velfærdskrise
Læsetid: 7 min.

Sygeplejerskers arbejdstid tager et markant dyk efter første barn

I det offentlige går især sygeplejersker ned i tid, når de får første barn. Ofte kommer de ikke tilbage til samme arbejdsniveau igen, viser ny analyse. Et højere lønniveau og mere fleksibelt arbejdsliv kan skaffe flere hænder i velfærdsfagene, vurderer eksperter
Når man får børn, stiger behovet for fleksibilitet i jobbet, som det nuværende system ikke kan indfri for sygeplejerskerne. Det resulterer så i frafald og mere deltid. (Arkivfoto)

Når man får børn, stiger behovet for fleksibilitet i jobbet, som det nuværende system ikke kan indfri for sygeplejerskerne. Det resulterer så i frafald og mere deltid. (Arkivfoto)

Sille Veilmark

Indland
29. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

En krise. En alvorlig trussel. En potentiel katastrofe. En tikkende bombe.

Det er nogle af de ord, der i de seneste år er blevet brugt til at beskrive manglen på sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. En mangel, der ifølge eksperter ser ud til at stige i de kommende år, hvis ikke vi gør noget.

Problemerne er velkendte. Alt for mange sygeplejersker arbejder på deltid, skifter fag, bliver ramt af stress og erstattes af dyre vikarer. Men nye tal viser nu, at sygeplejerskerne også har flere dage væk fra arbejdet, når de får børn, end andre.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Kraka og Deloitte om velfærdsstatens udfordringer, hvor man har fulgt 46.565 offentligt ansatte, som har fået børn i perioden 1999 til 2015, i fem år før deres første barn og ti år efter.

Alle offentlige faggrupper i undersøgelsen har faldende arbejdstid i det første år efter fødslen, og ingen kommer helt op på det antal arbejdstimer, de havde før fødslen. 

Ser man på ændringen i antal arbejdstimer for sygeplejersker, SOSU’er, lærere og pædagoger reduceres de med mellem 400 til 600 arbejdstimer et til to år efter fødslen. Det er sygeplejerskerne, der har det største fald af de fire arbejdsgrupper. Helt konkret reduceres deres arbejdstid signifikant med seks procentpoint mere end andre offentligt ansatte, hvilket svarer til omkring 500 færre arbejdstimer om året de første fem år efter fødslen.

Det skyldes blandt andet den manglende fleksibilitet i sygeplejerskers arbejde, lyder det fra Anders Dons, CEO for Deloitte i Norden, der står bag rapporten.

»Når man så har fået sit første barn, har man ikke særlig meget fleksibilitet at give af, og derfor går man ned i arbejdstid,« siger han.

Samtidig spiller sygeplejerskers løn også en rolle, vurderer Philip Rosenbaum, der er adjunkt i økonomi fra CBS og forsker i kønsulighed og forældreskab. Det bliver nemlig ofte udslagsgivende for, hvordan man indretter familielivet.

»Det kan være svært at få til at gå op, især hvis begge forældre har ufleksible job. Den med lavest indkomst vil typisk trække det korteste strå i forhold til arbejdsudbud,« siger Philip Rosenbaum.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen nikker genkendende til, at løn og arbejdsvilkår spiller en rolle her. Hun mener, at hendes medlemmer har gode grunde til at gå ned i tid.

»Sygeplejersker arbejder på nogle skæve tidspunkter, hvilket påvirker muligheden for at opretholde familie- og arbejdsbalancen. Det gør, at nogen i en periode vælger at arbejde mindre for at få det til at gå op,« siger hun og tilføjer:

»Jeg mener, at vi mangler at anerkende, at danske kvinder generelt arbejder så meget, som de gør. Det bliver i stedet til en shaming af de kvinder, som vælger at arbejde på deltid.«

Kvindefag og mandefag

Den nye analyse peger på flere årsager til, at der er forskel på, hvilke forskellige grupper i det offentlige der arbejder mindre, efter de får børn. 

En af de mest centrale er, at et arbejde som sygeplejerske eller SOSU er traditionelle kvindefag, fortæller Anders Dons fra Deloitte. Det skaber blandt andet en forskel i antal arbejdstimer, fordi kvinder ofte står for mere af arbejdet i hjemmet. 

Derfor er man ifølge ham nødt til at skabe mere ligestilling og gøre op med kulturen omkring kvindefag og mandefag, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at skaffe nok hænder til det offentlige. 

Det arbejde skal både ske på arbejdsmarkedet og på uddannelserne, siger Anders Dons, der samtidig mener, at kvindernes gennemsnitligt lavere løn også kan spille en rolle, når de offentligt ansatte forsøger at få familielivet til at hænge sammen. 

»Vi kan se et betydeligt drop efter barsel, hvor kvinder ikke kommer tilbage på fuldtid. Det handler blandt andet om, hvor indtægterne kommer fra, og der skal man ikke være naiv. Det er med til at fastholde nogle kønsmønstre, omkring hvem der går derhjemme,« siger han.

Ifølge ham og adjunkt Philip Rosenbaum er de nye regler om øremærket barsel til mænd med til at sikre, at flere unge mænd også tager barsel.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinderne tager cirka 90 procent af den samlede barsel, selv om størstedelen af barslen kan fordeles frit mellem faren og moren. 

Det skal de nye regler være med til at ændre på. Fra den 2. august i år har alle danske fædre ret til at holde 11 ugers øremærket barsel med deres barn, og 13 uger, som forældrene frit kan fordele mellem sig efter barnets fødsel.

»Det er ikke et quickfix, men det er et skridt i den rigtige retning,« siger Anders Dons.

Forskningsstudier fra blandt andet Norge har også vist, at øremærket barsel skaber mere ligestilling, siger Philip Rosenbaum. Ifølge hans egen forskning begynder det at påvirke kvinders økonomi, når barslen er længere end syv måneder. Det er derfor mindre omkostningsfuldt med to kortere barsler end én lang, der typisk går til kvinden.

»Det er et af redskaberne til at regulere udviklingen, og der er flere fordele ved, at barslen fordeles mere ligeligt. Det har været kendt blandt forskere i mange år, at børn har kæmpe betydning for især mødres arbejdsliv og ikke så meget for fædre,« siger han.

Skæve arbejdstider gør det svært

At langt de fleste sygeplejersker er kvinder, kan dog ikke være hele forklaringen på problemet. Mens 96 procent af sygeplejerskerne er kvinder, gælder det samme eksempelvis for 95 procent af SOSU’erne, hvis arbejdstid er mindre påvirket af, om de har børn.

Det handler især om, at sygeplejerskefaget generelt er meget ufleksibelt, og at arbejdet kan foregå på alle tider af døgnet.

Det adskiller også sygeplejefaget fra eksempelvis lærere og pædagoger, fordi de oftere kun arbejder i tidsrummet 9-17, forklarer forsker på CBS Philip Rosenbaum.

»Det er vanskeligt at få familielivet til at gå op, når du skal stå til rådighed i bestemte tidsrum og tage både natte- og weekendvagter,« siger han.

Mange kvindelige sygeplejersker med børn oplever ikke, at de kan nå det hele i løbet af en dag, og det understreger, at løn ikke er deres eneste problem, mener Philip Rosenbaum.

»Mange mødre føler ikke, at de kan nå det hele. Selv om man prøver at lokke dem med ekstra indkomst ved sene arbejdstider eller weekendvagter, er der en marginal gevinst for den enkelte, og det kan være svært at få til at gå op. Der skal noget andet til end tillæg.«

Anders Dons mener også, at sygeplejerskernes ufleksible arbejde og skæve arbejdstider er en stor del af forklaringen.

Det er en udfordring i sig selv, men det er også med til at skabe en slags nedadgående spiral for det offentlige sundhedsvæsen, fordi mange sygeplejersker søger mod det private for at få dagligdagen til at gå bedre op.

»Vi kan se, at rigtig mange offentligt ansatte over de seneste år har overvejet at skifte job væk fra den offentlige sektor. Så der er en udfordring med at skabe en arbejdsplads og et arbejdsmiljø i den offentlige sektor, som er attraktivt nok,« siger Anders Dons.

Ifølge rapporten fra Kraka og Deloitte vil en sygeplejerske i gennemsnit tjene 54.000 mere om året, fire til seks år efter de har skiftet fra det offentlige til det private. Men løn er ikke alt, understreger Anders Dons.

»Er det mange penge? Ja, relativt. Men dertil kommer, at dine arbejdsvilkår er bedre, og der er mere fleksibilitet. Det er samlet set en helt anden pakke,« siger han.

Ligestilling en del af løsningen

Hvis man skal ændre udviklingen, er der flere ting, man kan se på. Ifølge forskere og fagforeninger bør man blandt andet kigge på lønniveauet, sikre bedre ligestilling og give mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv.

Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd mener, at man bør se på lønnen, hvis man skal gøre det attraktivt for sygeplejersker at gå op i tid efter endt barsel.

»I mange år har vi ikke gjort særligt meget for at gøre lønniveauet mere lige,« siger hun.

– Er det ikke den enkelte sygeplejerskes eget ansvar at komme på fuld tid igen efter at have fået børn?

»Har vi en borgerpligt til at arbejde på fuldtid? Det er spørgsmålet her. Mange sygeplejersker lever sammen med mennesker, der arbejder væsentligt mere end fuldtids. Det er sådan, de får balancen til at hænge sammen i deres liv. Og mange sygeplejersker, især med videre- eller specialuddannelse, arbejder på fuldtid.«

Ifølge Philip Rosenbaum er flere af tiltagene ikke noget, der øger produktiviteten på kort sigt for arbejdsgiveren, men det er vigtigt på længere sigt for at fastholde medarbejdere.

»Det koster nærmest mere at uddanne en masse nye, som så stopper alligevel, fordi man ikke har ændret arbejdsvilkårene. Fleksibilitet kan give en masse ekstra arbejdskraft,« siger Philip Rosenbaum.

Han påpeger, at det kan være sværere at indføre den nødvendige fleksibilitet i sygeplejerskefaget i forhold til andre erhverv, fordi vagtplanen skal være dækket på alle tidspunkter. Men han foreslår, at man eksempelvis kunne lave et system, hvor de medarbejdere, der har børn under en vis alder, får mulighed for at få flere arbejdsdage fra klokken ni til 17 i stedet for på skæve tidspunkter. Alternativt kunne man gøre det muligt for medarbejdere kun at arbejde få dage om ugen i de første år af barnets levetid, så man ikke afskrækker folk fra at komme tilbage efter barslen.

»Det er vigtigt at afsøge forskellige løsninger, både fordi vi mangler sygeplejersker, men også for kvinders karrieremuligheder,« siger Philip Rosenbaum.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.
Er der ikke længere rene dagvagter, aftenvagter eller nattevagter?

Hvis det er tilfældet var det så ikke lettere for familierne at få balance i hjemmet. Ligeledes hvis sundhedspersonalet fik samme løn som mange mandefag så ikke det behøvede at være den sundhedsansatte der måtte gå ned i tid pga. små børn i hjemmet.

Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, David Zennaro, Holger Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

For en del år tilbage på en tidligere offentlig arbejdsplads blev der ansat en kvindelig ingeniør. efter nogle måneder bekendtgjorde hun, at hun var gravid. Nogle måneder efter blev hun sygemeldt grundet udfordringer med graviditeten. Siden fødte hun et sund og raskt barn og gik på barsel i et år med fuld løn og pensionsindbetaling. Efter det lykkelige år vente hun tilbage på job. Og se bare. Efter få måneder blev hun gravid igen og historien gentog sig. Efter hun kom tilbage på job efter anden runde fandt hun et andet ingeniør job i det private. Vi hørte aldrig fra hende igen.

Sådan er det jo,

Claus Nielsen, erik jensen, edith nielsen, Jacob Nielsen, erik pedersen, Mogens Holme, Holger Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, det er da heldigt, at danske mænd nu langt om længe, efter hyl og skrig i bagstræberiskhedens og uligerettens navn, endelig har fået en smule øremærket barsel..

Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Maya Drøschler, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, David Zennaro, Rikke Petersen, Holger Nielsen, jens christian jacobsen, Torben Skov og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hæ! Jeg kom lige i tanker om dette citat :

Det er paradoksalt, at barsel til mødre er et privilegium, mens barsel til fædre er en straf.
(Steffen Gliese)

Steen K Petersen, edith nielsen, Torben K L Jensen, Inge Lehmann, David Zennaro, Mogens Holme, Holger Nielsen, lars søgaard-jensen, Jesper Johannsen, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Hmmm. Jeg havde 12 ugers barsel i 2005.

Mens 96 procent af sygeplejerskerne er kvinder, gælder det samme eksempelvis for 95 procent af SOSU’erne, hvis arbejdstid er mindre påvirket af, om de har børn.

Det handler især om, at sygeplejerskefaget generelt er meget ufleksibelt, og at arbejdet kan foregå på alle tider af døgnet.

Til almindelig oplysning arbejder social- og sundhedsassistenter også på alle tider af døgnet, så vores arbejde er vel ligeså ufleksibelt ud fra den beskrivelse. eller gælder der andre regler for sygeplejersker. Det får man jo desværre en stor fornemmelse af.

Anne Svendsen, Claus Nielsen, Steen K Petersen, erik jensen, edith nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Man kan lappe hist og pist: Lidt mere i løn og tillæg, håbe på at mændene tager et større slæb på hjemmefronten og få bestemte aldersgrupper blandt sygeplejersker til at tage bestemte vagter. A little bit of this, a little bit of that and the world goes round.
Ingen nævner en helt nødvendig sundhedsreform hvor ca 30% af indlæggelser kan undgås ved fx at uddanne ambulancefolk bedre, give familiemedlemmer bedre muligheder for at passe ældre i eget hjem og omklassificere'sygdomme så ikke alle tager plads op på de højt specialiserede sygehuse.
Færre patienter -> mere tid til den enkelte -> bedre arbejdsmiljø, mindre stress. Det har hjulpet i udlandet. Hvorfor så ikke også i Danmark?

Margit Johansen

Ja, det fleksible arbejdsliv er drømmen om den gode sammenhæng mellem familie og arbejde. Vi skal blot sikre os, at det gælder både fædre og mødre - og at det ikke kommer til at betyde at mødrene samtidig sakker bagud i pensionsopsparing og status i forhold til fx karriereskift, -hop og avancementer. Sådan som tilfældet er i dag

Steen K Petersen, Kevin Vilhelmsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Rikke Petersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Det er gamle tal der konkluderes på. Er sikker på at nogle nyere tal er endnu mere skræmmende - Læs fx nedenstående artikel bragt i det nyeste " Sygeplejersken" hvor en ung sygeplejerske siger " De unge er i et opgør med arbejdskulturen og vil ikke arbejde for enhver pris" https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2022-13/hoert-unge-vil-ikke-ba...

Jette Kjældgaard

Som privatansat kvindelig ingeniør korser jeg mig over argumenterne om barsel med løn. Med mindre vi får job på en arbejdsplads med overenskomst/lokalaftale er vi sidestillet med alle de stakkels mænd der skal gå ned i løn. Det gør det befriende let at fordele barslen lige, når begge parter står overfor lønnedgang til barselsdagpenge. I forhold til sygeplejerskerne kunne man lettere fastholde i (fuldtids-)job, hvis der var mulighed for at låse arbejdstiderne fast for børnefamilier, så familien kan få puslespillet med institutionsåbningstider til at passe. Det betyder ikke nødvendigvis at alle vil vælge dagvagter.

Ole Henriksen, Erik Fuglsang og edith nielsen anbefalede denne kommentar
Mette Johansson

Helt grundlæggende, så er 37 timers arbejdsuge (+ transporttid) for højt for småbørnsforældre - ikke mindst, når jobbet er stressende/opslidende. Så nedsæt arbejdstiden. Derudover er det oplagt, at den forældre med mindst indtjening, er den, der går på deltid, hvis det er deltid, der er løsningen. Så giv sygeplejerskerne mere i løn.

Når det er sagt, så ligger der altså nogle muligheder i en fleksibel tilgang til tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Skiftende arbejdstider er altså ikke nødvendigvis en ulempe for småbørnsforældre. Da mine børn var små (for mange, mange år siden) havde jeg skifteholdsarbejde i transportbranchen. Det betød, at jeg ved at bytte vagter med kolleger kunne sikre mig, at mine børn ikke skulle være i institution hver dag i 8-9 timer, og at jeg havde mere tid med dem, mens de var friske og ikke kun i "ulvetimen". Jeg byttede altså de fleste af mine hverdagsdagvagter væk - så løsningen er ikke nødvendigvis, at småbørnsforældre skal have dagvagterne. Det er nok mere, at de skal have fleksibilitet.

Jette Kjældgaard, Erik Fuglsang og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Kevin Vilhelmsen

Jeg er så træt af at mænd i velbjergede stillinger med deres på det tørre skal kloge sig på andres liv og arbejdsvilkår, der er rigeligt med analyser der viser at sundhedsvæsenet er knækket, nu handler det så om at sygeplejerskerne ikke gør det de skal. Kvinderne har bare aldrig rigtigt gjort det de skal i mændenes øjne, og kommer nok aldrig til det.
Det kan løses ved at aflønne dem så det kan betale sig at deres mænd tager barsel af økonomiske årsager. Men den løsning hørte jeg ikke...

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og erene rusmann anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I flere tyske delstater forsøgte man i tierne med kortere arbejdstider, højere løn og også med sidemandsoplæring i en del af sundhedsuddannelserne, men hver gang stod man på trods af tiltagene med et stort mangelproblem: for få behandlere og for få til plejeopgaver - især i de mere ubehagelige døgnperioder (aften/nattevagter).
Der er ingen vej udenom en stor reform af sundhedsvæsenet, der må fokusere på færre opgaver til det overbebyrdede hospitalvæsen.

Der er så mange vinkler i dette, at det er nemt at vælge dem, som man vil. Og undlade dem, som man ikke vil, for så kan man få den rette historie. Specielt når man køre et Zero-sum regneark.

Man SKAL kunne bryde kønsroller,
Men vi har en grund til dem, på godt og ondt. Og der er en del udfordringer ved at være enlig og/eller fuldtids eller aften og nattevagter eller såkaldt karrierer drevet.

Men vi vil have det hele. selv om der kun er 24 timer i døgnet, og vi vil også have alle der forbrugsgode fra de højere luftlag. og den rette sociale status... og dette koster i penge,stress og manglende familie styrke og sammenhold.

og at at så få tingene til at hænge sammen på den gode måde, kan være meget udfordrende, tæt på umuligt, specielt når man vil have det hele.

Vil man have tid til det hele i familien, så er det bedste på mange måder at en af forældrene køre mere ½ tid (ikke alle der kan).

Og i henhold til det der er biologi betinget og vores samfunds/kultur. Som så gør at kvinden er mange gang det rette valg til dette job.

Dette kommer fra en der var hjemmegående far og har mistet på alt det, som feministerne pivet over,
penge, karrierer osv. Og jeg ville tag det samme valg igen og igen.
for ja jeg "mistede" noget et sted, men fik noget der var mere værdifuldt.

For denne vinkel med at man bliver snydt og holdt ned og forældet kønsrolle osv er med til at fratage det privilegium det at være mor, og at “hjernevaske" nogle til at tro dette og derved føler de, at de bliver snydt.

For såsom med sygeplejersker faget, så taler vi det ned, i kønskampen offerrollens navn.

Et forhold skal være yin og yang. det betyder balance, ikke at ting skal være ens imellem mand og kvinde. for vi har forskellige drifter og tilbøjeligheder, der gør hvem der er bedst til hvad. (ikke altid men generelt)

Jeg skal ikke kunne sige om sygeplejersker skal have mere i løn, jeg ved bare at jeg kan se en del der er unde dem, der mere har bruge for et lønløft..

https://www.dr.dk/nyheder/penge/tjener-en-sygeplejerske-25000-eller-4200...

Det er håbløst at tro at sygeplejerskernes mænd vil redde det danske sundhedsvæsen.

Kvinder foretrækker generelt mænd der tjener mere end dem selv, og som har mere status end dem selv. Mænd siger det ikke åbent, men de fleste er nok klar over hvad der sker for en hjemmegående husfar hvis kone går op og ned af mandlige læger hver dag. Konen vil sammenligne og miste tiltrækningen til manden og vupti har han hverken job ELLER familie… eller også ligner alle hans børn Dr. Gråsprængt.

@Mads Jakobsen
Hvis vi "bare" kunne styre vores tiltræknings kraft efter vore politiske korrekthed.
og Hypergamy ikke var en ting.

Niki Dan Berthelsen

@Kevin Vilhelmsen
Man kunne også udfordre det kulturelle privilegium hvor kvinder ikke forventes at skulle betale halvdelen af regningerne i et parforhold - fx til realkreditlån, mad på bordet, forlystelser eller forsørge et barn.

Man snakker meget om ligeløn, hvilket er fair. Men når der ikke er 'lige regning' - så er det da nemmere at blive hjemme, tage barsel, osv.

Hvis der kulturelt blev sat krav om at kvinder bidrog økonomisk på lige fod med mændene - så tror jeg at mange par ville prioritere anderledes.

Brian W. Andersen

@ Mads Jakobsen

Jeg er enig i at det er håbløst at tro at sygeplejerskernes mænd vil redde det danske sundhedsvæsen, men det er nu mere fordi at der er flere mænd. som foretrækker kvinder, der tjener mindre end dem selv, end der er kvinder som foretrækker mænd, som tjener mere end dem selv.

Niki Dan Berthelsen

@Brian W. Andersen
Mener du virkeligt det?

Brian W. Andersen

@ Niki Dan Berthelsen

Ja, jeg har det ikke med at skrive ting jeg ikke mener, selvom jeg for det meste bruger min begrænsede tid til debatdeltagelse til oplysning om oversete og for lidt kendte fakta om samfundsforhold.

@Brian W. Andersen
De forskellig dating Apps har en del data der påviser nogle ting der ikke helt passe med det du fremlægger. og som man må sige, at er RÅ data

Så som at det er meget tydeligt i kvinders valg af mænds højder og status(penge), Og det er en lille del af mænd der løber med størstedelen af kvinder. Og derved hvor stor del af mænd der er udefor dating market, på grund af kvinders valg i hvad de fortrækker.

Men ellers er der nok af litteratur og undersøgelser, der også støtte op om dette

Men ellers skal skal man bare se på piger og deres bruge af de sociale medier og filter, men også udefor i den virkelig verden , der igen påviser at selv fra et tidlig tidspunkt af, at pigerer social status drevet.

Ps og jeg snakke generelt, som altid.

Brian W. Andersen skrev: "...der er flere mænd. som foretrækker kvinder, der tjener mindre end dem selv, end der er kvinder som foretrækker mænd, som tjener mere end dem selv."

Nej, det er der ikke. Kvinders indtjening, og status, er ikke et kriterie for mænds tiltrækning.

Eva Schwanenflügel

Jo, det passer faktisk hvad Brian W. Andersen skriver.

"Ifølge en undersøgelse som seniorforsker hos Rockwool Fonden Jens Bonke har foretaget, falder mænds generelle tilfredshed med deres økonomiske situation, når deres kvindelige partnere begynder at tjene mere end dem selv. Og det gælder uanset, hvilken effekt det har for parternes rådighedsbeløb, eller hvor mange penge familierne ellers har. Jens Bonke, der forsker i indkomstfordeling og dens påvirkning på familiernes tilfredshed, har bearbejdet det statistiske materiale, der omfatter over 4.000 danske familier, og ifølge Bonke er tendensen klar.

»Det siger sig selv, at begge parter i en eller anden grad foretrækker ikke at være økonomisk underlegen, så at sige. Men der er ingen tvivl om, at utilfredsheden boner mere ud hos mændene. Mænd er meget mere følsomme over for at tjene mindre, og tallene viser tydeligt, at når manden tjener mindre end sin kone, er han generelt mere utilfreds min sin økonomiske situation. Uanset, hvor meget eller hvor lidt familien samlet set tjener,« forklarer Jens Bonke."

https://www.information.dk/indland/2011/10/maend-gider-bede-kone-lommepenge

Derudover er uligeløn et problem der gør, at selv når kvinder og mænd har nøjagtigt det samme arbejde og uddannelse, lønnes kvinder i gennemsnit 7% lavere.

Og det er vel at mærke på nøjagtigt samme arbejdsplads, så myten om at den store lønforskel skyldes henholdsvis kvinde- og mandefag er hermed skudt ned.

"Danske kvinder tjener i gennemsnit syv procent mindre end mænd, selv om de arbejder på samme arbejdsplads, har samme profession og samme job.

Studiet viser også, at disse lønforskelle inde i de enkelte virksomheder i høj grad bidrager til, at vi har den store forskel på 18 procent mellem kvinder og mænds løn generelt i det danske samfund,” siger Lasse Folke Henriksen.

Forskningen på CBS fører dermed ny viden til debatten om ligeløn i Danmark og i 14 andre økonomisk højtudviklede lande.

Ikke i et eneste af de 15 lande er der lige løn for lige arbejde. Det er nu for første gang dokumenteret, at en stor del af den generelle lønforskel stammer fra ulige løn på arbejdspladserne."

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stort-studie-kvinder-tjener-7-pro...

Ja, mænds tilfredshed med deres indtjening (NB: ikke deres kæreste/kone) falder når de begynder at mærke effekten af det, nemlig at deres kone/kæreste bliver mindre tilfredse MED DEM pga. deres lavere relative status.

Ingen mænd ser en dame og tænker: "Vauv en lækker lav månedsløn."

Eva Schwanenflügel

Har du læst artiklen, Mads Jakobsen?

Det er først når kvinder tjener mere end 53% mere end mænd, at de begynder at blive utilfredse.

Til gengæld er mænd generelt utilfredse med at tjene mindre:

"For Erik Holm blev hans årelange, tavse frustration anledningen til at skrive bogen Manddomsprøven — powerkvinderne kommer,der netop er udkommet. I bogen interviewes en række mænd, der er gift med prominente, velhavende kvinder.

»Stort set alle de mænd, jeg har talt med i forbindelse med bogen, siger, at de har det rarest, hvis det er dem, der tjener mest. Og vi snakker altså om mange forskellige typer — alt fra håndværkere, selvstændige og økonomer. Men det er de færreste, der kunne finde på at sige det højt. Det gør man bare ikke,« siger Erik Holm."

Eva, jeg siger det højt. Jeg fortæller dig det. Og du nægter at forstå det. Du tror at DU kan fortælle MIG hvad mænd føler & hvorfor vi føler forkert.

Det er derfor mænd normalt ikke siger noget af dette højt. Der kommer aldrig noget godt ud af det.

Men prøv du da at bebrejde mænd til at løse sundhedsvæsenets sygeplejeske problemer. Held og lykke med den plan.

Eva Schwanenflügel

Mads, det er jo ikke mig, der siger det, men blandt andet to mandlige forskere.

Jeg tror ikke, jeg kan fortælle dig noget om, hvad DU føler, det kan selvfølgelig kun du selv. Og jeg har på intet tidspunkt sagt, at det 'mænd' føler, er forkert.

Og end mindre har jeg forsøgt at 'bebrejde mænd til at løse sundhedsvæsenets sygeplejerske problemer'.

Det eneste jeg har sagt er, at Brian W. Andersen har ret, og underbygget det med dokumentation.

Du er ude i en veritabel tour de force af stråmandskastning.

Og det eneste jeg har sagt er GRUNDEN til at mænd føler som de føler. En grund som ikke kommer til at ændre sig.

Og hvis vi ikke snakker om at løse sundhedsvæsenets sygeplejerske problemer, og hvis I ikke gennem træden hér har forsøgt at pådutte mænd at de skal løse dem ved at tage mere barsel m.m. så ved jeg ikke havd det er I forsøger at argumentere for.

@Eva Schwanenflügel
"Det eneste jeg har sagt er, at Brian W. Andersen har ret, og underbygget det med dokumentation. "

Jeg har læst lidt op på ham
Og nej, han tager tal og så bagefter påsætter han sin mening.
Og det er meget tydeligt i flere af hans påstanden/fremlægninger, at han har en Klar stereotypisk feministisk tilgang i den måde han taler på, og sætter ting samme på. Men også det er lidt ensidigt tilgang(der er 2 i et forhold)

ikke sagt, at der ikke er noget sandhed i dette, han siger.
Men jeg anser  at der er flere multifactor, der spille ind. som jeg slet ikke føler, at han tag med i sin "dokumentation" og derved sin konklusion

(kausalitet vs korrelation)
En mand foretrækker en fødedygtig ung kvinder og som er feminin og en kan skabe et hjem, og ikke en maskuline kvinde som jo er det modsatte, såsom en højt betale karriere drevet kvinde, ville være i flere sammenhæng.(så det er ikke på grund af penge, men de andre ting der spille mere ind i hans valg)

som Brian W. Andersen skriver
"men det er nu mere fordi at der er flere mænd. som foretrækker kvinder, der tjener mindre end dem selv, end der er kvinder som foretrækker mænd, som tjener mere end dem selv.."

imod det som Mads Jakobsen skriver "Kvinders indtjening, og status, er ikke et kriterie for mænds tiltrækning."

For de RÅ data  fra dating Apps, påviser klart at  "Kvinders indtjening, og status, ikke er et kriterie for mænds tiltrækning. men omvendt er det forkvinder.

Men det skal siges, at jeg kan følge denne tanke, med at en mand føler sig sårbar, ved at en kvinde tjener mere en ham, fordi han nemt skiftes ud., efter for godt befindende.(miste børn osv) Men også at han ikke kan være den gode plov hest.

Men der ville også være vinkler, hvordan en kvinde ser på sin mand og behandler ham, hvis han ikke er drevet som hende og stadigvæk er mere maskulin end hende.

For slet ikke at snakke om hvor svært det er at få en familie, til at hænge samme på den gode måde, i disse sammenhæng og tider for begge partner.

Eva Schwanenflügel

Nu må Brian W. Andersen vist tage over- såfremt han orker.

Jeg giver ihvertfald op.

Jeg skrev
"Jeg har læst lidt op på ham
Og nej, han tager tal og så bagefter påsætter han sin mening."

jeg snakket om det link/artiklen Eva Schwanenflügel kom med og ikke Brian W. Andersen, beklager jeg ikke skrev tydeligt nok..

Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Du forekommer som én af dem, der hævder at elske kvinder, men i virkeligheden tilpasser dem et format der tilskriver underdanighed, jævnført dine betragtninger om biologisk fundamentalisme.

Jeg giver ikke en bønne for dine far-beskrivelser.

Jeg anser sygeplejerske-debatten for at være en del ideologisk drevet, og at der er et "par" ting, som de ikke tager med, og disse påpeger jeg, såsom biologi eller.

Jeg ønsker, at sygeplejersker skal have et godt arbejdsliv og glæde ved deres arbejde, og Ja, der er plads til forbedringer. MEN som jeg skrev oppe" For såsom med sygeplejersker faget, så taler vi det ned, i kønskampen offerrollens navn." Og dette anser jeg som skadeligt, og derved påpeger jeg dette

Men ellers hvis der er noget, som du ikke forstår, eller jeg ikke forstår,
så vil jeg meget gerne uddyber eller du må også meget gerne rette på mig, for jeg forsøger at finde sandheden, så godt som jeg nu formår.

Men ellers kan jeg STÆRKT anbefale ham her.
https://www.youtube.com/watch?v=NNnIGh9g6fA

Men ja, jeg VED, at biologi har betydning i regnestykket, i hvordan vi ser og foregår os i verden på, ikke kun, men det påvirker, og jeg har ALDRIG givet udtryk for andet, så jeg har lidt svært ved at forstå "biologisk fundamentalisme".

Men ja jeg tager biologi med i mine forståelse af verden i forhold til en del andre, fordi ellers ville de ikke kunne få deres verdenssyn(ideologi) til at gå op, og dette påpeger jeg. igen og igen

" Jeg giver ikke en bønne for dine far-beskrivelser."
At jeg ikke ser mig selv som et offer ved, at jeg har været hjemmegående eller om jeg er far eller ej. Har ikke betydning for mig, om du tror på dette, for det ændrer ikke ved min pointe.

Men jeg er en glad og stolt far, der har sendt en dejlig datter ud i på livets vej...

Men biologi kommer i mange former,
så som, at kvinde debatterer ud fra følelser (ikke altid), mens det gør mænd det ikke på samme måde, og det er meget tydeligt i deres debatform og argumenter, at se denne forskel

Og hvor meget der er samfunds og/eller biologisk betinget, det må guderne slås om. Og som Altid, jeg snakker i tilbøjeligheder ikke i absolutter.

Der er så mange ting, der viser og påviser, at vi ikke er ens (køn imellem)og jeg kan ikke se. hvorfor dette skulle være en dårligt ting.

også derfor jeg skriver:
" Et forhold skal være yin og yang. det betyder balance, ikke at ting skal være ens imellem mand og kvinde. for vi har forskellige drifter og tilbøjeligheder, der gør hvem der er bedst til hvad. (ikke altid men generelt)"

Men igen igen,
biologi betyder og en af grunden, at jeg tager det en del op er, at jeg ser det store fravær, at denne vinkel i debatten og den måde mange anskue ting på.

Ps " Du forekommer som én af dem, der hævder at elske kvinder"
Jeg har noget imod feminisme, og hvad det er blevet til, for jeg anser ikke det, at være kvinde som synonym med feminisme, jeg adskiller dem stærkt.

Men jeg kan godt forstå, at det kan skabe forvirring hos nogle, når jeg så taler imod feminisme.