Et af de helt centrale tiltag i regeringsgrundlaget, som skal finansiere store dele af SVM-regeringens planer frem mod 2030, er et øget arbejdsudbud på 45.000.
Planen har fået blandet modtagelse. På den ene side kalder Dansk Industri det »meget lovende og ambitiøst«, og på den anden side mener SF’s finans- og erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen, at regeringen er blevet »besat af arbejdsudbudsreformer«.
Men uagtet om man er for eller imod reformer, peger flere økonomer nu på, at det er svært at se, hvordan ambitionen faktisk skal realiseres.
Det gælder blandt andre Niels Storm Knigge, seniorøkonom i Kraka, som har kigget regeringsgrundlaget efter for beregningerne. »Tallene er der ikke,« siger han.
»Måske er det bare mig, men jeg har ikke kunne finde et samlet regnskab.«
Altså en hel del fugle på taget - måske latterfugle.
Hvordan kan det være, at ingen af økonomerne nævner de planlagte reformer af beskæftigelsessystemet med ét ord?
Forkortelsen/afskaffelsen af seniorpensionen med "Arne plus" ordningen betyder, at mennesker med en arbejdsevne mellem 7,5 og 15 timer om ugen skal vente yderligere tre år på at kunne gå på pension.
Det er de syge mennesker, der hænger i med det yderste af neglene, og kun ved assistance af kæmpe doser medicin klarer sig igennem, altimens de bliver tiltagende ensomme, fordi de er nødsaget til at holde op med at se venner og familie, fordi kræfterne ikke rækker.
Nu forlanger man altså, at de skal medvirke til at øge arbejdsudbuddet, (altså dem der 'står til rådighed' som for eksempel ledige).
Det indebærer faktisk, at mange vil ryge på kontanthjælp, fordi de ikke kan klare at arbejde så lang tid, altimens pensionsalderen stiger løbende.
Men ingen på kontanthjælp kan på nogen måde slappe af, for de skal nu til at 'udvikle arbejdsevnen', som det så smukt hedder med en eufemistisk omskrivning; så her skal dem, der ikke kunne holde til at vente tre år længere på seniorpensionen nu deltage i de krav, som man vil stille til kontanthjælpsmodtagere om arbejdspligt.
Vil det øge arbejdsudbuddet?
Ja, på papiret.
Og det er det vigtigste, for det er her, Finansministeriet henter sit øgede økonomiske råderum.
Desuden vil det meget belejligt trykke lønnen, jo flere ledige der kan tælles med.
"Embedsværket har en skråsikker måde at lave beregninger på. Så når en politiker sidder midt i en finanslovsforhandling, så kan man bare få at vide, at det er dyrt at ansætte 1000 sygeplejersker. Uden at få fortalt, hvilke gevinster, det vil give. Og det indsnævrer virkelig handlerummet."
(Ludvig Goldschmidt, ph.d. afhandling)
"Ny forskning kortlægger økonomernes magt: Den er blevet gigantisk. Og problematisk"
https://www.altinget.dk/artikel/ny-phd-kortlaegger-oekonomernes-magt-den...
I en tid med udsigt til en øget arbejdsløshed på måske 100.000 mennesker, kan det heller ikke siges at være specielt smart at øge det famøse arbejdsudbud med endnu flere ledige.
Det er (endnu) en nedskæringsøvelse for at skaffe 'råderum' til skattelettelser, ligesom iøvrigt reformen af førtidspension og fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra 2013, som Mette Frederiksen også stod i spidsen for som beskæftigelsesminister var det.
Ja, der noget Orwelsk over disse abstrakte begreber.
"Men uagtet om man er for eller imod reformer" eller sagt på en anden måde.
Er man en af dem, der kan klemmes timer ud af. Man jo ikke dødsyg bare fordi man har en, to eller hele tre diagnoser. Ikke hvis man har røven fuld af ressourcer. Så en time her og en her. Dvs. De eneste menig med at du nu for en fleksjob i 4 eller seks timer, er at nu kan alle dine nye kollegaer se dig i al din elendighed. Og måske hvis din chef er kvik, prøver hun måske at bruge den psykologi hun lærte på et kursus..på dig. Heldige asen! Man skal jo slubbe lidt til folk. Måske er en tjans som julemand lige noget for din socialfobi.
Eller også sidder du med et regneark, og skal lave et skriv om hvordan dansk økonomi ser i 2050......
Modellerne går ud fra, at borgerne sidder med lommeregnere og kalkulerer gevinsten ved en ekstra times arbejde. Det er kun økonomer, der tænker sådan. Det reelle arbejdskraftudbud vil være bestemt af faktorer som motivation, helbred, stress på jobbet, ansvar, mulighed for sort arbejde, mv. Indførelsen af New Public Management har dæmpet det reelle arbejdskraftudbud, ved at ødelægge motivationen og forøge stresset, så de ansatte melder sig syge eller går på pension så hurtigt som muligt. Regeringens plan med at skære i SU og kandidatuddannelsen vil sikkert indebære, at flere unge må tage et arbejde, de er overkvalificerede til og umotiverede i. Mens flere aftagere af akademisk arbejdskraft vil savne fuldt kvalificerede kandidater.
Ville det ikke være relevant at tale om,
hvad det er for noget arbejde, der mangler at blive gjort?
Er det tjenere på cafeerne, der mangles eller chauffører til budkørsel? Eller det er måske her man vil have tvangsarbejdet sat igeng.
Er det økonomer, man mangler ? (næppe)
Skolelærere, sygeplejersker, sosuer og andre skal uddannes før de kan stille sig i kø som arbejdsudbud. Håndværkere, det samme. De skal uddannes først og de holder sjældnere hele arbejdslivet ud, så de skal omuddannes på et tidspunkt, hvis de skal deltage i arbejdsudbuddet, nu adgangen til tidlig pension forsvinder.
Så.. hvad er det, for arbejdsløshed samfundet og måske i særdeleshed erhvervslivet efterspørger?
Lise Lotte
Al slags arbejdsløshed.
For så kan "lønnen holdes i ro".
Eller sagt ligeud: så behøver arbejdsgiverne ikke betale mere i løn, jo længere køen er til et ægte job.
Desuden kommer der jo nu dejlige tvangsarbejdere, og 'virksomhedspraktikkerne' fortsætter, så den gratis arbejdskraft er sikret.
Eva S
Der er absolut intet hos denne SM-V regering, som ikke er prøvet før og har vist sig at have dårlig reel effekt men relativ stor verbal braller-effekt.
Det er fortvivlende at se, at 'lederne' stadig ikke har fattet, at verden ikke har brug for at blive holdt beskæftiget i industrielt lønarbejde med at skabe affald og transportere mennesker og varer. Der er så meget brug for en kursændring i tankegangen.
Mon det med at melde ud at Store Bededag skal sløjfes bare er et udspekuleret træk til brug i senere overenskomstforhandlinger, så man kan fremstå imødekommende og villig til “kompromis” ved at give afkald på den idé mod at få andre lønmodtagerforringelser igennem? Den manøvre er vel set før?
Alle dagpengemodtagere på 60 år plus ender nu med at gå fra hus og hjem da seniorjob ordningen er blevet fjernet - Hvad med de mennesker? Skal de bo på vejen?
Hvis man indførte en 30-32 timers arbejdsuge (hvilket er på tide!) så øger man i princippet også arbejdsudbuddet, så det vil jeg anbefale.
Folk ønsker generelt at arbejde mindre ikke mere, uanset skattesatser, og så kan de få der gerne vil arbejde mere f.eks. i en periode komme til og få lov.
En bemærkning til - Lektor i økonomi Søren Hove Ravn
»Foreløbigt har de lagt pisken frem, men det virker som om, de har en ambition om også at bruge guleroden på et tidspunkt, når de for eksempel ønsker at nedbringe sygefraværet. Den slags ting kan bare ikke vedtages af Folketinget fra den ene dag til den anden,«-
Hvis sygefraværet skal nedbringes så må arbejdsforholdene forbedres så folk ikke går ned med stress, nedslidning osv..... Det vil fordelingen til flere fra deltid til fuldtid nok ikke nedbringe, da flere har valgt deltid for overhovedet at kunne holde til at gå på arbejde.
Den eneste måde at skabe den udvikling er, at arbejdsgiverne giver de ansatte ,der er på deltid mulighed til at arbejde på gode og ordenlige betingelser på et fuldtidsjob.
Peter Hansen
18. december, 2022 - 11:04
Interessant forslag. Det perspektiv synes jeg dog sjældent man læser økonomers beregner af eller anbefalinger om. Overser du nogle uhensigtsmæssige konsekvenser?
@ Mathias Petersen, 10:29
Jeg tror du har helt ret.
For så har arbejdstagerne også fået 'noget', og så må de jo give afkald på noget andet, ikke?
Det er smart at true med at tage en helligdag fra folk, for senere at lade være; det giver en ekstra brik i forhandlingerne, man selv har tryllet frem, hvorimod lønmodtagerne så skal give noget for dette magiske objekt.
@ Jesper Johannsen
Seniorpensionen er ikke afskaffet endnu.
Først skal forligspartierne nikke ja til det, og både de Konservative og DF er kritiske.
Men det kan selvfølgelig muligvis betales med flere skattelettelser og udlændingestramninger, som sædvanligt?
Med mindre begge partier synes det er vigtigere at sætte en kæp i hjulet på Frederiksen-administrationen..?
Vi får se.
Fuldstændig bevidstløs liberal automat reaktion uden kontekst !
Europa og dermed osse Danmark er på vej ind i en recession det kommende år.
Slap nu af !
Tilbagevenden til "corydonismen" via det store "løftebrudsvalg" som historisk set umiddelbart vil få samme konsekvenser som jordskredsvalget med henblik på yderligere polarisering, skal alt andet lige, stå sin første prøve igennem "forståelsespapireret" og om hvorvidt veto-retterne vil blive respekteret som forret, hovedret eller desserter. Nok gik S til valg på en regering hen over midten, men det skal dog huskes, at de samtidig førte valgkamp på en parole om "rødt flertal for en grøn fremtid ... så pænt formuleret, og samtidig mindre pænt sagt, gik S til valg på at kunne falde tilbage på en af to kapper, der falder tilbage på de to udsagn og deres utvetydige signaler.
Er der gode ting i regeringsgrundlaget, ja nogle få er der, men, der er væsentligt flere dynamiske effekter som er negative, hvorfor overskriften for regeringsgrundlaget mest af alt er "fra velfærdsstat henimod velfærdssamfund", dette i form af eksempelvis nogle af de elementer som ikke blev ratificeret af Thorning-Corydon (Frederiksen) regeringen. Lægger man Lars Løkke Rasmussens "skuffeplaner" oveni, har du den kime der rimer på velfærdssamfund frem for velfærdsstat.
Nu vil jeg ikke gå nærmere ind på udbudsreformerne som de præsenteres i regeringsgrundlaget, resultatet af 10ernes udbudsreformer var ene og alene at han man rykkede lidt rundt på alderssammensætningen i beskæftigelsen, kort sagt, de havde ikke de såkaldte dynamiske effekter som blev præsenteret.
I stedet for at sige, at "krystalkuglen" viser i forhold til regeringsgrundlaget dette, at udbudsreformerne som de bliver præsenteret alene vil forrykke alderssammensætningen målt på beskæftigelsessammensætningen uden nogen klar målbar effekt i forhold til de resultater de siger de vil give, +45.000 i 2030. Så lad os se på noget mere interessant og reelt, hvordan statistikkerne faktisk anvendes.
I folkemunde og af visse eksperter hedder det sig, danskerne er et af de folkefærd i verden som arbejder mindst, da vi "har" et af de laveste arbejdstimetal i OECD. Dette er sådan set statistisk korrekt, hvis man måler på timer per beskæftigede alene, men, de glemmer samtidigt "belejligt" at nævne, at måler man arbejdstimeantallet i forhold til befolkningen, i stedet for antal beskæftigede, så er resultatet et helt andet, her placerer danskerne sig højt. Så...
... ser man på regeringsgrundladet, igennem arbejdsmarkedsdeltagelsen, er udbudsreformerne som de præsenteres en statistisk reduktionismefælde, når man kun måler dynamiske effekter ud fra timeantal per beskæftigede, hvorfor der er tale om et (brand)udsalg i den af de to hatte S har valgt at tage på efter valget, velkommen til falsummet, en regering over midten, i juraen vil det hedde sig at man skal sondre imellem støtteerklæringer og hensigtserklæringer, det nærmest vi kommer på en støtteerklæring findes i forståelsespapiret, de to hensigtserklæringer, var hvad S gik til valg på for efter valget, at kunne sige, der er ikke her tale om et løftebrud, hvilket ud fra betydningen af ordlydsfortolkninger ikke er helt "sandt", for at forstå dette, kan man eksempelvis tage udgangspunkt i hvad der skete, da Nordisk Fjer gik konkurs i 1991, og den efterfølgende dom. Men - ironi kan forekomme - lad os nu lige lade regeringen komme i gang kun "timeantallet" kan arbejde for dem...!!
Bemærkning til de foreslåede 30-32 timers arbejdsuge. Der er måske flere hensigtsmæssige konsekvenser end uhensigtsmæssige konsekvenser.
Dels behøver børn ikke være så længe i deres pasningsordning
Dels vil folk ikke få så meget stress og nedslidning
Dels og ikke mindst vil de gavne klimaet hvis folk sætter deres forbrug ned -og hvis de gør det så skal der ikke produceres så meget , hvilket mindsker efterspørgslen af arbejdskraft.
Osv......
Ja det er vist kun fantasigen,der kan sætte stopper for hensigtsmæssige konsekvenser.
Dorte
Faktisk har forsøgsordninger vist, at produktiviteten øges, når folk er mere friske, så det sidste er ikke helt rigtigt..
Spørgsmålet er bare, hvad der tæller som produktivt.
Eva - du har hel ret , der er undersøgelser/forsøg, der har vist at produktiviteten øges med mindre arbejdstid. Så det er endnu en hensigtsmæssig konsekvens.
Min tanke med eksemplet var mere,at der ikke ville blive købt så meget hvis folk fik færre penge i forbindelse med en nedsættelse af arbejdstiden og derfor ikke ville forbruge så meget - de kunne fx begynde at reparerer ting som de tidligere bare smed ud eller have tid til at lave flere ting selv .
Når der er arbejde, rigtigt arbejde, attraktivt arbejde, interessant arbejde, velbetalt arbejde, melder arbejdskraften sig, sådan har det altid været.
Alle disse abstrakte forestillinger om, at man kan kalkulere sig til udviklinger 8-10 år ud i fremtiden, der baserer sig på helt konkrete og personlige valg i en befolkning af vidt forskellige individer, er pseudoreligiøs og usubstantieret.
Dorte
Men forsøgene betyder ikke, at nogen er gået ned i løn, så deet..
Det er jo bare deltidsarbejde, hvis folk ikke får så meget i lønningsposen, så det er der ingen, der går med til.
Eva
Det bliver forhåbenligt et overenskomstspørgsmål - om der vil ske et løntab eller en mindre stigning må parterne forhandle om. Men hvis der skulle ske en lønnedgang for mere fritid kunne vel godt går , hvis fordelingen ikke vil ramme lavtindkomsterne så de får endnu mere besvær med få tingene til at hænge sammen.
For klimaet vil et mindre forbrug være på den absolutte plusside.
Åh den evige dans mellem arbejdsgiver og arbejdstager, rundt og rundt i ring omkring guldkalven. Det er en ulige dans. Fordi hvis der var lighed imellem dem, ville de samarbejde, og danse samme vej rundt.
Men ikke engang 'det formår De at gøre, i deres evige kamp om at rage mest muligt til sig, og undgå at være blandt dem der bliver trådt helt ned.
https://www.youtube.com/watch?v=ojf18wT_Xtk&ab_channel=MrOLMOBE
Mathias Petersen
18. december, 2022 - 11:14
Som nævnt længere oppe af andre gode mennesker, så er jeg overbevist om at de positive afledte effekter klart opvejer de negative.
Må jeg bare også nævne, at en konsekvens også kan være en mindre nedslidning så folk ikke benytter div. førtidspensionsordninger, så her vil f.eks. staten også spare og få ekstra indtægter eller færre udgifter, alt efter hvordan man vender det.
Nedslidning, stress osv. er blevet en folkesygdom, og så hjælper det intet at bede folk om at bliver længere på arbejdsmarkedet hvis de bliver ødelagt at selvsamme.
Derfor vil en kortere arbejdstid være lig med forbyggelse som kan spare rigtig meget sygetid og dermed sygemeldinger som er dyrt for virksomhederne og som det offentlige også betaler til i form af sygedagpenge.
I virkeligheden imødekommer en kortere arbejdsdag, eller uge, den nuværende regerings nye fokus på forbyggelse, for det er lige det det er, forbyggelse i mod sygdom og for tidlig pension.
Den nye regerings Arbejdsudbuds-model frem til 2030 ligner meget Klimaplanen 2030 af den gamle regering.
Ser ud til, at samme parti, S, har ført griflen også til det nye model.
Ligesom Klimaplanen er også det nye model baseret mere på ønsketænkningen og forventninger end på konkrete og veritable tiltag.
Mere en konstruktion, hvor gamblere end ansvarsfulde politikere har fundet gehør.