Omstilling
Læsetid: 7 min.

En folkeejet havvindmøllepark nær Bornholm rummer en af nøglerne til den grønne omstilling

På Bornholm arbejder en lokal gruppe borgere på at etablere Danmarks største folkeejede havvindmøllepark. Og selv om den er væsentligt mindre end de store statslige og kommercielle projekter, bør modellen med borgerinddragelse og medejerskab inspirere andre landet over, siger eksperter
Hvis det står til en gruppe lokale borgere på Bornholm, vil der blive etableret Danmarks største folkeejede havvindmøllepark.

Hvis det står til en gruppe lokale borgere på Bornholm, vil der blive etableret Danmarks største folkeejede havvindmøllepark.

Patrick Pleul

Indland
23. november 2022

Det kan næsten virke, som om at højere kræfter står i vejen for det lokale initiativ om at etablere en folkeejet havvindmøllepark sydøst for Bornholm, der med ni vindmøller skal kunne levere 90-100 megawatt og være med til at forsyne hele øen med grøn strøm.

Da initiativgruppen tilbage i april holdt borgermøde, blæste det så meget, at færgerne ikke kunne fragte udefrakommende deltagere dertil. Og da man for nylig afholdt stiftende generalforsamling i Nexø, var flere af øens borgere sneet inde, og forpersonen for hele molevitten, Helle Munk Ravnsborg, måtte deltage på Teams.

»Men hvis bare det holder sig i de lag, skal vi nok finde ud af det,« siger hun og påpeger, at bureaukratiske benspænd fra staten har været en større hæmsko, hvor tålmodigheden er »ved at være tyndslidt«.

Samtidig med at Anders Blok, der forsker i borgerinddragelse i den grønne omstilling ved Københavns Universitet, roser projektet til skyerne, fremhæver han da også, at det er blevet til på trods af de dårlige rammer, der i Danmark er for den slags projekter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nogen forsøger at piske en stemning op på Facebook nu.

I en tid hvor der er fokus på sikkerhed, bør man også være opmærksom på, at få, store, centraliserede strukturer i energiforsyningen er mere sårbare over for angreb.

Jeg kunne godt tænke mig at kende vilkårene, får de lov til at levere strøm til nettet som bornholmerne kan købe, eller vil bornholmerne alle eje ligeligt og så få gratis strøm fra eget net?
Problemet er at hvis strømmen skal gennem et elnet og måles af 3. part, så skal bornholmerne stadig købe til sandsynligvis samme satser, dvs. de vil købe af møllelauget som privatpersoner og så betale afgifter til staten og så 50% i skat af profitten.
Jeg siger bare, at bor man på Bornholm, så er der sikkert samme vindenergi på land som der er ude på havet. En havvindmølle koster ca. 20-30mio kr./Mwh - jeg vurderer at det dybe hav ved Bornholm placerer prisen omkring 30mio/Mwh. Til sammenligning koster land møller ca. 8mio kr./Mwh plus prisen for leje af jord.
Dvs. på land koster projektet ca. 800miokr. mens det ude på havet vil koste ca. 3mia kr.
Så økonomisk vil projektet klare sig noget bedre på land, evt. som decentral energiforsyning til mindre enheder.