Dansk landbrug
Læsetid: 4 min.

Klimarådet: Tvivl om landbrugets klimaindsats bringer 2025-mål i fare

Regeringen bliver ved at henvise til strategi for landbrugets klimaindsats, men den er stadig ikke fremlagt, siger Klimarådet, der peger på en mindre kvægbestand som effektivt redskab til at mindske erhvervets udledninger
Klimarådet opfordrer en kommende regering til at udgive den annoncerede strategi snarest.

Klimarådet opfordrer en kommende regering til at udgive den annoncerede strategi snarest.

Morten Stricker

Indland
10. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

De politiske partier er endnu ikke nået til klimaudfordringen i deres undersøgelse af, hvordan den kommende regering skal se ud, og på hvilket grundlag den skal regere.

Men når det sker om få dage, må landbrugets klimaindsats være i centrum, sådan som den endte med at være det i valgkampen. Og på det punkt skylder politikerne stadig.

Det anskueliggøres tydeligt i Klimarådets netop offentliggjorte evaluering af den hidtidige regerings Klimaprogram 2022, der blev fremlagt i september som status over, hvor langt Danmark er nået i retning af at opfylde klimamålene for 2025 og 2030.

Klimarådet kritiserer i klare vendinger, at regeringen ikke inden valget formåede at fremlægge den længe ventede strategi for landbrugets klimaindsats.

»Der skal udarbejdes en strategi for landbrugets udviklingsspor. Det har Folketinget aftalt i landbrugsaftalen fra oktober 2021,« minder rådet om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Hver gang landbrugets drivhusgas udledning kommer i spil kommer der konsekvent fra blå blok, Landbrug & Fødevare, Bæredygtigland, at produktionen bare flytter til udlandet. En del af løsningen kunne være at begrænse og/eller ligge CO2 afgift/told på vare fra lande, som ikke er klimavenlige. Soya og oksekød fra Brasilien basseret på fældning af regnskov skal være helt ulovlig at importerer overhovedet.

Med andre ord vil du handle med Danmark skal du have en aktiv og fungerende klimapolitik som lever op til de COP aftaler der er indgået gennem tiden. Hele EU bør have en sådan politik.

Men det kommer jo ikke til at ske. De fleste kan godt se den er gal. Men ingen gider gøre det nødvendige. Særligt hos de mest velhavende er den helt gal. Og her hjælper ingen CO2 afgift. De betaler bare. Så der skal indføres personlig drivhusgas kvoter.

Er din årlige kvote brugt står den på cykel og kikærter resten af året. Og så er det sundt :-)

Eva Schwanenflügel, Anders Bentsen, Inge Lehmann, trine christoffersen, Henrik Madsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Det er hele humlen ved kapitalismen: at man vil tjene penge i stedet for at gøre det, der er rigtigt og nødvendigt i sig selv; men pengene er jo kun et udtryk for det, der produceres og den kvalificering af produktet, der finder sted. I sig selv kan markedet ikke løfte det sunde og gode, for folk er ikke i tilstrækkeligt omfang villige til at betale mere for det. Derfor er der brug for reguleringer, der præmierer det, der er godt - og forbyder produktion af det, der ikke er godt.
Herunder er det klart, at man i stedet for at fælde regnskov skal vende den udvikling, især i områder, der langsomt omdannes til ørken, så naturen i sig selv genererer mere regn. Det vil være vigtigt for måske især Afrika, der også har pladsen til det.
Men det kræver, at der tænkes helt anderledes - og langt mere i opnåelsen af resultater end vejen dertil, som diverse statsledere traditionelt har gjort. Vi lever stadig med forståelsen af, at flere mennesker giver mere arbejdskraft, selvom maskiner, færre produktionsled, decentralisering i fremstillingen igennem digitalisering m.m. burde hjælpe os i den modsatte retning.
Her er problemet bare, at det er så dejlig nemt at opfylde behovet for at yde og blive anerkendt igennem lønarbejdet eller basal innovation. Så længe 'skabelsen af arbejdspladser' tæller så meget, kommer vi ikke videre.

Peter Gløde, Eva Schwanenflügel, Jesper Johannsen, Inge Lehmann og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Jørgensen

"Er det mon det danskerne vil", nej sikkert ikke , men nu handler det ikke om lyst men om nød, som i ordet nødvendigt. Søren Søndergaards tilgang til situationens tilstand minder mig om en dårlig vittighed, hvor en mand falder ud af vinduet, og hver gang han passere en etage, siger han lettet: "så langt så godt".

Det er lang tid siden, at det har været tid til handling, og her kommer vi ikke udenom Danskerens kostvaner, hvor kødproduktionen har kørt på frihjul.

Hovedparten af den danske kødproduktion bliver eksporteret.
Så der batter danskernes kødspisning ikke.

Det er ikke pga kødproduktionen, at danskerne skal spise mindre kød, det er pga klimaet.

Den del, der også koster dyrt for CO2 i landbruget og hurtigt kan laves noget ved, er de gamle drænede vådområder.

De har mange lodsejere, der skal blive enige. En enkelt kan sabotere det hele.

Så hvorfor er der ingen problemer med ekspropriation til andre formål, men når det kommer til landbruget.........

Vi har nu i flere årtier prøvet frivillighedens vej især på kvælstofområdet uden at komme fra stedet.

Det er på tide, at landbruget stilles overfor krav og der sættes en stopper for de dummebøder de opkræver.

Hverken klimaskaderne eller tilpasningerne er gratis. Men mener folk virkelig vi har et valg?

Som gaskrisen har vist, er pris en effektiv motivator.
Problemet er, det rammer dem der allerede forbruger mindst.

Vi er nået til et skel, hvor pæne hensigtserklæringer fører lige lugt over afgrunden.

Under anden verdenskrig og efter kunne vi godt finde ud af at rationere, så også de rige tog deres slæb. Det er der vi er nået til, pga politikernes og de formuendes nølen og uvillighed.

Politikerne kunne godt se, det var nødvendigt dengang.
Jeg frygter de nutildags er så markedskapitalistisk indoktrineret, at de selv, mens de står i vand til halsen, fortsætter som om intet var hændt, mens de fortsætter med deres greenwashing overfor vælgerne.

Det virker som om politikerne og de formuendes løsning er, at decimere resten af verdens befolkning gennem hededød, oversvømmelser, sult, brand, orkaner og jordskred og så tror, at de kan trives i det der er tilbage og hele tiden på første klasse.

Inger Pedersen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Hanne Andreasen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Der kommer ingen særskilt afgift på klimagasser for dansk landbrug. Det eneste EU kan blive enige om er, at landbruget 'skal styrke miljøvenlige landbrugsmodeller.'
https://presidence-francaise.consilium.europa.eu/en/news/informal-meetin...
Hvad det så er, er som følger:
Et såkaldt 'kulstoffattigt landbrug', baseret på allerede eksisterende initiativer, har til formål at reducere drivhusgasemissioner og øge kulstoflagring i jorden gennem 'ansvarlig' landbrugspraksis (forvaltning af kvæg og afstrømning, forvaltning af afgrødejord [især nitrogenholdig gødskning], hække, bevarelse af permanente græsarealer og vådområder mv.).
Ingen mål for udledninger, ingen fælles kontrolmekanismer og ingen fælles 'miljøfront' mod import af fossile landbrugsvarer.
Så mon ikke Mette-mor bliver enig med Jacob Ellermann om en ny regering? Bønder og arbejdere, foren jer...!

Torben Kjær Andersen

Ifølge Dansk Biogas kan biogas forsyne os alle med varme i 2030, dvs folk behøver ikke investere hundredtusindvis af surt tjente kroner for at udskifte gasfyr med fjernvarme. Men hvordan hænger det sammen med planerne om at reducere det landbrug, der leverer råvarerne til biogasproduktionen?

Torben Kjær Andersen selv et mindre landbrug ville kunne levere nok materiale til gasproduktion.