Rigsretten
Læsetid: 2 min.

Afgået højesteretspræsident advarer om brugen af advokater i rigsretssager

Folketinget bør ikke fremover bruge de samme advokater som anklagere i en rigsretssag, som forinden har leveret en advokatvurdering til de folkevalgte. Det siger Thomas Rørdam, der var retsformand i rigsretssagen sidste år. Juraprofessorer og retsordførere er enige
Folketinget valgte både i Tamilsagen og Instrukssagen at indhente rådgivning fra advokater. I begge tilfælde blev samme advokater efterfølgende udpeget af Folketinget til anklagere i Rigsretten. Det bør man ikke gøre fremover, mener Thomas Rørdam.

Folketinget valgte både i Tamilsagen og Instrukssagen at indhente rådgivning fra advokater. I begge tilfælde blev samme advokater efterfølgende udpeget af Folketinget til anklagere i Rigsretten. Det bør man ikke gøre fremover, mener Thomas Rørdam.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
5. december 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Hvis Folketinget en gang i fremtiden skulle ønske en advokatvurdering som optakt til en eventuel rigsretssag, bør de folkevalgte gå anderledes til værks, end man gjorde under Tamilsagen og senest Instrukssagen. Sådan lyder advarslen fra den netop afgåede præsident for Højesteret, Thomas Rørdam, i et interview.

»Fremover bør man gøre klart på forhånd, at advokater, der bliver udpeget til at foretage sådan en vurdering, under ingen omstændigheder kan blive anklagere i en efterfølgende sag,« siger Thomas Rørdam, der ikke ønsker at kommentere den aktuelle debat om en mulig advokatvurdering i Minksagen.

Både i Tamilsagen og Instrukssagen indhentede Folketinget bistand fra advokater til at vurdere sagerne forud for beslutningen om at rejse en rigsretssag og benyttede efterfølgende samme advokater som anklagere. Thomas Rørdam var retsformand i rigsretssagen mod Inger Støjberg og understreger, at han ikke udtaler sig på baggrund af dårlige erfaringer med de to advokater, der her fungerede som anklagere:

»Det er en helt generel og principiel indsigelse. Hvis det på en eller anden måde kan være et falsk lod i vægtskålen, at advokaterne, der foretager vurderingen, tænker på, hvor stor og prestigefyldt en opgave det kan være for dem at blive anklagere i en rigsretssag, så er det et problem.«

Juraprofessor Mads Bryde Andersen, der har speciale i advokatret, er enig:

»De er jo i en interessekonflikt, fordi de kan have en interesse i at føre den store sag, som en rigsretssag er.«

Samme vurdering lyder fra professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard. Han understreger, at retskafne advokater næppe bevidst vil lade deres vurdering påvirke. »Men alt andet lige kan det ikke udelukkes, at deres vurdering kan blive trukket i en mere nidkær retning, uden at de er sig det bevidst,« konstaterer han.

Både Mads Bryde Andersen og Jørn Vestergaard fremhæver en vejledning om advokatundersøgelser, som Advokatrådet udgav i september i år. Her fremgår det, at hvis advokatundersøgelser skal kaldes uvildige, så må advokaterne »ikke under eller efter udførelsen af advokatundersøgelsen påtage sig sager for opdragsgiver, som udspringer af undersøgelsens konklusioner«.

Samme princip bør ifølge de to professorer gælde for advokatvurderinger indhentet af Folketinget forud for eventuelle rigsretssager.

Venstres fungerende retsordfører, advokat Preben Bang Henriksen, deler bekymringen og mener også, Folketinget bør agere anderledes i en eventuel ny sag: »Det er uheldigt og bør ikke være sådan, at der kan opstå mistanke om falske lodder i vægtskålen,« siger han.

Fungerende retsordfører i SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, understreger, at hun ikke har noget at udsætte på processen i Instrukssagen.

»Men jeg er lydhør over for de gode argumenter om, at det som princip kan højne tilliden generelt, at vi anvender andre advokater som anklagere end dem, der laver selve vurderingen. Så det er vi åbne over for i SF,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Advokatsamfundet, som fører tilsyn med landets advokater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da logik for perlehøns ! Men åbenbart ikke for politikere.

Hvorfor var det nu lige, at Morten Messerschmidt's sag skulle gå om ved en anden ret end den oprindelige. Joeh, det var fordi den oprindelige dommer fra Lyngby allerede inden retssagen om MELD/FELD-sagen havde udtalt sig kritisk i pressen, og derfor var han naturligvis inhabil i den efterfølgende retssag.

Ligeså her: Når man som advokat offentligør en uafhængig advokatvurdering i en sag, så er man selvindlysende også inhabil i at deltage som part i en efterfølgende retssag.

Utroligt, at politikere ikke forstår dette.

Alan Frederiksen, erik jensen, Ete Forchhammer og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Det er jo næsten rørende med højsteretspræsidentens omsorg for, at samfundets ledende lag får en ordenligt behandling i retssystemet i overensstemmelse med helt banale retssikkerhedsprincipper.
Tænk, hvis han - i sin aktive tid som højesteretspræsident - havde udvist samme interesse og omsorg for almindelige borgeres retssikkerhed i det system han levet i hele sit arbejdsliv.
Nu går han af og efterlader et system, der er fuldstændig ligeså skævvredet, som da han tiltrådte. Almindelige menneskers retsstilling i forhold til myndighedsafgørelser er stadig på bananstatsniveau, og det har han som højesteretspræsident i høj grad bidraget til ved ikke at påpege det og ved at fortsætte traditionen med, at højesteret de facto agerer gummistempel for myndighedsafgørelser og landsretternes manglende kritiske tilgang til embedsmænds udsagn og motiver.

John Scheibelein, jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er meget rigtigt det som Lasse Glavind skriver. Hvorfor er det altid når de går på pension, at ansatte i statsmangtens overvågnings- og kontrolsystemer tør fortælle om alt det de enten har fortiet eller benægtet mens de var i job? Tænk bare på alle de tidl. chefer for efterretningssystemerne der er blevet store humanister og kritiske iagttagere af deres tidligere etat - når de går på pension.

Hvis advokater i en advokatvurdering anbefaler en rigsretssag, som samme advokater selv skal føre, så vil det være en katastrofe for advokaterne hvis de taber sagen. Ingen fjer i hatten.
Hvis andre advokater skal føre sagen, hvor de måske ikke er enige i advokatvurderingen, så skal de arbejde for noget de ikke selv tror på, og de kan tørre ansvaret af på andre.

Jimmy Marquardsen

Hør nu her kære venner:...og her forudsætter jeg et alment menneskeligt fælleskabs eksistens, som søger (nogle gange forgæves og fejlagtigt) at udbrede og udvikle demokratiet...Magtens tredeling mangler den fjerde og største magt: Folket.

Folket? Det vil sige os alle sammen. Dig og mig. "VI" burde have den altafgørende og grundlæggende magt. Over os selv og hele samfundet. Men det har vi ikke, fordi det er stadigvæk de få som regere de mange, i stedet for at de mange regere sige selv. Og de få ligeså.

Jimmy Marquardsen

Rettelse markeret med stor skrift.
Jimmy Marquardsen
05. december, 2022 - 11:59

"det er stadigvæk de få som regere de mange, i stedet for at de mange regere SIG selv. Og de få ligeså."

@ Lasse Glavind - 05. december, 2022 - 09:06

Du skriver: ” Tænk, hvis han - i sin aktive tid som højesteretspræsident - havde udvist samme interesse og omsorg for almindelige borgeres retssikkerhed i det system han levet i hele sit arbejdsliv. ”

Men Lasse: Tænk, hvis en præsident for højesteretten havde blandet sig i den offentlige, politiske debat. Ville han så ikke være inhabil i stort set samtlige sager, der kom for højesteret ?

Lasse, Du har vel hørt om ”Magtens Tre-deling” ?

Og hvorfor var det lige, at dommeren i Lyngby blev erklæret inhabil i Messerschmidts MELD/FELD sag ?

En siddende dommer kan IKKE blande sig i aktuelle, politiske forhold. Men som emiritus, kan han/hun komme offentligt frem med sine personlige holdninger ... ikke før.

Alan Frederiksen, John Scheibelein og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Rolf Andersen - naturligvis kan en dommer ikke kommentere eller blande sig i en igangværende retssag. Det var heller ikke det min støtte til Glavind drejede sig om. Det var en generel bemærkning om at offentlig ansatte alt for sjældent blander sig i spørgsmål af interesse for almenvældet. Det har de oveni købet en grundlovssikret ret til at gøre. Og en pligt til vil jeg tilføje. Men de gør det sjældent. Hvorfor mon? Af karrieregrunde?
Helt sikkert....

@ jens christian jacobsen - 06. december, 2022 - 06:58

Selvom en dommer naturligvis er offentligt ansat, så har en dommer altså en HELT anden rolle end en embedsmand.

Husk på forskellen mellem 'dømmende' og 'udførende' - og at de to magter skal være HLET adskilte.

Så en dommer kan ikke kommentere på en igangværende retssag - naturligvis. Men han kan altså heller ikke kommentere på sager, der IKKE er en retssag, men kunne blive det.

Tænk igen på dommeren i Lyngby i Messerschmidt-sagen. Han blev erklæret inhabil, fordi han INDEN retssagen havde offentliggjort kommentarer om sagen.

Altså: Hvis en dommer på NOGETSOMHELST tidpunkt har ytrer sig om et eller andet emne, er han i al fremtid inhabil til at udføre sit hverv som dommer inden for det emne. Og dommere skal jo altid være forberedt til at dømme i alle mulige (!) sager.

Derfor er det sjældent at aktive dommere blander sig i debatten. De kan først tale frit, efter de er holdt op med at arbejde.

... fortsat:

Men selvfølgelig ville det være rart hvis embedsmænd oftere blandede sig i debatten. Det kan bare ikke gælde dommere. De kan kun blande sig i kraft af deres domme.

jens christian jacobsen

Rolf Andersen:
Ytringsfrihed gælder for alle. Det er en universel rettighed. Ytringsfriheden er beskrevet i Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og i en række af FN’s konventioner. Folketingets formand har i øvrig sidste år præciseret offentlig ansattes principielle ytringsfrihed.
Dommere er ingen undtagelse; det ville også være absurd hvis et offentligt embede ikke var omfattet af de ansattes universelle rettigheder.
Men der er naturligvis begrænsninger, bl.a. at en dommer ikke kan udtale sig om enverserende retssag eller kan komme med udtalelser, der kan ses som en kommentar til en verserende retssag eller forudsætninger for denne. En læge må heller ikke udtale sig om behandlinger af bestemte patienter, en ansat i militæret må ikke udtalke sig om igangværende operationer osv osv. Men ligesom en dommer må udtale sig om fx domstoles egnethed, funktion, om politiets arbejdsmåder under opklaring eller om lyksaligheder ved en socialistisk domspraksis, har officeren ret til at udtale sig om udgifter til forsvaret, om op- eller nedrustning osv
At der så i praksis lægges hindringer i vejen for de ansattes ytringsfrihed er der desværre mange eksempler på. Bl.a. med de begrundelser, som du kommer med.

Du er en god dreng, Rolf Andersen, der har hørt efter i timen og har læst dine lektier. I dag ville læreren bare skrive i sin kommentar, at du har misforstået emnet.
Der er selvfølgelig intet til hinder for, at højesterets præsident udtaler sig om den generelle retstilstand i dette land. Tværtimod. Dommerforeningen udtaler sig fx jævnligt uden at "dommere" af den grund lægger sig ud med magtens tredeling. Det vi taler om her - og det er der, hvor du har misforstået dagens emner, er jo netop at sikre magtens tredeling, og hvis det ikke er domstolenes opgave, hvis er det så?
Du advokerer netop ikke for magtens tredeling, men for en fortsættelse af det nuværende danske system, hvor vi netop har systemiske problemer med at overholde magtens tredeling.

Eva Schwanenflügel og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

OK, hvis vi virkelig skal have en filosofisk debat om magtens tredeling:

Hvordan kan man både sidde i Folketinget - lovgivende - og samtidig sidde i regering - udøvende ?

.... og så synes jeg i øvrigt, at det er glimrende Dommerforeningen udtaler sig på fagets vegne - specielt når deres enkeltmedlemmer er begrænset på grund af deres dommerværdighed.

Jeg er stor fortaler for at man har en god, stærk ordentlig fagforening, som kan udtale sig på fagets vegne - specielt, når det enkelte medlem af den ene eller anden grund, er begrænset i sin talefrihed.