Denne artikel er delt af Nene La Beet

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Nene vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Omstilling
Læsetid: 7 min.

En folkeejet havvindmøllepark nær Bornholm rummer en af nøglerne til den grønne omstilling

På Bornholm arbejder en lokal gruppe borgere på at etablere Danmarks største folkeejede havvindmøllepark. Og selv om den er væsentligt mindre end de store statslige og kommercielle projekter, bør modellen med borgerinddragelse og medejerskab inspirere andre landet over, siger eksperter
Hvis det står til en gruppe lokale borgere på Bornholm, vil der blive etableret Danmarks største folkeejede havvindmøllepark.

Hvis det står til en gruppe lokale borgere på Bornholm, vil der blive etableret Danmarks største folkeejede havvindmøllepark.

Patrick Pleul

Indland
23. november 2022

Det kan næsten virke, som om at højere kræfter står i vejen for det lokale initiativ om at etablere en folkeejet havvindmøllepark sydøst for Bornholm, der med ni vindmøller skal kunne levere 90-100 megawatt og være med til at forsyne hele øen med grøn strøm.

Da initiativgruppen tilbage i april holdt borgermøde, blæste det så meget, at færgerne ikke kunne fragte udefrakommende deltagere dertil. Og da man for nylig afholdt stiftende generalforsamling i Nexø, var flere af øens borgere sneet inde, og forpersonen for hele molevitten, Helle Munk Ravnsborg, måtte deltage på Teams.

»Men hvis bare det holder sig i de lag, skal vi nok finde ud af det,« siger hun og påpeger, at bureaukratiske benspænd fra staten har været en større hæmsko, hvor tålmodigheden er »ved at være tyndslidt«.

Samtidig med at Anders Blok, der forsker i borgerinddragelse i den grønne omstilling ved Københavns Universitet, roser projektet til skyerne, fremhæver han da også, at det er blevet til på trods af de dårlige rammer, der i Danmark er for den slags projekter.

»Hvis man skal sige det lidt hurtigt, så er vi blevet dårligere og dårligere til det over årene, og lovgivningsrammerne er faktisk også blevet dårligere gearet til at sikre borgerinddragelse og lokalt medejerskab i forhold til udbygningen af den vedvarende energi,« siger han.

Den samme pointe har professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen. Og det er et problem, siger han, for det er også »den slags projekter, vi har brug for« i omstillingen:

»Hvis ikke det her kan blive til noget, mener jeg sådan set, at der er fare for, at det bliver meget vanskeligt at komme i mål med den politiske ambition om at femdoble produktionen af havvindenergi.«

Bump på vejen

Håbet hos Bornholms Havvind, organisationen bag initiativet med den folkeejede vindmøllepark, er, at der skal etableres ni vindmøller 5,5-8 kilometer ud for Bornholms sydøstlige kyst. De skal hver især rage 225 meter op i luften, levere op til 11 megawatt per mølle, og projektet vil formentligt koste over en milliard kroner at opføre.

Ideen er, at borgere og virksomheder skal kunne købe andele i mølleparken og dermed tage ansvar for eget elforbrug. Og nu er der derudover altså stiftet et såkaldt borgerenergifællesskab, der skal skabe rammerne for det.

Man havde længe haft diskussioner om, hvorvidt der skulle placeres landvindmøller på solskinsøen, siger forperson Helle Munk Ravnsborg, der også er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten. Men det blev stemt ned, blandt andet fordi der ikke var plads til den, og de ikke kunne producere nok strøm.

»Vi var så en gruppe, der tænkte: ’Jamen lad os få dem ud på vandet og gøre det på en måde, så vi selv får glæde af dem’. Det var tilbage i 2019, og så har vi arbejdet på det siden,« siger hun.

Der har imidlertid været et par bump undervejs.

Som beskrevet i Information tilbage i oktober 2020 spændte klimaminister Dan Jørgensen (S) ben for projektet, da det angiveligt kolliderede med et meget større havmølleprojekt, der skulle realiseres længere ude i havet af energisektorens store kommercielle spillere.

Med andre ord havde staten reserveret arealet, hvor Bornholms Havvind havde den indvending, at det folkeejede projekts område ikke overlappede med området for det større projekt. Oven i hatten blev området, som Bornholms Havvind havde udset sig, i 2021 udpeget til et fuglebeskyttelsesområde særligt til fordel for andefuglen havlitten.

Ingen af problemerne blev løst, og initiativgruppen måtte opgive kampen, siger Helle Munk Ravnsborg.

»I slutningen af forrige år kiggede vi så på, om der var andre områder, som var knap så optimale, men alligevel til at gå til. Og det er så det område ud for Nexøs kyst, vi har fundet nu, hvor vi mener, det kan lade sig gøre.«

Dansk forpligtelse

I det hele taget står havet omkring Bornholm til at blive et knudepunkt for grøn energi. Ud over det ’lille’ folkelige projekt er den statslige Energiø Bornholm planlagt til at skulle forsyne både danskere og tyskere med tre gigawatt grøn energi, mens Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil etablere fire havvindmølleparker, to af dem skal tilsammen også skabe tre gigawatts strøm ud for Bornholms kyster.

Alt sammen skulle gerne understøtte den politiske ambition om at femdoble Danmarks produktion af strøm fra havvindmøller inden udgangen af 2030.

Havvind bliver også afgørende for den grønne omstilling, siger Kristine Grunnet, der er afdelingschef for hav og analyse ved Green Power Denmark. Danmark har nogle af de bedste havressourcer, hvor vi effektivt, billigt og i sameksistens med naturen kan stille havvind op.

»Vi kan gøre det her bedre end mange andre steder i Europa. Derfor har vi også en forpligtelse til ikke bare at gøre Danmark grøn, men også at hjælpe andre lande med at sende grønne elektroner deres vej,« siger hun.

Og til omstillingen er der behov for både borgerinddragende, medejerskabsbaserede projekter som det bornholmske initiativ og de større projekter som Energiø Bornholm og Ørsteds og CIP’s havvindmølleparker. Kort sagt skal de store hjælpe med at få noget volumen på omstillingen, skabe infrastruktur og innovere, så strømmen bliver konkurrencedygtig. De små skal være med til at sikre den lokale og folkelige opbakning til omstillingen.

En skræddersyet lov

Men projekter som det på Bornholm er en »ret enlig svale«, siger forsker i borgerinddragelse Anders Blok. Han nævner et par hav- og landbaserede folkelige projekter, men siger, at det sker »på trods af den måde, kommuner, lodsejere og private energiselskaber agerer«.

»Det sker, når der er ildsjæle, som vi ser det på Bornholm. Og al ære for det, men det er ikke noget, man skal forvente bare spreder sig og bliver den nye norm alle steder, hvis vi ikke ser ændringer i planrammer og måder at gøre det fra kommunernes og statens side,« siger han.

Og det er et problem, fordi bred og reel borgerinddragelse ifølge Blok er en af nøglerne til den grønne omstilling. Dels fordi borgernes adfærd og forbrug er en af drivkræfterne bag udledningerne, og hvis det skal ændres, skal borgerne føle sig inddraget. Og dels fordi borgerinddragelse kan bruges instrumentelt ved større projekter for at »modvirke den tilsanding«, der ofte sker med lokal modstand.

En del af grunden til, at vi i Danmark er blevet dårligere til at gøde jorden for projekter ligesom det på Bornholm, handler dels om, at projekterne er blevet meget store, hvilket følgelig stiller nogle højere krav til borgernes evne til at rejse kapital. Men samtidig, fortæller Blok, har man også fjernet mange af incitamenterne for kommunerne til at gøre det på en mere borgerinddragende måde.

Professor i energiplanlægning, Brian Vad Mathiesen, håber også, at folkelige projekter som det bornholmske kan »medvirke til, at man skræddersyer loven for vedvarende energi, så det bliver nemmere at tage den her slags lokale initiativer«.

Kristine Grunnet fra Green Power Denmark mener imidlertid ikke, at problemet er så stort, og påpeger, at nogle af lovens incitamentsstrukturer er blevet fjernet, fordi borgerne ganske enkelt ikke udnyttede dem. Samtidig, siger hun, er det »vigtigt, at vi ikke fjerner fokus fra de store projekter«.

»Skal vi nå i mål med at omstille, har vi brug for de store statslige udbud. Det er det, der kan gøre en forskel i at nå vores målsætninger og bidrage til den europæiske omstilling,« siger hun.

»Men det er jo også et både-og og ikke et enten-eller.«

En stærk kraft

Selv om Bornholms Havvind så sig nødsaget til at rykke det folkelige mølleprojekt, er der også positive sider. For eksempel forestiller Helle Munk Ravnsborg sig, kan havnen i Nexø få fordele ud af den øgede havnerelaterede aktivitet, og desuden er der lokale initiativer med muslinge- og tangdyrkning, som ifølge hende vil »leve ret godt sammen med havvindmøller«.

Men før det når så vidt, skal der nu blandt andet sælges andele, det formelle skal på plads, og der skal tegnes et prospekt.

»I første omgang skal vi have gjort vores ansøgning færdig til Energistyrelsen, hvor vi skal demonstrere, at vi har tekniske og finansielle muskler til at gennemføre forundersøgelserne, der skal til. Og så skal der stampes de første ti millioner op af jorden, og så går det ellers derudad derfra,« siger forpersonen.

Indtil videre har initiativet ifølge Ravnsborg mestendels mødt opbakning fra lokalsamfundet, og det er endnu ikke lykkedes nogen »at piske en stemning op på Facebook, som det ellers tit sker«. Målet er nu at samle så bred en opbakning som muligt.

»Hvis man er mange nok, bliver det pludselig til rigtig mange penge. Og også til en stærk kraft, hvis der står en masse borgere fra det bornholmske samfund og siger, at det er det her, vi vil,« siger hun.

»Så bliver det svært at sige nej fra mange sider, hvis vi ovenikøbet selv er villig til at betale for det.«

Nene La Beet læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail

Nogen forsøger at piske en stemning op på Facebook nu.

I en tid hvor der er fokus på sikkerhed, bør man også være opmærksom på, at få, store, centraliserede strukturer i energiforsyningen er mere sårbare over for angreb.

Jeg kunne godt tænke mig at kende vilkårene, får de lov til at levere strøm til nettet som bornholmerne kan købe, eller vil bornholmerne alle eje ligeligt og så få gratis strøm fra eget net?
Problemet er at hvis strømmen skal gennem et elnet og måles af 3. part, så skal bornholmerne stadig købe til sandsynligvis samme satser, dvs. de vil købe af møllelauget som privatpersoner og så betale afgifter til staten og så 50% i skat af profitten.
Jeg siger bare, at bor man på Bornholm, så er der sikkert samme vindenergi på land som der er ude på havet. En havvindmølle koster ca. 20-30mio kr./Mwh - jeg vurderer at det dybe hav ved Bornholm placerer prisen omkring 30mio/Mwh. Til sammenligning koster land møller ca. 8mio kr./Mwh plus prisen for leje af jord.
Dvs. på land koster projektet ca. 800miokr. mens det ude på havet vil koste ca. 3mia kr.
Så økonomisk vil projektet klare sig noget bedre på land, evt. som decentral energiforsyning til mindre enheder.