Mette Frederiksen gør igen, hvad S-regeringen har haft overrumplende succes med i de seneste år: Ved at spille partierne direkte ud mod hinanden og reelt få de mange småpartier til at underbyde hinanden satser den socialdemokratiske partitop på at kunne smede et regeringsgrundlag sammen, som først og sidst sker på egne præmisser.
Endnu er der lang vej til den formelle dannelse af en ny regering, og forhandlingerne på Marienborg – som mandag gik ind i den anden runde med fokus på sundhedspolitik – er stadig kun afsøgende. Men ingen tvivler længere for alvor på, at det vil lykkes for Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen at danne en ny regering, og derfor står hun i en overlegen styrkeposition.
Med rygdækning fra det parlamentariske flertal på præcis 90 mandater fra de rød-grønne partier har Mette Frederiksen fået frit spil til at kunne gøre alvor af sit valgløfte om at ville afsøge mulighederne for at danne en »bred regering med partier på begge sider af den politiske midte«, som hun bebudede allerede ved valgudskrivelsen.
Jeg er lidt usikker på om det er LTMs analyse eller landets politik man kan kalde et lavpunkt. Det sidste først: valget skaber en historisk dyb og åben selvransagelse hos liberale. Liberalistisk ideologis nedtur i kølvandet på tilbagetrækning af globaliseringen. (et ord for det?) tales og skrives der meget om. De konservative partier andre steder i verden ser en optur som følge heraf. Herhjemme tolkes konservativ fiasko som fravær af borgerlig ideologi med sammenhængskraft. Birgerlig ideologi og identitet viser dig uhørt idéforladt. Mere end en socialdemokrat ønsker. Står det så bedre til i rød blok? Et valg ser ud til at det hør det, men bliver der analyseret i dybden? Hvad er egentlig grunden til at der snakkes om samarbejde hen over midten? Er det mangel på politik på de områder der skal have en ny langtrækkende retning? Hvad er den langsigtede idé med velfærdssamfundet/konkurrencestaten, medlemskabet af EU og NATO? Jeg er bange for at krisen i blå blok dækker over en generel politisk krise. Så jeg ser nedtur. Hvad angår spørgsmålet om LTMs artikel så er nedtur - så ja på et andet plan. LTM er vel en af de sidste personforfølgere i journalist-standen i denne omgang? Løse og lavkomiske antagelser om motiver hos den kgl undersøger bliver til en (dags-)nyhed med rækkevidde i den 4. statsmagts opgavevaretagelse. Hertil kommer så endnu en surfing på det politiske oprørte hav, som der er så rigelig plads til for tiden. Så meget plads at man bliver overrasket hvis man støder på en udlægning der ligner ens egen på bare få punkter. Men så er alt jo nyheder. Det sidste kan man ikke klandre LTM særskilt for, men samlet set er medierne altså også på nedtur. Konklusion: Det hele er noget lo…. som er blevet synligt nu hvor indenlandsk flygtningepolitik ikke skærmer …. men så kan vi da måske skærme os med det amerikanske valg ….. og vende stærkt tilbage når kgl undersøger vover pelsen på vores alles vegne?
Artiklens slutlinje:
"Indtil da næsten cruiser Mette Frederiksen tilbage mod Statsministeriet."
Det her er på en måde som i USA.
Blå blok fik flest stemmer, men Mette Frederiksen vil som en anden Trump partout have magten alligevel, fordi valgloven gør det muligt.
Det eneste som betyder noget for dem begge: Magt, magt, magt...
Og tilhængerne jubler begejstret, når og hvis det lykkes.
Alt andet er ligegyldigt.
Politik er endt som gold kampsport.
Trist for os andre.
LTM er ikke bedre stillet end andre journalister - og det er smugkiggeri i en sort krystalkugle. Lad os nu se.
Det som gør politikerne til karikaturer i et personligt magtspil, er netop magtspillet selv. Som jo ER repræsentativt, og derfor fordrer personlige repræsentanter, der har evnerne til at spille skuespillet, ligegyldigt hvor åbenlyst absurd det forekommer, og ligegyldigt i hvilken grad De bliver til manifestationer af det mest karikaturistiske (ja 'der sneg der sig lige et nyt ord ind i ordbogen).
spores der i kommentarsporet en vis skepsis og tvivl om det seneste Folketingsvalgresultat – feks. ”de nordatlantiske mandater” – er det udtryk for racisme at de nordatlantiskelangtvæk skulle være noget særligt og mindreværdige end ethvert andet mandat ? – eller vejer den blå slagsides stemmeflertal tungere end de rødes ? – er det ikke bare de matematiske beregningsmetoder og en § 77 stk. 3 ?
det handler slet ikke om illegitim underkendelse af et demokratisk lovbestemt valgsystem – vel ?
for det er så langt ude på trumpeten at slå på dén tromme at det tangerer udemokrati og noget Danmark måske slet har lyst til – for sådan er vi ikke ! ? vel ?
Tysklands nazisme undergravede langsomt Weimarrepublikken med såret dolkestødslegende og demokratisk flertal i 1933 osv. og statskuppede inden nogen kunne nå at stave til putsch !osv.
Italiens fascisme undergravede langsomt staten og monarkiet som udnævne Mussolini til regeringschef efter marchen til Rom i 1922 osv. 1925 osv. – uden yderligere sammenligning
magtmandatforholdet er denne gang afgjort på målfoto – thats it !
forhandlingskabalen om en regering og et regeringsgrundlag er et Machiavellisk oplæg og benhård realpolitik
Hjulmand sætter landsholdet for holdet og spiller måske spillet for landet – who cares !
Folketingets første ustyrlige løsgænger kan lægge sin stemme som hun vil uden hensyn til andet end sin egen overbevisning – selvom chefarkitekten gerne ser det anderledes – OG tænk nu hvis den enlige stemme synger med i koret – når jeg ser et rødt flag blafre ! – så vis er det mokrati ?
Den lille svindler er jo til falds for hvad som helst - en fadøl, et par sko, nogle underbukser, en rygekabine, en 1-klasses flytur, en ministerbil.
Ingen ved hvor de har ham - alt handler om en taburet til ham selv.
Jens Mose Pedersen
- men han er næppe til fals for en hvilken som helst taburet, vel?
Min fantasi rækker ikke til at forestille mig, at han uden videre vil klappe hælene sammen og nikke ja til noget som helst fra nogen som helst anden statsminister!
Ingen kan stole på at kunne lave en forpligtende aftale med ham, så han vil formentligt fortsætte med at lave undergravende underhåndsarbejde.
Igen og igen og igen...
Det er det, han er bedst til
Dyrk lige Otzens tegning af Løkkes politiske håndværk i maskinrummet:
https://politiken.dk/debat/dagenstegning/art9014872/Fra-det-politiske-ma...
Jeg skal da lige love for, at der er gang i, hvad man beskylder og mistænker Løkke for.
Sagt indledningsvis, så har jeg aldrig kunnet lide ham.
Men det samme kan jeg sige om MF. For at lige at sætte det på plads.
De to har i min optik ikke meget at lade hinanden høre.
To gustne politikere, som er parate til det meste.
Nu er det her jo Information, hvor MF har sine trofaste støtter, og de er selvfølgelig forargede over, at Løkke forsøger at spænde ben for MF.
Det er der så til gengæld et flertal i befolkningen, hvis vi skal tage udgangspunkt i blå fløjs stemmetal, der meget gerne ser, at han gør.
Og fordi man er rød, at man har nu engang ikke patent på magten.
Det er rigtig træls, ved jeg godt, når man er rød.
Men sådan er det nu engang i politisk system som vores. Foreløbig da.
For mig at se er MFs gustne plan at ombytte den gamle et-parti regering med en ny regering, som godt nok indeholder flere partier, men hvor det fortsat er hende, som sidder på magten og beslutningerne – i det omfang hun kan køre de andre småparti -ministre rundt i manegen. Det den øvelse, hun nu forsøger at få til at gå op.
En sådan regering vil reelt være et vælgerbedrag. Men det tror jeg ikke, hun tager særlig højtideligt. Lige som så meget andet. Og jeg er sikker på, at hun sammen med BB, nok skal finde en forklaring, som skal bortforklare det. Selv om man skal være naiv eller lige glad for at købe den.
Men det er jo en hel del, som er...
jeg er flintrende ligeglad med de småborgerlige socialdemokraters forestillinger om dem selv og al deres dialektiske herlighed og at de selv synes at de er de bedste til at regere landet ? – men en mandatforskel på 1 der ovenikøbet er lovogparagrafbestemt 77/3 – er på grænsen til dumt at råbe snyd eller uretmæssighed om
forhandlingsrollen som kongelig undersøger med henblik på at formulere et bæredygtigt regeringsgrundlag for en ny regering – for det er dét der er den fungerende Statsministers opgave – sådan set på hele nationens vegne med grundlov og hele pivtøjet – en regering med 90 for eller uden 90 imod er fuldstændigt legitimt
at mene modsat er opvigleri – selv i et gammelt modstandsmenighedsblad !
og det er da klart at en potentiel regeringsleder forhandler ud fra en styrkeposition – det er ingen børnehave – at det så må koste på klima miljø af proletariatopløftning kapitalismeindhug på ublu vækstprofit og landbrugets uhæmmede overproduktion med konsekvenser langt ud i fremtidens generationer – som alligevel ikke er socialdemokratiske lystprojekter eller politiske mål der ikke kan gradbøjes til ukendelighed eller kastes overbord – tværtimod vi går nok mod mere af det samme i morgen som i går med et lillebitte figenblad af klima med lidt socialisme på bagsiden
ovre i Sverige var der vist en radikal venstresocialistist der forsøgte at vælte en socialdemokratisk regering – det lykkedes vist en uges tid ?
til gengæld valgte Folket bagefter noget helt andet – og måske er de gladere nu ?
jeg håber virkelig at den kongelige undersøger og fungerende Statsminister træder i karakter og foreslår at danne den smallest mulige grønrøde regering på det bredest mulige solideste grønrøde grundlag der kan forhandles frem – OG tager landsmoderligt hensyn til hele resten af paletten .)
Som sagt er det hele et latterligt skuespil, udført af professionelle løgnere, bedragere og taskenspillerkunstnere. Kommentarerne her i tråden understreger og beskriver det meget tydeligt. Tydeligt nok for enhver, med en nogenlunde selvstændig tankegang.
Og vi kan blive ved med at spille med i dette magt-skuespil, i en uendelighed. Eller vi kan prøve...bare prøve i det mindste...at se ud over kanten af vores lille papkasse, og se andre måder at leve sammen på.
Men det er svært. Jeg ved det godt.
Willy Johannsen
08. november, 2022 - 16:18
"For mig at se er MFs gustne plan at ombytte den gamle et-parti regering med en ny regering, som godt nok indeholder flere partier, men hvor det fortsat er hende, som sidder på magten og beslutningerne – i det omfang hun kan køre de andre småparti -ministre rundt i manegen. Det den øvelse, hun nu forsøger at få til at gå op."
Fuldstændigt enig.
Og jeg hører bestemt heller ikke til Mette Frederiksens fanskare...
... men hvis det er det, hun reelt ønsker, ville jeg i hendes sted finde et andet kabalespil end et med Lars Løkke...
@Inger Pedersen
Mit indtryk er heller ikke, at hun forsøger noget som helst med Løkke
Hun forsøger at bevare magten i en eller anden konstellation, som ikke er truende for hende og hendes magt.
Nu forsøger hun at finde ud af, hvem hun nemmest kan købe med ministerposter mm. Hun har jo gaver at dele ud af, hvad det angår...
Jeg forstår godt, hvorfor blå blok søger efter alternative muligheder.
I mine øjne er det så råddent, som vi sjældent har set. Men for dem, som husker tilstrækkeligt tilbage, har socialdemokraterne både kommunalt og statsligst altid været pamperpartiet, som når de har haft magten, altid har haft det på en baggrund af alle deres klienter. Sådan har jeg i alt fald oplevet det.
I mine øjne en art dansk mafia.
Måske bortset fra den vold, som mafiaen traditionelt står for.
Den har de ikke behøvet.
De har haft for meget magt og indflydelse, der hvor det tæller, til at forfalde til den slags.
Jeg forstår ikke… hvilken vej er farbar for Mette Frederiksen? Synes vi, at hun skulle have peget på en anden som kongelig undersøger og statsministerkandidat? Ville det ikke være en besynderlig reaktion og at svigte sine vælgere? Synes vi, at det er urimeligt, at hun afsøger muligheden for ikke at føre blokpolitik, når valget (efter min mening) først og fremmest viser, at danskerne ikke er den ene eller anden blok? Synes vi, at hun skulle invitere alle partierne til samtale samtidig? Jeg forstår ikke hvorfor analysen (og kommentarerne) er så nedladende og afstandstagende i omtalen af Mette Frederiksen, for jeg forstår ikke, hvad hun skulle gøre anderledes - på trods af at jeg lige har læst en analyserende artikel. Og det handler ikke om hvorvidt jeg er fan eller ej, jeg vasker straks hænderne og meddeler, at jeg som arketypisk læser af information gerne havde set en helt ny sammensætning af partier i en regering med grønne visioner og stor menneskelig anstændighed. Men jeg synes faktisk, at analysen af Mette Frederiksens politiske handlinger nærmer sig det usaglige.