Denne artikel er delt af Kim Elmose

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Kim vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Der er ikke belæg for at sige, at danskerne ønsker sig en bred regering

Det er valgets tale, at partierne skal finde hinanden over midten og afsøge en bred regering, siger politikerne. Men der er intet, der peger på, at et flertal af danskerne skulle ønske sig en bred regering, vurderer flere eksperter
Under valgkampen troede en del blå vælgere måske, at Jakob Ellemann-Jensen (V) (foto) eller Søren Pape Poulsen (K) ville tage statsministerposten, hvorfor de dengang formentlig har været mere tilbøjelige til at støtte ideen om en bred regering, vurderer eksperter.

Under valgkampen troede en del blå vælgere måske, at Jakob Ellemann-Jensen (V) (foto) eller Søren Pape Poulsen (K) ville tage statsministerposten, hvorfor de dengang formentlig har været mere tilbøjelige til at støtte ideen om en bred regering, vurderer eksperter.

Ida Marie Odgaard

Indland
1. december 2022
LYT ARTIKLEN
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Danskerne har sendt et ret klart signal om, at de ønsker et folketing, der samarbejder.«

Sådan sagde Mette Frederiksen (S), da hun skød forhandlingerne om en bred regering i gang, og sådan har det lydt mange gange siden.

»Hvis noget var valgets tale, så var det, at vælgerne ønsker, at vi skal prøve, om det ikke kan lade sig gøre at lave noget hen over midten,« sagde tidligere statsminister Ander Fogh Rasmussen (V) for nylig i Politiken.

Men hvad ved vi egentlig om, hvad danskerne synes om ideen? I juni viste en måling fra Megafon, at 40 procent foretrak regering over midten. Men da valget var udskrevet, og Mette Frederiksen havde gjort det klart, at hun ville gå efter en bred regering, faldt opbakningen faktisk.

Kun et par dage efter valgudskrivelsen var tallet nede på 31 procent, og nu viser en ny måling fra Epinion, at en bred regering ikke engang er på toptre over de regeringskonstellationer, danskerne synes, at Mette Frederiksen skal gå efter som kongelig undersøger.

Så er det korrekt at sige, at danskerne – forstået som et flertal af danskerne – ønsker en bred regering?

»Nej, det kan vi ikke sige,« svarer professor på Aarhus Universitet og forsker i brede regeringer Christoffer Green-Pedersen.

»Mit bedste bud er, at langt de fleste vælgere har stemt ud fra nogle mere traditionelle overvejelser,« siger han.

Det betyder ikke, at ideen om en regering over midten har været ubetydelig under folketingsvalget. Det centrale er bare ikke, hvor mange der støtter en bred regering. Eller som Christoffer Green-Pedersen formulerer det: »Spørgsmålet er, hvad ideen om en bred regering har betydet for nogle helt bestemte vælgergrupper.«

Lektor på Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen er også kritisk over for analysen af, at »valgets tale« skulle være et stærkt ønske om en regering over midten. Hun tilføjer, at hun helt generelt, og særligt ved dette valg, er kritisk over for tanken om, at »danskerne« vil det samme.

»Vi lægger op til, at de danske vælgere kan ses som en homogen gruppe, der alle sammen vil det samme. Men per definition udtrykker politik jo forskelle,« siger hun.

Slut med drømmeriet

For nylig lavede Epinion-direktør Christian Fischer Vestergaard en undersøgelse af danskernes foretrukne regeringskonstellationer før og efter valget.

Hvis man kigger på de konstellationer, hvor Socialdemokratiet indgår – hvilket alt andet lige må betragtes som mest realistisk – er en regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre kun nummer fire på listen.

 

Den foretrukne regering er en ren socialdemokratisk regering. Derefter kommer en regering med Socialdemokratiet og SF, og derefter en regering med Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

Noget af det interessante ved tallene er forskellen før og efter valget. Andelen, der ønsker ren socialdemokratisk regering, er nemlig mere end fordoblet efter valget, mens andelen, der eksempelvis ønsker en regering med Socialdemokratiet og Moderaterne  – noget, der ofte blev nævnt under valgkampen – er mere end halveret efter valget.

Ifølge professor Rune Stubager handler skiftet formentlig om, at ideen om en bred regering kan virke tillokkende, så længe den er relativt udefineret. Når først det bliver konkret, hvem der skal være med, er det pludselig sværere for mange at se sig selv i.

»Måske ønsker nogen en bred regering, men hvis en stor del af dem kun vil have en bred regering, så længe det ser ud, som om deres egen favorit bliver statsminister, er det en anden sag,« siger han.

Den analyse deler professor Christoffer Green-Pedersen.

I starten af valgkampen troede en del blå vælgere måske, at Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape Poulsen (K) ville tage statsministerposten og har derfor været mere tilbøjelige til at støtte en bred regering.

»Jeg tror da, at mange af Venstres vælgere ville have det fint med, at Jakob Ellemann blev statsminister, og Mette Frederiksen blev udenrigsminister,« siger Christoffer Green-Pedersen. Det er bare ikke realistisk længere.

På samme måde kan valgets udfald have ændret sagen for de røde vælgere.

»Tallene kunne jo tyde på, at en del røde vælgere synes, at når valget giver mulighed for en ren rød regering, så er det det bedste. Det med en bred regering kan også have bygget på, at folk troede, at Løkke ville blive kongemager,« siger han.

»Hvis jeg var Mette Frederiksen, ville jeg da tænke over det her. Det der med en bred regering var fint nok før valget, men hvis der er et rødt alternativ, så synes vælgerne, at det er en bedre mulighed.«

Valgets tale

For nylig blev tidligere minister for Socialdemokratiet Ritt Bjerregaard spurgt, hvad det er, der skriger sådan efter en regering over midten.

»Efter valget er det jo tydeligt med de stemmer, der er afgivet, at befolkningen synes: ’Tag jer nu sammen, og sæt jer sammen og få styr på alle de ting,« svarede hun en journalist på P1. »Der er en stemning i befolkningen,« sagde hun: »En stemning af, at der må noget andet til.«

En ting er nemlig, hvad folk svarer i en undersøgelse. Noget andet er, om folk stemmer på partier, der ønsker en bred regering.

Men heller ikke her er der meget at komme efter. I hvert fald mener lektor Ditte Shamshiri-Petersen ikke, at man kan læse valgresultatet som et stærkt krav fra vælgerne om en bred regering.

»Jeg synes faktisk, hverken at vælgerne er strømmet mod midten eller til yderpartierne,« siger hun.

»Et midterparti som De Radikale fik jo ikke stor opbakning på midten. Og jeg synes ikke, man kan sige, at de gamle magtpartier samlet set blev straffet, når Socialdemokratiet jo gik frem.«

Spørger man hende, stikker resultaterne i så forskellige retninger, at det er svært pege på én strømning som ’valgets tale’ i denne omgang.

– Socialdemokratiet og Moderaterne, der begge talte for en bred regering, gik jo ellers frem til valget. Kan man ikke konkludere, at alle deres vælgere ønsker en bred regering?

»Moderaterne nok i højere grad. De er på mange måder vokset ud af tanken om bredt samarbejde. Det samme gælder ikke Socialdemokratiet. Der kan godt være nogle af deres vælgere, der er blevet tiltrukket af udmeldingen om et bredt samarbejde, men der vil også være dem, der bestemt ikke er tilhænger af et regeringssamarbejde med eksempelvis Venstre,« siger hun.

»Men at deres fremgang skyldes, at danskerne ønsker en bred regering, er i hvert fald svært at sige. Det ved vi først, når valgundersøgelserne er færdige.«

Et ’moving target’

Når man undersøger, om danskerne ønsker en bred regering, er det vigtigt at have for øje, hvad de mener med en bred regering.

Det kan både variere fra person til person og alt efter, hvordan den politiske virkelighed ser ud i det øjeblik, spørgsmålet bliver stillet, påpeger Rune Stubager.

»Det er svært at undersøge, fordi man er nødt til at sætte en masse forudsætninger op om, hvordan det kan ende, og det vil være temmelig spekulativt,« siger han og kalder danskernes holdning til en bred regering for »et moving target«.

»Tingene bliver skubbet, hver gang partierne melder noget ud. Nogle vælgere følger jo også deres parti tæt, så afhængig af, hvad det siger, kan de se fordelene og ulemperne ved en bred regering,« siger Rune Stubager.

Professor Christoffer Green-Pedersen mener også, at vælgernes syn på en bred regering kan være flyvske og afhængige af enkelte politiske udmeldinger.

»Man kunne for eksempel have på fornemmelsen, at nogle røde vælgere har fundet ud af, at indholdet hos Moderaterne er relativt borgerligt. At nogle af Moderaternes udmeldinger om folkepension og skat ikke var helt uproblematisk for de røde vælgere,« siger han.

Derfor, mener begge professorer, skal man altså være varsom med at bruge målingerne som meget andet end et øjebliksbillede.

Ikke hvor mange, men hvem

I Danmark har vi meget tætte valg, fordi rød og blå blok er næsten lige store, og det betyder, at valgene ofte bliver afgjort af relativt små vælgergrupper.

Det så man for eksempel i 2019, hvor forskerne efterfølgende kunne konkludere, at cirka 80.000 stemmer, der havde rykket sig fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet, var afgørende for valgresultatet.

Lidt det samme kan siges om ønsket om en bred regering, mener professor Christoffer Green Pedersen.

»Spørgsmålet er, at om det har flyttet nogle af de afgørende vælgergrupper. Ikke om størstedelen af danskerne ønsker en bred regering.«

Det er altså relativt ligegyldigt for Mette Frederiksen, om der samlet set er flertal i befolkningen for en bred regering. Hvad Liberal Alliance eller Enhedslistens vælgere synes om ideen, behøver hun ikke nødvendigvis bekymre sig om.

»Det vigtige er jo især Moderaternes vælgere, og hvilken rolle en bred regering har spillet for, hvor deres vælgere blev skubbet hen. Det er også interessant, hvad Socialdemokratiets melding ved valgudskrivelsen fik af betydning for vælgerne,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Professor Rune Stubager er enig i, at det er mere interessant at kigge på, hvem der ønsker en bred regering.

»Det mest interessante, mener jeg, er, hvordan det ser ud blandt de borgerlige vælgere og blandt Venstres vælgere,« siger han.

»Venstres bagland klappede til årsmødet, men hvad siger vælgerne? Og hvor meget vil det afhænge af, hvilke andre partier der kommer med i regering? Der er stadig mange ubekendte.«

Ikke en ny diskussion

Ved folketingsvalget i 2011 lavede lektor Ditte Shamshiri-Petersen et forskningsprojekt, hvor hun indsamlede dagbøger fra en masse danskere, der under valget havde beskrevet deres refleksioner over debatterne, de politiske udmeldinger, og hvilken regering de ønskede.

Dengang var en del danskere også optaget af, om en bred regering over midten kunne være løsningen på den finanskrise, man stod midt i, fortæller hun.

»Vi var i kølvandet på den økonomiske krise, og valget handlede i høj grad om, hvilken økonomisk plan, der var mest hensigtsmæssig. Og vælgerne havde naturligt nok vanskeligt ved at gennemskue detaljerne i dem, så når de ønskede en bred regering, var det ud fra tanken om, at ’så bliver der vel fundet ud af det’,« siger hun.

I år har Ditte Shamshiri-Petersen gentaget samme forsøg med dagbøger under valgkampen. Resultaterne er ikke færdige endnu, siger hun: »Men det er min mistanke, at der godt kunne være noget af det samme på spil under det her valg. At folk tænker, at jo mere politikerne samarbejder, jo flere aftryk kommer der på løsningerne, og jo bedre bliver det.«

Men som valget skred frem i 2011, og det blev mere klart, hvordan en regering kunne se ud, blev vælgerne mere i tvivl om, hvorvidt en bred regering var en god dé.

Derfor forventer hun ligesom Rune Stubager og Christoffer Green-Pedersen, at den opbakning, der måtte have været, formentlig faldt under valgkampen og nu igen under regeringsforhandlingerne.

»I valgkampen bliver politikken tegnet tydeligere op, og politikerne går lidt mere til hinanden. Det kan måske godt betyde, at det bliver sværere for vælgerne at forestille sig, hvordan en bred regering skulle kunne lade sig gøre. Samtidig bliver man som vælger mere bevidst om de reelle politiske forskelle, der faktisk er,« siger hun.

»Jeg tror, at når vi står i en krisesituation, noget vi ikke kan se løsningen på, så bliver samarbejde set som en garant for sikkerhed og tryghed. Men når det bliver konkret, hvordan det kan se ud, er det måske noget andet,« siger hun.

Kim Elmose læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu

Regeringen på midten

Danmark har fået en midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Men hvad vil den med Danmark? Hvad kan de tre partier samarbejde om? Og hvilken ideologi skinner mest igennem i deres politik? Information følger udviklingen i denne serie

Seneste artikler

Følg disse emner på mail
Dorte Sørensen

Hvad med at spørge hvilket samfund borgerne/vælgerne ønsker.

- et samfund som i dag, hvor det er erhvervslivets interesser der har første prioritet

- et samfund hvor borgerne kommer først

Tobias Torfing, erik jensen, Povl Clasen, John Liebach, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Søren Christensen, kjeld jensen, Flemming Berger, P.G. Olsen, Steen Obel, Carl S. Rasmussen, fin egenfeldt, Marianne Jespersen, Ole Olesen, Erik Nielsen, Mette Johansson, Gitte Loeyche, Svend Elming, Eva Kjeldsen, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Kim Øverup, Torben K L Jensen, Jes Thomsen, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Torben Arendal, Ejvind Larsen, Martin Christensen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Bjarne Tingkær, Helle Bovenius, William Kern, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Mathias Petersen, Lars Jørgensen, Ole Henriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er altid bekvemt at udlægge det diffuse og komplet udefinerbare budskab 'valgets tale' alt efter, hvor megen magt man selv tror, at man kan få raget til sig.

Tobias Torfing, Espen Bøgh, Inge Lehmann, Torben K L Jensen, Rasmus Kristiansen, René Hansen, Søren Christensen, kjeld jensen, Inger Pedersen, Flemming Berger, Steen Obel, Ole Olesen, Carsten Munk, Gitte Loeyche, Eva Kjeldsen, Sonja Rosdahl, Kim Øverup, Mogens Holme, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Henning Andersen, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Martin Christensen, erik pedersen, Bjarne Andersen, William Kern og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Hvor er det godt, at eksperterne kan fortælle os, hvad danskerne mener og ønsker.

Et valgt under andre end de stressede og pressede omstændigheder, som det foregående valg, hvor vælgerne gang efter gang efter gang efter gang - tæl selv efter - det sidste par år eller mere har mødt de samme personer på TV-skærmen, og hvor befolkningen efterhånden måtte gå ud fra, at det var dem, som var Danmarks eneste redning - var ikke et VALG.
Det var indoktrinering, propaganda og påvirkning og mere af det samme. Og alligevel scorede de ikke mere, end de gjorde.
Heldigvis.
Det var et forsøg på at rage magt til sig. Og ikke andet..

Egon Stich, kjeld jensen, Eva Kjeldsen, Mogens Holme, Kim Houmøller, Holger Nielsen, Martin Christensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Nej vi ønsker os ikke en bred regering ... hvad vi ønsker står i diverse rapporter, herunder eksempelvis rapporten: Social ulighed i mødet med sundhedsvæsenet, fra april 2022 og tidligere artikler før denne, som kontant og tørt konkluderer, at sundhedsvæsenet er et system indrettet til de velstillede, herunder er behandlings- og udredningsgarantien på 30 dage til deres store fordel hvilket skyldtes blandt andet nedlæggelsen af intern medicin og at man tidligere kunne blive indlagt af sociale årsager - derudover har de såkaldte KRAM-faktorer en undertone af skyld, skam og personligt ansvar. Kort sagt vi ønsker rigtige "kram" ikke "skam-faktorer" mere end vi i det danske "verdensbillede" ønsker os en bred regering.

erik jensen, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, kjeld jensen, Carl S. Rasmussen, Marianne Jespersen, Erik Nielsen, Sonja Rosdahl, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Martin Christensen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, William Kern, Susanne Kaspersen, Ete Forchhammer , Mathias Petersen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Beklager mit VI, det er sagt med respekt for andres JEG...!!

Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Michael Borregaard - nu er vi to, dermed er dit VI i overensstemmelse med virkeligheden, og mon ikke der er et par stykker mere?

Og til dig Dorte Sørensen - det er et vanvittigt godt spørgsmål. Jeg for mit vedkommende antager, at et fåtal toppolitikere har r.. nok i bukserne til at turde spørge om.
Mit gæt er, at en hel del samtaler i den sammenhæng mellem politikere og deres spindoktorer vil have en pyrolytisk effekt på den videre politiske karriere, om det kom frem til den brede offentlighed.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, kjeld jensen, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Ejvind Larsen, Martin Christensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Dorte Sørensen og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar

Kunne de kloge mon forklare mig, hvad denne "midte" er for en størrelse? Findes den i virkeligheden, eller det bare et fatamorgana ?

erik jensen, John Liebach, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Marianne Jespersen, Mette Johansson, Mogens Holme, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Henning Andersen, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Artiklen er fin. Tak for den. Løs påstand: at valgets tale er “en regering hen over midten” er de blås kup-forsøg. At der er blålige i (S) i denne her sammenhæng er klart nok. Med kup mener jeg det, at blå forgiver at de har ret til en bid af magten. Mediernes rolle i først at løbe
med i at formidle “regering over midten” som valget tale, for så bagefter at problematisere det, som her i artiklen er en sag for presselogen.

John Liebach, Inge Lehmann, Inger Pedersen, P.G. Olsen, Marianne Jespersen, Mathias Petersen, Sonja Rosdahl, Arne Albatros Olsen, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Ejvind Larsen, John Scheibelein, Martin Christensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Peter Aarslev mon ikke en aritmetisk "operation" af VI´ets sum er større end dit og mit jeg, så jo der rammer du "virkeligheden" meget godt. Din kommentar til Dorte Sørensen er også meget rammende, at spørge borgerne rimer meget godt på hvad man nogle steder i den akademiske verden kalder "verdens" mest oversete rapporter. Mange politikere kender dem godt, inklusiv den jeg henviser til, så de ved godt hvad der skal til, rensningsprocessernes for dem nødvendige lag hører dog som støv bedst til ind under gulvtæpperne pyrolytisk set...!!

Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det er valgets 1. lære (igen, igen) at magtstræbende politikeres troværdighed er ringere end brugtvognsforhandleres...
2. lære er at vælgere har man til at blæse på...
3. lære er at flere vælgere hver gang tror det er løgn... DENNE gang er anderledes...

erik jensen, John Liebach, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Steen Obel, Marianne Jespersen, Ole Olesen, Poul Søren Kjærsgaard, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, John Scheibelein, Martin Christensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Henrik Poulsen midten er ikke et fatamorgana, det blev prøvet af i slut 70´erne hvor Anker Jørgensen og Henning Christoffersen kikkede imod hinanden og dannede en regeringskonstellation ... og også under Nyrup i start 90´erne, konklusionen på "stemmetalsalliancerne" bag de regeringsdannelser var at de ikke kunne finde takten og generelt set var en stor fiasko. Tiderne er selvfølgelig skiftet, og reelt set er der ikke den store forskel på S og V, resultatet af en regering over midten vil dog højst sandsynligt betyde at yderfløjene med tiden bliver styrket frem mod næste valg og det vil generere yderligere polarisering i samfundet også i mens en "bred" regering i midten består.

Alt dette kan specielt MF og LLR qua deres "tjenestetid" som MF´ere og gennem ministrereposter - men også JEJ, dog med mindre ancienitet - dog være ligeglad med, deres politikerpensioner er sikret...!!

Rasmus Kristiansen, Mathias Petersen, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, John Scheibelein, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er meget lærdom at hente af valgresultatet. Bl. a. at afdankede politikere, der har forladt deres parti, med eller uden ren straffeattest, i et tilfælde sågar efter at være blevet bedømt uværdig til at være medlem af Folketinget, sagtens kan opleve en politisk genfødsel, båret på skjolde af begejstrede vælgere. Jo, da, Løsgængerpartiet blev valgets egentlige sejrherre.

Men artiklen handler om noget andet, nemlig vælgernes påståede ønske om en bred regering henover midten. Her må jeg erklære mig enig med eksperterne, der afviser påstanden.

Jeg tror ikke en SV-regering, hvis den i det hele taget bliver til noget, kan hænge sammen ret længe. Dertil er forskellene alt for store, både i partiernes grundlæggende målsætninger og i deres medlemskultur. V og S har to forskellige verdensbilleder, og der er al mulig grund til bekymring for, hvilke "reformer ", de vil sætte igennem. Det bliver næppe klassisk socialdemokratisk velfærdspolitik.

Men meget kan ske endnu, selv om det vil være problematisk for Mette Frederiksen at komme i en situation, hvor en feberredning af det røde (næsten) flertal måtte være den eneste måde at bevare ledelsen på.

erik jensen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, kjeld jensen, P.G. Olsen, fin egenfeldt, Ole Olesen, Poul Søren Kjærsgaard, Mathias Petersen, Sonja Rosdahl, Flemming Sørensen, Holger Nielsen, Steen Bahnsen, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, John Scheibelein, Martin Christensen, erik pedersen, Bjarne Tingkær, Jørgen Tryggestad, Eva Schwanenflügel og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Som vælger stemmer på Socialdemokratiet af én grund. Og kun én. Ingen anden.

- Man vil have en Socialdemokratisk politik.

Ellers kunne man bare stemme på Venstre, hvis man ville noget andet.

Martin Christensen

Som duerne på rådhuspladsen. Når de går på jorden spiser de af hånden. Når de først er i luften skider de på os.

Marianne Jespersen, Eva Kjeldsen, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld Jesper Johannsen , men hvis du vil ha, den gamle socialdemokratiske politik så bør du stemme på EL, der er dem der føre den gamle socialdemokratiske politik.
Socialdemokraterne fører en politik der minder meget om Venstres - så de kan vel ligeså godt blive et og samme parti.

Inge Lehmann, Mogens Glasdam, Mikael Velschow-Rasmussen, Rasmus Kristiansen, kjeld jensen, fin egenfeldt, Erik Nielsen, Ole Olesen, Mette Johansson, Mathias Petersen, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Torben Arendal, Anders Reinholdt og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har jo også stillet spørgsmålet mange gange de seneste måneder, omend måske ikke så satirisk som her, hvor jeg med opbakning fra dagens artikel med glæde stiller det igen: Hvad er der egentlig i vejen med en mindretalsregering hen over midten - og hovedet på Lars Lykkeridder (det satiriske element - hvis nogen skulle være i tvivl)?

Det eneste udkomme af en regering hen over midten vil jo været at alt debat om potentielle lovforslag vil blive henlagt til korridorerne og mødelokalerne, frem for i folketingsalen og hordan skulle det nogensinde kunne udgøre en fordel for andre end de mest drevne levebrødspolitikere? De er i hvert fald svært at se hvordan det skulle være i danskernes interesse.

Torben Kjær Andersen, John Liebach, Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Mette Johansson, Mathias Petersen, Sonja Rosdahl, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Torben Arendal og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man kan også spørge sig, hvilke befolkningsgrupper, som vil have gavn af en bred midterregering?
Det vil den store midtergruppe af lønmodtagere.
Tryghedsklassen, som Nick Allentoft kalder dem i en kronik i Jyllandsposten i søndags.

De små selvstændige erhvervsdrivende med en mindre butik, som har fået økonomiske tæsk henover coronatiden og ikke mindst i form af inflation, strømpriser og kunder uden overskud, har ikke gavn af midterklumpen.
Mennesker af alder og situation, som er for besværlig for erhvervslivet at håndtere, vil kun blive yderligere marginaliseret. Pensionister af alle slags vil næppe heller få den store bevågenhed, når erhvervslivets interesser står i midten af regeringen.

Middelklassen.. de har det jo ok. De gyser lidt ved tanken om at ryge ud af arbejdsforhold, være uheldige og at blive afhængige af hjælp og ved tanken om at blive gamle. Men de hænger i, de betaler deres skat og de mærker nok inflation og må skære ned på antallet af juletræskæder. Men dybest set har det det fint. Og det er dem, som man vil danne en regering omkring.
Vor herre bevars.

Torben Kjær Andersen, John Liebach, Rasmus Kristiansen, P.G. Olsen, Poul Søren Kjærsgaard, Eva Kjeldsen, Torben K L Jensen, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan også skæve til fagbevægelsen, hvor formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, (én af de mest indflydelsesrige mænd i Danmark), omfavner både Mette Frederiksen og idéen om en bred vejstribe i midten med døde fluer og det hele, altimens Lizette Risgaard, formand for FH, tordner imod topskattelettelser og blå reformer.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/intern-krig-i-fagbevaegelsen-dansk-met...

Too late, too late, the raven said..

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Mathias Petersen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg stemte ikke på rød blok fordi jeg ønsker en rød/blå regering. Jeg er overbevist om, at hvis det bliver den farve så får vi den blå økonomi, vi ved fra de tidligere blå regeringer, (husk på sidste røde regering, der kørte blå økonomi), hvad det betyder for dem, der er i den lave lønklasse, og som jeg forstår det på JEJ, så skulle der først skattelettelser til bunden, nu er han vendt på en tallerken, og det er velhaverne der igen - igen skal have mest. Til skade for velfærden, og vender han igen, hvor angår CO2 på landbruget? Under valgkampen sagde han jo noget i retning af, at landbruget skulle indrette sig efter, at der kommer afgifter, men siger han nu noget andet? Det er jo hans vælgergruppe. Holder JEJ fast i sit løfte om at der skal flere ansatte ind på sygehuse, eller skal der være flere private, der ikke har lyst til de svære patienter, for det er jo ikke der pengene er. De patienter får de udpinte offentlige sygehuse. Der er mange der skriver gode indlæg om både fordele og ulemper, men som en også skriver, så ligner s og V hinanden så meget, at der nærmest ikke er nogen forskel. (Kan ikke huske, hvem der skrev det beklager).

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, P.G. Olsen, Mette Johansson, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vil Mette Frederiksen tillade at Venstre får veto-ret til vigtige spørgsmål om feks. landbruget ? - næppe - en dominerende alfa-hun og en svag alfa-han virker ikke som et stabilt forhold.

Valgets tale er skam fuldstændig klar og bakkes op af alle mulige alt for tydelige tegn i min kaffegrums.... Det bliver så heller ikke denne gang vi får en progressiv modig visionær regering til landets og borgernes bedste. Mærk jer mine ord!

erik jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Den seneste midterregering med Thorning ved roret (SRsf) førte den blåeste økonomiske politik (Corydon og Vestager) og solgte ud af b.la. Dong/Ørsted, nøjagtigt som V vil gøre det nu.
De har efterladt sig et elendighedens kølvand og er ude af politik og dermed fritaget for at tage ansvar.
Imens sejler velfærdsområderne og med V, R og M som liberale støtter kan det selvstændige erhvervsliv være sikre på massiv risikovillig statslig kapital - til "udvikling" af den grønne omstilling på bekostning af velfærdsområderne.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, kjeld jensen, Ole Olesen, Lise Lotte Rahbek, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel, Eva Kjeldsen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Regeringen bliver nok stadfæstet medio dec..

(Det fortæller mine te-blade).;)
Mette Frederiksen skal kunne have den tid det tager at forfatte sin nytårstale til "folket".
Hendes første nytårstale var en gyser, nu venter en horror, når først hendes rædselskabinet er på plads.
Derfor er det fint aviserne bringer hendes nytårstale til den tid.
For jeg boykotter den 1. januar kl. 18.00 på "vores alle sammens dr."
Dermed er jeg fri for at høre hendes salvelsesfulde brægen.
Og endnu bedre: Slipper for at få hende ind i min stue.

Det eneste ord jeg har for "regeringsdannelse hen over midten med blå roser" er forråelse.
Forråelse af folket. Ikke af valget, for stadig fungerer demokratiet.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar

måske meget nemmere hvis dagens politikere i Folketinget ved førstkommende lejlighed valgte sig et andet Folk .)

Rasmus Kristiansen, Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Nej tak til en regering over midten; det ville blive en impotent regering; vi ønsker en regering der kan kæmpe for en politik, der kommer med løsningsforslag på de dybt alvorlige problemer vi står i; formulerer en politik vi kan tro på; en politik der reducerer vores forbrug, vores klimaødelæggende produktion, vores stigende psykiske problemer, vores omsorgssvigt, misbrug etc. En politik der vender tilbage til et mål hvor få har for meget og færre for lidt. En dansk politik for os og dem der vil være sammen med os; ikke en politik for erhvervslivet og da slet ikke for de, der bare rager penge sig.

erik jensen, Ditlev Palm, Eva Kjeldsen, Rasmus Kristiansen, William Kern, Carsten Munk, Dorte Sørensen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Glem nu ikke, at Socialdemokratiet fik et mandat for meget tildelt og at Venstre fik ét for lidt grundet nogle gamle kryptiske regler i Valgloven.
Det ville klæde Mette Frederiksen at komme dette faktum ihu og overlade initiativet til nogen af de andre. Det kunne jo være, at andre end netop hun, kunne finde en god løsning, der bedre harmonerer med vælgernes tale.

S gik til valg på en midter-regering, ogvælgerbefolkningen gav dem et styrket mandat til at afsøge den mulighed. Det er svært at læse valgresultatet anderledes i min optik.

Søren Kristensen

Når nu halvdelen af vægerbefolkningen i forvejen har en bred røv, er det måske et meget passende med en bred regering hen over midten.