Interview
Læsetid: 7 min.

Afgået højesteretspræsident: Folketinget skal gøre sig klart, at en rigsret er et kæmpe apparat

Når Folketinget rejser en rigsretssag, lægger de Højesteret ned i længere tid. Sådan siger Thomas Rørdam, der var retsformand i rigsretssagen mod Inger Støjberg og for nylig gik af som højesteretspræsident

Afgåede højesteretspræsident Thomas Rørdam glæder sig over, at rigsretten mod Inger Støjberg forløb så glat, som den gjorde. »Det var jo ikke givet på forhånd,« siger han.

Sofie Amalie Klougart

Indland
5. december 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Der er næppe tvivl om, hvad Thomas Rørdam vil blive husket for som højesteretspræsident. Han vil blive husket som formanden for Rigsretten i sagen mod Inger Støjberg (DD). Som ham, der ledte slagets gang, og nok især som ham, der foran et tv-kamera forkyndte dommen på 60 dages ubetinget fængsel til den forhenværende udlændinge- og integrationsminister.

Nu er han gået af, fordi han i oktober fyldte 70 år. Og i den anledning har Information aftalt et interview, hvor han kan se tilbage på sin tid som landets øverste embedsmand.

»Selvfølgelig,« siger han, »var rigsretssagen en meget, meget speciel sag.« Det var den sjette rigsretssag i danmarkshistorien. Med 13 højesteretsdommere og 13 folketingsvalgte dommere var setuppet omfattende. Og dommen var opsigtsvækkende: For kun tredje gang nogensinde blev en minister dømt, og straffen var hårdere, end de fleste havde forudset.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Bo Johansen

Det største problem med Rigsretten er, at den dels er et udtryk for en særlig retspleje, der kun gælder for politikere, hvilket i sig selv er et uheldigt signal, og dels at dens afgørelser er inappellable. Det er et grundprincip i vores retsstat, at en dømt har mindst én ankemulighed, ellers var der jo ingen grund til at vi har lagdelt domstolssystem, så kunne vi bare nøjes med "Højesteret". Rigsretten burde skrives ud af Grundloven, ligesom den blev i f.eks. Sverige for mere end 50 år siden. Det nye system burde være sådan, at Folketingets Ombudsmand for så vidt udfylder politiets rolle som efterforsker, og hvis han finder at ministeransvarlighedsloven er overtrådt, så indstiller han til den almindelige anklagemyndiged, at der rejses tiltale. Anklagemyndigheden vurderer så, som altid, om sagen kan bære, og hvis ja, så anlægges der en sag mod den pågældende politiker ved byretten, og herefter har politikeren fuldstændig den samme mulighed for anke som alle andre. Rigsretten er en antikveret kolos, som er uværdig for vores retsstat.

Eva Kjeldsen, Jakob Bonde, Carsten Sperling og William Kern anbefalede denne kommentar

Rigtig godt tænkt, Morten Bo Johansen; det ville være godt stemmende med den øvrige retspleje her i landet, men måske vanskeligt at gennemføre uden at ændre grundloven, hvor hjemlen til RIgsretten findes. Et yderligere problem vil måske være, at Ombudsmanden vælges af Folketinget for en årrække, og der kan være risiko for at et flertal i Folketinget vil være tilbøjelig til at vælge en "ufarlig" ombudsmand.

Men dit forslag burde fortjene seriøs overvejelse.

Så kan det også være vi ville slippe for de politiske skueprocesser til tocifrede millionbeløb (IS sag skulle løbe op i 30 mil for hvad 30 dags ubetinget fængsel) hvor du kun skal igennem en retsag, hvis du har et politisk flertal mod dig.