Gennem store dele af valgkampen har meningsmålinger peget på, at alene det at forme en regering kan blive en længerevarende affære. Men når det er klaret, begynder arbejdet for alvor for den nye regering, og der er rigeligt med kriser at tage fat i.
Som det ser ud nu, er det usikkert, om Danmark når sit 2025-mål. Det er ellers afgørende for at nå målet om 70 procent CO₂-reduktion i 2030, som igen er afgørende for, at vi lever op til Parisaftalen.
Inflationen buldrer ufortrødent derudad, beskæftigelsen forventes at falde, og i det hele taget står vi over for økonomisk usikre tider med afmatning, måske en recession.
Velfærdskrisen i sundhedssektoren generelt og psykiatrien i særdeleshed er efterhånden et velkendt problem, men indtil videre er de egentlige strukturelle løsninger udeblevet.
Og oven i hatten blev valgkampen skudt i gang under en krig i Europa og i lyset af sabotage i Østersøen.
Information har bedt fem eksperter inden for klima, økonomi, sundhed, psykiatri og forsvars- og sikkerhedspolitik om at udpege de mest akutte udfordringer, den nye regering står over for, og de nødvendige løsninger, den må sætte i værk.
Håber Information også får fokus på den økonomiske og sociale ulighed.
Både i Danmark og resten af verden.
Områder der kun får ringe opmærksomhed i skyggen af klima og miljø, samt de mere lokale danske områder der er omtalt i artiklen.
Med Brechts ord fra Dreigroschenoper:
Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral.
Jeg savner også en gennemgang af især det pædagogiske område. Også på dette område forsvinder de uddannede og rekruttering er svær. Og netop dette område er mindst lige så kritisk som sundhedsområdet. Børn skal ikke mistrives i deres barndom
MANGE SYGE og ARBEJDSDYGTIGE HAR MÅTTET AFVIKLE PENSIONSORDNINGER, SÆLGE HUS OG BIL FOR AT BLIVE TILPAS FATTIGGJORT (MAN MÅ EJE NOGET TIL EN MAX VÆRDI AF 10.000 KR) TIL AT KUNNE FÅ KONTANTHJÆLP.
DÅRLIGT STILLET ER MAN DERFOR IKKE, NÅR MAN HAR ALVERDENS FRIVÆRDI OG VÆRDIER. OPSPARING I ØVRIGT, SOM KAN REALISERES. DERFOR INGEN SOM I INGEN HJÆLP TIL DEM, DER HAR MASSER AF AKTIVER, DER KAN REALISERES!!!!
"Det oplagte spørgsmål er så, hvem der skal defineres som ’hårdt ramt’.
»Grunden til, at de fleste partier taler for at støtte dem, der er ramt, er jo, at der inden for alle indkomstgrupper er nogle, der har følt sig ramt. Hvis du har en kæmpe villa, kan du sagtens have en enorm stigning i din el- eller varmeregning. Men så kunne man omvendt argumentere for, at man så formentligt havde muligheden for at finde pengene et eller andet sted i opsparing eller formue, som kan omsættes til likvide midler,« siger Birthe Larsen.
»Hvis man faktisk vil se på sandsynligheden for, at borgeren kan få sit budget til at hænge sammen, er indkomst et oplagt kriterie; at give til dem med de laveste indkomster.«
Påfaldende at ingen af 'sundhedsøkonomerne' peger på en ændret opgavefordeling mellem sundhedssektorerne. Fx vil en udbygning af ambulencetjenester og en revision af ambulenceredderuddannelsen kunne erstatte mange dyre indlæggelser på specialiserede hospitalsafdelinger.
Og også påfaldende at den forsvars- og sikkerhedspolitiske forsker ikke nævner opbygning af et cyberforsvar over Danmark og Europa. USA leverer en masse militært udstyr til Ukraine, men har blikket rettet mod Kina. Rusland truer ikke USA men Europa med A-våben båret af hypersoniske misiler. Det skal vi have opbygget et forsvar imod og ikke bruge midler på gammeldags landkrigsvåben.
Interessant også at landbrugets bidrag til at mindske klimagasudledninger fortaber sig i en slags 'Ved ikke rigtigt..' fra Gårn Hansen, fordi der først skal udarbejdes pålidelige parametre der kan måle hver enkelt bedrifts udledninger. Det lægger op til en meget lang tidshorisont, før der kommer til at ske noget i landbruget. Det passer sikkert det fleste politikere fint i grise-landet Danmark.
Kommentar til de enkelte "kriseområder":
Økonomi: Birte Larsen peger på at der skal tilføres de hårdest ramte "erstatning" og at disse tilskud skal tages fra andre udgiftsområder. Men NEJ; De skal tages fra de der tjener på de dyre energipriser og på de akkumuleringer i formuer- og kapitalafkast, der også er en følge heraf. Der skal skubbes flere penge ud i samfundet til de "små" og der skal færre penge ud i samfundet fra de "store", som skal aflevere til fællesskabet.
Sundhed: arbejdskraft er en "vare". Der hvor der er brug for flere "varer" skal prisen hæves. Altså højere løn til de områder der har brug for flere medarbejdere. Mon ikke borgerlige vil kunne anerkende denne "lov". Der hvor der er rigeligt udbud af varen arbejdskraft, skal prisen sænkes. Hvis et sådant o,mråde ikke findes skal der beskattes der hvor det gør mindst ondt dvs. i marginale indkomster altså de sidst tjente kroner: nummer 20 000 +1 kr. er mindre værd end nummer 2 000 +1 kr.
Forsvar- og sikkerhedspolitik: Fin analyse; jeg mangler en 4. dimension. diplomatisk optrapning af freds- og sikkerhedspolitik i form af nedrustning, samtale, gensidighed, respekt og anerkendelse af andres problemer - både i USA; Rusland; Kina; Indien; Afrika; Syd Amerika etc.
Mangler: vi må bedre forholdene for dvs. tilføre flere ressourcer til uddannelse, ældre, børn og unge. (bruge mindre på skrammel og tomme m2)
Som kontanthjælpsmodtager må du højst have en likvid formue på 10.000 kr..
Et hus eller lejlighed indgår ikke i en likvid formue. Så du kan godt eje et hus eller en ejerlejlighed og være på kontanthjælp. Har du en høj friværdi kan kommunen kræve du optager lån i din ejendom for at forsørge dig selv. Men det kræver banken giver grønt lys til at du kan optage et lån i din ejendom. Det gør de sikkert ikke, når du står uden arbejde.
Siger banken nej, så har du ret til kontanthjælp.
Der er eksperter, som har andre synspunkter og holdninger end disse eksperter. Hovedparten af dem tilkendegiver en mening - en tilgang og en holdning på baggrund af deres viden og depolitiske rammer der foreligger.
Det vil være en gevinst hvis man som ekspert bliver udfordret på løsninger.