Frifindelsen af Messerschmidt puster nyt liv i Dansk Folkeparti

En enig domsmandsret frikendte onsdag Morten Messerschmidt og hans EU-assistent for EU-svig og dokumentfalsk. Anklagemyndigheden har ikke bevist, at der ikke var et EU-arrangement på partiets sommermøde i 2015
Morten Messerschmidt blev onsdag frikendt for EU-svig og dokumentfalsk. Dermed har den 42-årige partiformand for Dansk Folkepart fået et solidt rygstød for sit politiske projekt

Morten Messerschmidt blev onsdag frikendt for EU-svig og dokumentfalsk. Dermed har den 42-årige partiformand for Dansk Folkepart fået et solidt rygstød for sit politiske projekt

Frederik Danielsen

Indland
22. december 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Mange havde på forhånd nærmest skrevet den politiske nekrolog over Morten Messerschmidt og hans bestræbelser på at genrejse Dansk Folkeparti, der efter at have været det største parti i blå blok i 2015 ved seneste valg blev reduceret til et parti kun lige over spærregrænsen.

Ikke mindst den gennem syv år verserende sag om mistanke om svig med EU-midler og dokumentfalsk har medvirket til, at Messerschmidt af mange politiske kommentatorer har været dømt ude – selv om han for knapt et år siden ved formandsvalget fik en overbevisende opbakning fra DF-medlemmerne med 499 ud af 828 mulige stemmer.

Men med frifindelsen onsdag ved Retten på Frederiksberg skal det politiske landkort for Messerschmidt og dermed også for DF’s fremtid nok tegnes om. Messerschmidt er slet ikke ude. Tværtimod har den 42-årige partiformand med frifindelsen nu fået et solidt rygstød for sit politiske projekt.

Allerede få minutter efter dommen begyndte kommentatorerne da også at tale om partiformandens stærkt forbedrede chancer. »Verdens største oprejsning,« erklærede eksempelvis Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvorfor er det ikke dokumentfalsk at underskrive sig som hotel direktør/ansat- kan alle så nu bare skrive under på dit og dat og så bagefter sige at de ikke havde læst kontrakten. Det er der sikkert mange der vil være kede af - eller gælder denne øvelse kun for få udvalgte?

Ja 7 år er for lang tid - men MM har selv en del afskylden , da han ikke var særlig hjælpsom med at udleverer dokumenter til EU's undersøgelse.
Ligesom at domstolene er overbebyrde så alle sager trækker desværre ud.

Bjarne Tingkær, Carl S. Rasmussen, Anne-Marie Esmann, Bjarne Andersen, Torben Siersbæk, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Kristensen

Dorte, der er tale om dokumentfalsk bare ikke den slags man straffes for.
Ifølge tre ud af fem dommere/domsmænd er der tale om dokumentfalsk, men for at man kan straffes, skal nogen blive snydt:

Straffeloven § 171
Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Du straffes jo heller ikke for at skrive "Fra Julemanden" på pakkerne til børnene - ingen bliver jo snydt.

Og retten finder det ikke bevist, at de bevidst skulle have forsøgt at bruge kontrakten til at snyde nogen.

Her hvor jeg bor kan man skrive under med ens vitterlighedsvidner. Ingen advokater har problemer med rene falske underskrifter. Vi bor i et land med dokumentfalsknere.. Politiet har ingen problemer derved.

Freddie Vindberg

@ Carsten Kristensen

"Du straffes jo heller ikke for at skrive "Fra Julemanden" på pakkerne til børnene - ingen bliver jo snydt."

Hvad mener du med, at ingen bliver snydt?

Carsten Kristensen

Det er dokumentfalsk at underskrive sig Julemanden, men børnene bliver ikke snydt, (for deres gaver) om der står fra mormor eller fra Julemanden.
Ja, børnene bliver "snydt" til at tro på Julemanden, men bliver ikke skuffet i retsforholdet om deres ejerskab til gaverne :-)

Dorte Sørensen

Tak for alle de "søde" bemærkninger. Jeg ved godt, at MM blev frikendt fordi domstolen på Frederiksberg ikke fandt , at anklagerne havde kunne bevise tydelig nok at der ikke var afholdt et EU-seminar.
Men derfor er det da ikke retfærdigt, at der kan skrives under med falske stillingsbetegnelser osv. uden at der hæves et øjenbryn og regningen bliver sendt til alle Danmarks skatteydere.

Bjarne Tingkær, Anita Bondo, erik pedersen, Bjarne Andersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Hvorfor kan ingen acceptere, at afgørelsen ved Retten på Frederiksberg blot er en foreløbig afgørelse af en juridisk disputs mellem en politiker og det danske retssamfund?

Glem navnet på den anklagede, glem indholdet af anklagen. Hvis du tror på, at retten vil komme til en retfærdig afgørelse, som er i overensstemmelse med dansk lovgivning, så accepter den.

Hvis du mener, den strider mod dansk lovgivning, så argumenter for det med juridiske argumenter.

jens christian jacobsen, Morten Jensen, Torben Siersbæk, William Kern, Erik Fuglsang og Martin Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Kristensen

Med udgangspunkt i dagens dom er der ikke sendt nogen regning til alle Danmarks skatteydere, fordi der er skrevet under med falske stillingsbetegnelser osv.

1. Der er sendt en regning til alle Danmarks skatteydere, fordi EU udbetaler store beløb til EU-propaganda betalt af EU-borgerne.

2. Der er sendt en (anden) regning til alle Danmarks skatteydere, fordi anklagemyndigheden valgte at rejse en sag, som domstolen ikke gav dem medhold i.

Partiet for Lov og for Orden?
Eller snarere "Går den, så går den"?

Carl S. Rasmussen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Bemærkelsesværdigt. Sjovt nok er der ingen der går op i, at partiet faktisk selv betalte 2,1 mill. kr. tilbage. Det kunne pressen godt genopfriske. For det har jeg læst, var en af årsagerne til, at anklage endte med at lyde på de godt 100.000 kr.

Forsvaret fungere sådan. En forsvarer skal ikke tage stilling til klientens skyld. Hellere en skyldig går fri end en uskyldig bliver dømt. Nogle må jo lyve i denne sag siden nogen nu pludselig kan huske noget de før ikke kunne huske og andre mener ikke der blev talt så meget EU.

Det kunne tænkes, at det er EU-reglerne der bør præciseres, så ethvert parti ikke kan få fingrene i kassen for at sige EU-mantraer på ethvert gruppemøde i partierne. Efter denne dom kan der jo ligefrem være partier der har penge tilgode hos EU. Går den så går den jo - stof til eftertanke. Sjovt nok kan jeg ikke lade være med at se manden for mig, når jeg tænker på denne besynderlige sag.

Torben Siersbæk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Anne-Marie Esmann:
Hvad mener du med: '.. Sjovt nok er der ingen der går op i, at partiet faktisk selv betalte 2,1 mill. kr. tilbage. Det kunne pressen godt genopfriske. For det har jeg læst, var en af årsagerne til, at anklage endte med at lyde på de godt 100.000 kr.'
Som jeg forstår dig mener du at når DF trækket et bestemt beløb på 2,5 mill. tilbage så er dommen om frifindelse for bedrageri for ca 90,000 kr 'nok forkert?'
Er det tilfældet har det tankevækkende konsekvenser for retsfølelse og i videre forstand for retsstaten....
I øvrigt:
Der er korruption og svindel for milliarder af euro i EU. Det gælder helt lovlig bestikkelse i form af lobbyorganisationers virke blandt EU-parlamentarikere og i kommisionen, og som indirekte industristøtte til forslag i parlamentet der støtter eller forhindrer industri-lovgivning. Desuden er masser af ulovlige midler mellem embedsmænd, politikere og olie- og gasindustrien, den kemiske industri, medicinalbrancer, landbrugdsorganisationer og techindustrien. De bliver kun retsforfulgt (og som regel frifundet), hvis de dummer sig.
Messerschmidt er et lillelillebitte fnug på en møgbeskidt flade.
https://images.transparencycdn.org/images/TI_GCB_EU_2021_web_2021-06-14-...

Carl S. Rasmussen

To helt forskellige retafgørelser i byretten, kræver en landretsafgørelse. Det går et lov og orden parti selvfølgelig ind for.

Torben Siersbæk

Der er én og kun én byretsdom.
Afgørelsen fra Lyngby er annulleret, jf. klagerettens afgørelse.

Torben Siersbæk

jcj: dit link er ukorrekt.

jens christian jacobsen

@ Carl S. Rasmussen:
'..To helt forskellige retafgørelser i byretten, kræver en landretsafgørelse..'
Den første blev aflyst pga dommer- inhabilitet. Den ny byretsafgørelse skete med dommerstemmerne 5 for frifindelse og ingen imod.
Synes du at det 'kræver' en landsretsafgørelse? Det vil staten uden tvivl mene. Ikke af retfærdighedsgrunde, men fordi statens renomé ikke tåler ikke at efterprøve hele vejen gennem retssystemet. Forløbig har det taget 7 år og 6 mdr. Og kostet millioner af kroner og Euro.
Jeg synes showet skulle stoppe her. I stedet kunne den danske stat (og kommentarfeltet) interessere sig mere for den korruption og rendyrkede svindel der finder sted i EU-.systemet hver eneste dag. For milliarder af Euro.
MMs politiske rolle er alligevel udspillet. Den har andre partier og personer for længst overtaget.

Torben Siersbæk

@jens christian jacobsen - 22. december, 2022 - 08:01

Kan du levere et fungerende link til Transparency-rapporten? Den vil jeg grumme gerne læse!

Det link, du har sat ind resulterer i en HTML-fejl 403 (manglende tilladelse til at tilgå elementet).

jens peter hansen

Den regning der skal betales burde udstedes til dommer Seerup, hvis tåbeligheder er årsagen til at MM nu er frikendt. Kan være at MM ikke er troværdig, men det er dommer Seerup heller ikke.

Torben Siersbæk

Uanset at dommeren i den annullerede sag i Lyngby byret har "liket" et eller flere MM-kritiske indlæg på Facebook, kan det ikke på nogen måde jævnføres med de forhold MM blev efterforsket og derefter tiltalt for.

Og - i tillæg - er der andre personer/grupper i kongeriget, der ikke må mene noget offentligt, herunder i så uartikulerede udsagn som et "like" på FB?

Jeg synes det er en meget debatindskrænkende politik, du anbefaler, jph!

Og både MM og DF har erkendt, at tilskuddet fra EU var ubegrundet. Ellers ville partiet ikke have tilbagebetalt mere end 2 mio kr af det! Så et eller andet råddent er der i DF!

jens peter hansen

Klageretten skriver blandt andet i sin afgørelse:

”Vi finder derfor, at dommer Søren Holm Seerup ikke behandlede Morten Messerschmidt med fornøden ordentlighed og respekt".
MM apellerede sagen, men Seerup var med til at svække anklagen. At Seerup personligt ikke gav meget for MM, har da ikke indskrænket hans muligheder for meningstilkendegivelser, men alene hans habilitet i den pågældende sag. Det var hans habilitet i den konkrete sag der blev bedømt, ikke havde han i øvrigt mente om dette eller hint. Det burde han have vidst.