vismandsrapport
Læsetid: 4 min.

Her er fem hovedkonklusioner fra ny vismandsrapport

Regeringen kan have fejlvurderet effekten af den brede aftale om en grøn skattereform, og stigende energipriser får virksomheders CO₂-udledninger til at falde. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i dette års miljøøkonomiske vismandsrapport
Tirsdag formiddag præsenterede formandskabet for De Økonomiske Råd den nye miljøøkonomiske vismandsrapport på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.

Tirsdag formiddag præsenterede formandskabet for De Økonomiske Råd den nye miljøøkonomiske vismandsrapport på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
7. december 2022

Hvor stor en effekt har den brede aftale om en grøn skattereform egentlig, og hvor omstillingsparate er virksomheder rent faktisk, når det gælder prisstigninger og nye afgifter?

Det er nogle af de spørgsmål, der forsøges besvaret af en ny miljøøkonomisk vismandsrapport, som tirsdag formiddag blev præsenteret af De Økonomiske Råd. Her har medlemmerne af formandskabet for De Økonomiske Råd blandt andet forholdt sig til den aktuelle miljøøkonomiske politik og foretaget efterberegninger af regeringens vurderinger af effekterne af nylige politiske forslag og aftaler. Information har derfor samlet fem af rapportens hovedkonklusioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

I perioden fra 2001 til 2018 er det primært mere forurenende energikilder som motorbenzin, diesel og gasolie, der er steget i pris. Et skifte væk fra disse energikilder til for eksempel naturgas vil ifølge rapporten give lavere udledninger.

Skifte til naturgas, som også er fossilt??? det giver ingen mening.

Så, nu, ro på, - ikk??

Hvis vi nu kalder naturgas for metan, så hedder det også CH₄.
Og hvis vi så kalder benzin for oktan, så hedder det også C₈H₁₈
Her kan vi også se at, i metan er der 4 gange så mange brintatomer, som der er kulstofatomer.
Mens der i oktan er der 2,25 gange så mange brintatomer, som der er kulstofatomer.
Og det vil sige, at der er 1,77 gange så mange kulstofatomer i oktan i forhold til metan.

Og så har metan også en højere brændværdi end oktan.
Oktan har en brændværdi på 55 MJ/kg og oktan har en brændværdi på 42 MJ/kg.

Og det betyder så, at for hver kilowattime eller hestekrafttime, så bruges der:
1,77*(55/42)= 2,33 gange så meget kulstof når der bruges oktan, end hvis der bruges metan.

Derfor kan man også godt sige, at der udledes mindre end halvdelen af CO₂ når der bruges naturgas, frem for benzin.

Lise Lotte Rahbek

Naturgas er stadig fossilt. Det er den fossile kulstof vi SLET ikke vil have op i atmosfæren.

Lise Lotte, du ser ikke de forbedringer der kommer i verden, for dig er alt lavet af det samme CO2 i fast form.
Det er bedre at reducere CO2 end at fortsætte med at udlede CO2 som hidtil, er vi enige?
Der vil ALTID være CO2 i luften og det er ikke nødvendigvis dårligt i visse mængder, f.eks. er CO2 gødning for alle planter.
Derimod VED vi at de der fælder regnskoven, slukker vores iltproduktion, og de gør det for at dyrke soyabønner til EU, som vi kan omdanne til billigt svinekød for Kina og England. Hvad får vi ud af det som dansker eller EU borger? Fede englændere og kinesere og ikke ret meget andet - host host, det er efterhånden svært at få ilt....men rart at høre der er landmænd der bliver fede...

Englen fra nord siger at vi i 2023 kan forvente en USA virksomhed der træder ind på energi markedet med en vind capture model uden vinger, beregnet til flade tage.
Den vil sikkert producere ca. 6-7kwh(de siger som 16 solpaneler) og vil koste ca. 20000kr./kwh
Det fede er at den vil producere allerede ved 2,2m/s vindhastighed og stopper ikke ved orkan ect. Det betyder at den vil producere måske 80-90% af tiden hvor en hav vindmølle ligger på 40%. En havvindmølle koster fra 20-30000/kwh så effektiviteten er en klar forbedring..
Det betyder at en industribygning nu potentielt kan dække det meste af energibehovet ved købe 120% af deres behov og et batteri der kan lade dagens overkapacitet på 20% til brug når det er nødvendigt..
Sådan vil mange industribygninger kunne begrænse deres energiafhængighed inden længe, altså hvis man har flat tag...vil vi se en tendens til at ejendomme i byerne skifter til flat tag når taget alligevel skal skiftes ud?

Jeg har sådan en one-liner, der siger noget i retningen af: Lige siden menneskeheden kravlede ned fra træerne, og lærte at beherske ilden, har vi udledt ekstra CO₂.

Og den dag, da der ikke længere må udledes ekstra CO₂, kan vi lige så godt indstille os på, at vi alle må kravle tilbage til træerne igen.

Stort set al menneskelig aktivitet vil udlede ekstra CO₂, i større eller mindre omfang.

Og hvis man følger produktionskæderne lidt baglæns, vil man se at alle produkters fremstilling på et eller andet tidspunkt vil udlede ekstra CO₂, - aahhh, vi kan måske tillade fremstilling af flinteredskaber, som er frembragt ved at slå to stykker flint imod hinanden.

Men vi er derhenne, hvis vi ikke må udlede ekstra CO₂.

Ellers kan spørgsmålet jo så stilles til alle, som ikke er parate til at udlede ekstra CO₂: Hvorledes fremstilles et ellers brugbart materiale som jern (Fe) uden at der udledes ekstra CO₂??

Kom med et bud!!