Den danske klimabelastning flytter i stigende grad uden for landets grænser, efterhånden som vi stopper produktionen herhjemme og øger importen af klimabelastende varer.
Et af de greb, der kan bruges til at dæmme op for denne udvikling er forbrugsafgifter på klimabelastende varer. Derfor bør en kommende regering prioritere klimaaftrykket på det danske forbrug og styrke den internationale klimastrategi, anbefaler Klimarådet i et nyt notat:
»Der er sket en del med at reducere udledninger på dansk grund, men vi belaster klimaet ret meget via vores forbrug af varer fra udlandet. Derfor bør Danmark arbejde målrettet for, at vi formindsker vores globale fodaftryk for vores forbrug. Specielt, hvis vi gerne vil være et grønt foregangsland,« siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.
Afgifterne skal på den ene side skubbe forbrugerne i retning af at købe mindre klimabelastende varer, på den anden side skal de være med til at finansiere den grønne omstilling, mener Klimarådets formand Peter Møllgaard.
Det betyder groft sagt, at kødsovsen skal være dyrere, uanset om koen har græsset i Danmark eller udlandet:
Det giver ikke rigtig mening at snakke om 'danskernes' forbrug.
Danskerne lever meget forskelligt og den del af befolkningen med laveste indkomster, belaster mindst: De tager ikke på flyrejser. De køber typisk ikke nyt tøj før det gamle er slidt op. De understøtter den offentlige transport. Og så er det nok typisk ikke dem som frekventerer vegetarrestauranter for at få inspiration til den daglige madlavning.
At indføre generelle afgifter, som rammer alle - også dem som bestemt har råd til at betale afgifterne - er ikke særligt klogt og vil næppe få den store effekt, hos andre end den fattigste del af befolkningen. Men det er måske også dem, tankegangen er rettet til.
Men den første og vigtigste løsninger må også være at nedbringe overproduktionen. Når der produceres op til 40%, der blot går til destruktion, indenfor nogle af de mest klimabelastende produktioner, er det klart, at disse lavthængende frugter må høste meget tidligt i den grønne omstilling.
Mest er der dog brug for helt andre måder end markedet til at styre produktion og distribution af varer, hvor alt det, kapitalismen har set som et fælles system, igen bliver betragtet som enkelte, ikke indbyrdes forudsættende, elementer.
I sidste ende er det eneste, der forudsætter alt, fødevareproduktionen på det fysiske område og videnskab, kunst og kultur på det mentale.
Lise Lotte Rahbek; Men naturligvis skal de lavere indkomstgrupper kompenseres. Det er jo ikke deres forbrug der skal ned. Afgifts stigninger kan desuden suppleres med en mere progressiv beskatning som måske er den bedste måde at reducerer overforbrug på. Problemet er ikke at finde løsninger; dem kender vi; men at flytte folk og deres stemmer, vaner og grådighed.
det er klart at det er fattigrøvene der skal betale for festen – og de gør det allerede indirekte at få have eje forbruge belaste det hele mindst – nu skal der bare kroner direkte up front !
kan du se en udkantsbelastet baldret familie gå ombord i en pande håndrullede veggiedeller med eddermanemebønner fra den grønne slagter ? – det ville være fantastisk ! – men ikke sandsynligt
ved det kooperative rullegummi i din madbutik er det ikke svært at se forskel på hvem der køber hvad og der er nada øko på spisekuponen til den tunge ende af samfundsmodellen – højere afgifter på belastende varer er en velafprøvet medicin – som desværre har den bivirkning at de laveste indkomster forbruger discount sekunda slagtilbud og uddateret – og lever dårligere liv uden overskud til så meget andet
hvis alle borgerNEMkontokreditforbrugskort havde indbygget afgiftskode der bonner differentieret op på kassen for socialgruppe 1 og 2 og 3 – så kommer der helt andre boller på suppefordelingen i praksis – og det vil ikke ske .)
Fin Egenfeldt
Jo, men se om den kompensation finder sted i praksis..? Det koster en jetjager i forhandlinger i Folketinget at få vedtaget kompensationer, de fremmedfjendtlige partier skal have deres fingeraftryk på forhandlinger som KUNNE komme brune mennesker tilgode, der skal laves administrative vedtagelser og vejledninger og fanden og hans pumpestok tager deres del.
Så nej, jeg tror ikke generelle afgifter vil have den ønskede effekt. Det er de gammelkendte håndtag der gribes i en snæver vending, når det der er brug for er nye visioner.
Som flere siger, så vil generelle afgifter på almindelige fødevarer vende den tunge ende nedad, akkurat som en lige skat ville gøre.
Og hvis der er noget vi har set igennem de sidste 20 år, så er det, at folk udenfor arbejdsmarkedet skal undgælde for både liberalisternes og nationalneurotikernes foragt og afsky med alskens syndebuksbelæggelse, så arbejdstagerne i bred forstand har en gruppe at lægge for had, der både inkluderer indfødinge og tilrejsende med både den ene og anden kulør.
Ydelserne til dem udenfor arbejdsmarkedet er fastfrosset, og de forslag der har været under valgkampen til inflationshjælp, retter sig primært mod dem, der har fast arbejde.
En lille check hist og pist er, hvad det er blevet til for børnefamilier og førtidspensionister, men hertil og ikke længere, synes konsensus at være.
Og det er vel at mærke under en såkaldt rød regering..
Såfremt vi kan se hen imod en ny regeringskonstellation, der kan lignes ved en pose blandede bolsjer med smag af ørevoks, bussemænd og prut, (ganske som i Berties Multislik fra en vis troldmandsverden), så bliver der ikke kompenseret for noget som helst til de fattigste i samfundet.
Tværtimod skal vi atter gå reform-amok, ganske som i de herlige tider under Thorning, Corydon og Vestager.
Velbekomme, siger jeg bare.
Lise Lotte Rahbek - Hvis man ikke flyver er det vel totalt ligegyldigt om afgiften er 13 kroner eller 1300 kroner per flyrejse? Højere priser på forbrugsvarer får folk til at købe mindre og gør det mere atraktivt at reparere. Hvis det kombineres med krav til industrien om at producerer varer, der holder bedre og er nemmere at reparere, kommer det alle til gode, også de fattigste, selvom prisen per vare stiger.
Eva Schwanenflügel - Det kommer an på, hvordan afgifterne sættes. Højere afgifter på kød vil sandsynligvis betyde mindre pakker til samme pris (se fx økologisk kød i dag), og kan "kompenseres" ved lavere afgifter på miljøvenlige madvarer.
Morten Poulsen
Ja, med inflation plus afgifter skal man ned i frimærkestørrelse på en pakke hakkekød, hvis det nogenlunde skal holde prisen..
Jeg gad nok se den familie med en indkomst under fattigdomsgrænsen, der havde råd til den luksus.
Det ville dog ikke forhindre de velhavende i at fortsætte med at storforbruge kød, som de altid har gjort.
Det er også dem, der i det hele taget sviner mest med CO2.
Og hvad er "miljøvenlige varer"? Økologi?
Det bliver i forvejen fravalgt på grund af den nuværende pris, der også stiger vedvarende.
Alle forslag om at differentiere momsen er blevet fejet af bordet, så hvorfor skulle det lykkes med en "bred regering over midten", hvor det blålilla fingeraftryk ville forhindre nogensomhelst forbedringer for de fattigste?
Morten Poulsen
Du skriver: "Højere priser på forbrugsvarer får folk til at købe mindre og gør det mere atraktivt at reparere. ".
Hvor ser du beviser på det?
"Hvis det kombineres med krav til industrien om at producerer varer, der holder bedre og er nemmere at reparere,"
Hvem forestiller du dig vil/kan stille de krav til industrien - internationalt, i Europa og nationalt?
Der er ingen tvivl om at der skal afgift på mange vare, hakkebøffen skal stige i pris. Kompensationen kunne være nedsæt moms på mange andre varer som grønsager, linser/bønner ovs. vi skal lære at spise lidt anderledes siger her en borger fra den nedre middelklasse
Ja, lad os få en differentieret moms.
I vore dage, hvor den slags kan reguleres så let som ingenting, er det underligt, at vi aldrig har kunnet få det i et lille land som DK.
Jeg tror, der ligger nogle gustne motiver bag. Nogen skal forkæles, nogen skal straffes.
Folks madvaner er noget af det mest konservative, som findes, i det her land. Det ville være herligt, hvis man kunne ændre på dem, men hvordan? Måske med at starte i børnehaverne? Man prøver vist.
Snakker vi madspild, kan de fleste supermarkeder jo ernære en mellemstor afrikansk landsby, med alt det der bliver smidt ud fra kølediskene med kødprodukter . Selv om de faktisk bliver kølet ned.
Grøntsager er det jo lidt vanskeligere at tage livet af, selv om de fører en trist tilværelse i den lokale brugs, som er mit lille samfunds eneste indkøbsmulighed, hvis man ikke skal en tur til "byen". Og det er ikke så let for mange ældre.
Jeg har tit undret mig over, at COOP ikke har bedre styr på deres distribution, så når varerne - grøntsagerne - langt om længe når frem til butikkerne, ligner de noget, som de sælger på CUBA, hvor det vokser lige uden for døren, men hvor det lige skal visne, før det bliver solgt.
Jeg gætter på, at COOP stadigvæk har nogle af de der socialistiske gener siddende et eller andet sted i systemet fra gammel tid.
Så vidt jeg ved, kan de godt finde ud af det hos deres Irma afdeling. Men de ligger jo også, hvor man nemt kan gå ind i nabo-supermarkedet.
Så sgide være med os gamle idioter på landet.
Vi er jo nødt til at købe, hvad de byder os. Og til deres priser.
Jeg må sige, jeg er imponeret over hvad de har fået ud af inflationen, så jeg gætter på, at for engangs skyld tjener de penge. De plejer jo ellers at forsvinde et sted i systemet.
Utroligt at den biks egentlig har overlevet med de varer og det serviceniveau. Det må være os - de gamle idioter - som sørger for det...
Når man ønsker at ændre folks valg af fødevarer, skal det med i overvejelsen, hvilken betydning den ønskede ændring ville have for dem.
Ville det være sundt for danskerne at indtage mindre animalsk?
Kan kun tale for mig selv - først efter jeg droppede produkter med mælk og (stort set) æg, lykkedes det mig, eller rettere gav mening for mig, at skære kraftigt ned på mit kødforbrug (bortset fra en periode som vegetar for over 20 år siden).
Har nu levet helt vegansk i over en måned, men regner med at tage noget kød en gang imellem.
Oksekød er i forvejen i den dyrere afdeling af de animalske fødevarer, og hvis prisforskellen gøres for stor, risikerer man at folk vælger animalske fødevarer udfra prisen og ikke ud fra, hvad der er sundest for dem.
Så lad os få afgifter på æg, smør og andre animalske produkter, uafhængigt af hvor klimabelastende den enkelte animalske produkttype er, også afgifter der rammer importerede varer.
Det kunne være et af midlerne til at nedbringe produktionen, salget og købet af produkter med animalsk indhold.
Den måde det industrielle landbrug forvalter landbrugsdyr, i den vestlige "civilisation" er horribel - kalve må ifølge lovgivningen fjernes fra deres mor 12-24 timer efter de er født - hvis adskillelsen ikke går hurtigt kan det betyde tab for landmanden - og derfor ønsker (også) mælkeproducenten at kalven skal fravænnes mælk fra moderen !!
Hvordan ser regnskabet for,
den samlede CO2 (metan) udledning fra de årlig 1,5 millioner danske
produktions-kvæg (som også giver mælk ) ?
og regnskabet for,
hele den samlede CO2 udledning fra de årligt 33 millioner danske produktions svin -
som kun giver kød ?
Det ville være interessant at se CO2 regnskabet for HVER produktion !!!!
Pattegrise tages væk fra morgris når de er mellem 3-6 uger, fordi soen igen skal insemineres - så mange svin som muligt, så hurtigt som muligt er svineproducenternes mål.
Knap hver fjerde pattegris i svineproduktionen dør i forbindelse med fødslen -
ca. 30.000 pattegrise dør hver dag i Danmark fordi der fødes flere end moderen /soen kan holde i live -
soen lever størstedelen af dens liv i snævre båse, mens hun er "fødemaskine"
Kyllinger /høner får klippet vinger af , for at gi` mere plads.... osv..... hvem sætter en grænse ?
Det konventionelle landbrug viser hvordan vækst, konkurrence, kynisme... stadig intensiveres -
Dansk landbrug har ikke noget at prale af !
De menneskeskabte klimaforandringer er skabt af kapitalismens præmisser.
Den grønne check på skattebilletten er en effektiv måde, at skabe kompensation til dem med de lave indkomster. Og så er den nem, effektiv og vandtæt at administrere. Det kan køre nærmest automatisk med baggrund i de økonomiske date SKAT og lignende allerede har om hver enkelt borger.
Hvis omstillingen til bæredygtighed skal lykkes, er det afgørende vigtig, at den sker social og økonomisk retfærdig, så hele befolkningen vil være med. Særligt med øje for at de velhavende forurener betydeligt mere end den mindre bemidlede del af befolkningen. Faktisk hele 10 gange så meget. Det er ikke de velhavende som energikrisen har fået til at skrue ned for el og varme forbruget.