valgkamp
Læsetid: 10 min.

Sofie Carsten Nielsen tog til Lolland for at forstå dansk politiks krise. Vi tog med for at forstå De Radikales

Fra en pølsevogn og et værtshus på Lolland forsøgte Sofie Carsten Nielsen at fikse den politiske mistillidskrise. Imens vokser De Radikales egen krise sig større. Information fulgte med partilederen til sydhavsøen for at forstå den radikale deroute
Sofie Carsten Nielsen spiller billard med en gæst på Rådhuspubben i Maribo

Sofie Carsten Nielsen spiller billard med en gæst på Rådhuspubben i Maribo

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
13. oktober 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Nærmest råbende afviser den duknakkede, ældre dame at være mødt op i Nakskovs REMA 1000 for at hilse på Sofie Carsten Nielsen.

»Nej!« siger hun til Ekstra Bladets mikrofon. »Jeg er kommet for at handle.«

»Ved du, hvem hun er?« spørger journalisten.

»Nej!« udbryder damen. »Og det gør ikke mig en skid. I har lov til at vælge, hvem I vil og hvorfor – det er stadig en børnehave.«

Et par meter derfra er den radikale leder netop trådt ud af supermarkedet, hvor hun iført REMA 1000’s mørkeblå skjorteuniform har brugt den sidste time på at tale med købmanden, betjene kassen og fylde hylderne med revet mozzarellaost og leverpostej.

På valgkampens dag tre har hun prioriteret at køre »Lolland rundt« for at tale med lokale om mistilliden til politikere. Sydhavsøen havde ved valget i 2019 landets laveste stemmeprocent. Knap 8.000 ud af 35.000 stemmeberettigede blev hjemme på sofaen.

Det taler ifølge Sofie Carsten Nielsen ind i den analyse, hun har fremført igen og igen: Dansk politik er i stykker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Willy Johannsen

Jeg vil ikke stemme på hende, men jeg har fået mere sympati for Sofie Carsten Nielsen.
Mette Frederiksen ligger som hun har redet
Jeg er helt klar over, at netop her i Information, har hun masser af sympatisører.
Men jeg vil i al stilfærdighed fortælle, at rigtig mange i de mindre byer og samfund, hvor man kender hinanden, og derfor taler sammen på en anden og mere fortrolig måde, der er hun langt fra populær.
Hun har simpelthen opført sig for magtfuldkommen - som det tit bliver sagt - og arrogant. Det er nu engang hendes natur, som hun ikke kan gøre ret meget ved. Selv om hun forsøger. Folk kan godt huske, hvordan hun er, når hun er værst. Det gamle øgenavn, Skrigeskinken, hænger ved.

Om der er så stemmer nok i de områder, er måske det, som vil afgøre valget. I de store byer har socialdemokraterne deres vælger, som automatisk sætter kryds ved liste A. Det er en rygmarvs refleks. Det lever hun på. Sådan har det været i generationer.

Personligt har jeg aldrig brudt mig om Løkke. Men nu, hvor vi kan sammenligne, så er han klart den klogeste, den mest intelligente og den dygtigste politiker.
Og i en anspændt international situation vil mange sandsynligvis følere sig tryggere ved ham.
Mette Frederiksens ikke mere så hemmelige møder med Løkke siger vist også det meste.
Hun kunne klare ærterene, da det var nogle overkommelige hjemmelige problemer. Men hvad resten angår er hun det, som på tysk hedder "Überfordert".
Men mange synes, det er i orden. Mange andre, gør det ikke...
Vi får snart resultatet et se...

Interessant kommentar, Willy Johanssen, men -hvis jeg må sætte det lidt på spidsen - vil det ikke være lidt bekymrende, hvis Løkke Rasmussen drøner ind med 10 mandater og bliver kongemageren og regeringspartneren, der dels skal besætte 4-5 ministerposter med sine uprøvede nykommere, dels skal godkende regeringsgrundlaget for den næste valgperiode?

Ville det ikke føre til ustabilitet, så det klodser med en sm-regering, hvor de to parter hele tiden lurer på den optimale situation for at fremtvinge et nyvalg?

Jeg afviser ikke at Løkke er intelligent og veltalende, dertil en dreven og snu taktiker, men jeg er i tvivl om hans klogskab og tror ikke på en regering, der er afhængig af ham. Så langt hellere en S regering under Mette Frederiksens ledelse og med en pæn række af kompetente ministre, hvoraf kun nogle få trænger til udskiftning.

John Scheibelein, Alvin Jensen, Morten Jensen, Viggo Okholm, Peter Hansen, Holger Nielsen, Mathias Petersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar
Kai Birk Nielsen

Jeg bor i Nakskov, først nu er jeg blevet informeret om at jeg ikke har gasfyr, så den anordning jeg har i stuen formoder så kan være en varmepumpe??

Arne Albatros Olsen, Peter Hansen, Holger Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg håber de ryger ud af folketinget.

Poul Anders Thomsen, Alvin Jensen, Steen Bahnsen, Peter Hansen, Ole Olesen, Ole Andersen, Steen Ole Rasmussen, jens christian jacobsen, Holger Nielsen, ulrik mortensen og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

At ture land og rige rundt for at tale om mistilliden til politikere er en reduktionismefælde med det henblik alene at fiske stemmer ... mange af dem som køber mozzarellaost og leverpostej i den lokale Rema1000 har jo en eller flere gode grunde til at netop lige dette er tilfældet, hvorfor stole på det valgflæsk som serveres når det er "utrygt" at gå i vaskekælderen, netop den med vaskekælderen er jo nærmest symbolsk for fortællingen om, det er ikke gas kære beboere på Lolland, at en fjer fra en rapport bliver til fem høns når politiske tiltag og "skyden" brystet frem skal sælges...!!

Anders Hüttel

Ingen bør stemme efter hvem de tror at de er, men for det samfund, som de ønsker for deres børn.
At være radikal er at sige det som alle tænker højt.
Og det gør ondt i maven, hjernen, psyken og fødderne at synke realiteterne.

jens christian jacobsen

..'For 40 år siden kunne man lettere bruge papirpenge og kapitalmarkeder til at udvide en økonomi der hele tiden voksede. Det er sværere i dag. Nu er der behov for en re-industrialisering for at producere noget konkret, og det kræver en målrettet strategi, en industripolitik og en bred politisk aftale...[..] .. Sikkerhedsstaten er tilbage.'
'..Vi er på vej mod en industripolitik, hvor sikkekrheds- og energipolitik hænger sammen med klimapolitik. Hvor man laver partnerskaber med virksomheder og giver dem støtte, hvor man laver trepartsaftaler, omlægger erhvervsstrukturer og tilpasser uddannelser, så det hele peger i samme retning. Det sikrer konkurrenceevne og produktivitet. Derved sikres også velfærdsstaten.'
Citat: Ove Kaj Pederesen i Weekendavisen 7.10.22
Eller den Nødvendige Politik. Vi behøver faktisk kun ét stort parti, fordi alle er enige om retningen.
Ikke?

Steen Ole Rasmussen

@ Jens Christian
Ove Kaj Pedersen står vel nok for den samlende fortælling, hvor den samlende faktor er "konkurrencestaten" som det bærende element for alt andet, især det, som venstrefløjen så lever på at fremhæve som deres mere end højrefløjen, der fremhæver selve konkurrenceelementet og den stærkes ret, evne til at bære og finansiere resten på den højere nødvendigheds betingelser.

Der er fundamentalt set kun et parti i DK. Det bærer dog en lang række navne, men og det stiller op på forskellige lister, men er fundamentalt set bygget op om samme grundideologi, som KOP har formuleret, og som alle ved musikken går ind for.

KOP er en relativt begavet person. Hatten af for det. Han har fuldstændigt ret i, at de tomme pengeværdier, finansboblerne, de markedsendogent skabte penge har været vindernes primære aktiv de sidste mange årtier. Han ser nu med forskrækkelse, at det sidste egentlige aktiv, dvs. evnen til at sætte penge i verden og pumpe kapitalværdierne op, samle op i verdensmarkedet med penge skabt i den vestlige verdens kredit debit relationer, begynder at smuldre.

Det er realøkonomiske grænser, der melder sig. De har hele tiden været der. Verden er nemlig aldrig blevet rigere af at vore såkaldte vindere har raget til sig af fordringer på alt og alle, dvs. ved at sætte andre i gæld. Kurserne rasler, huspriserne rasler, pengeværdierne rasler. Fossilafhængigheden viser sig som afhængighed af en økonomi, der bygger på ødelæggelse af miljø og klima. Priserne på alt, hvad der er brug for i realøkonomisk forstand stiger, og det hjælper ikke at pumpe flere penge ud via staten. Det bliver der ikke flere realøkonomiske værdier af.

Det hele spidser til.

De nationale grænser begynder at markere sig som andet end grænseovergange, hvor man må sænke farten fra 170 km i timen til sølle 70 km i timen, når man kommer farende på en tysk motorvej til fx en fransk ditto, for så at sætte den op igen, når grænsen er passeret.

Klimaflygtninge kommer syd fra. Krigsflygtninge kommer øst fra, lige som de er kommet syd fra fra de regioner, som vest bombede tilbage til stenalderen for at få fat i noget fossilenergi.

OPEC sætter produktionen ned, og Biden truer med for alvor at droppe fortællingen om samarbejde med Saudiarabien.

Konflikten mellem Kina og Taiwan kan blive varm, med ubodelig skade for især tysk og europæisk økonomi. Mærsk har haft det største overskud en dansk virksomhed nogen sinde har haft i indeværende år, ved at beskatte/hæve tarifferne på samhandel.

Det hele indikerer, at verden ikke hænger sammen, sådan som KOP ellers definerede konkurrencestaternes globaliserede samliv.

Nationerne og verdensregionerne må lære at skrue ned, blive selvforsynende, og de må først og fremmest lære, at fortællingen om at man kan styre og udvikle verden mod den bedste af alle ved at rage til sig via kunstige pengeværdier var det samme som at gøre alle andre lige så selvfede og løgnagtigt gode som os selv!

Påvirkning gennem handel er gået den anden vej også. Putin har holdt vore fossiljunkier fast i sin afhængighed. Han er vore junkiers kolde tyrker, og de fortjener ham, for de var så idiotisk afhængige, så de var i stand til at bilde sig ind, at det var ham, der blev mere påvirket end dem.

Sofie Carsten Nielsen har amputeret både arme og ben på sig selv, som det inkarnerede billede på fortællingen. Hun ved intet om virkeligheden, kender kun fortællingen. Det er så smukt illustreret i hendes patetiske opfordring til folk på Lolland om at installere en eldrevet varmepumpe i stedet for det gasfyr, de ikke har.

Hun repræsenterer medieverdenens store fortælling om den internationalt orienterede elite, de brede skuldre, der bære velfærdsstaten på konkurrencestatens betingelser.

Hun repræsenterer den store fortælling, som befinder sig i koma over for de virkelige problemer, som dens kunstige form for højere nødvendighed har ført med sig.

KOP ser udfordringerne. Men hans konkurrencestat er ikke løsningen. Den er det egentlige problem. Han er i vildrede sammen med den eneste ideologi, der findes på borgen. Han har formuleret den. Der findes reelt kun hans parti. Det er døende.

Alvin Jensen, lars søgaard-jensen, jens christian jacobsen, Thomas Petersen, Torben Bruhn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jens - ligner til forveksling Tony Blair´s New Labour og den tredje vej - Ikke ?

Alvin Jensen, jens christian jacobsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg håber ikke hun savnede sin Café latte derude på landet i udkants Danmark, det er jo lidt langt væk fra de sædvanlige saloner og rygklappere godt beskyttet bag voldene i storbyen.

Mon virkeligheden derude overraskede eller var tiden monstro for kort til at lægge mærke til den?

Nej, lad os håbe de tragikomiske radigale bliver minimeret og lad os hjælpe på vej ved at hæve spærregrænsen til et mere nutidigt niveau på 5% så revl og krat ikke skal være så afgørende i dansk politik.

Carsten Bjerre, jens christian jacobsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Et fuldstændigt latterligt stunt der, om noget, viser hendes dårlige dømmekraft. Hvad skulle det dog gøre af forskel at hun prøver at lægge vare op på hylder og sidde ved et kasseapparat?!! Jeg mangler ord....

Poul Anders Thomsen, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Torben K L Jensen, jens christian jacobsen, Poul Reynolds, Kim Houmøller og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

I de Radikales selvforståelse har de altid ret og gør det indlysende rigtige.
Det eneste der mangler er at alle andre indser det.

Thomas Petersen

@ Steen Ole Rasmussen, fantastisk indlæg, der virkelig gør mange ting klart.

Selv mistede jeg troen på vækstfortællingen for ti år siden, da jeg var postbud i PostNord. Det gik op for mig at vækst kun gik ud på, at jeg skulle løbe hurtigere for de samme penge. Så ville virksomheden vækste, men jeg havde ingen glæde af det.

I bund og grund findes der kun to måder at opnå reel vækst på:
Konstant at rage nye ressourcer til sig, eller blive bedre til at udnytte dem man allerede har, vel at mærke uden at ødelægge / nedbryde dem. Man taler jo ligefrem om human resource, og det at skrue tempoet/effektiviteten op på arbejdspladsen giver en bedre udnyttelse af medarbejdernes indsats, men går man for vidt, så nedbrydes de.

Under det "gyldne væksteventyrs" epoke, fra murens fald til finanskrisen, troede man og lykkedes på sin vis med at opnå vækst på en tredje måde: Ved kunstigt at skrue op for de værdier vi har, så som ejendomme og virksomheders aktiekurser.
Dog mens man samtidig stadig udnyttede billige ressourcer fra tredjeverdenslande,
nu hovedsagligt Afrika og til dels Latinamerika, Indien, Bangladesh mm.

Den illusion bristede med finanskrisen, selv om størstedelen af folketinget stadig splller efter devicen om vækst og konkurrence. Men vi har reelt kun de ressourcer vi kan opretholde på lang sigt, og det er i høj grad det, der skaber krisen lige nu.
En kamp om vores begrænsede ressourcer.

En måde at udnytte vores ressourcer bedre på er gennem teknologi, hvilket især historien de sidste 200 år har vist os, dog ofte via et enormt forbrug af fossil energi, som vi jo ikke kan opretholde.
Lave råvarerpriser var og er dog stadig en stor del af vækstligningen, som vi så det da Elon Musk støttede kuppet i Bolivia i 2019 for at kunne bevare en lav pris på lithium til sine batterier. Nok er Musk grøn, men bæredygtig er han ikke.

Tilbage til de Radikale:
De er blandt de partier, der stadig hylder konkurrencestaten og vækstfilosofien, nu med en forestilling om at teknologi kan redde klimaet og samtidig få Danmark til at vækste.
Men vi kommer altså ikke uden om, at vi ud over at udvikle teknologi kommer til at skrue gevaldigt ned for vores forbrug for at nå klimamålene.
Og den sænkning af forbruget kommer til at bremse væksten eller helt stoppe den,
for vi har ikke teknologien endnu, og ressourcerne er begrænsede.

Jimmy Marquardsen

Jeg forstår godt de Radikale. Men jeg lider også selv af personlighedsspaltning.

Faktisk, og alvorligt talt, så forstår jeg dem godt. De befinder sig i et dilemma. Et såkaldt paradoks. Og sådan nogle ting har det med at være uløselige, uendeligt indviklede, og umulige at hitte ud af. Jeg kender det ud fra min personlige erfaring på området: Jeg er selv et paradoksalt dilemma. Jeg vil fx gerne herske over alt og alle på jorden...men jeg HADER eneherskere.

Peter Hansen, Alvin Jensen, Viggo Okholm og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Uanset ytringerne her kan jeg ikke løbe fra min sympatiforpartiet.
Hvis man som mig ikke er helhjertet rød, da der blandt dem også er en form for "doktrinering" du kan da godt forstå :), så er de radikale vel det nærmeste hvis ens menneskesyn anser frihed og ansvar samt humanisme uden vold som det rigtigste.
Ikke vold og så lidt forsvar som muligt og de var husmændenes parti engang, og nu er vi en tid hvor bønderne skal have tæsk, men jeg tror stadig en del ser lidt positivt på de få små alsidige landbrug på landet.
Men det er et parti, som har ben i flere lejre og de passer ikke ind i et alt eller intet system.
Så måske er det nu Enhedslisten, som for første gang får min stemme, som bare er en dråbe i helheden.

Svend-Erik Runberg

Det Radikale Venstre:
Sympatisk og begavet partiprogram.
Usympatiske og ubegavede ledere.

Alvin Jensen, Poul Anders Thomsen, Viggo Okholm og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jamen er De Radikales krise egentlig ikke bare en selvforskyldt implosion. Har de overhovedet brugt tiden på andet end interne magt kampe og skingre Metoo# skræmmekampager igen jævn dansker kan genkende sig i. Det er sjov underholdning, men man sætter jo ikke pauseklovnen i folketinget.