uddannelse
Læsetid: 9 min.

Dansk metode til at bekæmpe skolefravær møder hård kritik i Norge

Et dansk program for behandling af skolefravær får hård kritik i Norge. Psykiatere og psykologer kalder det »skadeligt« og »belastende«, fordi grundholdningen er, at det er barnet og ikke skolen, der er noget galt med. Forskeren bag programmet ser kritikken som misforstået
Børn, der ikke trives i skolelivet, skal hjælpes med deres høje fravær. Det danske program for indsatsen møder hård kritik.

Børn, der ikke trives i skolelivet, skal hjælpes med deres høje fravær. Det danske program for indsatsen møder hård kritik.

Sofie Amalie Klougart

Indland
29. november 2022

Langvarigt skolefravær har de seneste år været et voksende problem. Hver fjerde elev havde i den seneste opgørelse fra 2021/2022 over ti procents fravær, fremgår det af den seneste opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet over elevfravær i folkeskolen.

Derfor har forskere på Aarhus Universitet udviklet behandlingsprogrammet Back2School (B2S), som er blevet testet i Aarhus Kommune med gode resultater.

Skolefraværsprogrammet er nu ved at blive rullet ud til ti danske kommuner og i Norge og Finland, men den seneste tid har B2S fået hård kritik i Norge fra både psykiatere, psykologer, forældre og politikere.

Den heftige norske debat om B2S-programmet handler især om de omfattende spørgeskemaer, som ligger til grund for de indledende udredningssamtaler mellem psykolog, elev og forældre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Min datter har ikke haft fraværd fra folkeskolen fordi hun kommer fra en dysfunktionel familie. tværtimod. hun kommer fra en ressourcestærk familie med relationer uden for Danmark og Europa i en multietnisk familie med behov for fleksibilitet. Vi har således opholdt os i sydøst Asien i længere perioder, som har krævet fraværd fra den danske folkeskole og undervisning på lokaliteten, hvor vi har befundet os.

Og det har vi virkelig ikke tænkt os at spørge om lov til. Ikke på vilkår.

Jesper Johansen.
Hvorfor skriver du som om du føler dig personlig ramt?

David Zennaro, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Alexander Bak, Per Klüver, Inge Lehmann, Mogens Holme, jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Jesper Johansen, er fraværd lig værdiløs? Det er din datter vel ikke?
Men måske peger din kommentar på et problem jeg har hørt om, med børn fra tilsyneladende resursestærke familier? For hvilke resurser er der tale om? Økonomiske, kulturelle, sociale, kreative, eller?
Hvor mange af børnene med påfaldende stort skolefravær har faktisk såkaldt resursestærke hjem? Hvor stort er det problem overordnet?

Steffen Rahdoust Boeskov

At forsøge at få skolevægrende børn tilbage i skole svarer 1 til 1 til at forsøge at få kvinder fra krisecentre tilbage til deres voldelige partner.

Ikke at ville i skole er en sund, naturlig reaktion på et sygt system. Det er lige præcis skolen, der er problemet, og ikke barnet.

Ikke ét voksent menneske ville finde sig i at arbejde under de forhold, vi byder børnene i skolen.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ruth Sørensen, Theresa Knudsen, Gunilla Kurdahl, Susanne Kaspersen, Per Kaas Mortensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Cool kids go back to shit

Skolepsykologerne har de sidste 40-50 år fokuseret på det enkelte barn og ikke på skolen som system - dvs. netop individualisering af et kollektivt problem.
Som salig Jesper Jensen (selv skolepsykolog, forfatter mv.) sagde: 'det er ikke de enkelte barn men skolen, der skal til psykolog'.

Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Steen Obel:
Jesper Jensen sagde en masse vås. Det er heldigvis længe siden. Skal vi ikke bare sige med tyskerne: Schwimm darüber..
@Steffen R. Boeskov: Mener du i ramme alvor det du siger? Skal vi så ikke hellere afskaffe skolen? Så kan forældre bare hyre en privat tutor til deres børn. Lige som den engelske overklasse gjorde engang.
I øvrig har Norge fra 2021 indført en masse nye tests af elever i norsk grundskole, de såkaldte styrings- og undervejsprøver, der langt overstiger individuelle mål- tests i den danske folkeskole.

@ jens christian jacobsen: måske er vi også uenige om, at det tyske udtryk er 'schwamm darüber'?

Steffen Rahdoust Boeskov

@jacobsen: Ja, det mener jeg i ramme alvor. Og det var da et fornuftigt forslag, du kommer med - jo før vi får afskaffet skolen, desto større er chancen for at menneskeheden har en fremtid på jorden.
Men mellem os sagt, så er det løb nok kørt.

børn har lige så meget brug for en lærer eller tutor for at lære noget, som de har brug for en præst til at opnå frelse.

Skolen er industrisamfundets svar på det presserende spørgsmål: Hvordan får vi skaffet loyal arbejdskraft til vores voksende arbejdsmarked?

Du bilder dig vel ikke ind, at skolen er til for børnenes skyld?

@Steffen Rahdoust Boeskov

Vi kunne jo blot gentage ordene: Non scholae, sed vitae discimus - ikke for skolen, men for livet lærer vi.

Skolevæsene.t er ikke perfekt, men det er dog nødvendigt i et moderne civilt samfund som fx det danske, at børnene lærer at læse, skrive og regne plus en hel del mere. Hvordan mener man ellers at de skulle kunne lade sig gøre hvis begge forældre er på arbejde og børnene så går hjemme.

Kunne vi ønske et andet samfund hvor vi vender tilbage til den tid hvor det kun var elitens børn der fik en uddannelse? Ikke særligt attraktivt i min verden.

Vi havde en gang skolepligt her i landet. Det har vi dog ikke længere, men vi har undervisningspligt, og den varetages bedst af professionelt uddannede lærere, også selvom der ikke findes skoler der er 100 procent perfekte til den enkelte elev. Så jow, jeg bilder mig ind at skolen OGSÅ er for børnenes skyld- hvad vil du ellers sætte i stedet?

Analfabetisme og at lade børnene skøtte sig selv i dagligdagen med håbet om at de - af sig selv - lærer fx at læse? Og med den uvidenhed ville du så overlade til elitens børn at skulle bestemme over analfabeterne, og her tænker jeg naturligvis ikke på de funktionelle analfabeter, men de virkelige som vi også kan finde flere steder på Jorden.

Din sammenligning med en præst og en lærer, er temmelig mærkværdig. At man er troende, er naturligvis op til en selv eller familien, men det kan ikke sammenlignes med at skulle lære noget. Jeg savner kort sagt alternativer til skolen,men det har du måske en idé til?

Steffen Rahdoust Boeskov

@wilstrup

Jeg har mange ideer, ja. Udlever dem endda også.
Et par af dem, som besvarer nogle af dine spørgsmål:

1) Begge forældre skal ikke arbejde (for penge, udenfor hjemmet, på samme tid).

2) Langt de fleste børn er i stand til at lære sig selv, hvad de har brug for. Med den rette støtte.
En lærer er kontra-produktiv i denne henseende, da vedkommende vil komme til at virke som en formidler af “læring” og stå i vejen for barnets umedierede adgang til læring. (På samme måde som præsten kan stå i vejen for det umedierede forhold til Gud). Læreren bliver med andre ord en sutteklud for eleven.

3) At gå i skole ødelægger de flestes børn medfødte nysgerrighed, kreativitet og lyst til at lære nyt.
Derudover er de sociale strukturer i en skole usunde og unaturlige, hvilket vil presse de børn, der er nederst i hierarkiet, mest.
Og derudover lære alle børn, at læring er “survival of the fittest”. Jo højere du kommer på uddannelses-stigen, desto mere priviligeret bliver du.
Vel at mærke en uddannelse som fordrer næsten udelukkende “boglig læring” med efterfølgende pseudo-arbejde.

Det er skarpt skåret, men hvis du er oprigtig interesseret, så vil jeg gerne pege på nogle gode steder at starte.

Steffen Rahdoust Boeskov

3) at gå i skole ødelægger de “fleste børns”

Skulle det være.