Valg 2022
Læsetid: 8 min.

Mette Frederiksens drøm om en bred regering er strategisk klog, men urealistisk

Det har sjældent været muligt at forme en bred regering i Danmark, men det er nu det, statsminister Mette Frederiksen går til valg på. Det kan være fornuftigt i krisetider at appellere til sammenhold, men knap så realistisk parlamentarisk, vurderer valgforskere

Onsdag holdt statsminister Mette Frederiksen pressemøde på Marienborg og indledte valgkampen, der vil løbe frem til valgdagen 1. november.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
6. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Jeg har i dag meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget,« sagde Mette Frederiksen (S) onsdag foran Marienborg.

Det var måske ikke så overraskende. De fleste havde godt set den komme. Men overraskende var til gengæld det næste, hun sagde.

»Socialdemokratiet går til valg på at danne en bred regering. En regering, som skal få os trygt gennem usikre tider. Virkeligheden – jeres virkelighed – den handler om samarbejde, og valget handler om, hvem der kan få det til at lykkes.«

Hvornår beslutningen blev truffet, har det ikke været muligt at få et svar på. Noget tyder dog på, at det også kom som en overraskelse internt i partiet. 

Efter pressemødet kontaktede Information i hvert fald Socialdemokratiets pressetjeneste for at få opklaret, om partiet fortsat gik til valg på en etpartiregering, eller om førsteprioriteten nu var en bred regering. Til det lød svaret fra pressechefen, at Socialdemokratiet gik til valg på en etpartiregering, men var villige til at se på en bred regering over midten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Frederik Schwane

Lars Løkke vil jo det samme, og ham skal man passe på med at undervurdere. Han kunne godt være en legekammerat til Mette.

Han klarede sig godt i går aftes, synes jeg, hvor han gik op imod nogle af de populistiske temaer, de andre partier har købt ind i (for at få vælgere). I det hele taget et rum med stærke talere, hvor Jakob Ellemann og Søren Pape kom til at fremstå som amatører i sammenligning. Formanden for Kristendemokraterne f.eks. - enormt veltalende og autentisk. Og Inger Støjberg og Pernille Vermund (desværre) også.

Jan Henrik Wegener

Der er på et helt andet niveau brug for de der kan skabe og udbygge større alliancer. Nemlig mellem lande og deres befolkninger. Det er nu så vidt jeg kan se endnu overhovedet ikke et tema man gør meget ud af. Den rent nationale valgkamp er vel heller ikke særlig egnet dertil men mange af de store spørgsmål der er rejst hører for så vidt i højere grad til på mere omfattende niveauer end det danske. F. eks. som minimum på EU plan eller lignende. Klima. Ukraine. Problemer med Rusland og Kina. Energiforsyning. Migration. Så det er måske vigtigere om man kan få samarbejde med italienere, polakker, endda englændere, end om der kommer brede nationale regeringer eller ej.

I øvrigt dejligt, at debatten ikke handlede meget om mink ! Det er historieløst at kalde mink-aflivningen for en skandale. I tamil-sagen var der tamiler, der nåede at blive dræbt i Sri Lanka, inden de fik opfyldt deres retskrav om at komme til Danmark. I bløder-sagen tilbage i 1980erne var der patienter, der døde efter at have modtaget HIV-inficeret blod.

I mink-sagen er der nogle få minkavlere, som har fået aflivet deres mink nogle uger før det blev lovligt. Og jeg tænker, at det for en minkavler er tragisk at få aflivet sine mink, uanset om det sker ulovligt i november 2020 eller lovligt i månederne efter. I virkeligheden er der jo ikke rigtig nogle ofte i den affære.

Eva Schwanenflügel

Det er ganske rigtigt en taktisk manøvre fra Mette Frederiksens side, at gå til valg på en bred regering over midten.
Så kan hun vedblivende sige, at det er blå blok, der nægter at samarbejde, selvom det er hendes største ønske.

Det er selvfølgelig også for at imødekomme både de Radikale og Moderaterne, for begge parter kræver et bredt samarbejde.

Mette har simpelthen gaflet Lars' idé fra sidste valg, fordi analysen siger, at den appellerer til mange vælgere, der er partiløse, men ønsker at politikerne enes om fælles løsninger.

Alene på baggrund af denne udmelding er de Radikale nu på vej ned fra det høje træ, og har allerede peget på Mette Frederiksen som statsminister.

Såfremt der bliver fremgang nok for rød blok, kan Mette Frederiksen håbe på, at Moderaterne ikke får et ben til jorden, eller måske inkorporere dem i en ny regering med Lars Løkke Rasmussen som for eksempel udenrigsminister.
De Radikale vil bare gerne slå enden i sædet på en ministerbil..

De blå vil jo ikke lege med, så kan desværre ikke lade sig gøre med en bredere regering alligevel..!

Thomas Bindesbøll, Poul Vindeby, Jesper Eskelund og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Håber da at prisen for RV´s deltagelse i en regering kommer med en pris; ny formand for RV.

Thomas Bindesbøll

Desværre kom Åbningsdebatten så alligevel i høj grad til at dreje sig om mink, suk! Pga de blå partiers pinlige mangel på opfindsomhed, visoner, ud over en barnagtig og dybt pinlig Mette F bashing..
Hvor sølle!!

Vi er i dyb krise, blodig krig i Ukraine, sabotage i Østersøen, folk, der må gå fra hus og hjem, små erhvervsdrivende, der går konkurs, pga tårnhøje energiregninger og inflation.... OG så er det eneste det s k. Borgerlige Danmark kan præsentere i Folketinget, at hakke på Statsministeren og hakke løs

Gentager: Sølle, uværdigt, pinligt.

Det valg burde slet ikke være lige nu, men de RadiGule har åbenbart ondt i en vis legemsdel over manglende ministerposter, som Ewa skriver.

Må rose Mette F i debatten for at minde om Historien, 2 år tilbage:
Der VAR en epidemi, der VAR ingen vacciner, der VAR udbredt smitte, også via minkavlen, dødsfald på også nordjyske plejehjem, etc.

OG apropos minkavlerne, så bliver de jo kompenseret i milliard klassen(!), modsat små bagerere, slagtere, købmænd og fattige lejere, der må flytte på campingplads vinteren over.

Bundkarakter således til de "blå" i dag. Løkke Rasmussen en undtagelse, til hans ros. Men glemmer til gengæld selv egen, pinlig fortid:

Det var ham og Lykke Friis, der som ansvarlige ministre således lod Danmark helt ukritisk (!) Give grønt lys til Putins Nordstream 1, og drak fadbamser med Putin i Tivoli.
Der blev nok ikke talt om menneskerettigheder, Putins massemord i Tjetjenien... I stedet nok mere om dansk flæskeeksport..
I øvrigt blev Folketinget vildledt dengang. Vigtigt at huske:
https://www.berlingske.dk/internationalt/medie-folketinget-blev-vildledt...

Thomas Bindesbøll

*Eva. Undskyld, men du tilgiver nok:)

Eva Schwanenflügel

@ Thomas Bindesbøll

Ja, det er da ikke noget at tilgive ;)

Og tusind tak for linket, det var nyt for mig!