Der er en stille summen i ankomsthallen på Christiansborg. Vagterne går og dasker lidt til hinanden, mens en gruppe mumlende folkeskoleelever uimponeret trasker op ad trapperne. Det er en uge siden folketingsvalget, hvor Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne fik hele 16 sæder i folketingssalen.
Til at holde styr på den nye og politisk uprøvede folketingsgruppe har Moderaterne udnævnt 39-årige Jakob Engel-Schmidt, der kort efter valget kunne fortælle, at han er partiets nye politiske ordfører.
Engel-Schmidt er tidligere Venstre-mand og blev i begyndelsen af 2010’erne spået en stor fremtid i partiet. Han havde gåpåmod, retorisk snilde og var ikke bange for at provokere. Hans karriere stoppede imidlertid brat en vinterdag i 2018, hvor Ekstra Bladet kunne afsløre, at Engel-Schmidt i 2017 havde fået en bøde for at køre narkotikapåvirket i bil.
Jakob Engel-Schmidt kommer gående med lange, raske skridt ti minutter senere, end vi havde aftalt at mødes.
»Jeg er ellers normalt meget punktlig, men jeg er jo pludselig blevet en travl mand,« forsikrer han og viser vej til Snapstinget.
Tak for den huskekage. Kunne ikke huske hvorfor JE-S ikke længere var med i Venstres gruppe.
En bemærkning til -"Jeg har jo kun siddet i Folketinget på et afbud. Lars har været statsminister. " -
Her var deres vej da også ens. LLR blev første gang kun statsminister fordi han var næstformand i Venstre og AFR løb fra pladsen.
Hvorfor bliver vi først mindet om det efter valgkampen?
Så for mange år siden en kampagnevideo med og af Jakob Engel-Schmidt og tænkte: se, dét er en farlig mand. Det var et klokkeklart eksempel på at en ulv i fåreklæder kan være glat som en ål. Jeg håber, at han er blevet betydelig mindre farlig.