Velfærd
Læsetid: 6 min.

S vil løse rekrutteringskrise med højere løn. Prisen kan blive flere konflikter

Med sit udspil om offentlige lønstigninger for milliarder flytter Socialdemokratiet fokus fra ligeløn til rekrutteringsproblemer. Fornuftigt, mener økonom. Men lønstigningerne risikerer at skabe flere konflikter, vurderer arbejdsmarkedsforsker
Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i partibussen på vej til fremlæggelse af partiets hidtil største slagnummer i valgkampen.

Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i partibussen på vej til fremlæggelse af partiets hidtil største slagnummer i valgkampen.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Indland
27. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Velfærdssamfundet vil »stille, men sikkert smuldre foran os«, hvis ikke det lykkes at rekruttere og fastholde flere ansatte til at tage sig af børnene, de ældre og de syge.

Det var det dramatiske budskab, da Mette Frederiksen (S) flankeret af tre ministre tirsdag præsenterede Socialdemokratiets hidtil største slagnummer i valgkampen: Et milliardstort lønløft til de offentligt ansatte baseret på syv principper, hvor det første er at bidrage »væsentligt« til at løse rekrutteringsproblemerne.

»Vi kan slå nok så mange stillinger op, men hvad hjælper det, hvis der ikke er nogen ansøgere,« som Mette Frederiksen sagde på pressemødet, der foregik på samme plejehjem, hvor den såkaldte Arne-pension blev præsenteret ved sidste valg.

Lønstigningerne skal ifølge udspillet indfases gradvist fra 2024, og fra 2030 vil Socialdemokratiet afsætte tre milliarder kroner årligt. Det beløb er beregnet efter skatter og afgifter, så reelt kan de offentligt ansatte samlet set se frem til endnu større lønstigninger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Et gæt er at de øvelser SocDem i øjeblikket gennemgår med forhøjelse af lønninger i dele af den offentlige sektor vil få nogle konsekvenser der hedder:

Er I rede til at lønninger ikke mere er en sag for arbejdsmarkedets parter.?

Skiftende danske regeringer har i årevis holdt EU stangen på arbejdsmarkededsområdet med udsagnet : Løn og arbejdsmarkedsvilkår er en sag for arbejdsmarkedets parter.

Dette modbeviser SocDem nu.

Så vi må forvente at Danmark taber en sag ved EU domstolen om arbejdsmarkedsforhold. En af de beslutninger der er taget i EU er en mindsteløn.

Den kan vi med SocDems indgreb i lønningerne på arbejdsmarkedet nu forvente at få mast ned i halsen.

Er vi sikker på at løsningen i sundhedssektoren er det værd?

Min holdning er at det nok vil være mere hensigtsmæssigt at fjerne alt administrativt arbejde fra sundhedspersonalet i stedet for at få mindstelønninger og andre EU arbejdsmarkedslove der er vedtaget for at forbedre arbejdsmarkeder i Sydeuropa.'

https://www.eu.dk/da/temaer/fri-bevaegelighed-for-arbejdskraft-og-eus-so...

Carsten Hansen , Poul Søren Kjærsgaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Stop med at lade det offentlige betale for privathospitalers drift. Privat hospitaler støvsuger det offentlige for kvalifiseret personale med høje lønninger og afslappede arbejdsforhold. Ingen corona her, ingen kompliserede operationer, der ikke er penge i. Det overlades til et i forvejen overbelastet offentligt sygehusvæsen, som fortsat lider under følgerne efter corona, hvor 10.000 vis af operationer nødtvunget blev udsat. Som en amnesti sygeplejeske ansat i det private (hvor der kun udøves operationer som knæ operationer og lignende, mens kostbar hjertekirurgi overlades til det offentlige) sagde det, så kom hun tilbage til det offentlige, hvis hun får 10.000 kr. mere i løn pr. måned.

Lars Løkke Rasmussen's privatsygehuse hokus pokus ødelægger de offentlige sygehuse. Længere er den ikke.

Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Lasse Nielsen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Flemming Sørensen, P.G. Olsen, Per Kortegaard, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Martin Christensen, Finn Jakobsen, Inger Pedersen, Marianne Jespersen, Eva Kjeldsen, Henrik Ilskov-Jensen, Anders Reinholdt, Kim Houmøller og William Mannicke anbefalede denne kommentar

"Stop med at lade det offentlige betale for privathospitalers drift."

Selvfølgelig ikke. Det er den bedste motivator for at effektivere det offentliges sygehusdrift.

Lad pengene følge patienten. Det er patienten der er den vigtige, ikke offentlige arbejdspladser.

Torben Lindegaard, Sven Kolstrup og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Men det bliver interessant at se hvem i den offentlige sektor der skal ned i løn.

https://www.altinget.dk/artikel/her-er-socialdemokratiets-udspil

Hummelgaard:

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har tidligere også gjort det klart, at det fortsat skal være den private sektor, der er lønførende

Så hvis dele af den offentlige sektor skal stige meget i løn er der andre dele af den offentlige sektor der skal ned i løn.

Hvem?

Jesper Johannsen

Nils Bøjden,

"Selvfølgelig ikke. Det er den bedste motivator for at effektivere det offentliges sygehusdrift."

Det var dog det værste sludder. De offentlige sygehus en blevet sparet til destruktion af blå blok med krav om evige besparelse på driften samtidig med omkostningerne bare er steget. Før blå blok gennemtvang privathospitaler i Danmark var de offentlige sygehuse effektive og solide i driften. Først efter de har været tvunget til at afgive personale til de private sygehuse, som lokkede med høje lønninger er det for alvor gået ned ad bakke. Før privathospitaler var det danske sundhedsvæsen blandt såvel det mest effektive som de billigste i drift i verden takket være finansiering gennem skatter og ikke markedsøkonomien som i USA, hvis sundhedsvæsen er blandt verdensdyreste, hele 6 gange så dyr som de offentlige i Danmark, samt mindst effektive grundet spekulation, hvor partienter kører i second opinion karrusel i flere omgange. For slet ikke at tale medicin priser, hvor priserne i det markedsorienterede USA drives op i absolut absurde højde til stor begejstring for velhavende aktionærer, som tjener styrtende med penge på andre død og elendighed. Men slevfølgelig. Hvis det er det du prioritere. Så har du da ret.

Måske du skulle orienter dig bedre.

Viggo Okholm, Magnus Fischer, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Flemming Sørensen, fin egenfeldt, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Inger Pedersen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Ved du hvad Nils, det er virkelig ærgerligt det ikke er muligt at kommentere på Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Det tør de ganske enkelt ikke. For deres argumentation ville blive skrevet fuldstændig fra hinanden på ingen tid.

Det tør de to blå propaganda organer ikke indlade sig på. Og det er fejt.

Arne Albatros Olsen

Hvorfor i alverden stoppede regeringen sygeplejerskernes strejke !

Og nu kommer de rendende med lønforhøjelser her op til valget ?

Utroværdighed er ordet , som dårligt kan dække dette hykleri !

Malte Nielsen, Torben Lindegaard, Klaus Ipsen, Klaus Kristensen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Flemming Sørensen, Christian de Thurah, Poul Søren Kjærsgaard, Martin Christensen, Claus Nielsen, Inger Pedersen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

"Det var dog det værste sludder. De offentlige sygehus en blevet sparet til destruktion af blå blok med krav om evige besparelse på driften samtidig med omkostningerne bare er steget. "

Ikke hovedpointen i det jeg skrev, men statid forkert.

Hvorfor er der kommet væsentligt færre fødte barn pr jordmoder i perioden 2007 til 2020? Besparelser? Nej! Men administration som kunne håndteres anderledes og overbehandling.

Professor i Folkesundhed Signild Vallgårda:
- Jeg synes klart, at der kommer nogle forklaringer, men jeg kan ikke ud fra de tal se, at behovet for jordemødre er vokset så utroligt meget, siger Signild Vallgårda.

Men hovedpointen i det jeg skriver er at regeringen risikerer at få påtvunget EU arbejdsmarkeds direktiver da man implementerer det modsatte af "Den Danske Model".

Og med Hummelgaards udtalelser: står spørgsmålet stadig:
Hvem i den offentlige sektor skal ned i løn hvis sundhedspersonalet skal have mere?

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt hvad "man" ska høre fra den ene og anden side.

Christiansborg må ikke blande sig i den Danske Model osv. - men de var jo det Christiansborg gjorde i 1969 med deres lønrammer for bestemte grupper. Det er jo netop disse fejl som BØR rettes op på NU.

Ja det var en stor fejl at MF ikke reagerede med udspil i forbindelse med Sygeplejerskestrejken i 2021, men bare lod det forslag som sygeplejerskerne havde nedstemt ophæve til lov. Regeringen burde dengang have erkendt de skæve politisk besluttede lønrammer og sat gang i en opretning - hvis de havde gjort det mon så så mange sygeplejersker havde forladt faget eller opgivet at søge ind til uddannelsen.

Klaus Kristensen, Magnus Fischer, Torben K L Jensen, Inger Pedersen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Rolf Andersen, fin egenfeldt, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Poul Søren Kjærsgaard anbefalede denne kommentar

Jeg tror faktisk mere på gode betingelser og et meget bedre arbejdsmiljø!

Lønnen skal være der, men i det lange løb er det min erfaring at et godt arbejdsmiljø, arbejdsgoder, fleksibilitet med mere, er det der kan holde en på arbejdspladsen.

Ofte bruger man de bedste og mest friske timer af dagen på arbejdspladsen, og det er mange timer af ens liv, derfor bør trivsel, ressourcer og medarbejder nursing være i centrum, det er det, sammen med gode kollegaer, der gør at man bliver på en arbejdsplads i det lange løb og måske også efter pensionsalderen.

Måske bør man også kigge på danskernes normtid generelt, den bør måske nedsættes set i forhold til et væsentligt længere arbejdsliv og udfoldelsen af dette!

Staten er arbejdsgiver for statsligt ansatte, kommuner for kommunalt ansatte. Selvfølgelig er det disse offentlige arbejdsgiveres indlysende opgave at sikre, at de nødvendige arbejdsopgaver udføres af et tilstrækkeligt antal medarbejdere, hvis funktion naturligvis skal optimeres ved ordentlige arbejdsforhold, meningsfuldt arbejde (= ingen overadministration) og godt arbejdsmiljø. Man "stemmer" på en arbejdsplads ved at søge den eller forlade den.

Se dog for pokker, højtlønnede offentlige arbejdsgivere (politikere) at få skabt offentlige arbejdspladser folk står i kø for at få ansættelse i. Flere varme hænder = mere velfærd. Færre ansatte i produktions sektorer = mindre klimafjendtligt ressourceforbrug og mere tid til rigtig velfærd (kys, knus og samtale) . Og se så for pokker at få de, der har pengene til at betale så deres ofte vilde klima ressourceforbrug kan minimeres.

Fx. Sørg for at offentlige hospitaler udkonkurrerer privathospitaler. Giv dem lige vilkår - de offentlige gerne bedre - som det søges gennemført i folke- og privat skole feltet. Og gør det samme i sosu feltet.

Hvor svært kan det være?

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Den danske model er jo sat ud af spil for os offentlige velfærdsansatte. Vores arbejde holder mennesker i live, og derfor kan vi ikke udnytte strejkevåbenet til fulde. Det er "konkurrenceforvridende".
Hvordan skal vi kæmpe for bedre løn- og arbejdsforhold, hvis vi stemmer nej til en overenskomstforhandling?

Valgflæsk og bestikkelse af vælgerne at udlove lønforhøjelser uden reelt at kunne give dem andet end Max 2000 kr ekstra om måneden minus reguleringer, lønkommission og ok-forhandlinger i 2030. MF siger det ikke har noget med valget at gøre, men hvorfor har hun så ventet i godt 3 år med at gøre noget?. Tror hun og S at folk er dumme? Hvem tror på at det vil løse de reelle problemer med at skaffe arbejdskraft? Sygt!

Dorte Sørensen

Nemlig Jeppe Lyngsø Bundgaard - sygeplejerskerne var de eneste der tog kampen - selv om andre grupper skulle ha' været med - fx pædagogerne, der er endnu dårligere aflønnet -selv om de har en lige så lang uddannelse bag dem. -- for ikke at tage arbejdsforholdene med

Når Finansministeren o.a. politikere sidder for forhandlingsbordenden og endda kan ophæve et forkastet forslag til lov - så er der ikke meget af den besungne Danske Model at råbe hurra for.

Torben Lindegaard, Torben K L Jensen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Høre lige P1-debat, her siger en fra arbejdsgiverne, at sygeplejerskerne let kunne ha' fået mere i løn hvis bare fx. politifolk, skolelærer osv. ha' fået mindre eller gået ned i løn - da der er en fast pulje, der skal holdes sådan fungerer den danske model osv.

Ja så - er det derfor at direktørlønningerne er steget så meget i forhold til resten af virksomhedens medarbejderes lønninger - det er sandelig det jeg kalder et usolidarisk system

Torben K L Jensen

Den dansle model virker ikke efter hensigten når det drejer sig om offentlige virksomheder og det véd politikerne jo godt - feks. 2 % "effeltiviseringer" var aldrig gået på en privat virksomhed der vil fastholde deres mest skattede medarbejdere. Det er i sidste ende befolkningen og de valgte politikere der bestemmer hvor meget man vil betale for et tiptop sygehusvæsen. Dan danske befolkning aldrig valgt "markedet" men altid valgt tryghed - koste hvad det vil. Skrot den "danske model" når det gælder samfundet og kom så for fanden i gang med at rette op på 30 års borgerlig misligeholdelse af sundshedssektoren.

Jesper Johannsen

De danske arbejdsgiverorganisationer er totalt ligeglade med. hvad der er til Danmarks bedste. Det eneste de er interesseret i er maksimal indtjening. Og deres egoisme bliver bare være og være med trusler mod befolkningen om, hvad der sker, hvis ikke de får deres vilje.

Der diskuteres kun lønninger, men tænker nogen på at der måske er masser af unge, som slet ikke kan se sig selv som mennesker med knive ,sprøjter og blod i dagligdagen?
Men en ansættelse i hele det system kræver altså at man er klar til handling uanset i et døgn og så med ansvar for andres liv og så en evt. fejl koster erstatninger og dårlig samvittighed.
Men om bedre løn kan afhjælpe det kan jeg ikke svare på. Men at lærere og pædagoger så i same åndedrag også skal ekstra lønnes er i min optik ikke nødvendig, hellere større frihed og tid til at være det fagligt mange stræber efter
Men hvor er vi fokuseret alt for meget at penge er det eneste der fortælle rom vores værdier!

"Den danske model er jo sat ud af spil for os offentlige velfærdsansatte."

Nej. Den offentlige løndannelse følger den private. Som SocDem har forføgtet i dekader: Den offentlige sektor må ikke vær lønførende.

Den offentlige sektor har igen modelleer for begrænsning af lønnnen ud over afhængigheden af hvad der gives i den private sektor.

Den offentlige sektor har ingen indbyggede begrænsninger der siger: Nu er vi ikke konkurrence dygtige mere.

Derfor er den offentlige sektor indtil nu begrænset af hvad den private sektor kan forøge lønnen med.,

Sidst vi prøvede noget andet var under Fogh, hvor finanskrise sammen med en særdeles attraktiv lønpulje for den offentlige sektor fjernede 150.000 jobs fra Danmark i løber af ganske kort tid, da vores private virksomheder ikke mere kunne tiltrække personale til lønninger der var konkurrencedygtige med udlandets.

Den nuværende regering er i gang med samme øvelse.

"a det var en stor fejl at MF ikke reagerede med udspil i forbindelse med Sygeplejerskestrejken i 2021, men bare lod det forslag som sygeplejerskerne havde nedstemt ophæve til lov. "

Det er så ikke korrekt. Sygeplejerskerne blev tilbudt en lønforhøjelse ud over hvad der var tilbudt til andre på arbejdsmarkedet. FTF sagde dog nej tak.

Og ingen vil give et bud på hvem i den offentlige sektor der skal ned i løn hvis sundhedspersonalet skal have mere.

Det tænkte jeg nok.

Carsten Hansen

Hver valgkamp skal åbenbart udløse milde gaver til specifikke grupper:
Sidste gang fik pædagogerne jackpot med generøse minimumsnormeringer.
Der skal betales for det hele, men det glemmer de danske skatteydere,
og når der bruges mange penge på pædagoger, er der mindre til sundhedspersonalet.