Denne artikel er delt af redaktionen

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men redaktionen vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Metanudledning
Læsetid: 4 min.

Ny rapport: Kød- og mejerivirksomheder udleder mere metangas end Rusland

15 internationale kød- og mejeriproducenter udleder mere metangas end et land som Rusland. Arla og Danish Crown er med på listen over virksomheder, som udleder den allerkraftigste drivhusgas, der lige nu slår rekorder trods aftale om reduktion
Metanudledningerne fra de store kød- og mejeriproducenter overstiger en stor udleder som Rusland.

Metanudledningerne fra de store kød- og mejeriproducenter overstiger en stor udleder som Rusland.

Leon Kirkholt

Indland
16. november 2022

Metankoncentrationen i atmosfæren slår lige nu nye rekorder, som Information skrev mandag. Det sker, på trods af at USA, EU og en række andre lande ved sidste års COP26 i Glasgow lovede at skride ind og reducere udledning af den potente drivhusgas.

Reduktionen er endnu ikke sket, hverken herhjemme eller i udlandet, og en ny rapport viser, at 15 af verdens største kød- og mejeriproducenter udleder mere metangas end et land som Rusland.

Rapporten er lavet af den tysk-amerikanske nonprofit organisation, Institute for Agriculture and Trade Policy (IATP), der undersøger bæredygtighed i fødevare- og landbrugsproduktion og klimaaftrykket af deres handelssystemer.

IATP’s europæiske direktør, Shefali Sharma, udtaler i en pressemeddelelse, at selv om metanudledningerne fra de store kød- og mejeriproducenter overstiger en stor udleder som Rusland, så skjuler mange af virksomhederne deres klimaaftryk bag greenwashing og lovord om nuludledning.

»Disse virksomheder vil ikke gøre, hvad der er behov for, frivilligt. Derfor må regeringerne sætte regler op, der kan regulere deres udledninger, og støtte landmænd, der vil bevæge sig væk fra industrielt landbrug,« siger Shefali Sharma.

 

Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, er enig i, at der er tale om en form for greenwashing – også blandt de danske kød- og mejerivirksomheder, selv om de er mere åbne end udenlandske virksomheder, når det handler om at lægge tal frem om deres produktion.

Selv om Arla og Danish Crown reklamerer med, at de vil være klimaneutrale i 2050, så har de endnu ikke fremlagt planer for, hvordan de vil opnå det mål, mener Kristine Clement:

»Men de får lagt et billede frem af, at de er ved at løse problemet, men de tiltag, de har taget, er jo små i forhold til de tal for metanudledning, som den her rapport viser, de har.« 

Pressechef i Arla Jesper Skovlund mener ikke, at virksomheden forsøger at skjule noget.

»Vi er fuldt ud bevidste om vores rolle i klimadebatten, og at vi skal reducere vores udledning af metangas. Det skjuler vi ikke. Og netop derfor er data og gennemsigtig rapportering en essentiel del af vores arbejde,« skriver Jesper Skovlund i et mailsvar til Information.

Han er uenig i, at Arla ikke har fremlagt planer for, hvordan de vil opnå de klimamål, som de har opsat for 2030 og 2050.

»Vi har fremlagt datadrevne køreplaner for, hvordan vi når dertil,« skriver han.

Metangas opvarmer mest

Når det er vigtigt at sænke udledningen af metangas, skyldes det, at en hurtig reduktion af det globale metanudslip anses for at være den bedste chance for at bremse yderligere temperaturstigninger.

Selv om metan ikke fylder så meget i atmosfæren som CO₂, er drivhusgassen nemlig 84 gange værre end CO₂, når det gælder global opvarmning, hvis man ser over en 20-årig periode, forklarer Kristine Clement.

»Vi når ikke målet om at undgå temperaturstigninger over 1,5 grad, hvis ikke vi sætter ind over for den animalske produktion, som er den største udleder af metangas,« siger hun.

Når det er uklart, præcist hvor meget metangas virksomhederne udleder, skyldes det, at kravet til virksomhederne er, at de skal omregne deres udledning af metangas til en CO₂-effekt over 100 år. Men metangas har en langt større opvarmende effekt de første 20 år end CO₂.

I den nye rapport går IATP netop ind og regner på metangasudledningernes effekt de første 20 år, og her kan man se, at den største kødproducent – brasilianske JBS – årligt udleder, hvad der svarer til 145 kulkraftværker set over 20 år.

Mens danske Arlas årlige metanudledning set over 20 år svarer til ti kulkraftværkers udledning. Det har ikke været muligt for Arla at forholde sig til de konkrete udregninger i rapporten.

Kun fire procents reduktion

Selv om Danmark og 109 andre lande ved sidste års klimatopmøde indgik en aftale om at reducere metangasudslip med 30 procent i 2030, så er der herhjemme kun indgået aftaler, der vil føre til fire procents reduktion inden for de næste otte år.

»Det er jo ret pinligt, at vi kun har en plan for, hvordan vi vil reducere med fire procent i de kommende år, men vi ikke kommer i mål, hvis vi ikke sætter mere massivt ind over for mejeri- og slagteriindustrien,« siger Kristine Clement.

At det kun er lykkedes politikerne at finde fire procents metanreduktion, skyldes ifølge Clement, at politikerne primært har fokuseret på tekniske løsninger som bedre håndtering af gylle og forskning i foder, der kan få køerne til at prutte og bøvse mindre.

Men det er langtfra nok, mener Kristine Clement.

Der er også behov for en reel omstilling af produktionen af kød og mejeriprodukter til flere plantebaserede fødevarer, mener hun:

»Det er selvfølgelig svært, fordi det betyder en omstilling af et stor eksporterhverv og vores private spisevaner. Derfor har politikerne bare holdt landbruget ud i strakt arm og ventet med at tage stilling til, hvad der skal gøres. Og det er den landbrugsaftale, som kom sidste år, endnu eksempel på.«

Jesper Skovlund fra Arla mener, at det er positivt med »et stærkt samarbejde mellem virksomheder og regeringer«, hvis de politiske initiativer ikke bliver et benspænd for de fremskridt, som allerede er i gang.

»Vi har for nylig lanceret en tillægsmodel, der finansielt motiverer vores ejere til at fortsætte og igangsætte nye bæredygtighedsprojekter på deres gårde. Projekter, som vi med vores omfattende data kan se, har en positiv effekt på deres udledning,« skriver han i et mailsvar og tilføjer, at Arlas producenter også tester et fodertilsætningsstof, som har potentiale til at reducere metanudledning.

»Så at vi ikke gør noget, er vi på ingen måde enige i,« skriver Jesper Skovlund.

167.000 læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Jesper Johannsen

Spis en mange millionær til morgenmad!!!

Der er ingen grund til at droppe oksekødet, blive vegetar eller veganer resten af livet – det er langt bedre for klimaet, hvis du spiser en mange millionær. Tal fra World Equality Report, som anerkendte økonomer står bag, viser, at den rigste 1% af danskerne udleder 10 gange så meget CO2 som en gennemsnitsdansker og næsten 1.000 gange så meget af klimagassen som en gennemsnitsindbygger i et udviklingsland. Verdens rigeste éne procent, hvilket er godt 63 millioner mennesker, udleder dobbelt så meget CO2 som de fattigste 50% i verden udleder tilsammen. De fattigste 50% udgør 3 milliarder mennesker.

uffe hellum, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, David Zennaro, Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen, lars søgaard-jensen, Ruth Sørensen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Arla er vist ikke taget med på råd. Her kører de på bæredygtighed med et mål om 0 emission i 2050. Som resten af verden. Glæd dig. I 2050 findes ingen udledning af drivhusgasser mere.

Karin Hansen, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Husk lige på at tundraen i Siberien og andre steder med permafrost er ved at tø op og frigiver mere metangas end samtlige køer i verden. Det er irreversibelt lige meget hvor højt der bliver råbt. Et bedre argument er befolkningen i verden der lige har overskredet 8 milliarder der skal brødfødes.

Nogle tror åbenbart, at metan fra opstaldede kløer er et større problem end metan fra fritgående køer. Det et ikke tilfældet. Grunden er, at man ikke kan opfange metan fra fritgående køer. Den mest effektive metode til at opfange metan er at gøre det direkte i store staldanlæg. Desværre er opstaldede køer ikke særligt dyrevenlige, men sådan er der jo så meget, fordi verden er noget mere kompliceret end de fleste forestiller sig.

Noget er dog enkelt. En kraftig forbrugsnedskæring af kød og mejeriprodukter er den mest effektive kur mod landbrugets metanudledning.

Desværre udledes der på verdensplan næsten lige så meget metan fra den fossile industri. Hvad der er ligeså væsentligt er, at metan fra den fossile industri giver en EKSTRA metanbelastning af atmosfære. Det er ikke tilfældet fra landbruget, fordi kulstoffet i landbruget metanudledning blot genbruger kulstoffet fra det forholdsvis hurtigt cirkulerende kulstof fra naturens kulstofkredsløb.

@Mogens Kjær

Du har ret i din konklusion, men ikke i dine antagelser. Så din konklusion er i grel modstrid til det faktiske formål. Det er ikke en leg, hvor vi skal opfinde green-washing af en fejlagtig landbrugspolitik.

Metan fra tusind discount-bur-køer fodret med importeret protein-foder er meget værre end metan fra hundrede fritgående køer, der æder deres græs, som de selv finder.

Det, vi skal hastholde, er levestandarden for den ene procent danskere i landbruget, og en tilstrækkelig lokal produktion af mad, modstandsdygtig imod udenlandske omvæltninger, som krigene i mellemøsten og ex-sovjet.

Der er overhovedet ikke noget behov for "indsamling af metan", der er et behov for nedskæring af den absolutte kilo-produktion af animalske produkter. Hvis vi så fastholder vores nationale ønske om, at det skal kunne betale sig at være landmand, så kan vi til gengæld bruge den samme talentmasse på nogle dyrere produkter.

Vi skal IKKE opretholde samme kilo-produktion af discount-kød og discount-mejeri og industriel import af foder.

Bliver jeg mest lykkelig af at drikke en liter mælk og æde to store burgere med bacon og industri-ost (5-10 dollar i alt), eller af at betale det samme beløb for 100g iberisk Jamon-skinke og få en lille sjat gedemælk i kaffen? Vi lever helt sikkert allesammen sundere, hvis vores fødevarepolitik holder op med at understøtte discount-industrien.

Det er muligvis ikke helt så vanvittigt i Danmark som i USA, men når landbruget kører på offentlig forsørgelse, så har demokratiske borgere også ret til at bestemme lugten i bageriet.

Mogens Kjær, det kan godt være, at køer udleder methangas når de tygger sig igennem 50kg hø/græs dagligt. Men kan vi ikke være enige om, at hvis de 50kg græs havde ligget på marken og rådnet, så var der røget en anseelig mængde CO2 ud i rummet.
Vil du være sød at bevise for mig og verden, at køer producerer free energy gas produktion. Så der kommer mere gas ud af køerne end de ellers ville indtage?
Hvis det er således at de producerer free energy, så skal vi jo have nogle flere, og så optimere vores metoder til at indsamle disse gasser.
Do you get my point?