Uddannelse
Læsetid: 4 min.

Økonomiske vismænd: Kortere kandidatuddannelser kan gå ud over produktivitet og velfærd

De økonomiske vismænd advarer mod regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelserne. En så omfattende ændring kan få betydelige konsekvenser for produktivitet og vækst, skriver vismændene og foreslår, at der laves forsøg med kortere kandidatuddannelser først
Kvaliteten af uddannelsen spiller en rolle for et samfunds produktivitet, viser flere studier.

Kvaliteten af uddannelsen spiller en rolle for et samfunds produktivitet, viser flere studier.

Asger Ladefoged

Indland
12. oktober 2022

Socialdemokratiets forslag om at forkorte op mod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser fra to til et år risikerer ifølge Økonomisk Råds Vismandsrapport at få negative konsekvenser for dansk økonomi.

Forslaget om at forkorte kandidatuddannelserne var en del af reformpakken Danmark kan mere III, som blev præsenteret, kort før valget blev udskrevet. Ideen bag er, at de penge, der bliver sparet på uddannelsernes længde, skal bruges på mere undervisning, vejledning og billigere efter- og videreuddannelse. Forslaget er direkte inspireret af et lignende forslag fra Reformkommissionen, som har til formål at komme med nye bud på at øge arbejdsudbud og produktivitet.

Men de økonomiske vismænd skriver i den årlige vismandsrapport, at selv om forslaget vil føre til, at kandidaterne kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet og får mere erhvervserfaring, så vil det samtidig »påvirke en stor andel af en ungdomsårgang, hvorfor der er risiko for, at konsekvenserne for produktiviteten og velstanden kan være betydelige«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Man skal ikke ødelægge universiteterne med kræmmermentalitet og opportunisme. Det er tydeligt, at det har bidt sig selv i halen, så folk søger ind på noget, de kalder 'drømmeuddannelsen', selvom de næppe har nogen anelse om, hvad en akademisk uddannelse indenfor det pågældende fag gerne skulle indebære.
Det er nok vigtigst af alt, at de unge har haft mulighed for på forhånd at danne sig en forståelse af de enkelte institutters faglighed, og derud af hvilken beskæftigelse man kan stræbe henimod at specialisere sig indenfor. På den måde handler det på universitetet reelt set ikke så meget om det konkrete fag, man optages på, men hvor man vil hen i sit professionelle liv.

jens christian jacobsen

Lad os prøve at gå mere i dybden med teksten om de kortere kandidatuddannelser og ikke bare komme med automatreaktioner:
'..påvirke en stor andel af en ungdomsårgang, hvorfor der er risiko for, at konsekvenserne for produktiviteten og velstanden kan være betydelige'
Vismændene skal ikke hænges op på citatets placering i teksten. Det er formodentlig en slags konklusion på deres kritik. Men selv på denne baggrund en vidtløftig konklusion, der rækker mange, mange år ud i fremtiden. Hvordan hænger en så dyster prognose sammen med Reformkommissionens anbefalinger om afkortelsen, 'som har (havde) til formål at komme med nye bud på at øge arbejdsudbud og produktivitet?' Begge dele kan ikke være rigtige.
'..Vismændene foreslår derfor at lave et forsøg med kortere kandidatuddannelser.'
Hvordan laver man pålidelige forsøg med forkortede uddannelser især hvis de skal 'modbevise' dystopierne om produktivitet og velstand? Det vil være en nyskabelse indenfor uddannelsesforskningen.
Det handler i virkeligheden om, at især humanistiske kandidater ikke finder arbejde indenfor det felt de uddanner sig indenfor. Det kan være de er blevet mere dannede og måske har fundet gode venner. Men måske kan disse sidegevinster opnås samtidig med en bedre, kortere (og billigere) sammenhæng mellem deres uddannelse og et kommende arbejdsmarked.? Det håber regeringen vist.
Formålet med afkortelsen er, at den skal betale for flere midler til velfærdsuddannelserne (lærer, pædagog, sygeplejerske m.fl.).
Det utroværdige i et afkortelsesparadigme er imidlertid, at det iflg. regeringen vil skabe kvalitet i en del af systemet (velfærdsuddannelserne) mens det iflg. vismændende vil fjerne kvalitet i en anden del (kandidatuddannelserne). Begge antagelser er usikre.
Tilbage står at når antallet af humanistiske kandidater falder og selv et reduceret antal er lang tid om at finde uddannelsesrelevant beskæftigelse, så må uddannelsessystemet i tider med et stort behov for sygeplejersker, pædagoger, lærere osv tænkes nyt. Men afkortelser af humanistiske og nogle samfundsvidenskabelige uddannelser løser næppe det problem. Her kunne politikerne overveje at forlænge velfærdsuddannelserne. For iflg. vismændene hænger uddannelseslængde sammen med uddannelseskvalitet.
Ikke?