Økonomer ser ikke et akut behov for reformer til at løse mangel på arbejdskraft

Flere politikere har efterlyst reformer, der øger arbejdsudbuddet, men det haster ikke, lyder det fra en række økonomer. Men de er uenige om, hvorvidt det er nødvendigt på længere sigt, og om det giver mening med et politisk fokus allerede nu
Lytter man til erhvervslivet, de borgerlige partier og De Radikale, får man hurtigt det indtryk, at reformer er en absolut nødvendighed.

Lytter man til erhvervslivet, de borgerlige partier og De Radikale, får man hurtigt det indtryk, at reformer er en absolut nødvendighed.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
11. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Under valgkampen er der opstået en klar skillelinje i dansk politik.

De borgerlige partier taler om »et enormt reformbehov« i Danmark, der skal løse »en enorm mangel på arbejdskraft«, som Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har udtrykt det.

Og De Radikale, der kan blive tungen på vægtskålen i de igangværende regeringsforhandlinger, har sat et krav til den kommende regering om gennem reformer at skaffe 50.000 ekstra personer til arbejdsmarkedet frem mod 2030.

»Vi har akut behov for målrettede reformer – ikke mindst i forhold til manglen på arbejdskraft,« som De Radikales formand, Martin Lidegaard, for nylig skrev på Twitter. 

Dansk Industri har også storrost De Radikales forslag, og ifølge direktør Lars Sandahl Sørensen kan man ikke være »en ansvarlig politiker« uden at gå den vej.

»Der er arbejdskraftskrise,« har han sagt i Berlingske og nævnt det på linje med blandt andet klimakrisen og krigen i Ukraine.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

At det kun er blå politikere, som ser et "enormt behov" for reformer fortæller, hvad det her drejer sig om. Det drejer sig om ideologi og ikke reelle behov. Blå blok vil fortsætte med at tage rettigheder fra lønmodtagere for at gøre dem mere afhængige af arbejdsgivere, så de kan forstå at finde deres plads. Frihed og valgmuligheder skal kun være tilgængelige for de velhavende. Ordninger som Arne-pension og efterløn skal afskaffes. Folkepensionen skal ligeledes afskaffes og overførelsesindkomster skæres kraftigt ned. Formålet for blå blok er at gøre arbejdsgivere til den herskende magt over lønmodtagere, som skal arbejde til det sidste åndedrag for at skabe frihed til de velhavende. Det "enorme behov" for reformer har kun til grunde at fører Danmark hen mod amerikanske tilstande. Velfærdsstaten skal afskaffes med alle midler. Det er det det her drejer sig om. Ikke "enorm behov" for reformer.

Flemming Birch, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Mette Johansson, P.G. Olsen, Carl S. Rasmussen, William Kern, Lise Lotte Rahbek, erik lund sørensen, erik jensen, Peter Mikkelsen, Viggo Okholm, Katrine Damm, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Estermarie Mandelquist, Georg Rasmussen, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, tove helbo, Martin Christensen, Susanne Kaspersen, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Mads Troest, Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Lasse Nielsen, Claus Petersen, Ib Christensen, Arne Albatros Olsen, Sergej Protsenko, Alexander Bak, Kim Houmøller, Dorte Andersen, Hanne Kok, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Ole Olesen, Jens Juhl-Holm, Thomas Tanghus og Claus Høeg anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Her kan du læse noget om det menneskesyn, som hersker i den blå blok:

https://www.altinget.dk/artikel/naar-man-ansaetter-underklassen-til-at-a...

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Mette Johansson, erik jensen, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Martin Christensen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Claus Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En bemærkning til -»Der er hele tiden behov for at sikre, at vi har en indretning af samfundet, der sikrer, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Det gælder også for mulig arbejdskraft.« -

Udnytte ressourcerne bedst muligt - hvad menes der egentligt med det?

Menes der hermed, at befolkningen hovedsageligt bliver født for først og fremmest at skulle arbejde, arbejde ?

Mon ikke alle ville få et bedre liv - også selv om "vi" ikke kan forbruge så meget som i dag (det vil også gavne klimaet,sundheden, osv.... )- hvis befolkningen fik mere tid til familien, andre interesser., osv. Med andre ord lav reformer der sætter arbejdstiden ned i stedet for at kræve længere arbejdsliv.

Derudover skal arbejdsmiljøet forbedres så folk kan holde til at arbejde og ikke gå ned med stress og andre skavanker. Der bør også stilles krav til arbejdsgiverne om at sørge for lærepladser osv. - Anlæg og byggeriet kan da ikke blive ved at tro at de bare kan få udenlandske håndværkere til at udfører arbejdet.

Ja der er mange andre muligheder end bare at skære ned på pensionsalderen , dagpengene osv.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Carsten Bjerre, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Mette Johansson, Carl S. Rasmussen, William Kern, Steen Bahnsen, Lise Lotte Rahbek, erik jensen, erik lund sørensen, Peter Mikkelsen, Viggo Okholm, Katrine Damm, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Martin Christensen, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Alan Frederiksen, Claus Nielsen, Steen K Petersen, Claus Petersen, Ib Christensen, Arne Albatros Olsen, Michael Borregaard, Carsten Munk, Hanne Kok, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Behovet for faglærte,videreudannede og deltid-til-fuldtidsansatte indikerer at det kun er en stor gulerod med bedre arbejds/ansættelsesvilkår der vil virke her og nu. Hele verden,ikke kun Danmark,skriger på uddannet arbejdskraft - en forudsigelig effekt af mere end 30 års kortsigtet neo-liberal profitmaksimering. Reformer der ikke har nogen effekt vil være det samme som at skyde budbringeren for at få ham til at holde kæft.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Claus Petersen, Ib Christensen, Michael Borregaard, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er indlysende, at den nuværende økonomiske udvikling fører til fyringer og arbejdsløshed. Hvem kan dog tro, at Danmark enestående kan holde sig fri af den udvikling? Det er rent blålys.
Men selvfølgelig: jo flere ledige, desto lavere løntryk. Det er nam-nam for arbejdsgiverne, der derfor fortsat hyler på reformer og mere arbejdskraft.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Mette Johansson, erik jensen, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Inger Pedersen, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Ole Olesen, Claus Petersen, Ib Christensen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arbejdsudbuddet er det hellige mantra som besynges i religiøs tungetale, og får almindelige mennesker der ikke forstår hvad markedets præsteskab virkelig siger, til at tro der faktisk menes reelt arbejde, og ikke fugle på taget, der får mindstelønnen til at dale.

I virkeligheden menes der reformer, der kan øge konkurrencen om arbejdspladserne, så lønnen ikke stiger, og dermed skulle virksomhedernes konkurrenceevne og indtjening bidrage til den økonomiske vækst i Danmark.

Med andre ord, øget arbejdsudbud betyder flere arbejdstagere udenfor arbejdsmarkedet, der vil sælge sig selv så billigt som muligt.

Det ved flertallet af befolkningen ikke, men tror, der menes skabelsen af nye arbejdspladser..

Men sådan tænker alle andre neoliberalistiske lande selvfølgelig også, hvorfor det er et kontinuerligt ræs mod bunden og en working poor population.

George Orwell har ikke levet forgæves; newspeak er efterhånden dagens ret i konkurrencestaten!

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Mette Johansson, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, William Kern, Steen Bahnsen, erik jensen, erik lund sørensen, Peter Mikkelsen, Katrine Damm, Inge Lehmann, Georg Rasmussen, Bjarne Andersen, Marianne Jespersen, Inger Pedersen, Martin Christensen, Mogens Holme, Alan Frederiksen, Steen K Petersen, Ole Olesen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Claus Petersen, Ib Christensen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen, Michael Borregaard og Dorte Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Alle teorier er baseret på antagelser som ikke er fuldstændigt sande - nogle mere sandruelig end andre. Det er antagelserne, som in- og output, som gør en teori, det hele starter basalt med ligningen: Y = F(K,L) og udvidelserne af algoritmen, læs differential(be)regninger derfra "teknologisk" set.

Lige når det kommer til udbudsreformerne så lad os gå et skridt tilbage til sidste årti, her kan megen nyttig information findes i dansk statistik, hvad skete der med udbudsreformerne når man ser på beskæftigelse(n) og arbejdsudbuddets output. Den eneste umiddelbare registrerbare effekt af årtiets udbudsreformer var en ændret alderssammensætning af beskæftigelsen - og langt højere ungdomsarbejdsløshed.

Tillykke til ungdommens "vindere" i sidste årti, i kan som altid være sikker på at dem som råber arbejdsudbudsreformer har jeres muligheder for at fare vel på sinde, denne antagelse er lige så valid som når Mette Frederiksen og Socialdemokratiet bekender sig til det liberale demokrati med hud og hår.

Arbejdsudbud, arbejdskraftsmangel, termerne er mange, hu hej hvor det går, var det ikke Mette Frederiksen der under valgkampen som fortalte, at Arne-pensionen ikke kun hovedsageligt handlede om antal år på arbejdsmarkedet. De laver reformerne, men når de skal forklare dem, kan de ikke selv "forklare" de mest basale mekanismer bag, i sidste årti ændrede udbudsreformerne beskæftigelsen alderssammensætning - og skabte langt højere ungdomsarbejdsløshed end årtiet før, det ved vi i dag, og inflationen, ja, det skyldtes selvfølgelig hovedsageligt kun krigen i Ukraine hvis man ellers skal tro politikernes og MSM´s evner ud i "differentialregning" og Lex Breaking News som fandtes Irvin Fischers, MV = PY, kvantitetsligning ikke.

Kort sagt. Når der råbes arbejdsudbudsreformer, handler det generelt om sjov med statistik: højde og tillid, bare se på effekterne af sidste årtis reformer.

Torben Kjeldsen

Tja kære økonomer. Præmisser, altid præmisser, især de 'usynlige'. Korrekt vi har et bestemt økomisk og politisk system. Og deraf følger at reformer eller 'indgreb er primært forankret i det offentlige og herunder 'selvklart' mennesker der fx er under offentlig ydelse. Markedet, som er det private, møder ikke mange reformer, det er jo privat!! Jo de møder reguleringer fx afgifter eller miljø krav, eller regler i forhold til ansættelser, arbejdsmiljø og sikkerhed. Måske er der lidt mere, men ikke væsenligt for mit ærinde. Den hellige ko 'det private' bliver ikke udsat for reformer vel? Det kunne fx være at tvinge (med støtte når muligt) dem til en mere teknologunderstøttet produktion, fx flere robotter, det kunne være at nedsætte produktionen af visse produkter, forlænge levetid, det kunne være at stoppe bestemte produkter, har vi brug for dem reelt målt i forhold til andre opgaver fx indenfor sundhedsområdet. Udvikling af teknologi anvendelse gælder selvfølgelig også det offentlige. Sålænge det private 'selv' bestemmer og ikke reformeres så må det selv finde løsninger, med lidt hjælp, det bestemmer jo også når der skal fyres. Det er mit bud at 'bruger vi kræfter på reformer indenfor det private og det offentlige i forhold til at udvikle teknologi, især robotteknologi, tilpasse vores produktion for visse produkter, så ville det afhjælpe mangel på arbejdskraft, give kortere arbejdstid og iøvrigt nedsætte vores energiforbrug. Det kræver bare at vi indføre reformer 'for ' det private' . Der er rigtigt mange potentialer, næsten uendelige, (kvalificeret gæt selvfølgelig) vi kan starte med især de små og mellemstore virksomheder som alle i større eller mindre grad har teknologi efterslæb. Lav fx følgende reform, du skal lade din virksomhed gennemgå en 'teknologieffektivisering' der kan spare arbejdskraft og energi . Du skal lave en investeringsplan og du kan få støtte. Kære økonomer regn på det og lad se hvad det kunne give af 'øget' tilpasset og selvfølgelig grøn produktion, med færre ansatte.

Jesper Johannsen

Der er behov for service arbejdere, hvis eneste opgave i livet er at sikre det gode liv for de velhavende. Forsyne dem med alle de bekvemmeligheder de kan forestille sig. Lige fra luksuriøse boliger, holde deres flåde af biler kørende, altid smile som cafe ansat eller hos Føtex selvom de sviner dig til, til plejepersonale til deres ældre. Arbejdsressourcer til at holde de velhavende fornøjet fra vugge til grav.

Vi skal have private børnehaver, private skoler, private sygehuse, private ældre boliger og pleje. Alt samme af den aller bedste kvalitet med vellønnet top personale. Til dem der har råd til at betale. Ellers er der jo slet ikke nok.

Og os almindelige mennesker. Hvem skal bestå os i nøden for fremtiden? Ja, det bliver efter princippet har du penge kan du få, har du ingen er det bare ærgerligt for dig. Vores børnehaver, folkeskoler, sygehuse, ældrepleje og plejehjem bliver nødtørftige steder, hvor ingen gerne kommer. Her er personalet nu en gang det der måtte være. Af nødvendighed.

En fremtid, hvor vi er delt op i velfungerende A mennesker og så trolde på B holdet som kun har til formål at leve på A menneskernes gunst. Og pension. Ha ha ha.

Sådan ser fremtidsvisionen ud hos Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Herligt ikke. Men mon ikke også resten af det blå hold støder til, når tiden er moden? De har i det mindste lavet alt forarbejde ført an af Den-Lille-Svindler igennem de sidste 20 år. Det har de vel ikke gjort for sjov.

For mig er det meget svært, at forstå nogen nu om dage stemmer på et parti som Danmarksdemokraterne Inger Støjberg. For kun med de stemmer kan ovenstående realiseres. Stemte de mennesker på Socialdemokratiet ville det aldrig kunne finde sted. En art forvirring? Det samme gælder naturligvis for Dansk Folkeparti som har lagt ryg til forarbejdet med at ødelægge velfærdsstaten op gennem 00'erne og 10'erne. Hvordan kan man være så selvdestruktiv???

Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Nikolaj Lykke Nielsen, Steen Bahnsen, erik jensen, Peter Mikkelsen, Viggo Okholm, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Michael Borregaard
10. november, 2022 - 15:24

Kunne du skære ud i pap, hvad det egentligt er, du mener?

Holger Nielsen, P.G. Olsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jesper Johannsen
10. november, 2022 - 18:30

"Der er behov for service arbejdere, hvis eneste opgave i livet er at sikre det gode liv for de velhavende." etc.

Tjae... Det er det, vi for hundrede år siden kaldte tyende...

Dengang var livet også så meget bedre, ikke?
Altså for dem, der havde tyendet til rådighed, altså...

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, erik jensen, Viggo Okholm, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ved at søge i forne slægter har jeg set i kirkebøger og folketællinge, og jeg kan se, at ca. 1920 - 1930 kommer der en helt ny bevidsthed:
Tyendet benævnes efterhånden tjenestekarl, -pige, røgter, sypige, kokkepige, kusk, barnepige, etc.,

Og så min yndlings-stillingsbetegnelse for bruden ved en vielse i Ålborg ca. 1922:

Trillebørerske
Intet mindre!

Jeg forestiller mig, at pigen ad plankelagte stier har kørt sand, grus eller andet på en trillebør på en af Ålborgs cementfabrikker.
I regn og sol, sommer og vinter - og at hun faktisk har været tilfreds med og stolt af at være kompetent til at udføre et arbejde, der var til gavn i en større sammenhæng.
OG ikke mindst: Få en reel løn for det.

Måske kunne det være en ide at genopfinde retten til selvbevidst stolthed over på kompetent vis at kunne udføre kompetent, selvvalgt arbejde - med en tilfredsstillende løn?
I stedet for at blive set set som tyende til at tilfredsstille og lette livet for Bestemmerne og Dem, Der Har Råd...

Michael Borregaard

Inger Pedersen, naturligvis, kort og godt, "fortæller" jeg at, dem der råber højst om reformer som øger arbejdsbuddet, vil fortælle, at hvis laver x reform, vil x antal komme i beskæftigelse, hvis vi laver y reform, vil y komme i beskæftigelse, hver eneste gang, mere eller mindre, rammer de eklatant forbi i nedadgående retning, 12.000 bliver eksempelvis til 660, det eneste som reelt sker i de fleste tilfælde, er at de rykker rundt på aldersbeskæftigelsessammensætningen som vi så det i 10´erne som, som oftest før, problemet er generelt det, som Eva skriver, at mange tror, at reformer specifikt mønstret på arbejdsudbuddet, producerer arbejdspladser, dette er ikke tilfældet, men mere i sin essens, at trykke lønnen, den samme diskussion kan man tage om udlicitering, her har en af dem som har råbt højst været Lars Løkke Rasmussen lige siden midt 90´erne, at socialdemokratiet så også har været gode til at sælge ud er en helt anden sag, men det tegner et helhedsbillede fra Tele Danmark til SSI mv,.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, P.G. Olsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, erik jensen, Lise Lotte Rahbek og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Michael Borregaard
10. november, 2022 - 20:27

Hvis jeg skal forstå det sådan, at vi aldrig kan stole en hujende fis på dem, der råber højst om at øge arbejdsudbuddet som løsningen på alle problemer...?

... Er jeg helt enig.

Men kunne du så ikke bare have skrevet det?

Det har jeg nu i øvrigt heller aldrig gjort.

Det er en fis i en hornlygte - og kald det dog, hvad det vitterligt er: Flere arbejdsløse, tak!

Nysprog har heller aldrig imponeret mig - den slags pjat er jeg for gammel til!

Jens Jørgen Schmidt, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Michael Borregaard, Lise Lotte Rahbek og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Og hu, hej, hvor det går.
Digitale analfabeter smides under bussen. Ingen adgang til sin egen bankkonto. Og så snakker de om reformer?
Ham Løkke, hvad var det nu han også fandt på, et disruption-råd, og så kan vi rende rundt som indianere og brænder hele lortet af, var der vist et af rådsmedlemmerne, der sagde.
Det er så lykkedes - for hvordan får jeg adgang til mine egen penge?
Der er altså rigtig mange politikere, der skulle fyres på gråt papir, selv socialdemokrater, for det virker ikke som om, de tager hensyn til de svageste.

Kim Houmøller, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Carsten Bjerre, Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Trykke lønnen altså et argument for ikke at få yderligere arbejdskraft ind?
Generelt har jeg så en "amatør" ide om at det at trykke lønnen i sig selv ikke er skadelig, men I har ret fordi de der har vil have mere ved at trykke lønnen, og hermed får de endnu større mulighed for at lave krumspring for ikke at betale til fælleskassen.
Er det det "kapitalistiske" system og ejendomsrettens ukrænkelighed samt arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet der står for fald elle burde gøre det?
Lige nu fyrer flere større virksomheder ansatte og restaurationsbranchen hyler fordi den arbejdskraft de skal bruge skal arbejde når andre har fri til en ussel løn i forhold til indsatsen. Måske amatørtanker i diskussionen i forhold til eksperterne i økonomi-gad vide hvad de egentlig tjener?

Jeg må desværre med skam indrømme, at jeg savner muren.

Det var ikke så rart for menneskerne i østblokken, men den holdt vores arbejdsgivere og deres politikere i skak.

Efter murens fald har de fundamentalistiske kapitalister udnævnt kapitalismen som eneste vinder, som der ikke eksisterer nogen fungerende modvægt til.

Under dække af dette, er der i klassisk stil faktisk ført krig mod de ikkeformuende klasser, hvor de gamle holdninger og ord er pakket om i nysprog.

Journalister og politikere med, at de og arbejdsgiverne jo ikke vil arbejdstagerne det ondt. Den med at Fogh Rasmussen ikke ville indføre minimalstaten, da alle danske politikere jo egentlig var socialdemokrater osv.

Jeg savner de gamle fagforeninger, der stadig havde organiseringen, analyseevnerne og sproget til at beskrive, hvad de formuende havde gang i og påviste, at de ikke var hjertensgode og altruistiske.

Jesper Johansen henvisning til artiklen fra Altinget viser også ret tydeligt, at alle holdninger en efter en bliver trukket af stalden fra tiden fra før kampen for velfærdssamfundet og demokratiet.

De ikkeformuende er genetisk og moralsk degenerede og fortjener ikke rettigheder, mad, husly eller respekt.

Se på hvordan vores politikere og erhvervslivet behandler vores syge og handicappede og hvordan de elegant fornægter eller omskriver deres grusomme behandling af dem.

Se på hvordan arbejdsgivere sygeliggør deres ansatte, bedst vist med magiske egenkontrollerede negative asbestprøver, samtidig med at de beklager sig over manglende arbejdskraft.

Det er de gamle holdninger til de ikkeformuende som værende ikke værdigt gemt bag nysprog, lovgivning og handling.

Husk formålet med nysproget var, at røve folket sproget, til at beskrive hvad der sker og bekæmpe det.

"Overvågning er frihed" gæt hvem der sagde det og hvornår.

De er lykkedes til ug kryds og bolle med nysproget.

Velkommen tilbage til feudalismen og et af de mest ulige lande i verdenen. Nu med altfavnende teknisk mulig overvågning, for en sikkerheds skyld.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Ebbe Overbye, Flemming Berger, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og erik jensen anbefalede denne kommentar

Det er også under al kritik, at der tilsyneladende ikke ofres nogen opmærksomhed på digitale analfabeter. Vi kan ikke få adgang til vore egene penge!
Er det noget, der påkalder sig politisk interesse? Næh..
Påkalder det sig interesse, at netgiganter som Google og Facebook kan snage i det, vi foretager os digitalt? Næh...
Mon det kunne være relevant, hvis man ellers ønsker fællesskabet, at få disse frygtelige uhyrer tæmmet? Ja, det er jeg sikker på.
Men er det overhovedet et tema i Danmark? Tilsyneladende ikke.
Vi laver som Løkke et disruption-råd og render rundt som indianere og brænder hele lortet af: Ja, det var der vist et af de ærede medlemmer af Løkkes påfund, der sagde.

Rasmus Kristiansen, Lillian Larsen, Erik Nielsen, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Inge L: at savne muren er nok lidt af en overdrivelse?
Det var jo ikke muren i sig selv, der var problemet - lortet i øst rådnede indefra, ikke på grund af tryk fra vesten eller Reagan og Thatcher, der have vældig travlt med at privatisere alt hvad der kunne krybe og gå.
Det fik de så stort set held med. Desværre.. Og deres arvtagere Cepos, Løkke og LA og hvad de ellers inder på at kalde sig selv. De tror stadig på deres dogmer om, at al offentlig virksomhed er dårligt og ineffektivt og al privat virksomhed er godt. De er jo idioter med den tro, der kun beror på en ting: at mennesket er grådigt. Det er virkelig synd for dem med deres tro, men indtil videre går det jo godt for dem. Men forhåbentlig ikke så meget længere, for vi vil det anderledes. Vi tror, at vi er til for at gøre hinanden glade.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dogmerne fra Cepos, Reagan og Thatcher er til vores ulykke desværre videreført af Fogh, Corydon og Løkke: privat virksomhed er godt, offentlig virksomhed er dårligt.
Herre, jemini, hvorfor har du forladt mig? Måske skal vi tro på noget andet.

Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og erik jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Først og fremmest ville det være velgørende, om man skaffede en opdateret og troværdig liste over hvilke funktioner i samfundet, man ikke kan skaffe (nok) arbejdskraft til. - Ud over sundhedspersonale, tjenere på cafeer og særligt (langvarigt) uddannede specialistfunktioner, altså.
Vi har set så mange gange før, at virksomheder som skriger på arbejdskraft, ikke engang har slået de påstået ledige job op i jobannoncer.

Er der andre end mig der har lagt mærke til,
at den borgerlige fløj råber på reformer, for at staten skal sætte flere mennesker under livstruende økonomisk pres, for at øge de borgerlige vælgeres (=det private erhvervslivs) trang til billig arbejdskraft? Borgerligheden og liberalismen står jo netop for frihed og lave skatter og en ikke alt for aktiv statslig styring.. bare ikke når der er noget, de vil have, ser det ud til.

Torben Kjeldsen, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Ebbe Overbye, Nikolaj Lykke Nielsen, runa bruun, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Inge Lehmann og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Poul Pedersen folketingspolitikerne har nu bid for bid fjernet securitydelen af den flexicuritymodel de brandede sig med overfor udlandet.

Den model der vitterlig lavede kagen større og gav arbejdsløse, der var sundere og mere velforberedte når konjukturen vendte.

Den model er nu blevet en ekstrem flexibilitymodel for arbejdsgiverne.

I de fleste andre lande er arbejdstagerne i det mindste beskyttet med længere fyringsvarsel. Det vores model var lovprist for at beskytte erhvervslivet imod.

Vores model gav beviseligt fleksibilitet og sikkerhed til gavn for arbejdsgivere, arbejdstagere og den danske konkurrenceevne.

Hvor er vores fagforeninger?
Hvorfor er der ikke et ramaskrig over den ensidige kontraktophævelse?
Hvorfor er der ikke et massivt krav om længere fyringsbeskyttelse som i udlandet med samme niveau af security?
Hvorfor bliver medarbejdere, der udsættes for legemeskadende arbejde ladet i stikken?
Hvorfor accepterer de forfald og kontrolmangel af arbejdsmiljøet?
Hvorfor accepterer og understøtter de det øjeblikkelige skift i holdning af værdsat til utroværdig nasser af arbejdstagere ved fyring?

Hvorfor har vi kun fagforeninger af navn og ikke gavn?

Og hvorfor har vi arbejdsgivere, der ønsker sig en mindre kage, dårligere konkurrenceevne og mere lidelse for deres arbejdstagere?

Kim Houmøller, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Carsten Bjerre, Ebbe Overbye, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek som en anden debattør tørt bemærker om arbejdsgivernes beklagelser.

"Jeg bemærker at det udelukkende er lønniveauet man klager over.

Det er måske derfor man ser mod fjernøsten istedet for at se mod sydeuropa, som har haft høj arbejdsløshed i mange år.

Eller sagt på en anden måde: Man kan godt skaffe arbejdskraften, men man vil ikke betale."

Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Vi har i de sidste mange år set flere lettelser af topskatten såvel som forøgelse af "arbejdsudbuddet" for at løse "problemet" .
Så hvorfor ser vi intet af at det har virket?

Der er politikere der råber på mere og mere af begge. Men ingen der peger og siger, "-der kan i se det har hjulpet"

Jeg har selv en svoger der har "tjent" som Direktør, Produktionschef, mv. hos store koncerner. Han sagde sit job op for flere måneder siden, uden at melde sig ledig.
Han er ikke et eksempel på, at topskattelettelse gør, at folk yder en ekstra indsats.
Kvalificeret er han, men han har selv valgt, at holde sig væk fra dem der jamre over de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft.

Når man lyver om hvad "problemet" er, så bliver løsningen også en løgn!

Kim Houmøller, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Erik Bresler, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inge Lehmann
Jeg har hørt argumentet via pressen "Virksomhederne må sige nej til ordrer".
Er det ikke det, der kaldes konkurrencevilkår, tænker jeg hver gang.
Når restauranternes ikke kan skaffe de tjenere de vil have til den pris, de vil betale, er det også konkurrencevilkårene, som spiller ind.
Men nu er det måske slet ikke konkurrence, virksomhederne ønsker længere, men en vistnok tudsegammel ide om, at trusler og tvang får arbejdet gjort.
Det er ret sært.

Kim Houmøller, Steffen Gliese, Torben Kjeldsen, Lillian Larsen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Ebbe Overbye, Ib Christensen, Mette Johansson, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar