Det umuliges kunst er lykkedes for Socialdemokratiets formand: Efter 42 dages maratonforhandlinger kan Mette Frederiksen fortsætte som statsminister i et politisk fornuftsægteskab med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.
Det bliver en lilla flertalsregering.
»Vi har behov for at træffe nogle beslutninger, der kræver, at vi ser anderledes på tingene,« udtalte Mette Frederiksen, efter hun tirsdag aften havde orienteret dronning Margrethe om, at det er lykkedes at danne en ny SVM-regering.
Dannelsen af den nye midterregering har allerede skabt ondartet splid i den blå blok, og Mette Frederiksen kan dermed notere sig en strategisk sejr: Ved at få Venstre adskilt fra både De Konservative og de fire andre blå oppositionspartier er det borgerlige Danmark grundsprængt.
Der er ikke andre passende ord end disse:
Wer Hat Uns Verraten: Sozialdemokraten
Hvordan mon gamle Holberg ville se på dette stykke politiske teater?
Den er ikke lilla, men dybtblå. Lilla er en løgn.
HARTZ IV. Jetzt auf dänish.
Og for at blive hos vores sydlige naboer:
En stor koalition, med partier fra både højre og venstre , har gang på gang reddet Tysklands demokrati.
Men måske den danske venstrefløj har andre motiver, end at sikre Danmarks stabilitet i en tid, hvor vores nationale suverænitet og sikkerhed udsat fra rigeligt med trusler fra vores østlige krigsforbryder nation?
Måske det er på sin plads, nu da det bliver nævnt, at det var kommunisterne, KPD som sikrede Nazisterne magten, fordi de bekæmpede Socialdemokraterne, SPD, som dengang var Tysklands største parti.
Men sådan er der så meget, der ikke længere bliver husket.
Bare sagt i al stilfærdighed...
Som man sagde tidligere i den mere progressive del af fagbevægelsen: Ser du en socialdemokrat med en kniv i hånden, kan du være sikker på at han har en gaffel i den anden.
Socialdemokratiet er et magtparti, hvor magten går forud for politikken. Det er vel derfor at alt hvad de rører ved forstener i pamperi og ineffektivitet: fagbevægelser, københavns Kommune (Kramer Mikkelsen og Weidekamp), internationalt arbejde, EU politik ect.
Et historisk tilbageblik viser ikke mange reelle resultater på en demokratisk socialistisk politik efter murens fald, da truslen fra kommunisterne forsvandt. Siden har det været neoliberal privatisering og bureaukratisering med et heftigt frasalg af fælles og samfundsskabte værdier med øget fokus på 'erhvervslivets behov'
"Vi har behov for at træffe nogle beslutninger, der kræver, at vi ser anderledes på tingene,« udtalte Mette Frederiksen,"
Vi ser nemlig lidt mere asocialt, på tingene.
For en gang for alle er det slået fast. Mette Frederiksens Socialdemokratiske værdier er skiftet ud med magt liderlighed. Mette har ryddet Socialdemokratiet af bordet for at sikre sig selv en Statsminister taburet. Den røde rose er visnet for altid.
Skuffelsen og svigtet liger uden for fatteevne. Aldrig mere Socialdemokratiet.
Stakkels Danmark. Vi er blevet røvrendt af dem, der kalder sig arbejderparti. Godt jeg ikke stemte på dem, det ville være en spildt stemme, som Jesper Johannsen skriver, aldrig mere Socialdemokratiet.
Og Den-Lille-Svindler, som det hele bygger på? Ja, hvad tror du? Venstre 2.0 er svaret og intet andet. Kun magt og målet tæller. Intet andet. Og vælgerne... Ha ha ha.
- Vi kan bare se på det sker med et flertal på 90 mandater til rødblok.
Demokratiet er blevet bøjet til rette ud over bristepunktet.
Sagt om Hartz IV i vores naboland lige nede syd for køge: Hallo: Zwangsarbeit ... die »Arbeitsdienste« sollen »Wertschätzung« und »persönliche Beziehung zu unserem Gemeinwesen« schaffen ... wilkommen Abwertung und Stigma...!!
"Samarbejdet er et historisk opbrud på flere måder. Først og fremmest er det skelsættende, at de to gamle rivaler i dansk politik, Socialdemokratiet og Venstre, er gået sammen i en stor koalition, i partnerskab med det nye midterparti Moderaterne. Dermed tegner dansk politik til at blive splittet op i tre blokke: Mens højre- og venstrefløjene hver især isoleres, vil midterblokken fremover kunne regere alene."
Sikker???
Har du slet ikke overvejet, at rivaliseringen i stedet kunne være flyttet internt i den kommende regering?
UANSET en tilsyneladende velvillig og åh, så enig regeringsaftale?
Hvis jeg var Mette Frederiksen og/eller Jacob llemann Jensen, ville jeg aldrig turde vende ryggen til Lars Løkke!
Jeg er hovedrystende i tvivl om, hvorvidt de to er rablende naive eller SÅ sikre på deres forlovelse, langt ud over min tænkeevne - siden de tør lukke ham ind i en trekant...
Mette Thorning-Schmidt tog røven på alt og alle. (Hvem sagde Karen Jespersen?)
Ellemann og Låsby Lars snød kun deres egne naive vælgere.
Hjemme i Viborg sidder Søren Pape Poulsen og spekulerer på, hvorfor han blev vraget fordi han ville afskaffe topskatten, når nu socialdemokratiet danner regering med det selv samme formål.
Jeg venter med at udtale mig til jeg har hørt (og forstået) det hele. Jeg har jo kun SF’s og R’s begrundelser for at forlade forhandlingerne og rygter fra blå kant til at “farve” den ny regering med. Det er trods “farve” spændende at se om der er noget at få respekt for. Det der med at man er nået frem til hvad der er bedst for Dk er jo noget der skaber forventninger hos mig.
Er sådan noget muligt i sin helhed? Eller tilgodeses sær-interesser, der har langsigtede, dynamiske konsekvenser, der kommer alle til gode (altså Dk)? Spændende!
Rød plus blå tilsat brun bliver en ubestemmeligt brun farve som minder om menneskelig afføring.
Vi kan selvfølgelig også kalde den umbra, det lyder lidt finere ,men det er stadigvæk det samme.
Begrundelsen for dette såkaldte arbejdsfællesskab er at DK er i krise. Men inflationen har toppet, der er fuld beskæftigelse og DK er ikke i krig. Alle de økonomiske balancer er i plus.
Krise er der i henseende til ulighed, klima og miljø, og de problemer er ikke “top of mind” hos de nye venner i Venstre.
Der bliver formentlig en del skuffede og provokerede socialdemokrater i Folketinget, når nu Venstre-folk rykker ind i ministerkontorerne.
Hvad skulle egentlig om 4 år hindre en socialdemokrat i at opfordre vælgerne til at stemme på en Venstreperson? De har jo haft et arbejdsfællesskab og det kommer de vel til at stå inde for i valgkampen? Med mindre der inden da opstår en krise i arbejdsfællesskabet. Man har jo lov at håbe.
Hvorfor kalde den ny regering lilla?
Det er en centrum højre regering,det er dens farve , centrum højre .
Af de 3 ved man ikke hvem er den værste skurke: S, V eller Joker Lars Løkke, i hvert fald har de alle 3 bedraget vælger og det er utilgiveligt.
Samtidig vil de låse magten om sig selv i flere for ikke spå mange år, en ny blok, en ny blok politik som ekskludere de andre partier.
Det er til at få kvalme af!
Mette F siger dette her efter at være kommet ud fra Dronningen: »Vi har behov for at træffe nogle beslutninger, der kræver, at vi ser anderledes på tingene,« Hvad betyder det egentligt? Hvad kommer egentligt først her? Jeg tænker at der står at det er “tingene” der betinger beslutningerne. Så vidt så godt. Hvad er det for ting vi skal se anderledes på? Er det velfærdsstatens udløbsdato vi skal se i øjnene? Er det det økonomiske råderums lidenhed? Er det potentialet til vækst og rigdom i dansk erhvervliv, som begrænses af beliggenhed et sted uden billig arbejdskraft? Er det bedre at flytte produktionen til et nærområde og have skattely i Dk? Og/eller er det sundhedssystemets rette tilstand fra supersygehus over lokale sundhedscentre til egen læge vi skal se ind i før vi beslutter hvad der skal gøres ved det? At se anderledes på tingene lyder da visionært. Så ……. vi må - som vælgere - vente med at bakke op om de beslutninger der er behov for at træffe, til vi har lært at se anderledes på tingene. Det er måske meget godt at vi har valgt nogen til at repræsentere os?
Finder det ret bekymrende, at moderaterne er bindeleddet.
LLR's dømmekraft blev udstillet, da han kundgjorde Stein Bakker som et økonomisk geni.
Og hvad vi kan læse i aviserne om hans partifæller, lader det til det stadig er samme dømmekraft.
Ser ud til MF har været mere interesseret i taburetten, end at være børnenes, og fremtidens minister.
Dette er nye tider og det bliver ikke bedre end dette: Mette Frederiksens personlige favoritregering, til alle tider, og Socialdemokraterne til højre for Radikale, på alle områder. Med Ellemann som finansminister; Dansk Industri, Børsens overklasse samt Berlingskes topskattebetalende redaktører jubler. Arbejdsgiverne kommer til at skovle penge ind, sponsorpengene til de tre politiske partier vælter ind. Det siger ikke så lidt om den kommende regering.
2023 bliver et år hvor 84 % af befolkningen mister yderligere købekraft, mens de seksten procent, som har flest penge, bliver båret igennem inflationskrisen med topskattelettelser og meget mere. Yderligere kommer der sociale nedskæringer for den femtedel af borgerne som har færrest penge, og velfærden bliver endnu mere skævvreden hen imod dem som kan betale for den. Vi kommer til at se den mest ulighedsskabende politik i de sidste tyve år. Der er reelt ingen i folketinget til at stoppe dem.
Danmark har fået en regering for de 15,6 % af befolkningen som har flest penge, overklassen de 1,7 % og den øvre middelklasse de 13,9 %. Der kommer ambitiøse sociale nedskæringer, gevaldige skattelettelser i toppen som virkeligt varmer og Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister, der sørger for flere nedskæringer i sundhedsområdet end han nogensinde har drømt om. Det har ikke været muligt for de borgerlige regeringer at skabe en så ulighedsskabende politik med Socialdemokraterne i opposition, som den vi nu kommer til at opleve.
Aldrig har det været mere nødvendigt at vælte de rigeste fra magtposterne, væk fra lederposterne i socialkontorerne og jobcentrene. Vi har ventet på fagforeningerne, der har sovet Tornerosesøvn i årtier. Hvis der er noget som kan vække kampviljen så er nu det rigtige øjeblik. Så må man bare håbe på at arbejderne forstår at kun hvis de slår sig sammen med den femtedel af befolkningen som har mindst kan de klare magtkampen.
Nøgleordet hedder solidaritet, de tres procent af borgerne har retten til at lede landet i et demokrati, ikke som nu de 15,6 procent, den øvre middelklasse der tjener over syv hundrede tusinde om året, og overklassen som tjener over 1,3 millioner om året.
Fra bogen Rige børn leger bedst: "I disse dage vokser klasseskellene i Danmark, økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt. De øverste klasser, det meningsdannende og beslutningstagende lag, stikker af fra de over 60 procent på de nedre trin på klassestigen. Bogen rejser spørgsmålet om hvilken tænkning, der sætter sig igennem i Danmark efter coronakrisen? Er det arbejder- og middelklassens tro på velfærdsstaten, eller overklassens forestillinger om en mere liberal samfundsmodel? Bogen advarer imod nye sociale og geografiske brudflader. Store dele af hovedstadsområdet og Stor-Aarhus domineres i dag af overklasse og højere middelklasse, mens arbejderklassen presses ud i provinsen. Danmark er ved at få de skel, der førte til Donald Trump i USA og Gule Veste i Frankrig.”
Men var det virkeligt dette Lars Olsen ønskede sig? Dansk Industri jubler, alle meningsdannere der betaler topskatter jubler, dem som har båret dette borgerlige projekt igennem i de sidste tre år, fødselshjælpere, Corydon, Lars Løkke Rasmussen, DA, Cepos, Børsen og Berlingskes overklasse, over halvtreds tænketanke, konsulentvirksomhederne, lobbyisterne m.fl.
Hvis Anker Jørgensen og Svend Auken havde levet i dag, ville de da have været nødt til at melde sig ud af Socialdemokratiet.
Velkommen til Sort Blok;
Heldigvis kan man google sig til, hvordan man bedst koger sit drikkevand.
Troede ikke man som snart 80 årig skal leve i frygt den sidste tid. Men sådan er det jo ifølge en radikal med hånden nede i kagedåsen.
Huspriserne kan nu holdes oppe af skattelettelser medens pensionister skal være hjemløse.
At det nu er forbryderne der har magten bliver dødsstødet til demokratiet.
Her kan man nyde Anne Marie Steen-Petersens version af "Prinsessen på ærten" med Mette Frederiksen i hovedrollen:
https://politiken.dk/debat/dagenstegning/art9077356/Prinsessen-p%C3%A5-%...
Jeg har aldrig oplevet en regeringsdannelse, der ikke skaber ballade et eller andet sted. Enten er den for sort, blå eller for rød. Fra sociale massegrave til albansk kommunisme. Jeg ser tiden an og vil se på hvad der kommer ud af det hele.
Det er værd at minde om, at Anker Jørgensen om nogen baserede de betydelige sociale forbedringer, der på trods af krisetid fandt sted i 70erne, på forlig med hovedsageligt de små borgerlige partier. Ingen aner, hvad der er enighed om, og når man hører tonen i det, Ellemann siger på lækkede bånd, er det i høj grad defensivt i forhold til forhandlingerne, konsekvenserne af den næsten halvering af Venstre, valget medførte.
For første gang i 20 år er det til gengæld lykkedes at sætte det ekstreme højre helt udenfor indflydelse.
Man kan håber at nogle socialdemokratiske folketingsmedlemmer vil have mod nok til at melde sig ud af Socialdemokratiet!
Danmarks Grosse Koalition. Resultaterne kan ses der, hvor den ofte i næsten 100 år blev brugt, i Tyskland.
Ikke opmuntrende!
Særlig nu, hvor hårde og konkrete tiltag er nødvendige, fx i klimapolitikken. Og nu, hvor en af regeringspartierne, Venstre, skal finde spagat mellem én af de største forurener og miljøbelaster, landbrugsindutrien, og den absolutte nødvendighed for landet at komme videre.
MF = Karen Jespersen ver. 2 0
Pessimismen og skrækscenarierne dominerer denne tråd, og mens man sagtens kan dele bekymringerne og frygte det værste, er det dog værd at minde om Mark Twains udødelige bemærkning: "Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem blev aldrig til noget."
Så i stedet for at overgive os til den værste frygt og bæven, kunne vi måske holde en del af kritikken tilbage, indtil vi kender regeringsgrundlaget og indholdet af de kommende reformer. For mens vi måske med god grund kan frygte det værste, har vi dog lov at håbe det bedste.
Pessimismen og skrækscenarierne dominerer denne tråd, og mens man sagtens kan dele bekymringerne og frygte det værste, er det dog værd at minde om Mark Twains udødelige bemærkning: "Jeg har haft mange bekymringer i mit liv, men de fleste af dem blev aldrig til noget."
Så i stedet for at overgive os til den værste frygt og bæven, kunne vi måske holde en del af kritikken tilbage, indtil vi kender regeringsgrundlaget og indholdet af de kommende reformer. For mens vi måske med god grund kan frygte det værste, har vi dog lov at håbe det bedste.
Den blå regering er en realitet og det må lære at leve med - lad os få det bedste ud det.
siger en skuffet enhedslister.
man lære ...
Mette...min rigtige dronning. Undskyld Margrethe, men du er ikke MIN dronning. Det er dronning Mette. For hun har magten, æren, og riget nu. Jeg elsker riget. Åh dronning Mette, og dine to lakajer Lars og Jacob...jeg elsker jer...trods alt. Men...og der er et STORT "men"....jeg stoler ikke på jer over en ministerbildørs tærskel.
Så jeg ser til, i spænding, på hvordan det hele udfolder sig. I kær lighed. :o)
Hvis man læser politiske biografier og selvbiografier bliver man ofte klog på, hvilke motiver, der er drivkraft i mange politiske beslutninger.
En af de mere ubemærkede biografier er"Arven efter Hartling," skrevet af den en gang både sympatiske og visionære politiker Peter Brixtofte, som det desværre gik så ilde.
Brixtofte skriver et sted, at det vigtigste i politik er at være i regering. "Alt andet er tidsspilde." Jeg tror, denne betragtning er styrende for de traditionelle regeringspartier, ikke mindst for Venstre (Ellemann) og "Reform-Venstre" (Løkke).
Det "noget", der efter Løkkes eget udsagn fylder så meget, er ganske enkelt at være i regering, og det er mindre afgørende, hvem de "nogen" er, som regeringsmagten skal deles med.
Det fortæller alt om slette Mettes personlighed, da hun for åben skærm stod og græd krokodilletårer over at hun havde slagtet et helt erhverv.
Lars Løkke og Ellemands venden på en tallerken er heller ikke sundt for demokratiet.
Politikker leden er total, vi kan ikke stole på vores politikere mere.
Jeg tror de egentlige årsager er hemmeligt-stemplede. Noget med at de mange år med negativ rente skabte en alt for stor låntagning. Med udsigt til reduceret landbrugsproduktion worldwide (der produceres for mange fødevarer), har bankerne i realiteten mistet sikkerheden for den låntagning, der vedrører enten landbrug eller følgeindustri. Værdien var sikkert oppustet i forvejen, men med udsigt til stigende renter, vil rigtig mange gå konkurs - selv uden co2-afgift.
Det vil rive mange banker med sig i faldet, og dermed også de virksomheder, der måtte have haft positive indeståender i disse banker.
For långiver har landbrugsaktiver derfor ikke længere nogen pant-værdi som sikkerhed for lånet. Hvem vil investere i et erhverv under afvikling ?
Hvad rigtig-rigtig mange (særlig mindre) bønder har gjort, er at lade deres personlige pensionsopsparing være sikkerhed for lånene.
Mette-F og spindoktorer forudser en fremtid, hvor "Arne-fortællingerne" vil blegne, i forhold til tårepersende fortællinger om fattige mennesker, der havde 12 timers arbejdsdage et helt liv - for så at miste opsparingen.
Mette-F var derfor nødt til at have V med på holdet koste hvad det koste ville. Ellers var der sket, hvad hun frygter mere end noget andet: Vælgerflugt til BÅDE Støjberg og DF.
@Lars Trier Er det ikke et endnu aldrig modbevist faktum, at i flerparti-regeringer, der æder det største parti mandater fra de mindre?
@Marie-Christine Poncelet vi er helt enig, mit håb er, at der er mindst 5 fra regeringen, der melder sig ud af partiet, og bliver løsgænger, dermed mister de flertallet, og så kan de væltes. Grunden til mit ønske er, at med de udmeldinger, der er kommet så bliver det meget ubehagelig, at være dansker. De siger at det ikke skal være dyrere at være dansker, men det er jeg nervøs for at det bliver, det gælder især dem der er på en eller anden form for offentlig ydelse. Man kan jo bare tage senior pension og Arnepension, dem vil ændre så der kun bliver en pension, men de er en mellemting mellem 2 dårlige, fordi Arnepensionen kan man ikke leve af, og seniorpensionen bliver sat ned, fordi de tror at man kan leve for 15.000 før skat, ifølge min dårlige hovedregning, så får de ca. 10.000 udbetalt, og hvis der er en husleje på måske 7-8000 pr. måned, hvor skaffer man så penge til dyr livsvigtig medicin? Flytter man ud på en campingplads eller på gaden? Man bliver straffet for at være syg.