallet ikke som sådan afgørende, siger Mai Villadsen, men det er afgørende, at man lytter til videnskaben.

»Vi kunne egentlig godt tænke os, at klimarådet regnede efter og kom med en anbefaling om fastsættelsen af et nyt mål. Der er flere, der har peget på 80 procent som en mulighed, og derfor har vi lagt os der. Men det vigtigste for os er, at vi lytter til eksperterne,« siger hun.

Det første efter valget

Meldingen fra Mette Frederiksen understreger for Pia Olsen Dyhr at se, at centrum-venstre bør gå sammen efter valget.

»Rød blok er også den grønne blok. Det står klart med sådan en udmelding. Det tegner tydelig forskel på rød blok, der vil sætte farten op, og blå blok, der nøler og end ikke er enig om en CO₂-afgift på landbruget,« skriver Pia Olsen Dyhr.

Sofie Carsten Nielsen ønsker omvendt en bred regering over midten, men siger samtidig, at en øget ambition er helt afgørende for, om hun overhovedet vil være med:

»Det vil være nødvendigt, hvis vi skal være med i en regering efter valget, at målene bliver hævet,« siger den radikale leder. »Og det skal gøres som det første i regeringsgrundlaget efter valget. Det er helt fordrende og nødvendigt, at vi gør det her, så jeg synes, det er rigtig godt, at hun (Mette Frederiksen, red.) bevæger sig i den retning.«

Mai Villadsen mener også, at det må være en af de første diskussioner, man tager efter valget.

»Jeg mener selvfølgelig, at vi skal have den forhandling fra start, inden regeringen trækker i arbejdstøjet. Det er bestemt ikke noget, der skal udskydes,« siger hun.

Husk de gamle aftaler

Venstres klimaordfører Marie Bjerre skriver til Information, at det lader til, at Mette Frederiksen »er gået endnu mere i panik, så nu kommer der mere valgflæsk«.

»I mine øjne er der først og fremmest brug for handling – ikke valgflæsk – for både at nå de 70 procent i 2030 og klimaneutralitet i 2050, og det er netop derfor, at Venstre har lagt en meget ambitiøs 2030-plan, hvor vi fuldt finansieret skruer op for investeringerne i forskning, vedvarende energi, omstilling væk fra naturgas og meget andet i den grønne omstilling.«

Marie Bjerre tilføjer, at klimaet har brug for handling: »Det kan gøre Danmark til et eksempel til efterfølgelse, og jeg savner simpelthen Mette Frederiksens bud på, hvordan det skal gribes an – og ikke mindst, hvordan det skal finansieres,« skriver hun.

De Konservative har ingen kommentarer til Socialdemokratiets udmelding.

Direktør for Concito, Christian Ibsen, er anderledes positiv og kalder det »en god melding« fra statsministeren, og han peger på, at den er helt i tråd med Klimarådets arbejde over de kommende år.

»I den næste valgperiode skal Klimarådet og Folketinget se på, hvordan vi kan arbejde med mål på længere sigt. Så jeg synes, det er naturligt, at vi skal tage den diskussion,« siger han.

Christian Ibsen tror også på, at det kan lade sig gøre at hæve ambitionen, hvis politikerne virkelig lægger sig i selen nu.

Regeringens støttepartier har allerede foreslået at fremrykke grænsen for, hvornår Danmarks reduktioner skal gå i nul, fra år 2050 til 2040, og Concito arbejder lige nu på en analyse af, hvilke beslutninger og valg vi i givet fald står over for, og hvilke prioriteter der skal til.

»I den forbindelse kan vi allerede nu se, at hvis vi får prioriteret de rigtige indsatser og implementeret dem hurtigt nok, vil det være muligt at nå i mål med et Danmark i netto-nul omkring 2040, og samtidig vil vi kunne levere mere end 70 procent i 2030,« siger Christian Ibsen.

Selv om meldingen fra statsministeren er god, advarer han dog om at fokusere for ensidigt på målsætninger, når vi ikke er nået længere med de faktiske reduktioner.

»Vi skal først og fremmest fokusere på, hvordan vi når i mål med 2025-målet og 2030-målet. På skuldrene af det skal vi også tale om nye mål. Så det er en god melding, men vi skal først og fremmest vise handlekraft i forhold til at få implementeret de aftaler, der allerede ligger på bordet nu og de beslutninger, der skal tages umiddelbart efter valget, blandt andet i forhold til markante reduktioner i landbruget.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Verden skal faktisk op på 170% eller mere for at kunne stoppe klima derouten. For det er ikke nok at stoppe udledningen. Det er ganske enkelt nødvendig at udskille største delen af den allerede udledte CO2, hvis det skal ende godt. Og selv da vil en forandring være uundgåelig. Ikke mindst fordi den allerede er en realitet.

Verden har travlt. Ikke kun Danmark.

Men hva... Så har vi da noget fornuftigt og meningsfyldt at lave i generationer frem. Rede verden.

Jesper Johannsen

Vi burde lave en samfundsmodel under en bæredygtigheds paraply. Intet må gå uden om denne bæredygtigheds paraply. Demokratiet må kun udfolde sig under denne bæredygtigheds paraplys rammer. Alt uden for bæredygtighedens paraply er ulovlig.

Paraplyens rammer skal sikre klimaet og naturen som helhed, så den ikke lider ødelæggende overlast. Hvem der skal styre denne parably? Det må vi jo så finde ud af. I EU kan det f.eks. være EU kommissionen. Eller det kunne være FN's klimapanel eller noget tredje. Bare for at nævne et par eksempler.

Taler vi om en FN styret paraply skal den omfatte alle verdens styreforme. Ikke kun demokrati. Ellers giver det ikke mening. Et styrende element kunne være CO2 kvoter, hvor en person f.eks. højst må udlede 2.000 kilo årligt. Som et eksempel.

Der skal sættes grænser for menneskelighedens aktiviteter. Eller kan det ikke lade sig gøre, at vende udviklingen. Og da slet ikke i tide. Så simpelt er det.

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Hvordan skal dette nåes? Skal hockeystaven have et længere skaft eller?

Inger Pedersen

I stedet for at hæve mål-ambitionerne - ville jeg nu hellere se øgede ambitioner for at nå det, der allerede er gældende!
Og som alle vegne fra bedømmes til ikke at kunne opfyldes.

Altså: Anstreng jer mere for at nå de eksisterende mål i stedet for at hæve en barre, som alligevel ser ud til at være illusorisk!

Morten Larsen, Lars Knudsen, Mogens Holme, Christian de Thurah, Holger Nielsen og Martin Christensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Klima mål

Enig i at klima opvarmningen er Jordklodens formentlig største udfordring.

Uenig i valget af løsninger- lad markedet og menneskenes iderigdom finde de rette løsninger til at nedbringe vort CO2 forbrug. Den statslige regulering bør anvendes varsomt og på en sådan måde, at de private aktører tilskyndes til grønne innovationer. Staten egner sig ikke til den slags styring, det er markedet og det frie initiativ, som finder frem til de mest effektive og grønne klimaløsninger.

Vi skal have en alsidig energiforsyning og undersøge muligheden for at anvende de nyeste teknikker indenfor A-kraft.

Alternativet vil nærmest nedlægge vores landbrugsproduktion - er det klogt i tider hvor vi ser, hvor vigtigt basale fødevarer er for en nation og for befolkningen ?

Nu vil alle have alt og alting over på el. Der må ikke så meget som kunne findes en eneste benzindreven eller dielsel dreven bil. Men tænk jer om alle borgere har ikke råd til dyre ladestandere og opladning af el biler til de nuværende skyhøje tariffer.

I en krigssituation: hvis Rusland udvider krigen til Norden og til Østersøen, så bemærk følgende.

Det tog russerne under 30 dage at ødelægge 33% af Ukraines elforsyning. Hvor lang tid vil et lignende angreb på Danmark med missiler og droner udstationeret fra skibe og lignende tage inden det danske el net ligner en skrotdynge. Et angreb af den type på Danmark er low cost krigsførelse for russerne: Droner er billige og missiler ja nok et lidt større problem at affyre i større mængde. Men i Danmark har vi ikke noget missilforsvar og ikke noget effektivt værn mod drone angreb. Det skal vi have rettet op på efter valget - hurtigt.

Jeg antager at det danske el net er mindre end det i Ukraine og det derfor vil tage kortere tid for russerne at gennemføre en terrorkampagne som ødelægger det danske el net med op til 2/3 dele eller mere.

Et slags moderne 1807 bombardement af København blot med det nye strategiske mål, at få nationen til at gå i sort og derefter lamme produktion og virksomheder.

Så er der sort skærm og pause fisk over hele linjen i lille Dannevang. Vi er så digitaliseret at vi har gjort os afhængige af strøm og det fra et el net som er centraliseret og ikke decentralt.

Løsningerne på denne terrortrussel fra regimet i Kreml er formentlig enkel.

Indsæt droner mod de iranske droner, som russerne anvender. Magnet felter og lignende til ødelægge GPS styringen bør kunne anvendes til at forpurre brugen af disse terrorvåben.

Vi skal sammen med de nordiske lande og landene omkring Østersøen investerer i det israelske Iron Dome anti missilsystem, som kan nedskyde såvel langtrækkende missiler som mere kortrækkende missiler.

Men vi skal overveje hvorledes vi sikrer vores basale energikilder mod terrorangreb russiske angrebsplaner og lignende.

Vi skal satse på flere og alsidige energikilder ikke gøre os afhængige alene af gas, olie eller for den sags skyld el fra et centralt el net.

VH
KFK

Torben K L Jensen

Først sagde Mette F. at hun er mere rød end grøn men lod sig presse til de 70 % i forståelsespapiret af sine støttepartier - så vidt så godt - en ishockeystav dukke op eksperter blev spurgt en del skepsis dukke op fordi beregningerne blev foretaget på finansministeriets blå regnemodeller der altid bruger penge som incitement til forandringer og det i en situation hvor det er fremtiden for de næste generationer der er på spil og så kommer krigen i Ukaine der giver EU-kommisionen et gevaldigt los i røven - fluks får Mette hele EU med på den danske model om energi-øer med tusindvis af vindmøller. Husk - det er allerede sket så det hun siger nu er en gratis omgang men skidt med det - det lyder jo godt.

Torben K L Jensen

En krise skal altid udnyttes - sagde der gamle krigsforbryder Winston Churchill og det forstod Mette Frederiksen til fulde så det skal hun da have kredit for.

Hurraaa!

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/roede-partier-vil-forbyde-sproejtemidl...

Mon det er mere valgflæsk, eller har den mørke side har sluppet sit tag i fruen?

Willy Johannsen

Et hvert menneske med normal tænkeevne kan se, at det her er fedtdrivende valgflæsk. Også i den grad.
Et sidste forsøg inden på tirsdag.
Totalt uforpligtende. Uden recept på, hvordan det skal lade sig gøre.
Men ih, hvor det lyder godt.
Ikke sandt?
Stem endelig på hende.

Morten Larsen, Bjarne Andersen, Mogens Holme og Steen Ole Rasmussen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Svært ved at se hvordan 80 fremfor 70% skal flytte flere vælgere til S, eller for den sags skyld trække flere over midten. Det er ineffektivt forslag, så skulle Mette hellere foreslå fri hash, noget de i blåblok ikke kan samle sig om og noget som en stor andel blå vælgere er uenige med blokken om. Så tror jeg sejren var sikret.

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Fra artiklen sagt af Mette Frederiksen:
»Mange mente jo ikke, at vi kunne komme i mål med 70-procentsmålet. Nu er vi altså tre fjerdedele af vejen, og vi kommer i mål.«

Fra Danmarks Statistik:
"19. september 2022

Udledningen af drivhusgasser fra dansk økonomi var næsten den samme i 2021 som i 1990. Udledningen fra aktiviteter i Danmark er faldet med 29,4 mio. ton CO2-ækvivalenter (40 pct.) i perioden, men samtidig er udledningen af drivhusgasser fra danske transportvirksomheder i udlandet steget med 30,5 mio. ton CO2-ækvivalenter"

"Det danske klimaaftryk er de udledninger, som skabes af dansk forbrug og anden endelig anvendelse – uanset om udledningerne sker i Danmark eller i andre lande via import af varer til Danmark. UDLEDNINGER FRA PRODUKTION TIL DANSK EKSPORT MEDREGNES TIL GENGÆLD IKKE".

Torben Skov, Per Christensen, Mogens Holme og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Landbruget siger, hvis man virkelig vil klimaet, så skal man ikke stemme rødt.

Thjaaa.

- Hvis man virkelig vil have billige cigaretter, så skal man heller ikke stemme rødt.

- Hvis man virkelig ikke vil have en fremtid, hvor livet er værd at leve for vores børn, så skal man heller ikke stemme rødt.

Nå ja. Uanset hvilken vej man vælger, så går det fremad. Spørgsmålet er bare hvorhen?

»Mange mente jo ikke, at vi kunne komme i mål med 70-procentsmålet. Nu er vi altså tre fjerdedele af vejen, og vi kommer i mål.«

Hvordan går det regnestykke op? I 2021 udledte en dansker i gennemsnit 11 ton CO2 om året, ifølge den "første officielle vurdering". Hvis det skal være bæredygtigt på sigt, så skal vi ned på ca ÉT ton om året. Ergo ligger vi stadig alt for højt (ala elleve gange for højt), og pynter os dermed med nogle fjer, som ikke er helt ægte.

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2021/apr/foerste-officielle-vurdering-af...

Jeg vil ikke sige at politikere er fulde af løgn, og jeg siger heller ikke at det samme gælder for myndighederne, men ligesom til jobsamtalen pynter de lidt på virkeligheden, når de prøver at sælge dem selv bedst muligt. En lille hvid, som man kalder det.

Et andet eksempel er når man skriver at Danmark får halvdelen af "vores forbrug" fra vindmøller:

"2020 kunne dog have slået stor rekord - med en vindandel på måske 50,4 procent af det samlede danske forbrug."

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/01/03/Brug-for-fintaelling-...

Forbrug af el er IKKE vores samlede energiforbrug. Vi bruger samlet set ca. 5-6 gange så meget energi som vi bruger strøm. Det gør vi bla. fordi vi stadig har tre millioner fossilt drevne biler i et land med seks millioner mennesker. Fordi vi ikke varmer op med el, og fordi husene og bygningerne stadig er for dårligt isoleret. De 50% el er derfor kun ca. 10% af vores energiforbrug. De 90% kommer stadig fra noget som udleder CO2.