Før var det med klima og miljø i høj grad de rødes projekt, som de blå i varierende omfang kunne trækkes med ind i. Med den ny regering bliver den grønne omstilling pludselig Venstres og Moderaternes projekt og ansvar i samarbejde med Socialdemokratiet. Hvis man kan stole på, hvad partiledere siger – og debatten om løftebrud i forbindelse med valgkamp og regeringsdannelse kan skræmme – så er det i sig selv en god ting. For den grønne del af regeringsgrundlaget rummer vigtige nye mål, klare løfter og skærpede ambitioner på flere centrale områder.
I samme åndedrag må man hurtigt tilføje – som direktøren for den grønne tænketank Concito, Christian Ibsen, gjorde i går – at regeringsgrundlaget er »ord på papir«. Den ny SVM-regering skal dømmes på, om den faktisk implementerer alt det, der står på de otte sider om miljø og klima i regeringsgrundlaget. Sikkert er det, at ministrene, embedsværket, virksomhederne, kommunerne, teknikerne og ingeniørerne får afsindig travlt de kommende år. Risikoen for systemisk overanstrengelse er klart til stede.
Netop:
Ikke noget som helst, der kan genere nogen som helst i "vores" valgperiode - eller den næste.
Konflikten udsat til "mine endnu ufødte børnebørn" og deres forældre - så må DE bøvle med det - bare jeg slipper!
Suk! Hvor ER jeg træt indtil mine gamle knogler af kortsynede politikere, der LADER som om, de har visioner på langt sigt!!!
Men - ganske ufrivilligt - cadeau til deres spindoctorer og "særlige rådgivere"!
Godt spinnet!
Grøn omstilling er et korrumperet begreb. Oprindeligt noget med en livsform i pagt med naturen, nu noget med teknik og aftaler, man løber fra, men der er desværre ikke andet. Der er ikke en plan for en livsform, der ikke fører til forværrede tilstande.
Den borgerlige debattør, Rune Selsing, har i den anden ende af debattøruniverset et indlæg i dag, som hedder ‘Den åndløse borgerlighed har vundet’. Hvis man lige pakker sine aversioner mod ham væk et øjeblik, kan man jo vende ordene lidt om og sige, at ‘den grønne åndløshed har vundet’, idet grøn næsten altid betyder ting.
Når indsigtsfulde folk på høje poster direkte siger, at det er en total anden livsindstilling, der kræves, hvis et sammenbrud skal undgås, så burde der komme andet end fedtspilleri fra den nye regering. Det gør der ikke, det er umuligt, befolkningen er ikke med, for den vælger politikere, der heller ikke er med.
Vi skal have et mål med den grønne omstilling, der ikke er materialistisk. Den grønne åndløshed har også vundet, men hvor den højreorienterede Rune Selsing har haft et klarsyn, kender jeg ingen på venstrefløjen, der har det.
Når informations politiske kommentator, Lars Trier Mogensen hylder den nye klimaminister, som kan skrive kul lobbyist og modstander af CO2 afgifter på cv'et. Ja så ved jeg ikke hvad jeg mere skal gøre. Det hele er tabt på gulvet med denne regering.
Lars Trier Mogensen skriver: "Lars Aagaard, til ny klima-, energi- og forsyningsminister er politisk set det mest spektakulære. Ikke alene har han en tung viden om grøn omstilling og en ganske progressiv tilgang og kan derfor komme til at spille en afgørende rolle i accelerationen af særligt vindkraft-udbygningen."
Mette-F's primære hensyn er at undgå at miste vælgere til DF/Støjberg.
Vi må ikke glemme, at halvdelen af danskerne er dummere end gennemsnittet (forudsat gennemsnittet - eller egentlig medianen - er beregnet korrekt).
Men alligevel er hovedparten i den dumme halvdel kloge nok til at kunne se åbningen i, at der siges "samlet set ikke tabes arbejdspladser i DK".
Det kan sagtens dække over, at samtlige arbejdspladser i landområder forsvinder, blot der importeres et tilsvarende antal unge talenter fra udlandet til storbyerne, hvor de kan blive uddannet som trendy mode-designere - eller hvad det nu er man forestiller sig at danskere skal leve af fremadrettet. Særlig når de eneste "brands" udover danish design - nemlig "Danish Butter" og "Danish Bacon" er en saga blot.
At klimapolitik ikke kan føres på EU plan er det egentlige problem. Vi må f.ex. ikke pålægge afgifter på importerede fødevarer på grund af EU.
Kan anbefale at læse Hillart Clinton's "Hvad skete der".
Den forklarer hvorfor arbejderne i USA helt har droppet Demokraterne.
Hvor langt de fleste ikke tror på demokratiet. De gider i hvert fald ikke stemme.
Lars Olsens "Eliternes triumf" er vand ved siden af Clintons bog.
Den store forskel er, at hvor Olsen havde en pointe han forklarede i sin bog, kommer Clinton ufrivilligt til at afsløre foragten for "de dumme".
Jeg har også været ung og naiv. Jeg grinede af Fremskridpartiets Kresten Poulsgård - i ved ham fodermesteren.
Dengang var jeg ikke et hak bedre end Clinton.
"Jeg har også været ung og naiv. Jeg grinede af Fremskridtspartiets Kresten Poulsgård - i ved ham fodermesteren.
Dengang var jeg ikke et hak bedre end Clinton."
Det kunne godt ligne mig, selv om jeg nok altid har været lidt for skeptisk til at blive alt for naiv. Men ellers stemmer det meget godt.
Jeg har aldrig brudt mig om Mette Frederiksen, og selv om jeg kendte navnene på flere af ministrene i hendes regering, fandt jeg aldrig ud af, hvad det egentlig var, som de var minister for.
Det var jo også helt lige meget.
Det var MF og BBB som kørte butikken.
Det bliver anderledes nu.
Nødvendigheden har åbenbart gjort noget ved Mette Frederiksen klogere.
Og mere afslappet, synes jeg.
Det ender måske med, at jeg kommer til at synes om hende.
Og så er det nok ingen skade til, at der er rokeret rundt og skiftet ud.
Jeg er allerede begyndt at lægge mærke til, hvem der er minister for hvad.
Hvis man ellers kan personificerer klimaforandringerne , så har de ikke de fintfølende konfliktsky parametre inkorporeret i de stadig voldsomme ageren.
Menneskeliv betyder nul og niks.