Fordelingspolitik
Læsetid: 6 min.

Uligheden er den højeste i 35 år, og en recession vil få den til at stige endnu mere

Gini-koefficienten sætter ny dansk rekord og skriver sig ind i en længerevarende tendens med stigende ulighed. Økonomer vurderer, at det kunne have set værre ud, hvis det ikke havde været for hjælpepakker under coronakrisen. Enhedslisten frygter, at en midterregering vil forstærke uligheden
Forskellen mellem rig og fattig stiger fortsat i Danmark. Selv om danskerne i en lang årrække generelt er blivet rigere, er der familier som Melissas, som sidste jul var på kontanthjælp og modtog julehjælp.

Forskellen mellem rig og fattig stiger fortsat i Danmark. Selv om danskerne i en lang årrække generelt er blivet rigere, er der familier som Melissas, som sidste jul var på kontanthjælp og modtog julehjælp.

Sigrid Nygaard

Indland
25. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Skellet mellem rig og fattig i Danmark har de seneste år vokset sig større, og nu viser nye tal, at den tendens ikke ændrer sig, til trods for at den nu daværende socialdemokratiske regering med sine støttepartier havde slået sig op på at ville mindske uligheden i samfundet.

Indkomstforskellene i befolkningen er således nu de højeste, siden Danmarks Statistik begyndte at måle den såkaldte gini-koefficient i 1987. Gini-koefficienten er et udbredt mål for indkomstulighed, og de seneste tal viser, at den steg fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021, hvilket er første gang, at den er steget til over 30. 

Stigningen er en del af en længerevarende udvikling i Danmark, hvor det kun er gået én vej med uligheden: op. 

Ifølge Birthe Larsen, der er lektor på Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School og forsker i ulighed, skyldes stigningen fra 2020 til 2021 blandt andet coronakrisen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Bundgaard

Jamen, det skal da nok blive bedre, nu hvor børnenes statsminister vil i regering med V og K.

Hans Larsen, Torben Arendal, Carsten Munk, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, John Andersen, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Henning Andersen, Arne Albatros Olsen, Ib Christensen, erik pedersen, Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Alan Frederiksen, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Kim Morten Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Løsningen på alle strabadser for velfærdssamfundet Danmark er nu fundet. Og opskriften er meget simpel. Vi smider der 25% på bunden i skraldespanden som de overflødige, som kun skaber udgifter. Så kan resten feste videre i smørhulet Danmark.

75%. Det nye Danmark.

Torben Arendal, erik lund sørensen, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Flemming Sørensen, Susanne Kaspersen, Dennis Tomsen, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Kun de børn, som har fortjent det skal have det godt. Kun du har ansvaret for dit liv. Lige fra start...

Og det bliver aldrig bedre. Nu med Socialdemokratiet som garant.

Torben Arendal, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, Susanne Kaspersen, Jeppe Bundgaard , Ib Christensen, Rasmus Kristiansen, Kjeld Pedersen, Holger Nielsen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg ved ikke, hvad billedet, som illustrerer artiklen, skal vise.

Hvis det er en fattig mor med barn, ser jeg legetøj for mange tusinde kroner. De store plysdyr koster op mod et par tusinde. Ved jeg fra egne indkøb til børn.

Jeg er sikker på, at der er børn med milliardærer, som forældre, som har ting og sager, som normale børn ikke har. Rideheste eksempelvis.

Spørgsmålet er bare: Har de fattige børn ikke det, der er nødvendigt og glæder dem?
Jeg er sikker på, at hvis de ikke har det, så er det fordi forældrene, måske enlige mødre, ikke bruger de tilbud, som eksisterer af en eller anden grund.
Ingen børn i Danmark lider nød, hvis deres situation ellers er kendt. Så skrider myndighederne ind ganske enkelt.

At der er forskel behøver ikke at betyde, at de børn, som har mindst, har et dårligt liv.
Hvad er formålet egentlig med denne her "forskning i ulighed" - udover ren misundelse? Og skabe en i bund og grund pseudo debat. Men det er jo set så mange gange før. Utroligt...

Michael Borregaard

Bare "rolig" vores politikere skal nok samle de lavtlønnede, sårbare og børnene op, SaaS law, ret og pligt samt Heckman-kurven er deres alma mater. Velkommen til den "dickensianske" kløfts virkelighed og (k)ærlige moder..!!

Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Say´s Law..!!

Eva Schwanenflügel

Såfremt et menneske vokser op i fattigdom, kan det have svært ved at håndtere sine følelser, både som barn og som voksen.

Årsagen er, at fattige mennesker oplever et væld af stress gennem deres opvækst.

Fattigdom påvirker nemlig hjernen, og kan medføre kronisk stress, der ikke kan helbredes.
Nu vi snakker så meget om mistrivsel.

https://videnskab.dk/kort-nyt/fattigdom-i-barndommen-pavirker-hjernen-so...

Hans Larsen, Helle Bovenius, erik lund sørensen, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Troels Ken Pedersen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Alexander Zwisler, Jeppe Bundgaard , Lars Jensen, Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Michael Borregaard, Inger Pedersen, Kim Houmøller, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Tusindsvis af familier står til at få færre penge udbetalt, når kalenderen når frem til marts måned næste år.

Det midlertidige børnetilskud ophører nemlig fra 1. januar og udbetales med forsinkelse til og med februar."

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketinget-fik-ikke-behandlet-lov-ind...

Den utidige valgudskrivelse har blandt andet medført at dette forslag ikke er vedtaget.

Desuden er kontanthjælpsloftet heller ikke afskaffet ved lov:

https://www.a4medier.dk/beskaeftigelse/artikel/radikale-venstre-skrotter...

Ydelserne er fastfrosset til dem udenfor arbejdsmarkedet.
For eksempel får førtidspensionisterne en fænomenalt lav stigning med 29 kroner i 2023.

Det kan ikke fortsætte.
Folk må gå fra hus og hjem i al ubemærkethed, og overnatte i telte i skoven eller campingvogne, hvis de da ikke skal sove på gaden.

Hvad fanden sker der, Danmark???

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius, Peter Wulff, Torben Arendal, erik lund sørensen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Jes Thomsen, Troels Ken Pedersen, Inge Lehmann, Poul Søren Kjærsgaard, fin egenfeldt, Mogens Holme, Flemming Sørensen, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Jeppe Bundgaard , Dorte Sørensen, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Alan Frederiksen, Michael Borregaard, Inger Pedersen, Kim Houmøller, Holger Nielsen, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

"Gini-koefficienten er et udbredt mål for indkomstulighed?" Se det er jo kun halvdelen af sandheden, men det er helt bevidst at man her hjemme ikke ønsker at tale om den anden del af Gini-koefficienten, nemlig uligheden i formuer.

Det er jo rigtigt smart at mørkelægge den kæmpe ulighed der i virkelig er her i landet, hvor de ti procent af befolkningen, som er de rigeste, sidder på firs procent af alt. Så naturligvis har vi fattigdom i Danmark, de rige kan ikke få nok, og det skal politikerne på Christiansborg nok sørge for. Politikerne glemmer at sociale investeringer er de mest indbringende investeringer overhovedet.

Ang. den skjulte fattigdom der vokser fremover. Ingen ved præcis hvor mange som hemmeligt lever i fattigdom, og mange ikke vil indrømme at de er fattige. Specielt enlige mødre med flere børn har ikke penge nok til at brødføde familien, men ofte ved deres venner og bekendte ikke hvor slemt det står til. Deres børn går ikke til fødselsdagsfester, fordi de er for skamfulde for at indrømme, at der ikke er penge til gaver.

At leve i skjult fattigdom betyder mangel på mad, tøj eller medicin. Bortset fra de hjemløse, der tigger på gadehjørner, ser man ikke den fattigdom som rammer disse mennesker, medmindre man søger efter den. Fattigdommen omfatter de mentalt syge og de hjemløse, der af en række grunde er havnet på gaden. Ingen af disse mennesker har nok penge til at spise hver dag eller bo i et anstændigt hjem. De kæmper for at komme videre med hjælp fra venner eller familie.

Huslejerne i storbyerne er generelt stigende pga. boligspekulationen. Fattigdom i byområder er ofte geografisk koncentreret og derfor mere synlig. Tilføj de skjulte omkostninger ved at være fattig og to børn der stadig bor hjemme, så er pengene få. Den skjulte fattigdom omfatter også handicappede som kæmper med mad, transport, tøj og medicin og et arbejdsmarked med stigende krav til effektivitet og faldende forståelse for et rummeligt arbejdsmarked.

Politikerne er tavse om emnet fattigdom. Vi lever med fattigdommen som om den var normal, så forandret er vores land blevet de sidste tyve år. Det er den foruroligende tendens, ved den stigende ulighed og fattigdom, som mange mennesker ikke synes at have bemærket. Fattigdommen er blevet struktureret ind i vores økonomi, fordi den giver fordele som billigere varer og tjenesteydelser til de mere økonomisk privilegerede, det er hele meningen med uligheden. De formuende har et ønske om at fattigdommen eksisterer, og der er et behov for at de fattige findes.

Hvordan føles fattigdom? Hvordan føles det at være fattig? Er de formuende overhovedet i stand til at sætte sig ind i, hvordan det føles at være udsat for de restriktioner som fattigdommen medfører? Bare kampen om at skaffe de mest grundlæggende ting såsom husleje, tøj, mad m.m. opbruger alle kræfter og fjerner enhver livsglæde. Overskud til kultur er ikke eksisterende.

Hvad sker der med de mennesker som bliver udelukket fra den ene indkomst-mulighed efter den anden. Hvordan klarer man hverdagen hvis man jagtes fra langtidsledig over på sygedagpenge, videre til kontanthjælp og ud i skjult fattigdom uden indkomst, men er tvunget at overnatte på sofaen hos venner eller bekendte?

Alle prognoser tyder på at der er flere nedskæringer i vente, uanset hvem det er som kommer i regering. Vi orker ikke at se hverken U-Løkke eller Liberal-Mette på posten som statsminister. Vi skal ikke vente endnu en regeringsperiode på at politikerne forbedrer de sociale forhold. Uligheden er den højeste i 35 år, og en recession vil få den til at stige endnu mere.

Helle Bovenius, Torben Arendal, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Troels Ken Pedersen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, fin egenfeldt, Mogens Holme, Carsten Munk, Flemming Sørensen, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Vibeke Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er det mon perspektivet om ulighed über alles Mette Frederiksen angler efter med sin trang til det blålilla (farven på pestbylder) når hun forsøger at blive den nye Angela Merkel 2.0 med en Große Koalition?

Mathias Sonne skriver om Tyskland I dagens avis:

"De tyske socialdemokrater varslede en af de største socialreformer i årtier.

Nu beskyldes de for at have oversolgt projektet på det groveste.

Millioner holdes fast på et eksistensminimum på den tyske kontanthjælp Hartz IV - og et gammelt traume nægter at dø."

https://www.information.dk/udland/2022/11/paa-kontanthjaelp-gratis-mad-s...

Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Rasmus Kristiansen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Den formentlig vigtigste lære, som George Orwell gav videre til eftertiden var den, at hvis borgere vil bevare deres frihed, må de beherske sprogets logik: For mister man logikken som modpol til retorikken, mister man sit vigtigste forsvar for tankefriheden.

Hvad så vi i 10´erne, selv vil jeg pege på at Corydon var den bedste finansminister Venstre har haft imens de selv sad i opposition.

Det er netop dette der er sket, for maksimeringslogikken har overtrumfet optimeringslogikken. og dermed er vi i tale og skrift vidner til klassefortællingens version 2.0 ... og i denne fortælling, har specielt det sociale system som bygger på altruisme - altså fra os til dem hovedrollen, problemet er dog, at i dette nyklassiske drama er det de arbejdsløse som er blevet ofre for en stigende stigmatisering, og det er derfor, vi mere end nogensinde i nyere tid, berettiget kan tale om, at solidaritetsbomben er af en sprængfarlig størrelse, bare se på Hartz IV (Agenda 2010) som Eva nævner oven for.

Inden for den Keynesianske struktur, var der altid alternativer. De grundlæggende Keynesianske ligevægtsbegreber siger intet om økonomiens strukturer; de skelner ikke mellem aktivitet der fører til vækst i de kapitalistiske virksomheder og aktivitet, der fører til vækst i de statslige foretagender. Selv om Keynes mente, at kapitalismen var den rette vækstmotor, var udvidelsen af den statslige sektor, herunder også reguleringer af de automatiske stabilisatorer et nøk opad, altid en teoretisk mulighed med henblik på at sætte gang i økonomien.

Hvad 20´erne yderligere vil bringe med (d)en kommende regeringskonstellation, vil formentligt allerede nu kunne sættes på sætningen: "Lev med det", alternativer findes ikke i den politiske retoriske ordbog, det uanset om det er en S-ledet, V-ledet og/eller en SV-regering, eller hvad vi nu ellers får...!!

Rolf Andersen, Troels Ken Pedersen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Flemming Sørensen, Susanne Kaspersen, Jens Ole Mortensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Martin Jacobsen 21:56

Du er helt inde på det væsentlige ved det danske samfund.

Folk vil meget nødigt indrømme at de er fattige og har brug for hjælp, fordi det er forbundet med skam.
Sådan har det været lige siden vi fik den protestantiske forståelse af nyttemoral.
De såkaldt værdigt eller uværdigt trængende.

Vi havde ophævet denne nytte-etik kortvarigt ved indførelsen af velfærdssamfundet, hvor den ene efter den anden forbedring fulgte.

Men i løbet af de sidste 30 år har Socialdemokratiet lagt sig i hælene på de neoliberalistiske eller nationalneurotiske partier for at maksimere stemmeandelene.
Det skæpper godt i partikassen, og muliggør kampagner med diffuse budskaber, som enhver kan se sig selv i.

Wer Hat Uns Verraten: Sozialdemokraten.

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius, Torben Arendal, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen, Bjarne Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jesper Johannsen
24. november, 2022 - 20:10

"Løsningen på alle strabadser for velfærdssamfundet Danmark er nu fundet. Og opskriften er meget simpel. Vi smider der 25% på bunden i skraldespanden som de overflødige, som kun skaber udgifter. Så kan resten feste videre i smørhulet Danmark.

75%. Det nye Danmark."

Og når DE 25% er "smidt i skraldespanden", vil der stadig være andre:

"For de gamle, som faldt, er der ny overalt"...

... i alle sammenhænge - hvis man alene satser på at fjerne symptomet, ikke årsagen.

Man kan se de 25% - eller 10% - eller... - og se dem som et ubehageligt fremmedelement i lønmodtagernes trygge, vellønnede skare - og fjerne dem fra statistikkerne med diverse former for kortere og mindre ydelser = "overgang til selvforsørgelse" = ingen offentlige ydelse.

Men når DE er væk fra statistikken, vil der jo STADIGVÆK være nogen, der er "ubehgelige at se på", og som man har lyst til at fjerne...

Der vil ALTID være en vis procentdel - som jo altså rent faktisk er mennesker af kød og blod, måske med familier- der er de lavest lønnede, de fattigste, der har mest brug for hjælp pg støtte - og... og... og...

Hvordan nogen kan kan tro, at dem kan man bare "fjerne" - går over min forstand!

Lillian Larsen, Helle Bovenius, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Naja Abelsen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Michael Borregaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Nu Eva nævner Hartz IV, og taler om MF som Angela Merkel 2.0, så lad os da lige genopfriske hvad Hartz var.

Hvad er Hartz, ud over at være personen Peter Hartz?

Hartz I-III aftalerne trådte i kraft i perioden 2003-4, og hårdt sammenfattet var hovedpunkterne regulering og facilitering af deltids-/marginalbeskæftigelsen samt en effektivisering af arbejdsformidlingen. Hertil kom forskellige støtteordninger såsom økonomisk tilskud til begrænset videreuddannelse og tilskud til oprettelse af selvstændig virksomhed - kaldet Ich-AG (”Jeg A/S”).

Hartz-IV (2005) indeholdt et af de mest omdiskuterede reformpunkter: en omlægning af ydelsen for langtidsledige fra arbejdsløshedsforsikring til socialhjælp med en betydelig forringelse af ydelsesniveauet. Sikringsydelsen ”Arbeitslosengeld” (ALG/”dagpenge”) fik koblet en andenklasses vogn på, ALG II, som er en social ydelse på niveau med socialhjælp (”Sozialhilfe”).

Samtidig ændredes definitionen på langtidsledighed fra max 36 til max 12 måneders ledighed - 18 måneder for personer over 55 år - hvorefter der er tvungen omstigning til ALG II-vognen. Herudover blev jobsøgningskravene udvidet, så der bl.a. blev indført pligt til at acceptere aflønning under overenskomst-tariffen, og endelig blev jobcentrene slået sammen med de tidligere socialcentre.

Udtrykket ”Hartz IV” er og var allerede dengang synonymt for fattigdom og udstødethed, så når nu Mette er Angela Merkel 2.0, så var Claus Hjort Frederiksen og Bjarne Corydon, Gerhard Schröder 1.0 kortfattet historisk set!!

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Også i dagens avis med aktuelle referencer, er der en artikel af Steen Nepper Larsen om Hannah Arendt, hvor hun citeres:

"Det forekommer desværre at være meget nemmere at tilvænne mennesker til at opføre sig på den mest uventede og uhyrlige måde, end det er at overtale nogen til at lære af deres erfaringer, det vil sige begynde at tænke og dømme i stedet for at anvende kategorier og formler, som er dybt forankrede i vores bevidsthed, men hvis erfaringsgrundlag for længst er blevet glemt …"

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2022/11/hannah-arendt-hvord...

Det betyder, at det er opportunt at anvende syndebuksbelagt retorik.

"https://www.simplypsychology.org/scapegoating.html

Del og hersk.

Rolf Andersen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Bjarne Andersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Inger Pedersen
24. november, 2022 - 23:09

De 50% på bunden forhindre de 50% på toppen at udleve deres potentiale. Det er det nye "moderne" Danmark. Alt, hvad der før udgjorde velfærdsstaten Danmark er i det "moderne" Danmark en forhindring i at alle kan udfolde deres potentiale. Den omvendte verden.

Er det ikke bare fantastisk?

Lillian Larsen, Torben Arendal, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvad fanden piver de borgerlige for ?

Det går jo helt som planlagt, uligheden har været stigende, og nu kan den få et nøk mere !

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er lidt "sjovt" at Birte Larsen sidst i artiklen påpeger at berigelseskriminalitet kan stige med stor ulighed og det vil være dårligt for samfundets sammenhængskraft.

Jammen dog - hvorfor er det værre at stjæle fordi familien ikke ellers kan få mad på bordet.
Var det ikke bedre at skabe et mere lige samfund så alle havde mad på bordet.

Det virker også mærkeligt at en sådan kriminalitet er samfundsskadeligt, når fx. bankdirektører o.a. kan snyde og hvidvaske uden det kan straffes - men det har måske ingen betydning for samfundets sammenhængskraft?

Lillian Larsen, Helle Bovenius, Torben Arendal, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Ad Willy Johannsen
Du spørger hvad vi skal med undersøgelser af ulighed, hvis ikke det blot er udtryk for ren misundelse !
Det skal jeg sige dig: Det er nu engang slået fast, at mennesker i et lige samfund er:
udsat for mindre kriminalitet, er sundere, lever længere, har størrer social mobilitet, er lykkeligere - det gælder for alle fra fattig til rig -
Så når der tales om "trikkel down efect" og misundelse er det blot at skyde sig selv i foden.
Fakta er fakta og ideologisk religion er .....tro !!

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius, Kurt Wissendorf Møller, Torben Arendal, Carsten Munk, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Steen K Petersen, fin egenfeldt, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Et ofte forbigået aspekt ved uligheden er, at de rige køber sig indflydelse i samfundet bl.a.ved at sende en masse penge til de borgerlige partier, oprette såkaldte tænketanke og bestemme over det meste af pressen

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius, Torben Arendal, erik lund sørensen, Anders Reinholdt, Dan Jensen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Kim Houmøller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Grafen information viser er meget enkel og forståelig.

Men der er bias i udregningerne, hvis man ikke har regnet momsen ind i det.

Alle betaler den samme % i moms. Det er indlysende , at tjener man 30.000 kr. om måneden og betaler 10 % af sin indtægt til moms. Så vil man, hvis indtægten er 300.000kr. mdr. betale 1 % i moms. Osv. osv.
Jeg ved ikke om det er regnet ind i det. Men vi har jo heller ikke flad skat. Rige mennesker betaler højere skatte %. I så fald må man også indregne finansielle aktiver, som holdingselskaber, hvor skatten først trækkes, når der hæves til forbrug. Og muligheden for, via datterselskaber i udlandet, hvorfra man kan flytte aktiver til et holdingsselskab.. Og slet ikke blive opkrævet skat i Danmark.
Mhs. momsen,. Virksomheder har et cvr nr. og kan ved køb til virksomheden undgå moms. Men det er meget op til subjektive vurderinger og meget svært at kontrollere.
Statistisk sikkerhed og emperi , er næsten umulig.

Skal man krydse en befærdet vej og krydser vejen ved grønt. Kan en bilist få et ildebefindende, en spøgelsesbillist kan dukke op, et insekt eller sol der blænder. Man kan umuligt erklære vejen som 100 % sikker. Men kan med mattematisk sikkerhed sige når en fastlagt præmis falder.

Men er momsen ikke indregnet i disse ulighedsberegninger, er det nok til at sige - Der er bias. - I så fald. Lav beregningerne om. Indregnes momsen vil gabet mellem rig og fattig blive større.

Helle Bovenius, Dorte Hildebrandt, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Ulighed er nu engang ikke det samme som fattigdom.
Men nogle elsker at fremstille det sådan.
Det passer i deres agenda.
Vi har milliardærer, men jeg har aldrig nogensinde set radmagre mennesker klædt i pjalter i Danmark.
Jeg er pensionist med få penge til rådighed som mange andre pensionister. Det er i øvrigt få af os, som beklager sig.

Mine indkøb foregår altid i arbejdstiden. Og jeg har det med at lægge mærke til, hvad andre, som heller ikke er på arbejde, lægger i indkøbsvognen. Er det kvinder, jeg har aldrig nogensinde set en tynd kvinde på den tid af dagen, som har børn med, som heller ikke ser ud til at lide nød, er vognen som regel propfyldt. Ikke med havregryn og kartofler, men med sodavand, chips og masser af andet, som heller ikke er livsnødvendigt. Nærmere det stik modsatte.

Er man fattig, hvis man råd til:
Cafébesøg – Caffe Latte: 30-40 kr. (dagligt?)
Biografture 100-200 kr. for en billet.
Koncerter, musik ol 300-500 kr.
Streaming tjenster: 400-500 kr.
Festivaler: 2000 + kr.
Mobiltelefonbrug: ?
Ferier og rejser:?
Cigaretter ol: 60 kr pr pakke (jeg kender ikke prisen på hash ol.).
Jeg kunne blive ved med udgifter, som ikke er nødvendige.

Jeg har som barn prøvet at gå sulten i seng. Jeg var radmager, mine skolekammeraters forældre talte om det til vores gymnastikopvisning, hørte jeg senere.
Først som voksen blev det mig bevidst, hvor fattige vi var.
Når jeg hører om fattigdom i dag, skurrer det derfor i den grad i mine ører.
Ingen har det sådan i dag i Danmark.
Eller behøver at have det sådan, hvis der ikke er tale om familier med misbrugsproblemer, ludomani og forbrug af den type, jeg har nævnt ovenstående.

Desværre er der børn, som lever i den slags familier.
Derfor giver jeg til velgørenhed.
Mere end jeg faktisk har råd til.
Om ikke andet skal børn have det godt

Jo ulighed er lig med fattigdom.

Ginicoefficienten er selvfølgelig en tilnærmelse, men den viser den relative adgang til ressourcerne i et samfund.

Når 10% af befolkningen kun efterlader 20% af ressourcerne til resten er der fattigdom om man sulter eller ej.

Det påvirker alle mentalt.

Og bare fordi man i et samfund som barn sultede, hvorfor er det så igen ok at indføre og eneste acceptable mål?

Ud fra visse modstandere af fattigdomsbegrebet, kan fattige egyptere ikke kalde sig fattige mere fordi de har mere end fattige sudanere.

Bortset fra det er fattige over hele verden blevet overvægtige. Det er der flere grunde til: 1 de hormonforstyrrende stoffer fører til overvægt; 2 stress skaber overvægt; 3 udviklingen har ført til, at kalorietætmad er billigere end sund mad og det er den slags man higer efter ved stress.

Og William Johansen, hvor får du ideen fra, at dem du møder i arbejdstiden er arbejdsløse?

Bortset fra det, er kontanthjælp anset som midlertidig ydelse med undtagelse for handicappede og syge.

Så hvorfor antager folk stadig, at når en person kommer på kontanthjælp går vedkommende fra samfundsbidrager til samfundsnasser på et millisekund og at alle møbler, tøj legetøj, tv, mobiltelefon inkl. aftaler er købt efter opnåelse af kontanthjælp.

Og hvor William Johansen får du den ide, at samfundets bund parkeret på kontanthjælpsydelse har råd til de ting du opremser?

En kaffe, en biografbillet eller ferie er nogengange en gave fra familie.

Men det er ikke noget folk på kontanthjælpsydelse har råd til. Det har ikke hold i virkeligheden.

Ps en mobiltelefon er faktisk pligt, fordi man skal stå til rådighed for sin sagsbehandler og som syg har man behov for, at kunne komme i kontakt med sundhedsvæsenet.

Jeg kan oplyse, at uden telefon ville jeg har haft stillet træskoene pga manglende mulighed for kontakt til sundhedsvæsenet. Men det er ikke fattigt nok kan jeg forstå, selv om frisør, biograf, rejser, tv, radio, nyt tøj og sko, cafe latte osv er fjerne minder.

At skulle prioritere udgifterne mellem strøm, varme, mad eller medicin er heller ikke fattigdom og konstant bruge sine mentale kræfter på det er heller ikke fattigdom.

Det er ikke fattigdom når man har kronisk stress, der gør en syg, fordi alle kræfter bruges på at få pengene til at slå til.

Det er ikke ulighed, når de 10% aldrig udsættes for at skulle prioritere og bruge alle deres mentale kræfter på det.

Det er først accepteret fattigdom når de syge og handicappede dør af sult, som det nu ses i UK.

Det er det eneste mål de grådige og empatiløse accepterer og arbejder med syvmileskridt på at opnå.

Og skal vi vædde med, at hvis det lykkedes er det tilfældigheder, dårlig moral, skørlevned og dårlig planlægning og alligevel ikke fattigdom der er skyld.

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius, Steen K Petersen, Mogens Holme, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Ebbe Overbye, Dennis Tomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ad Willy Johannsen:
Man er fattig, når man ikke har råd til det som andre (en ens nærområde) betragter som noget selvfølgeligt !
Derfor kan du ikke hæve dig op til smagsdommer og sige at "Jeg kunne blive ved med udgifter, som ikke er nødvendige"
Det skal du ikke bestemme.

Lillian Larsen, Hans Larsen, Steen K Petersen, Dennis Tomsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Næh, man kan bestemt ikke være fattig med mindre man ligner en benrad i laser og pjalter, der er ved at besvime af sult.

Det nedennævnte tæller åbenbart slet ikke:

"Organisationer får rekordmange ansøgninger om julehjælp"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-11-25-organisationer-far-rekordmange...

"Diannie Tekin har slukket helt for varmen
- Jeg har ikke råd til at tænde"
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-11-20-diannie-tekin-har-slukket-helt...

"Høj inflation får mennesker med handicap til at droppe lægeordineret behandling"
https://arbejderen.dk/indland/hoej-inflation-faar-mennesker-med-handicap...

"Fyldte herberger afviser allerede nu hjemløse: frygter hård vinter"
https://www.dr.dk/nyheder/indland/fyldte-herberger-afviser-allerede-nu-h...

"21 organisationer i opråb: Inflation og energikrise har gjort børnefattigdommen akut"
https://www.information.dk/debat/2022/11/21-organisationer-opraab-inflat...

Jeg kunne blive ved.

Men ingen er jo fattige, og ulighed er okay, så længe ingen dør, ikke?

Det gør de fattigste nu alligevel; der er markante stigninger i forskel på leveår og livskvalitet for fattig og velhavende.
Desuden begår mange selvmord eller dør af belastninger i beskæftigelsessystemet.

Men det er vel ikke et problem i verdens bedste velfærdssamfund..?

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius, Steen K Petersen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Dan Jensen, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Inger Pedersen, Ebbe Overbye og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg har altid godt kunnet lide at blive korrigeret og rettet.
Det er jo den eneste måde, man bliver klogere på.

Jeg kan forstå, at man godt kan være fattig eller føle sig fattigere, hvis andre har mere end en selv.
Jeg troede i min naivitet, at den følelse blev kaldt misundelse eller noget i den retning.

Jeg er afskåret fra at selv føle det, for sådan har jeg det ikke selv. Selv om jeg i dag kan se, at jeg og min familie var fattige som kirkerotter det meste af min barndom. Det gik bare aldrig op for mig dengang.
Det blev jeg først bevidst om senere. Og jeg var aldrig misundelig dengang, og tænkte slet ikke på det. Selv om jeg godt kunne se, at de andre havde et bedre liv end mig.

Men jeg selvfølgelig blevet klar over, at det er den slags følelser og opfattelser, som driver de fleste på venstrefløjen. Og jeg synes, det vil være helt fint, hvis I får overbevist resten af befolkningen om, hvor ret I har.
Men i min lange levetid er det vist aldrig blevet meget mere end omkring de ti procent.

Gad vide, hvorfor så mange kan tage fejl? Når det nu er jer, som har ret?
Jeg ved selvfølgelig godt, at det kaldes demokrati.
Men det har jo aldrig været en hindring for den ægte venstrefløj. Vel?

Jørgen Huno Rasmussen

Udviklingen er selvfølgelig vigtig at følge, men da alt jo er relativt, havde det været relevant af forfatteren at nævne, at uligheden i Danmark er lavere end gennemsnittet af sammenlignelige lande i både EU og OECD.

Vi er i Danmark mere ulige end i UK og ligger på niveau med Namibia og Zimbabwe. Så nej Jørgen Hune Rasmussen du er lige som mange andre faldet for myten.

https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

Lillian Larsen, Helle Bovenius, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Folk dør eller bliver syge af den ulige fordeling.

Hvordan kan man få sig selv til at ytre, det er ikke fattigdom når folk fryser og ikke har råd til medicin men misundelse.

Dine eksempler og udtalelser får det til at lyde som en løgnehistorie, at du var fattig som barn, siden du så nonchalant kan affærdige andre menneskers lidelser og oveni få det til at lyde du nød at sulte. Naivitet virker heller ikke særlig reel som forklaring.

Hvorfor er højrefløjen altid så skide hamrende hurtigt, til at beskylde deres ofre for misundelse, når de fanges i deres overgreb tit med dødelig udgang.

Der er dog en forklaring at hente i forskningen. Den har faktisk vist at rige mennesker er uden samvittighed, empatiløs og mere sandsynligt begår ulovligheder.

Det vidste de allerede i oldtiden. Det står allerede i bibelen, det er mere sandsynligt at en kamel kommer igennem et nåleøje end i himlen.

Ps derudover har forskning faktisk vist, hvis du bor i samme kvarter som folk, der tjener mindre end dig, påvirker det også dit eget helbred negativt.

Så større ulighed rammer alle.

Men historien viser jo også, at de rige aldrig havde problemer med at finde håndlangere til at lave deres beskidte arbejde.

Og når man ser dine indlæg Willy Johansen, der først trækker de gamle usandheder af stalden, for så at gå over til at beskylde ofrene for misundelse når usandhederne plukkes fra hinanden, kan du vist bedst placeres blandt håndlangeren.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Kære Inge
Jeg har altid forsøgt at holde mig til sandheden, ikke mindst, fordi den kan man altid huske.
Men jeg ved godt, at den er ilde hørt.
Især hvis man tror på et eller andet.
Som måske er en løgn.
Så sker der ting og sager i hjernen., eller hvordan jeg nu skal udtrykke det.
mvh
Willy J..

PS: Jeg tager dig det ikke ilde op, uanset hvad du skriver eller mener...:).

Willy Johannsen

Jeg glemte at sige, at hvor i al verden har i fundet ud af, at ulighed er roden til alt ondt?
Bare dem, som har mindst, har det godt, er det for mig nok.
Men ikke på venstrefløjen kan jeg forstå.
Det er det, jeg kalder for misundelse.

Kære Willy Johansen

Jeg har altid prøvet at være tolerant og høflig, selv overfor de største røvhuller.

Men når folk gaslighter eller er specielt grusomme mister jeg nogengange min engleblide tålmodighed.

Jeg kan se, at der til stadighed er mennesker, der mener at ulighed er roden til de riges paradis, når bare dem der har mindst ikke opdager det og man bilder dem ind de har det endda godt når de fryser, sulter, bliver mere syg, er kronisk stresset, er hjemløse, ikke har råd og adgang til den rette behandling, bliver spottet af dem der rager til sig og systemet (fordi de forsvarer denne adfærd med næb og klør).

Og skulle de opdage, at de lider og hvorfor er fordi et eller andet kaldt venstrefløjen er misundelig.

Jeg er så naiv og mene, at grådighed og hensynsløshed på bekostning af andres liv og levned, skal frem i lyset og forhindres.

For mig er ginikoefficienten et værktøj. Et værktøj, der tilnærmelsesvis er i stand til at beskrive hvor stor eller lille afstanden er mellem, at folk lider eller at dem der har mindst har det godt.

Når man har fået eksempel på eksempel, at den ginikoefficient vi har nu i Danmark betyder, at dem der har mindst ikke kun ikke har det godt, men ligefrem lider og betaler med deres liv, affærdiger det med venstrefløjen er misundelig...............

Personer der kan påføre andre mennesker lidelse uden empati og gaslighter disse menneskers lidelse er normalt mennesker med visse diagnoser.

Og ja de er typisk på højrefløjen, da den er mere sandsynligt villig, til at understøtte og hylde den slags menneskers adfærd.

Derfor er det også typisk for højrefløjen, at gaslighte ofrene med at uligheden er roden til alt positivt.

Lillian Larsen, Hans Larsen, Helle Bovenius og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Misundelse:
Når højrefløjen får ondt af, at fattige får bedre levevilkår