Da den daværende socialdemokratiske regering fik magten i 2019, ville man tilbagerulle den sænkede arveafgift for nogle af landets rigeste, der var blevet indført under Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering.
Kritikken gik på, at det forgylder dem, der har de største formuer, og at det ikke bidrager med vækst og arbejdspladser, men i stedet øger uligheden.
»Det er for det første ikke fair, og det er også i en tid, hvor vi har meget, vi gerne vil bruge pengene på. Vores daginstitutioner, skoler og sygehuse,« har det tidligere lydt fra Socialdemokratiets Lea Wermelin til Netavisen Pio.
S-regeringen fik derfor skatten på generationsskifte, den såkaldte bo- og arveafgift, hævet fra seks til 15 procent til stor frustration for de familieejede virksomheder og organisationer som Dansk Industri og Dansk erhverv.
Men nu er der ændret kurs, og den nye SVM-regering vil sænke afgiften fra 15 til ti procent.
Don’t shit in my mouth and tell me it’s chocolade cake.
I mine øjne er det et stort demokratisk problem, hvis/når partierne kan købes til at føre den og den politik.
Burde der ikke gennemføres en uafhængig undersøgelse her eller i det mindste vedtages, at partierne ligger deres regnskaber for hvem der støtter dem og med hvor meget åbent frem.
Ligeledes ser det ud til at ændrede holdninger er mere reglen end undtagelsen for MF og hendes parti.
Engang var Socialdemokratiet et arbejderparti, nu er de mere blå end Venstre, der holder fast i deres beskyttelse af landbruget, de har dermed ikke skiftet kurs. Lettelser i arveafgiften kommer jo kun familie virksomheder, vi almindelige dødelige skal stadig betale en formue, jeg mener at huske det er 25 %. I må gerne rette mig, hvis jeg husker forkert.
Da S har skiftet politisk kurs til blå, siger jeg: aldrig mere S. Lur mig om de ikke mister mange vælgere fra især arbejderklassen til næste valg, måske mister de flere mandater end Ellemann gjorde ved valget.
Jeg har set i Voxmeter d. 19 december, at de allerede har tabt mandater, siden valget. Med den fart kan det hurtigt gå ned af bakke for S, jeg stemte ikke på dem til valget, og gør det aldrig mere. De er selv skyld i det.
Glemte at skrive, det er 3 mandater de allerede har tabt siden valget.
Danmark har længe været på vej mod bananrepublik-status med den manglende åbenhed om partistøtte, erhvervsklubber og en vis mørklægningslov.
Lur mig om ikke det fortsætter på speed i Frederiksen-banden.
Selvfølgelig er lobbyisme med donationer til partier et udtryk for køb af indflydelse, penge og magt.
Der findes ikke andre årsager.
Debatten om arveafgiften har været ført på et latterligt grundlag.
Til den mere ubegavede ende hører Papes argument om, at der bare er tale om misundelse. Andre taler om, at arveafgiften er en belastning af virksomhedens muligheder for videre drift. Og det helt mærkværdige argument er, at pengene er beskattet allerede!
Til det sidste skal jeg straks anføre, at når jeg betaler blikkenslageren er det sandelig også med beskattede penge, som han derefter beskattes af.
Den normale tilstand i samfundet er, at erhverver en juridisk person indkomst gennem tilført formue, står denne transaktion til indkomstbeskatning. En afdød og dennes afkom er flere juridiske personer, og skal derfor som udgangspunkt indkomstbeskattes af det arvede. Traditionelt har nærtbeslægtede i stedet været underlagt en langt mildere afgift, nemlig arveafgiften, men selv denne finder kapitaldynastiet helt forfærdelig. Er man ansat i sine forældres virksomhed betaler man indkomstskat og ikke udbytteskat af sit honorar, næsten som et almindeligt menneske.
Det første, man kan slå fast er, at det ikke er virksomheden, der
beskattes, men den nye arvende ejer, hvilket i princippet er virksomheden helt uvedkommende.
Handler det om store selskaber med høj egenkapital kan den nye ejer altså finansiere arveafgiften ved frasalg af aktier, uden at det berører virksomhedens soliditet (virksomheden er "ligeglad" med, hvem der ejer den).
Det er ingen grundlov, at arvinger, der uagtet deres mulige udmærkede egenskaber, har nogen ære af en virksomheds succes, eller besidder samme lederegenskaber som den afdøde, tværtom er der overhængende risiko over tid for et fald i kvaliteten af den fremtidige formueforvaltning mod det en gennemsnitsbegavet person kan præstere.
Et frasalg vil derfor kunne være vejen til, at nye personer kommer ind i selskabet og tilføre nye kompetencer til gavn for virksomheden (og samfundet).
Forestiller man sig at arveafgiften er nul, har vi en situation som under adelsvældet, hvor familiedynastier over tid akkumulerede al kapitalen i samfundet, og grundet indavl, misforstået indbildsk storhed og opstyltede argumenter om blåt blod kørte samfundet ned i en talentløs dyb permanent depression, og det var netop den forstokkede tilstand liberalisterne i forrige århundrede gjorde oprør imod. Hele oprøret baserede sig på, at ihærdige og talentfulde borgere så kunne kæmpe sig vej op igennem samfundet og forny dynamikken.
Jeg kan forstå, at de konservative, hvis endemål er gold privilegiebevarelse, kan have sådant et mål, men det er da en gåde, at det nu også gælder Venstre og Liberal Alliance.
Dertil er arveafgift, men især formuebeskatning, en nødvendig del af den demokratiske formueudligning, som det f.eks. anbefales af Thomas Piketty.
Problemet er nemlig, at formueforøgelse ikke alene foregår på baggrund af geniale dispositioner hos de formuende, men at formuer ved passiv spekulationsindsats med røven dybt plantet i sofaen har vist sig at øge formuen mere, end inflationen. Man bliver altså rigere trods passivitet, hvis man i forvejen har en formue, uden at gøre nogen dynamisk indsats for samfundet i øvrigt. En sådan tilstand er usund og ulighedsskabende på et grundlag uden mening, og da der følger magt med formue, skaber den også ulighed politisk udenfor de demokratiske bærende principper i hvert fald i vores samfund.
Ingen bliver rige på en øde ø uden kontakt til omverdenen. Det er virksomhedernes arbejdsfællesskab, og samfundets indretning, der skaber værdierne. Når det kommer til ejerne og medarbejderne er fordelingen af udkommet imellem dem en politisk overenskomst, hvor magthaverne normalt trækker det længste strå. Når man bliver rig handler det om værditilvæksten er forvaltet på en måde, så en stor andel tilfalder ned i ejernes egen lomme. Det handler kun sjældent om rimelighed.
Så det socialdemokratiske knæfald for de liberale og konservative kræfter er desværre et samfundsskadeligt greb, der kaster lange skygger over den nuværende ledelse.
Kan min lille familieejede konsulentvirksomhed også slippe billigere ved generationsskifte? Hvis svaret er ja, så må det gode råd være at rekvirere et CVR-nummer i tide. Det koster ikke noget.
Samme fordelagtige vilkår som ved familieoverdragelse af en virksomhed bør naturligvis også gælde ved overdragelse af en virksomhed til dens medarbejdere.
Jf. også én af de mere fornuftige anbefalinger fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, der blev offentliggjort under stor begejstring den 22. maj 2022. Men som desværre rammer fejl på mange områder. Bl.a. ved at anbefale britiske og amerikanske udemokratiske "trust"-konstruktioner, der er sammenlignelige med fondsejede koncerner i Danmark, for overdragelse til medarbejdereje. Selvom om vi i Danmark har langt mere velegnede og ægte demokratiske former som andelsselskaber og erhvervsdrivende foreninger (- herunder AMBA og FMBA).
For til forskel fra familieoverdragelser er der nemlig rigelig evidens for, at overdragelser af virksomheder til medarbejdereje på grundlag af kooperative værdier og principper kommer hele samfundet til gode også i form af mere bæredygtig vækst og flere gode arbejdspladser. Se gerne ica.coop og ilo.org
Når væksten så ikke materialiserer sig, vil de Socialdemokraborgerlige brøle højt i Berlingske og fra bakketop, at manglen på vækst skyldes de dovne kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige borgere.
Og akkurat som hidtil, vil flertallet af danskerne lappe det ukritisk i sig. Som svin, der i et forbandet spejl får vist et billede af dem selv som udmagrede... og derfor æder løs af propaganda-trugets fede løgne. Man kan jo ikke dem om at finansiere de fattigste... det er jo slet ikke dem, der er de udmagrede...
Historien har gang på gang vist at de efterfølgende generationer, altså arvingerne, hverken har den fornødne vilje eller evne til at køre virksomheden videre.
For hvem siger at ens børn har de samme evner som forældrene. Hertil skal lægges at risikoen for at være forkælede logisk nok er tilstede.
Lego familien er et godt eksempel herpå.
Da familien endelig trak sig fra den daglige ledelse, var Lego jo tæt på konkurs.
Så en lavere arveafgift medfører øget risiko for at inkompetente arvinger kører virksomhed ned til skade for Danmark.
Hvor er det dog dobbeltmoralsk at harcelere over at familieejede virksomheder giver partistøtte til de partier, der arbejder for deres sag. Når man på denne måde peger med en finger af denne partistøtte, så er der tre (fagforenings-) fingre der peger den anden vej. Virksomhederne kan heldigvis selv bestemme hvem, hvor og hvor meget de vil give i støtte, men en menig faglært arbejder er som oftest tvangsindlagt til at bidrage til et parti som hun/han muligvis aldrig har stemt på.
Generelt syntes der at være et regulært had, eller som minimum en udbredt misundelse, til de mennesker og familier, som har skabt nogle af Danmarks fremmeste virksomheder, med eksport og arbejdspladser til følge. Samfundet har kun fordele ved at disse virksomheder fortsat kan vækste og være konkurrencedygtige og arveafgiften er jo blot et af flere parametre her.
Det løber mig kold ned ad ryggen ved tanken om at Danmark skulle bevæge sig i retning af f.eks. Frankrig, hvor skatten på generationsskifte er ved at kvæle flere virksomheder og ofte resultere i en tvunget opsplitning eller salg af virksomheden.
Eller se blot til vores nabo i nord, Norge hvor der i de sidste 3 måneder har været en regulær ”flygtningestrøm” af norske milliardærer der under Gahr Støres første regeringsår er flyttet fra Norge grundet formueskatten. Størstedelen er flyttet til Schweitz og man kan da kun have fuld forståelse for deres beslutning, når de står i en situation hvor de ville være tvunget til at afvikle dele af deres aktiver for at kunne betale den nye formueskat. I alt har formuer svarende til ca. 500 milliarder norske kroner forladt Norge i de sidste 5-6 måneder. Det svarer til over 25% af den samlede formue hos de 400 rigeste Nordmænd. Er det der vi ønsker Danmark skal være?
De 25% mest velhavende danskere betaler ca. 50% af alt skatteindtægt i landet. Husk at hvis de velhavende bliver mere velhavende, så bliver vi alle – samfundet – kun rigere. Hvis de velhavende bliver fattigere, bliver vi alle – samfundet – fattigere. Pak nu den misundelse væk og glæd jer over at der i Danmark stadig er personer og familier som har viljen og evnerne til at skabe virksomheder, vækst og arbejderpladser til vores alle sammen bedste.
Husk at hvis de velhavende bliver mere velhavende, så bliver vi alle – samfundet – kun rigere.
Nådada.
Hvordan gør det helt konkret samfundet og menneskene rige at de allerede formuende bliver endnu rigere?
Hvordan bliver en hjemløs rigere af at en formuerig familie bebor et palø og benytter sig af privatfly og opkøb af f.eks de ejendomme, som den hjemløse ikke har råd til at bo i?
Hvordan bliver en lønarbejder rigere af, at en formuende familie tager en høj procentdel af den værdi, som den lønarbejdende producerer i virksomheden?
Hvordan bliver et samfund rigere af, at de formuende kan købe sig til politisk indflydelse til deres egen fordel?
Oplys venligst verden med din guddommelige indsigt, oh orakel.
Der er intet krav om, at arven skal geninvesteres i virksomheden. Det står arvingerne frit at bruge pengene på sportsvogne, raceheste, lystyachter, luxusvillaer i varmen osv. I det samlede billede må en sænkning af arveafgiften betales via skatten af de nye iværksættere. Den innovation, som danske virksomheder må skabe for at gøre sig gældende på verdensmarkedet, fremkommer ikke gennem genetisk arvet talent. Stifterens børn og børnebørn er ikke mere talentfulde end andre. En sænket arveafgift vil fremme en indre konservatisme, der på sigt hæmmer dansk konkurrenceevne.
Det er spøjst hvordan der tales om 'misundelse', når øget ulighed og akkumulation af formue og fast ejendom italesættes som et problem for samfundet.
De stakkels milliardærer i Norge er 'flygtet' til Schweiz, fordi de ikke har RÅD til at betale skat?!?
Hvad er det for en omvendt logik?
Citat. Husk at hvis de velhavende bliver mere velhavende, så bliver vi alle – samfundet – kun rigere. Ud fra den tese så kan jeg ikke forstå, at folk på arbejdspladsen ikke får mere i løn, og virksomheder helst vil have billig arbejdskraft fra udlandet, de sender selvfølgelig penge til deres hjemland, for hvorfor ellers tjene LIDT mere end i deres hjemland, det beløb de sender til udlandet strømmer ud af landet, og det er med til, at trykke den danske løn. Folk på offentlige ydelser, de bliver ikke rigere., men får dårligere levevilkår, og er det ikke meningen, at de skal have end god alderdom? Hvis det ikke er tilfældet så forstår jeg intet mere. Hvad skal de velhavende bruge flere penge til? Det eneste de bruger penge på er luksus, en ekstra ferie, mad som vi andre kun kan drømme om, og andre materielle goder. Der bliver ikke ansat flere i virksomhederne fordi ejerne får flere penge, der er de folk i virksomheden, der er brug for, ingen er så tåbelige, at de ansætter folk i overflod.
Når man begynder at forstå de rigestes og mest magtfuldes vanvittige argumentation for, og faktuelt forkerte påstande om, hvorfor de skal være de rigeste og mest magtfulde, så begynder man også at forstå modsvaret, der er endnu mere vanvittigt og faktuelt forkert: De rigeste og mest magtfulde, er pædofile nazistiske satanister som spiser spædbørn og drikker deres blod.
Da der syntes en række direkte spørgsmål til min oprindelige kommentar, vil jeg tillade mig at svare, selvom kommentarsporet nu begynder at dreje lidt væk fra kerneemnet i artiklen
jan sørensen: "Historien har gang på gang vist at de efterfølgende generationer, altså arvingerne, hverken har den fornødne vilje eller evne til at køre virksomheden videre."
Svar: Dette er ganske enkelt en evident forkert påstand. Tværtimod viser flere analyser at familieejede virksomheder klarer sig bedre end gennemsnittet. LEGO, Grundfos, Danfoss, LINAK, Bestseller osv. er klare eksempler. Årsagen er bl.a. at i familieejede virksomheder han man bedre muligheder for at fokusere på langsigtede strategier og investere langsigtet, modsat mange børsnoterede eller kapitalfond ejede virksomheder.
Lise Lotte Rahbek: "Hvordan gør det helt konkret samfundet og menneskene rige at de allerede formuende bliver endnu rigere?"
Svar: Det gør det helt konkret på flere måder. De to åbenlyse er; 1) ”De velhavende betaler langt størstedelen af Danmarks skatteindtægter og de er samtid en gruppe, der ikke trækker så tungt på vores sociale system som ”de fattige” gør. Dermed kommer der ganske enkelt ”mere i fælleskassen” når ”de velhavende” får mere. 2) ”de velhavende” står generelt for langt størstedelen af investeringerne i samfundet og dermed skabelse af arbejdspladser og eksportindtægter.
Ole Riis: "Der er intet krav om, at arven skal geninvesteres i virksomheden. Det står arvingerne frit at bruge pengene på sportsvogne, raceheste, lystyachter, luxusvillaer i varmen osv."
Svar: Vi taler jo ikke arv i form af kontanter som kan bruges til hvad som helst. Vi taler om at det er virksomheden som gives videre til den næste generation, beskattes så højt, at det kan påvirke en forsvarlig videreførelse af virksomheden, og dermed risiko for tab af arbejdspladser og eksportindtægter. Dette har intet med heste, villaer eller sportsvogne at gøre (medmindre man har de forblindende misundelsesbriller på)
Eva Schwanenflügel: "De stakkels milliardærer i Norge er 'flygtet' til Schweiz, fordi de ikke har RÅD til at betale skat?!?"
Svar: Ja, det er rent faktisk præcis det der er sagen. Formueskatten i Norge betales af en ”ligningsformue” som er beregnet ud fra hvad man ejer. I et konkret eksempel med en af mine tidligere forretningspartnere; han har en indtægt på ca. 5 mio. Norske kroner om året, men som serieiværksætter ejer han andele i en række virksomheder, hvormed han ville skulle betale 40-50 millioner i formueskat. Penge som han ganske enkelt ikke har til rådighed. Ergo er han nødt til at sælge ud af sine virksomheder / ejerandelene i dem. Dermed kan han ikke gennemføre den langsigtede strategi der er for virksomhederne. Så for fortsat at kunne drive virksomhederne og skabe arbejdspladser og eksport for Norge er han nu flyttet til Schweitz.
Holger Nielsen: ”Der bliver ikke ansat flere i virksomhederne fordi ejerne får flere penge…. ”
Svar: Jo, det er præcis det der gør. Det er jo ikke den hjemløse eller kontanthjælpsmodtageren, der investerer i at etablere nye virksomheder eller udvide eksisterende. Det er ”de velhavende”, der gør det. Investeringerne skaber arbejdspladser, så kontanthjælpsmodtageren kan komme i job, og skaber skatteindtægter så den hjemløse kan modtage bedre hjælp og omsorg.
@Ulrik
Hvad med at bevise dine påstande? Når nej, det kan du ikke. Det er tom propaganda du kommer med.
Ulrik Roland: Arven er netop ikke båndlagt i virksomheden, men kan omsættes i kontanter. I det store billede skal vi ikke bare se på de få succeshistorier, men også på de mange tilfælde, hvor virksomheden krakker eller bliver solgt efter en arvesag.
Ligegyldigt hvilken argumentation der fremlægges til fordel for de rigeste og mest magtfulde, så er alle mennesker født med samme og lige ret til jordens ressourcer.
Der er, i sine yderpunkter, to måder at fordele jordens ressourcer på: Enten ved at slås om den, eller på demokratisk vis at blive enige om en retfærdig fordeling af dem.
Vi befinder os i en gråzone, et eller andet sted imellem disse to yderpunkter. Og jeg vil påstå, at vi befinder os meget tættere på den første end på den anden.
Det hedder vist DET andet yderpunkt osv... Men I forstår sikkert meningen med det. ;o)
Hermed en opfordring til at (gen)læse Thomas Pikkertys "Kapital og Ideologi", hvor der saligt og overbevisende argumenteres for den progressive ejendomsskat og arveafgift for at bekæmpe den stigende og ødelæggende ulighed.
Interessant nok er argumenterne imod arveafgift m.m. en del af ulighedregimenternes som undersøges i bogen og dermed en del af den politisk-ideologiske legitimation af ulighed.
Thomas Pikkerty minder os om, at en transformation er mulig og anviser flere veje i bogen. Nu mangler vi bare nogle danske politikere, som vil føre en sådan økonomisk politik.
@Alvin.
Sjovt nok er der væsentlig mere evidens i mine ”påstande” (jeg hellere kalde dem fakta, men okay), end der er i alle påstandene fra ”den anden side af bordet” i denne debat. Den anden side af bordet har jo ikke frembragt et eneste stykke fakta overhovedet. Men det er måske kun mig der skal komme med evidens i dine øjne?
For mine ”påstande”, se venligst f.eks. Rockwool Fondens research, Danmarks Statistik, Skatteministeriets egne statistikker. Se Børsens analyser af familieejede virksomheder vs. børsnoterede virksomheder.
Og et meget interessant studie, som faktisk adresserer både omkring arveskat på generationsskifte og en række forhold; JP/Politikken lavede for nogle år siden en omfattende serie ”De bredeste skuldre”, der analyserede hvordan de 25% mest velhavende i samfundet betaler 50% af alt skat og står for at skabe langt, langt størstedelen af alle private arbejdspladser.
Og inden nogen nu begynder at kommentere at Børsen, JP, Rockwool fonden ikke er ”troværdige kilder”, så kom gerne med nogle fakta på bare en enkelt af påstandene fra ”den anden side af bordet”. Og måske argumentation for hvorfor Information er et mere troværdigt og mindre farvet medie end f.eks. Børsen
Og nå, ja, kilde i forhold til hvordan den Norske formueskat dræner Norsk erhvervsliv for ”bredde skuldre”, så brug blot google. Eller se denne; https://www.kapital.no/reportasjer/naeringsliv/2022/10/18/7941082/25-pro...
Det er i grunden sjovt med sådan en midnatsblå profil
som påstår, at verden har brug for at nogle relativt få mennesker opretter arbejdspladser til resten af menneskeheden og derfor skal resten af menneskeheden tillade de færreste at berige sig på de naturressourcer og på menneskelig arbejdskraft,
som til at starte med tilhører alle og ikke de få.
Det er sjovt fordi det for mig er totalt umuligt at forstå denne næsegruse beundring for evne til at berige sig på andres bekostning. Jeg er til gengæld lige så sikker på, at denne verdens blå Ulrik'er slet ikke er enige i, at alle mennesker er født lige og med lige ret til ressourcerne. I så fald ville man jo ikke kunne arve særlige rettigheder.
Mon ikke det er en konservativ, vi har at gøre med.
Det er en materiel vækst ideologi, der bærer vores diskussioner ovenfor. Mon ikke vi kan blive enige om at forbrug og udnyttelse af natur skal mindskes så vores fælles klode kan "hente" sig efter adskillige hundrede års udnyttelse i retning af ødelæggelse.
Vores materielle velstand har ført til en forarmelse af reelle værdier. Når vi altså alle skal mindske vores forbrug (måske bortset fra enkelte modtager af sociale ydelser) er det vel rimeligt nok, at de der har mest og dermed den største udnyttelses-, udbytnings koefficient også får denne mulighed mest begrænset. De største virksomheder skal naturligvis procentuelt mindske deres produktion mest, spare arbejdsressourcer mest etc. Det drejer sig jo ikke om - stupid - at lave mere, men om at nyde livet mere. Lege med og kysse mere på børn, koner, kærester og venner. Flere St. bededage ikke een mindre!!!!
@Ulrek
Sjovt at du kun bruger en enkelt økonomisk skole i strædet for at se på hvad de beste og mest prisvinderne økonomer siger. Prøv at få din kilde til at forholde sig til f.eks. Thomas Pikkerty. Det vil få din kilde til at bryde sammen. Du tror vel også på løgnene fra cepos.
"De fleste mennesker betaler især skat af den løn, de tjener. Det kalder vi indkomstskatten. Og jo mere du tjener, jo større en andel af din løn betaler du typisk i skat. Men for Mark Zuckerberg og mange andre rigmænd spiller deres indkomst stort set ingen rolle for deres voksende rigdom. Den skyldes store stigninger i deres formue – ejendomme og aktier for eksempel. Fordi Facebooks aktier er vokset markant i værdi, er Zuckerberg blevet mangemilliardær.
Og her kommer vi til den vigtige forskel på stigende løn og stigende formue. For mens man typisk betaler mere i skat, når ens løn stiger, så betaler man ikke skat af sine formuegevinster – medmindre man sælger sine aktier. Det gælder både i USA og i Danmark. Derfor kan Zuckerberg og de andre betale en meget lav skat. Deres formue stiger ganske vist lynhurtigt, men deres indkomst er lav – Zuckerbergs løn er eksempelvis på 1 dollar om året.
ProPublica sammenligner de rigeste 25 amerikaneres skattebetaling med deres stigning i rigdom fra 2014 til 2018. Mediet kalder det “den sande skattesats”. I perioden voksede de ultrariges formue med 400 milliarder dollars – og deres skattebetalinger svarede til 3,4 procent af det beløb. Hold fast i det tal: 3,4 procent."
https://www.zetland.dk/historie/s8qDZnDP-a8dQKjjz-3aac2
Kronik i Altinget:
"Den økonomiske lighed i Danmark er ikke så stor, som vi tror. Tager man velstandsfordelingen med i beregningen er Danmark et mere ulige land end Storbritannien og i liga med Namibia og Zimbabwe, skriver Paul Tiedemann, økonom."
"Danmark er mere økonomisk ulige end vi tror"
https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...
Ulrik
Jeg er ikke forbavset over, at du mener at når man er velhavende er det udelukkende rimeligt og et udtryk for en personlig fortjeneste i samfundets interesse. Det er en udbredt sygdom der begrunder egen grådighed og egennytte, egenskaber der nok har større betydning i samfundsdebatten end pladder snakken om misundelse.
Men synes du ikke selv, at det er en anelse lavfilosofisk at komme med sådan en påstand uden at tage stilling til hvor den velhavendes velstand kommer fra?
Når man f.eks. betaler meget i skat, skyldes det jo at man har fået sig anbragt gunstigt i værdistrømmen, og på den måde opsamler værdi fra andres indsats, hvoraf mange har haft et livslangt og betydende forhold til virksomheden. Det kan basere sig på mange forhold, også talent og samfundsnytte, men den mest udbredte ingrediens er magt, der tiltager med formuens størrelse.
Ser vi på den politiske kamp består den fra visse sider udelukkende af arbejdsmarkedsreformer, der let omskrevet regulært sagt er løntrykkeri. Dette magtspil omfordeler samfundskagen, men rummer kun den rimelighed der kan uddrages af, at det skulle være retfærdigt at merbelønne visse parters enestående betydning i samfundet uden nogen ekstra indsats.
Men hvis rigdommen er fremkommet ved at score broderparten af den frembragte
merværdi i produktionen, er det da at fodre hunden med sin egen hale, hvis man så mener at man betaler nærmest hele skatten af hensyn til de andre.
Jeg mener at der i denne debat udtrykkes en enormt forkælet selvforherligelse, der i sin outrerede version udspiller sig i det fatale kleptokrati i Putins Rusland, hvor diktatoren har fået sig anbragt så halvdelen af det russiske nationalprodukt går ned gennem en snæver inderkreds' private pengepung. Også Putin synes han er uundværlig og vældig generøs overfor russerne.
På kirkegården ligger hobevis af personer, der mente sig selv uundværlige i livet, men som alle viste sig erstattelige. Lidt større veneration over for det samfund, der er basis også for de mest velståendes muligheder synes jeg ville være klædeligt. Prøv at flytte ud i isolation på en øde ø med din rørlige formue og føl det. Så kan vi tales ved om et år, hvis du har overlevet.
Klassisk amerikansk oligarki. Velkommen til det Nye Danmark regeret af det Nye Socialdemokrati.
Men som vi altid siger det. Vi får de politikere, som vi har valgt. Igen som i USA.
@Eva Schwanenflügel
Dit eksempel med Mark Zuckerberg og andre amerikanske rigmænd er helt malplaceret i den debat vi har her. Eksemplet med 3,4% skat har intet med skat af formuegevinster at gøre. Det er en konsekvens af det amerikanske skattesystem som er progressivt (som det danske); jo mere du tjener, jo højere en % sats betaler du. Men kun indtil en vis indkomstgrænse. Derefter falder %-satsen igen for til sidst at komme helt i nul.
Det amerikanske rationale for denne progression efterfulgt af en omvendt progression er, at når en person har betalt over en vis mængde millioner dollar i skat, så har denne person bidraget med nok til samfundet og bør derfor ikke beskattes yderligere med de sidst tjente millioner. Dermed opstår eksempler hvor de ultrarige amerikanske milliardærer ender med en total skat på f.eks. 3,4% af deres samlede indkomst.
Jeg vil på ingen måde argumentere for retfærdigheden i dette system (tværtimod), min pointe er blot at du bør have styr på dine fakta inden du kaster dette eksempel ind i debatten. Du kan ikke bruge dette eksempel når vi taler dansk arveafgift og formueskat i europæiske skattesystemer.
@ Ulrik Roland
Jo, jeg kan sagtens inddrage dette eksempel.
Du har helt overset denne passus:
"For mens man typisk betaler mere i skat, når ens løn stiger, så betaler man ikke skat af sine formuegevinster – medmindre man sælger sine aktier. DET GÆLDER BÅDE USA OG DANMARK" (mine caps)
@poul pedersen
Jeg syntes det er generel misforståelse at virksomheds ejere og -ledere udelukkende opfattes som snyltere, der blot udnytter lønmodtagerne, mens sidstnævnte fremstilles som dem der udelukkende står for den reelle værdiskabelse. Det er jo simpelthen ikke sådan det fungerer. Jeg ved på egen krop hvor hårdt det er at starte egen virksomhed og drive den. Satse alt hvad man ejer og har på et bræt, og arbejde 16 timer i døgnet 7 dage om ugen i årevis (de første år uden løn) for at tingene skal lykkedes.
Virksomheders succes kommer når en dygtig ledelse, med gode idéer og en solid strategi formår at samle og tiltrække dygtige medarbejdere, motivere og udvikle teamet i en fælles vision, træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter osv. osv. Alle brikker er vigtige i dette. Medarbejdere, ejere og ledelse. Ingen er vigtigere end andre.
Og slutteligt med hensyn til din sammenligning med Putin og Rusland. Jeg deler din opfattelse af råddenskaben i dette samfund. Og jeg ved hvad jeg taler om; har de sidste 2 år tilbragt størstedelen af min tid i Rusland. Skriver dette indlæg fra mit hjemmekontor i Sochi. Tro mig, Rusland set indefra er mange gange mere skræmmende og bund korrupt end du kan forestille dig. Det er et sørgeligt samfund i sørgeligt forfald. Men at sammenligne Rusland med ”magtfuldkommenhed” i et vestligt demokrati syntes jeg er helt forkert. Det er en helt, helt anden liga vi taler om her og med en helt, helt anden baggrund.
@Eva Schwanenflügel
Det er jo netop min pointe. Jeg skriver ” Du kan ikke bruge dette eksempel når vi taler dansk ARVEAFGIFT og FORMUESKAT i europæiske skattesystemer.”
Arveafgift: der betales afgift på en virksomheds værdi når den videregives til næste generation. Uden at der er tale om et salg af virksomheden og dermed ikke noget provenu at betale skatten med.
Formueskat: som du ser med eksemplet fra Norge så er formueskatten der, at der NETOP betales skat af en værdi som ikke er realiseret. Og at folk derfor må flytte fordi de kan betale skatten uden at skulle sælge ud af deres værdier.
Skulle naturligvis have stået "... fordi de IKKE kan betale skatten uden ...."
Heldigvis er der altid en stor rigmand, nemlig Lars Larsen eller var der en med begge ben plattet i den danske muld, som var stolt over at betale sin skat med glæde og som revsede de rigmænd der var/er griske og grådige.
Disse griske rigmænd, som har tråde ind i vores folketing, er med til at ødelægge vores velfærdssamfund, de er om nogen landsforræder.
"Lars Larsen var altid været glad for at betale skat. Jo mere jo bedre, for det betyder, at han er med til at bidrage til det danske samfund. Vi andre i det danske samfund lærte første gang den folkelige forretningsmand at kende, da han i 1988 kom ind i vores stuer med tv-reklamen »Jeg har et godt tilbud til dig«”
Købmand Lars Larsen var en af landets største skatteydere. Alligevel storroser han den danske model. »Et af de bedste lande at drive virksomhed i overhovedet,«
»Jeg har altid været glad for at betale skat og har gjort det med glæde. For jeg lærte i mine unge dage, at jo mere skat man betalte, jo mere havde man tjent, og det er i store træk rigtigt,« sagde han
"jeg føler, at de er nogle forrædere, dem, der tjener en masse penge i Danmark og så stikker af til udlandet. Det var det sidste, som jeg kunne finde på. Overhovedet,« understregede Lars Larsen.
»Jeg skal ikke udlevere nogen, men det er jo et velkendt fænomen. Danmark har givet dem det hele, og så vil de ikke betale skat. På den måde kan samfundet ikke hænge sammen. Hvordan skulle vores velfærd ellers have nogle af de bedste systemer i verden i forhold til eksempelvis undervisning og sundhed, hvis ikke man ligesom er med til at få samfundet til at fungere,« sagde dynekongen på sindigt jysk med sin let gnæggende stemme.
@Ulrik
Jeg mangler stadig at se dine teser udsat for de mange økonomiske skoler der ikke lige siger det som du vil. Det vil dine påstande ikke kunde klare. Der er en grund til at der er mangel på naturvidenskab i økonomi. Teorierne stitter i alle retninger uden hold og med.
Det er synd for mig fordi jeg skal betale så meget (læs mange kr) i skat.
Det er ikke synd for mig fordi jeg skal betale meget (men få kroner pga lav indtægt) i skat.
Det råber lidt til himmelen. MIndsettet omkring skat er forkert.
Indtægter er blot penge til skifter hænder og hver gang de skifter hænder skal der betales en omsætningsafgigt - skat. Der skal blot være en procentsats.
Det forholder sig ikke til hvor meget den enkelte betaler for alle betaler "det samme".
Indtægter er også aktieudbytter mm. og derved også samme procent
Ingen fradrag. Det gør systemet meget meget nemmere og enklere.
Gad vide om an ikke ender med at sætte skatteprocenten ned.
Så kan man overveje om arv ikke også er en indtægt.
Keep it Simple
Dette er mindst lige så retfærdigt som det nuværende system - dog selvfølgelig afh af ens holdninger :-)
Trist at socialdemokraterne er blevet sådan nogle røvhuller. Lidt røvhuller har de selvfølgelig altid været, men nu er de fuldblods røvhuller. For fuld udblæsning.
Vores samfund begynder desværre at ligne en røvhulsfabrik. Helt uden grund i øvrigt.
Der er så mange muligheder for at skabe en anden retning. Der er så mange ikke-røvhuller i DK. Suk.
Og skal vi så ikke 'en gang for alle, gøre op med den forslidte gamle naive og forsimplede forsvarstale, som alle selvstændigt erhvervsdrivende har lært udenad, og som nu er blevet et fast forankret mantra, De automatisk recitere.
Talen går nogenlunde sådan her: JEG har knoklet i MANGE år, og JEG har ARBEJDET i 100 timer om ugen, og JEG har sat ALT på spild: MIT hus og MIN families liv, for at nå dertil hvor JEG er i dag, og nu har JEG ret til at få MANGE flere penge end dem jeg KUN får når JEG har betalt MIN skat...og så videre i en uendelig egoistisk klagesang, hvor det gælder om at gøre sig selv til offer for de andres misundelse, bare fordi man med rette er en grådig opportunist.
Jeg er bare så træt af den tale, og jeg synes efterhånden at den virker psykotisk.
Hvis de argumenter som de liberale partier bruger i deres iver for skattelettelser til de rige, skulle have blot en flig af sandhed i sig, så ville vi se moderne tip top sygehuse i verdensklasse, ingen mangle på sygeplejesker, ingen problemer i ældreplejen, ingen problemer i og ved uddannelsesinstitutionerne, ingenmangler i forsvaret og det krigskapacitet til Danmark forsvar, osv., osv., osv., - men det er desværre ikke det billede vi ser i dagens Danmark efter årtier med skattelettelser for de rige skulle skabe flere arbejdspladser og indtægter til staten!!!!
Ser vi tilbage på det først tiår i det nye årtusinde, så fremstør især Thor Pedersens udtalelse om; "vi kan eje hele verden" i forbindelse med en fortælling om hvor meget Danmark økonomisk i handelforholdet mellem udlandet og Danmark til Danmarks fordel.
Måske lige lovligt frisk efter krisen i 2007 - 2008 skabt netop af den siddende regering med Anders Fogh Rasmussen og hans utopi; "Minimal-staten".
En hvidbog der siden udkom om det samlede økonomiske tab for Danmark som følge af krisen i 2007 - 2008 ved Jesper Rangvid, anslog et forsigtigt skøn over tabet for den danske stat til 460 mia.
I stedet sejlede pengen altså ud af den danske statskasse for Anders Fogh Rasmussens utopi(Minimal-staten) - med de lovede store økonomiske fortjenester, som og for dem der forstod - "den nye tids økonomi" og ikke den gamle tid økonomi, for som Anders Fogh Rasmussen selv udtalte, - "de gamle lærebøger økonomiske skal skrives om", som svar på og til kritiske økonomer.
Historien viste at, "de gamle lærebøger om økonomi - ikke skulle skrives om", men samtidig, "minimal-staten" var et selvbedrag af en fiktion i Anders Fogh Rasmussens fantasi.
Hvis alle de teser - "ikke beviste sandheder" som deliberale politikere omgiver og har omgivet sig med igenmen årtier var sande, - hvorfor er tilstanden i dansk økonomi så så ringe som tilfældet er - ikke mindst efter næsten 2 årtier med liberale regeringer.
Man må konstatere at alle disse liberale gennemførte "investeringer til de rige for at skabe arbejdspladser" - alle som een er tabt, og teserne ikke er sandheder, - men såvel bedrag vendt mod borgerne og selvbedrag af liberalisterne selv.
For nylig hørte og så jeg et interview med Alex Vanopslagh hvor han udbredte sig om man kunne afskedige 30 - 40.000 i den offentlige sektor, som en naturlig og selvfølgelig besparelse, som kunne rette op på vore økonomiske trængsler.
- Jo....., fantasier er der rigeligt af hos de liberale, det er mangel på viden og erkendelse af de sande sammenhænge som liberalisterne lider meget af.
Narrativet er forstadiet til virkeliggørelsen af fantasien i fremtiden.
Så lad os finde på et nyt og bedre narrativ, ved at bruge vores fantasi, for vores børns fremtid.
◄ Matthæus 13:12
Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Selvom vi næppe udgør et flertal i dette forum, så er vi formentlig mange "tavse skatteydere", der ser frem til de varslede ændringer i indkomst-skattereglerne i både top og bund. Vi ser slet og ret frem til at beholde flere af de surt tjente penge, vi selv har tjent i det mest skatte- og afgiftsplagede land på kloden.
At de fleste af os - gælder dog ikke undertegnede - ikke taler så højt herom, bl.a. fordi vi ikke orker offentlig udskamning i et forum som dette, ændrer imidlertid ikke ved det grundlæggende faktum, at vi helhjertet ønsker, at disse nye regler indfases - og det lige med det vons!
Staten en jo medvirkende til indkomstomfordeling ved at opkræve skatter, stå for en række overførselsindkomster, og udføre en række opgaver gratis for alle borgere, og dertil udføre en række samfundsvigtige funktioner. I mange lande overlades det således til virksomhederne f.eks. at betale for en række arbejdsmarkedsydelser og sundhedsforsikringer m.v., men det medregnes jo så ikke i skattetrykket.
Således er uddannelse gratis, der er SU, Hospitalsophold og sundhedsvæsenet er gratis, hvorfor billedet af at Danmark som et unikt hårdt beskattet særtilfælde er overdrevet og langt mindre udpræget end det fremstilles.
Dertil kommer, at pensioner og overførselsindkomster udbetales brutto, og efterfølgende beskattes. Det betyder at vores skattetryk, i modsætning til en række andre lande opgøres inklusive det, der betales tilbage i skat.
Korrigerer man for disse forskelle, optræder vi længere nede i tabellen over skattetryk, sammenlignet med andre Vesteuropæiske lande.
Efter min mening er den danske fremgangsmåde lang bedre, end mange af de anvendte løsninger andre steder.se dette:
På Skatteministeriets hjemmeside kan man se dette:
"To lande, der i realiteten er helt ens, vil kunne få uens skattetryk alene på grund af skattetekniske forskelle. Afvigelserne kan opstå, f.eks. hvis overførselsindkomster ikke er lige skattepligtige, hvis der i ét land i højere grad bliver givet indirekte tilskud gennem fradragsmuligheder i stedet for gennem direkte tilskud, hvis offentlig regulering i ét land varetager opgaver, som i et andet land løses gennem skattesystemet, og hvis der er forskellig vægt på direkte og indirekte skatter.
Trods vanskelighederne ved internationale sammenligninger kan det med rimelig sikkerhed konstateres, at Danmark sammen med bl.a. de øvrige skandinaviske lande ligger i den høje ende med hensyn til skattetryk. Det hænger sammen med, at de har tilsvarende udbyggede velfærdsstater."
Jeg mener at vores liv i Danmark (stadigvæk) er præget af en høj social ansvarlighed og en ide om vigtigheden af et værdigt liv for alle. Jeg takker guderne for denne model som jeg fortsat mener, sammen med en ansvarlig arbejdsmarkedsmodel og lige adgang til gratis uddannelse, er selve grundstammen i vores over tid høje placering som et af verdens rigeste lande, et af de mest konkurrencedygtige, og nok et af de mest harmoniske.
Kom nu ud i solen og betal skatten med glæde i stedet for at forsumpe i det borgerlige gniskeri.
Jeg skal lige tilføje, at skattelettelser generelt jo indebærer mindre finansiering af velfærdsydelser, man så skal selv skal betale ud af sin nettoindkomst. Jeg tror mange, især i bunden, ville betakke sig, hvis de kunne se økonomien i det rådighedsbeløb der er tilbage, når man først har fået en beløbsmæssigt begrænset skatterabat, og dernæst har betalt alle de nye brugerbetalingsordninger der følger af en lavere statslig involvering med gratisydelser.
Jeg hørte vist lige nogen ude på gaden råbe borgerlig narrefisse.
Rasmus Knus.
Din anbefaling af at (gen)læse Thomas Pikkerty er velanbragt og særdeles relevant.
Men jeg frygter, at højst en håndfuld eller to af Folketingets og regeringens medlemmer ofrer tid og eventuelt intellekt på at orientere sig i den slags højpandet økonomisk forskning, og skulle de få tid en fredag eftermiddag, er der sikkert andre oplevelser der kalder f. eks. den af Vinbranchen financierede "Folketingets Vin- og Spiritusklub", hvor man kan mødes tværpolitisk under "afslappede"former i Børsbygningen og nyde nogle glas gratis vin, mens man måske overvejer det urimelige i at indføre tiltag mod børns og unges drikkeri.
Har vi korruption i Danmark? Ja, i den grad. Vi kalder det bare noget andet.
I Danmark har vi ikke korruption. Vi har korrupt korruption.
;o)