Dansk politik
Læsetid: 10 min.

SF kaldes »Danmarks kedeligste parti«, men har rejst sig og potentielt sat kurs mod regeringsmagten

I 2015 fik SF et katastrofevalg oven på et turbulent forløb som regeringsparti, men nu står partiet igen til at blive en del af magten. Så hvordan har partiet vundet vælgerne tilbage?
For Pia Olsen Dyhr var målet at bringe SF tilbage til regeringsmagten, men det har hele tiden været med det forbehold, at partiet ikke skal fanges i et regeringsgrundlag, der påfører det store kvaler og bekymringer.

For Pia Olsen Dyhr var målet at bringe SF tilbage til regeringsmagten, men det har hele tiden været med det forbehold, at partiet ikke skal fanges i et regeringsgrundlag, der påfører det store kvaler og bekymringer.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Indland
23. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

På valgaftenen i november kunne SF’s formand Pia Olsen Dyhr træde storsmilende op på talerstolen foran jublende medlemmer og fejre en fremgang for sit parti.

»Danskerne har belønnet os, fordi vi har haft fokus på politik,« lød det fra formanden.

For bare otte år siden var situationen mindre positiv for SF, der dengang stod i en omvæltende krise. Partiet var trådt ud af regeringen på grund af store interne uenigheder om salg af dele af det daværende DONG til Goldman Sachs, og unge og lovende politiske talenter som Ida Auken og Astrid Krag forsvandt en efter en fra det kuldsejlede venstrefløjsparti. Folketingsvalget i 2015 endte med det næstdårligste resultat i partiets historie med kun 4,2 procent af stemmerne, og den nye formand stod over for en stor opgave.

Så hvordan har SF formået at løfte sig fra krisen og i dag igen vinde opbakning fra vælgerne og potentielt en plads i en kommende regering?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gæt: S + SF + M + V, fordi:
S vil gerne fortsætte på posten.
SF tænder på at komme i regering igen - og de får ikke en bedre chance end nu.
M bliver nødt til at komme i regering - ellers har Løkke mistet hele sin eksistensberettigelse, det er hans eneste chance efter ikke at have fået det afgørende mandat.
V ved, at de i regering kan få mest indflydelse.

De RadiGale får herefter en lang næse sammen med en del andre partier - men de kan alle få lov at skrive under på forlig, når de er indgåede...

Nope
De radikale kan du ikke se bort fra, vent at se :-)

Tæl mandaterne fra ovenstående kombi - så kan du se hvorfor ;)

@Martin Jensen: Hvor er du ansat som politisk kandestøber? Det du skriver, er jo grebet ud af den blå luft, eller din egen fantasi. Det har ingen gang på jord.

Rolf Andersen, Alexander Bak, Torben K L Jensen, Helle Brøcker, Holger Nielsen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Opruddet i S-SF-R-regeringen skyldtes ikke, at SF var naivt. Det skyldtes, at Helle T/Corydon/Vestager pressede blå reformer igennem. Bonussen til Goldman Sachs var unødvendig og udemokratisk, fordi aftalen var og er hemmelig. Helles 'Reform-amok' med New Public Management og Konkurrencestaten har ført til topstyring og bureaukratisering af den offentlige sektor. SFs eneste gevinst var Astrid Krags underfinancierede 'super-sygehuse', som nu presser hele sundhedssektoren i bund. SF fik posten som skatteminister med en bunden opgave til besparelser - der som bekendt førte til sikkerhedshuller og ineffektivitet. SF kunne ikke engang sikre at der blev afprøvet nye regnemodeller i Finansministeriet. SF skyldes NU vælgerne at overbevise om, at kamelslugeriet ikke vil gentage sig.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hans Christian Jørgensen, Mogens Holme, Mette Johansson, Ole Olesen, Per Klüver, Rune Stilling, Ervin Lazar, erik lund sørensen, Poul Søren Kjærsgaard, erik jensen, William Kern og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ikke altid, men nogle gange, behøver man ikke gøre meget andet end ikke at dumme sig for at komme fremad og mon ikke det forklarer SFs succes i denne omgang, jvf. reglen om det mindst dårlige tilbud?
Bortset fra det, så har man et standpunkt til man tager et nyt - eller til valget er overstået (og det er det jo), så hvad er der egentlig i vejen for at S fortsætter som en mindretalsregering ?

Som fotoet til artiklen viser, er omgangsformen i dansk politik ved at nærme sig pattebarnsstadiet. Hvordan kan man tage storkrammende/kyssende politikere alvorligt, når de i fuld offentlighed omfavner og kindkysser hinanden som var de nære slægtninge, der mødtes efter måneders adskillelse?

Det virker aldeles uprofessionelt og får Christiansborgmiljøet til at ligne en stor fætter/kusinefest.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hans Christian Jørgensen, Ole Olesen, Jeppe Bundgaard , Søren Kristensen og erik jensen anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen. Du skriver "Hvad er der egentlig i vejen for at S fortsætter som en mindretalsregering ?"

Der er det i vejen, at de Radikale før valget meddelte, at de ikke ville være støtteparti til en sådan regering.

@Søren Kristensen - der er intet i vejen for, at S indgår i en mindretalsregering.

Men grundet kravene fra de andre partier - bl.a som Lasse Nielsen skriver - så er det ikke realistisk med det tidligere set-up.

Og så har S jo allerede ved valudskrivelsen og under valgkampen sagt, at de går efter en bred regering over midten - at andre, små partier ikke har troet på det, tjah, det vidner jo enten om, at de har taget fejl eller har et dårligt analyse-apparat.

@Jan Damskier:
"@Martin Jensen: Hvor er du ansat som politisk kandestøber? Det du skriver, er jo grebet ud af den blå luft, eller din egen fantasi. Det har ingen gang på jord."

Nu starter jeg jo med at komme med et gæt ;)

Men alle de 4 partier har ønsket at gå i regering - google selv, så kan du finde udtalelser fra dem om at søge indflydelse i den retning.
Pia Olsen Dyhr har flere gange både før, under og efter valgkamp sagt, at SF er klar til regering - og der er løbende posteringer fra hendes medlemmer, der taler om, at SF skal søge indflydelse - for bare at tage ét eksempel.

Selv Per Clausen (EL) har mistet troen på, at EL får indflydelse denne gang - gå til nederst i artiklen:
"At det skulle handle om, at partiet ikke taler nok om socialisme, som en anden deltager på mødet foreslog, var Dragsted ikke enig i.

”Jeg har svært ved at genkende det. Jeg har udgivet en bog og holdt over 60 oplæg. Jeg har aldrig snakket så meget om socialisme før. Vi foreslog en engangsskat på 30 mia. kroner på overnormale profitter og CO2-afgift på 50 procent. Jeg vil gerne snakke socialisme, men jeg tror ikke, at vi får flere stemmer på Mors af det,” sagde Pelle Dragsted.

Debatten blev rundet af med, at Per Clausen opfordrede til flere konkrete handlinger, som kan samle folk. Og så opfordrede han til, at alle er venlige og taler pænt til hinanden. ”Bag alle frustrationerne har vi jo alle en drøm,” sagde han.

Det er dog en drøm, som det måske kan tage nogen tid at komme igennem med. Per Clausen vurderede nemlig til sidst, at vi snart får en regering hen over midten i dansk politik."
Kilde:
https://solidaritet.dk/per-clausen-jeg-var-taet-paa-at-melde-afbud-jeg-v...

Men kom glad med din marxistiske klasseanalyse og lad mig høre, hvad den forudsiger af regering - udfold den endelig, jeg ser frem til at læse en detaljeret analyse med alle forudsætninger belyst... ;)

Og mens du er i gang - inkluder lige EL's geniale strategi til forhandlingerne: Trusler og stigende krav.....ih, hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten, hahaha!

Bo Stefan Nielsen

Beklager afsporingen. Men det får de små hår i nakken til at rejse sig hver gang nogen bruger begrebet "moderne socialisme" om SF anno 2022 (eller "demokratisk socialisme" om Pelle Dragsted-fløjen i EL for den sags skyld).

Det er helt forståeligt, at man ikke ser nogen mening i at kalde sig socialdemokratisk, da S i over 100 år har været indbegrebet af socialdemokratisme, og partierne på venstrefløjen har brug for at kunne fremstå som grundlæggende forskellige og uenige.

Men uanset hvor "moderne" eller "demokratisk", er det ikke socialisme, SF og Dragsted-fløjen står for, når deres samfundsvision indebærer privat ejendomsret til produktionsmidlerne og en borgerlig nationalstat. Ligeså lidt som statskapitalismen i de stalinistiske regimer var socialistisk i og med, at det var partikommissærer og statsbureaukrater - ikke den internationale arbejderklasse og almindelige mennesker - der havde magten i samfundet.

Men det kan da være lige meget hvad vi kalder katten, bare den kan fange mus, ikke?

Nej, det er bestemt ikke ligegyldigt. For det er ikke de samme mus, katten fanger.

I SF's (og Dragsted-fløjens) vision er "socialismen" en reformeret, mere retfærdig og grønnere, økonomi med en stærkere offentlig sektor. En sådan socialdemokratisme er ikke dårligt i sig selv, men vil være en forbedring i forhold til status quo.

Problemet er, for det første, at sådan en blød venstreorienteret reformpolitik kun kan være midlertidigt, udtryk for et aktuelt parlamentarisk flertals aktuelle politik, som et nyt flertal eller et politisk kursskifte i regeringen uden videre kan tilbagerulle eller udvande. Det kapitalistiske system består med andre ord, og magten forbliver dermed på den politiske elites hænder, frigørelsen af arbejderklassen og almindelige mennesker udebliver.

Fint nok at SF og andre ikke har socialisme på hylden, men så deklarer det da som socialreformisme, venstrekapitalisme - eller ja, hvorfor ikke simpelthen holde det politologisk korrekt og reclaime socialdemokratismen fra det borgerlige Socialdemokrati.

Det, der får de små hår i nakken til at rejse sig, er således, at en hijacking af begrebet socialisme tømmer dette for ideologisk og strategisk mening og bliver blot endnu en salgsvare på hylderne i det borgerlige politiske system, politikere kan fylde hvad som helst i (ligesom det i mindst et århundrede har været tilfældet med liberalisme).

Det er skræmmende fordi, der under en buldrende klima- og biodiversitetskrise mere end nogensinde er brug for at lægge enhver forestilling om en bæredygtig kapitalisme bag os. Kapitalismen er tvunget til endeløs vækst på en biologisk begrænset planet. Kapitalismen har igen og igen vist sig at gøre Marx' forestilling om kapitalismens uomgængelige undergang til skamme med en konstant evolution, der altid sikrer de fås fortsatte akkumulation og de manges fortsatte trældom og den fortsatte overudnyttelse og destruktion af vores og millioner af andre arters biologiske livsgrundlag. Lige nu er det såkaldt "grøn kapitalisme" (noget nær et oxymoron!), der sælger billetter. Og det deltager SF i. Ja, der leges sågar med tanken om en regering med erklærede borgerlige pro-kapitalistiske partier.

Please, SF (og Dragsted-fløjen), kald jer hjertens gerne socialdemokrater, venstrereformister eller hvad I nu har lyst til. Men lad venligst moderne og demokratiske socialister om at tale om socialisme. En moderne og demokratisk socialisme kan kun være antikapitalistisk, international og økologisk. Økosocialisme er svaret på det 21. århundredes superkrise.

Beklager afsporingen.

Flemming Berger, Hans Christian Jørgensen, Mogens Holme, Mette Johansson, Alan Frederiksen og Rune Stilling anbefalede denne kommentar

I behøver bare se Roald Als tegning i Politiken for at forstå, hvorfor jeg ikke har stemt på EL længe:

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9086068/Idehistoriker-Venstre...

Carsten Bjerre, Mette Johansson og Martin Jensen anbefalede denne kommentar