Ny undersøgelse
Læsetid: 6 min.

Normeringen i fritidstilbud efter skole er i gennemsnit 18,1 barn per voksen

Normeringen i fritidstilbud efter skole er for første gang blevet opgjort. Godt 18 børn er der i gennemsnit per voksen i SFO, fritidshjem og klubber, og det presser pædagogernes arbejde med at skabe fællesskab og trivsel, mener ekspert og pædagogernes fagforening
»Klokken 14 er et hårdt tidspunkt at stå med så mange mindre børn, så min vurdering er, at det er mange børn, som der er meget få voksne om at tage sig af,« siger Sofie Sauzet, der er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

»Klokken 14 er et hårdt tidspunkt at stå med så mange mindre børn, så min vurdering er, at det er mange børn, som der er meget få voksne om at tage sig af,« siger Sofie Sauzet, der er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Johan Gadegaard

Indland
4. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I årevis har vi hørt om, at der er for få pædagoger per barn i børnehaver og vuggestuer, men hidtil har ingen faktisk vidst, hvordan normering ser ud for de lidt større børn i SFO, fritidshjem og klubber. 

Det laver en ny landsdækkende undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, om på. Undersøgelsen, der er lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, giver et øjebliksbillede af normeringen på tværs af førskoletilbud, SFO, fritidshjem og klubber. Og undersøgelsen viser, at der i gennemsnit er 18,1 barn per voksen på tværs af de forskellige fritidstilbud.

Selv om det er positivt, at der for første gang kommer tal på bordet for, hvordan det står til på fritidsområdet, så dækker tallene i undersøgelsen over store forskelle. Det påpeger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

»Nogle pædagoger står alene med 40 børn efter skoletid. For de to milliarder kroner, der er sparet på fritidsområdet siden skolereformen, betyder, at det pædagogiske arbejde mange steder primært består af brandslukning frem for at sikre, at alle børn trives og har gode fællesskaber,« siger Elisa Rimpler.

Skolereformens længere skoledage betød, at der fra 2014 blev skåret kraftigt ned på antallet af timer, som eleverne tilbringer i fritidstilbud. De godt 1,2 milliarder kroner, som man sparede på fritidstilbud skulle i stedet gå til skolens undervisning, men tal fra Danmarks Statistik viser ifølge BUPL’s opgørelser, at der er blevet sparet yderligere godt en milliard kroner på fritidsområdet.

Det går hårdt ud over de mere udsatte børn i skolen, vurderer mere end 6.000 skole- og fritidspædagoger i en ny undersøgelse lavet af BUPL. Blandt de knap 4.000 fritidspædagoger, der har svaret i undersøgelsen, mener over halvdelen, at der kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ er tid til at arbejde med børn i udsatte positioner. Og fritidsområdet kan ikke se frem til højere normeringer som følge af regeringens og støttepartiernes aftale om minimumsnormeringer, som kun omfatter de nul- til seksårige i dagtilbud. 

For mange børn per voksen

Spørgsmålet er så, om et gennemsnit på godt 18 børn per voksen er en rimelig normering for de seks- til 16-årige i fritidstilbuddene efter skole.

Sofie Sauzet, der er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker i fritidsområdet, forklarer, at godt 16 indskolingsbørn per voksen, som undersøgelsen viser, at der er i gennemsnit, er mange små børn at stå med efter en lang skoledag.

»Klokken 14 er et hårdt tidspunkt at stå med så mange mindre børn, så min vurdering er, at det er mange børn, som der er meget få voksne om at tage sig af,« siger hun.

Normeringer for fritidstilbud

  • Normeringsberegningen for førskolebørnene klokken 11.00: 7,5 indskrevne børn per planlagt pædagogisk personale.
  • Normeringsberegningen for alle børn klokken 14.45: 18,1 indskrevne børn per planlagt pædagogisk personale.
  • Normeringsberegningen for førskolebørnene klokken 14.45: 11,6 indskrevne børn per planlagt pædagogisk personale.
  • Normeringsberegningen for børnehaveklasse-3. klasse klokken 14.45: 16,2 indskrevne børn per planlagt pædagogisk personale.
  • Normeringsberegningen for 4.-6. klasse klokken 14.45: 21,6 indskrevne børn per planlagt pædagogisk personale.

Normeringen er opgjort på to nedslagstidspunkter på en udvalgt dag. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor fritidstilbud er blevet spurgt til antallet af indskrevne børn på nedslagstidspunkterne og til det personale, det er planlagt at være til stede. Kilde: Rapporten ’Normeringer i fritidstilbud’ fra VIVE.

Men, da der ikke tidligere er lavet opgørelser af normeringen i fritidstilbud, er det svært at sammenligne med, hvordan personaledækningen har set ud før, påpeger Sofie Sauzet. Fra sin egen forskning i fritidsområdet oplever hun, at pædagogerne er mere pressede end tidligere.

»Pædagogerne har mindre fri tid sammen med børnene på grund af de lange skoledage og er frustrerede over, at tiden er for knap til at arbejde med børns relationer og trivsel,« siger hun.

Fritiden overset

Når fritidsområdet længe har været et underprioriteret og overset område, trods stor interesse for skolen og de seneste år også dagtilbud, så skyldes det, at der har manglet gode argumenter politisk for at satse mere på fritidsområdet, forklarer Sofie Sauzet.

Efter PISA-chokket i slutningen af 90’erne er de faglige færdigheder i skolen kommet mere i fokus, mens interessen for minimumsnormeringer i dagtilbud har vakt bredere interesse efter økonomen James Heckmans argumenter om, at det er vigtigt at satse på barnets første 1.000 dage, forklarer Sofie Sauzet:

»Fritidsområdet er faldet imellem de andre dagsordner, fordi det ikke har haft de samme stærke argumenter politisk set som skole og dagtilbud. Og det er måske derfor, det har været underprioriteret økonomisk både i praksis og i forskningen.«

Men fritidsområdet har stor betydning for børns og unges trivsel og udvikling, viser forskningen. Fritidstilbuddene kan nemlig have en forebyggende effekt på børns og unges mistrivsel og eksklusion. 

Det skyldes ifølge Sofie Sauzet, at fritidstilbud ikke har fastlagte læringsmål, men skal skabe muligheder for fællesskaber og tilrettelægge aktiviteter for børn og unge, der kan være med til at skabe og vedligeholde gode relationer og at skabe tillid og omsorg for og mellem børn og unge. Og fritidstilbuddene skal i modsætning til skolen helst være fri for præstation og pres, forklarer Sofie Sauzet.

»Det handler ikke om, at vi skal nå noget særligt, men at vi skal noget sammen, og mine egne studier i fritidsklubber viser, at det netop er de relationer, som børn og unge får her, som er med til at fastholde dem i fritidstilbuddene,« siger hun.

En anden årsag til, at fritidsområdet er underprioriteret, skyldes ifølge Sofie Sauzet, at fritidspædagogikken ikke traditionelt set har købt ind på den produktivitetsdagsorden, hvor målbare effekter af pædagogisk praksis er i fokus.

»Men fritidspædagogikkens styrke og potentiale ligger måske i dens modvillighed til at gøre noget med børn, de ikke selv vil. I en samtid, hvor især unges trivsel er støt faldende, er der god grund til at skele til de sammenhænge, der ikke har fokus på at blive en bedre version af sig selv hele tiden,« mener Sofie Sauzet.

Sammen om fritiden

De seneste år er der dog kommet langt mere fokus på vigtigheden af gode fritidstilbud efter skole. De Radikale har blandt andet foreslået en milliardindsats i leg og fritidspædagogik, netop som en kur mod den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Og sidste år blev der på finansloven afsat godt 47 millioner kroner til at højne kvaliteten af fritidstilbuddene efter skoletid i år, og området får de kommende tre år tilført godt 123 millioner kroner mere, forklarer undervisningsordfører for Socialdemokratiet Jens Joel.

»Vi var enige om, at der ikke var et tiltstrækkelig kendskab til nomeringen, men konstaterede også allerede inden den blev lavet, at der var brug for at investere mere på området,« siger han.

S-ordføreren mener, at fritidsområdet ligesom mange andre velfærdsområder har været presset af løbende nedskæringer. Han erkender, at fritidsområdet har været uigennemsigtigt, netop fordi normeringerne ikke har været opgjort tidligere, men mener, at de midler, der er sat af på finansloven for de kommende år vil styrke fritidsområdet. Derudover er der lavet et partnerskab ligesom på skoleområdet med aktørerne på fritidsområdet, som hedder Sammen om fritiden.

»Vi vil gerne drive udviklingen af fritidsområdet med aktørerne, fordi det giver bedre beslutninger, og fordi de beslutninger, der bliver taget på området, bliver båret frem af de aktører, der arbejder med fritidsområdet til hverdag,« siger Jens Joel.

Elisa Rimpler ser også normeringsopgørelsen og det nye partnerskab som et vigtigt skridt i forhold til at få et større fokus på fritidsområdet, og hvad det kan i forhold til at styrke børns og unges trivsel og selvværd. Hun er især bekymret for, at de politiske ambitioner om udbrede forsøgene med kortere skoledag til hele landet, gør, at de ekstra millioner ikke rækker til at styrke fritidsområdet.

»Det er dybt ærgerligt, hvis det ikke sker, for fritidsområdet er en vigtig arena for børns og unges dannelse, fordi de her kan finde nye interesser og skabe nye fællesskaber på tværs af klasser og alder,« siger Elisa Rimpler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

"»Nogle pædagoger står alene med 40 børn efter skoletid. For de to milliarder kroner, der er sparet på fritidsområdet siden skolereformen, betyder, at det pædagogiske arbejde mange steder primært består af brandslukning frem for at sikre, at alle børn trives og har gode fællesskaber,« siger Elisa Rimpler."

Ja.

Og når en af mig bekendt, erfaren SFO-pædagog bliver fuldtids "headhunted" som støttelærer i undervisningstimerne for et såkaldt "inklusionsbarn", så resten af klassen samt lokaler og udstyr ikke lider alt for megen skade - og hans oprindelige timer i SFOen i heldigste fald bliver erstattet af en ufaglært nybagt student nogle få timer - eller en pædagogtuderende (som han samtidig skal forestille at være vejleder for, uden selv at have nogen arbejdstid i SFO'en)...

... kan man jo tænke videre over, hvad DEN prioritering betyder for det øvrige liv i SFO'en...

Og min erfaring er, at den prioritering ikke alene er lokaliseret til netop den skole.

Inger Pedersen

Samtidig med, at forældrene betaler en mindre formue for en SFOplads til deres barn...

Jeg FATTER ikke, forældrene finder sig i det!
Og at "systemet" kan leve med det.

Med Nyrup og dronning Margrethe II:

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
- og -
Det kan I ikke være bekendt - det er tankeløst!

jens christian jacobsen

Fra en lidt anden vinkel: forældre kunne måske af andre fornuftige grunde vælge at prioritere samvær med deres børn fremfor tid på arbejdsmarkedet. Nok også en grund til at fritidsområdet er 'underbelyst' ift. skole og dagtilbud - hvor mange flere målsætninger for deres udvikling kan børn leve op til sent på dagen? De vil som mindre hellere være sammen med deres forældre end endnu et børnefællesskab, de skal forholde sig til.