Argumentet for forslaget om at skære op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser ned fra to til et år har hidtil været, at pengene så skal gå til mere undervisning, vejledning og bedre efteruddannelsesmuligheder. Med andre ord: færre uddannelsesår, men mere kvalitet.
Men med den nye SVM-regering ser præmissen om, at pengene skulle blive i universitetssektoren, ud til at have ændret sig. I regeringsgrundlaget står der, at »det direkte provenu af ændringerne på universitetsuddannelserne reinvesteres i uddannelsessystemet«. Mens det i S-regeringens forslag fra september hed: »... universiteternes bevillinger øges sammenlignet med i dag«.
Det betyder ifølge Julie Buhl-Wiggers, der er adjunkt i uddannelsesøkonomi på CBS, at universiteterne ikke er sikret, at de midler, som staten sparer på kortere kandidatuddannelser, bliver på universitetsområdet. Og det vil have konsekvenser for kvaliteten af universitetskandidaterne og dermed for samfundets produktivitet.
det hedder ikke 'kandidaten', da dette ord dækker en person, der er det - enten i kraft af sin uddannelse eller sin status som potentielt vinder af et valg.
Kandidatgraden er derimod noget, man kan tage på videregående uddannelser.
og det er ikke 'overskud', der skal leveres, men den nødvendige arbejdskraft til fag, der er forsømte, og hvor rekrutteringen hænger i en tynd gråd, fordi økonomer har troet, at man bare kan forringe folks arbejdsvilkår for at fremskaffe noget, man kalder 'produktivitetsfremgang'.
Hvorfor er der igen igen disse bekymrende klagesange fra universiteterne, som om de er alle uddannelser og det kun er universitetsuddannede er øger produktiviteten.
Det er alt for let igen og igen at ringe til nogle universitetsansatte og få nogle bekymrende udtalelser om fremtiden.
Antallet at universitetsstuderende er steget med mere end 30% de seneste 10 år!
Universitetsuddannelserne må ikke forkortes og koncentreres af hensyn til mulighederne for studiejob! Hallo!
Igen-igen!
Det er rent spin, når den enkelte sektor skal dække enkelte afdelingers/sektorers merforbrug/opprioritering!
Jeg husker endnu, da forældrene i den enkelte børnehave sådan lige pludselig skulle betale for større behov for støttepædagoger til et eller flere børn - via øget forældrebetaling.
En gang i 80'erne...
Smart trick!
MEN!
Hvor i Grundloven står der, at universiteterne skal betale for en i allerhøjeste tiltrængt forbedring af erhvervsuddannelserne???
Hvorfor ikke sende regningen til de planlagte nedsættelser af topskatten?
Inger Pedersen - fordi det ikke står i Grundloven, så er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke er hjemmel.
Der står heller ikke i Grundloven, at man ikke må køre over for rødt - det er reguleret af en anden lov...
Hvorfor ikke lade PAL-afgiften betale, da den aldrig har givet under 10 mia. kr. om året i statskassen? Sådan kunne man blive ved med forslag...men det bliver afklaret ved de kommende finanslove.
Universiteternes fejlagtige incitament-system fra tidligere regeringer gør, at de konstant knopskyder med nye fag inden for snakke-fagene for at få flere penge - når de indser, at de får mere for de naturvidenskabelige fag igen, så bliver balancen oprettet og så holder de også humaniora til kerne-fagene, som trænger til at blive styrket.
Efter selv at have gået på humaniora kunne jeg komme med forslag i timevis og fortælle rædselshistorier om KUA - men det har afdøde Jan Sonnergaard allerede gjort, så jeg nøjes bare med: nedlæg RUC! ;)
Martin Jensen, humaniora får betydeligt mindre end naturvidenskaben, men jeg er enig med dig i, at man skal tilbage til den klassiske fagstruktur, ligesom man skal have de demokratiske kompetente organer tilbage på både centralt og decentralt niveau.
Steffen Gliese - jeg er klar over det og jeg er faktisk helt enig. Fagene skal styrkes og pensum skal løftes = ja, de skal læse mere og flere tekster. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg til en forelæsning til min forbløffelse fik at vide, at "disse 3 bøger har tidligere været pensum, men vi kan ikke nå dem, så jeg opfordrer jer til selv at læse dem. Da de ikke står på pensumlisten, så er de heller ikke med til eksamen". Det var over 2.000 sider i Antik Kultur, som var blevet luget væk!
Samtidigt blev vi opfordret til selv at tage kurser på engelsk, tysk og fransk for at forbedre vores sprogkundskaber - flere grundbøger var taget ud af pensum, fordi de studerende ikke længere var gode nok til at kunne læse dem og man skulle jo have så mange som muligt til at bestå, for det gav penge...
Nu har vi i årevis hørt især humaniora hyle op for at få flere penge - mens DTU, de naturvidenskabelige grene på KU og det tidligere tandlægehøjskolen har været langt mindre krævende og langt mindre i pressen.
Samtidigt har humaniora bare fortsat som sædvanligt - de har ikke sat store processer i gang for at fremtidssikre sig, kun sparerunder. Fantasien er helt borte sammen med visionerne. De tjenestemands- og fastansatte tænker kun på at beholde taburetten og det gøres bedst ved ikke at tage chancer og gøre "som vi plejer".
Den struktur skal væk og en ny skal indføres, hvor der er fast rotation - så ingen kan "gro fast".
Mit forslag er derfor at investere massivt i de naturvidenskabelige grene OG lade private virksomheder kunne donere til universiteterne med fradrag, fordi vi kan se, at hver krone investeret i de grene kommer igen dobbelt eller firfold.
Jeg nyder at se banneret hver gang, at jeg kommer inde på det tidligere tandlægehøjskolen - ikke alene bidrager patienterne med at dygtiggøre de studerende, som brænder for faget - der er også mange mindre bemidlede som mig selv, som nu kan klare til dagen og vejen ved ufattelig små tandlægeregninger.
Martin Jensen, det er jo prisen for 'den bedst uddannede årgang nogensinde', at man skærer på det højeste niveau, hvad hele Bolognaprocessen jo går ud på; men det er nu engang diversiteten, der skaber charmen i et samfund, og de muligheder og sprækker, der, som du påpeger med tandlægeuddannelsen, også bidrager til en relativ lighed - det, der var velfærdssamfundets kendetegn.
Dengang var det indlysende, at folk på arbejdsmarkedet var organiserede i fagforening og a-kasse (og kunne trække udgiften fra i skat, ligesom modparten, virksomhederne i arbejdsgiverorganisationerne), og selv den stabilitet sikrede en magtbase, der kunne gennemtvinge bedre vilkår. Den bedre bistandshjælp kunne jo dengang også gives med det klare sigte ikke at acceptere fattige i Danmark, ligesom boligsikringen netop skulle forhindre hjemløshed.
Vi har bare måttet se neoliberalismen opløse kategorierne og nivellere principperne, desværre alt for ofte med Socialdemokratiets hjælp.
Ja, sproget "udvikler" sig. Man går "på skole" og tager "en kandidat" når man har været "elev" på uni.
Bortset fra fra det kan besparelser på kandidatuddannelserne vel bruges efter forgodtbefindende. Statens indtægter og udgifter er ikke øremærkede, selv om noget tyder på, at denne regering fremstiller det sådan. Bededag til forsvaret. Kandidatuddannelserne til "de produktive erhvervsuddannelser", og sådan er det hele vejen. Topskattelettelsen/fjernelsen finansierer derimod sig selv, fordi den helt automatisk fører til større rigdom i samfundet. Nationaløkonomi behøver ikke være spor svært, og er også lettere at forstå med denne nye form for regnemodeller.
Der er meget at kritisere Universiteterne for, men helt fundamentalt er det jo tankegangen om fra forskning til faktura, taxametersystemet, professionelle bestyrelser og evindelige nedlæggelser, nedlæggelse af små sprogfag og klassiske fag. Uden oldnordisk kan vi ikke forstå runerne og uden undervisning og forskning kan vi ikke forske i de islandske håndskrifter, uden tysk ingen gode oversættere i relation til handel mv. Uden historie forstår vi hverken verdenen eller Danmark osv. Uden humaniora og socialvidenskab, etik og filosofi løber naturvidenskaberne vild og af sporet. De nævnte eksempler er virkelighed. Uden SU og tid får vi endnu mere
ulighed og indskrænkethed Og så bliver de højtuddannede nok heller ikke så kritiske og besværlige, men kan indskrænkede lydigt følge magtens folk som håndlangere. Ukritiske økonomer, jurister, statskundskabsfolk etc.
Før var det udlændinge, kontanthjælpsmodtagere og fattige nu er det humanister/ humaniora, der skal være prügelknabe. Denne regering fortsætter Mette Frederiksens del og hersk- strategi. Lavtlønnede og ufaglærte skal forstå det er universiteterne, der har snydt dem for ordentligt løn og arbejdsvilkår og ikke politikerne og arbejdsgiverne. De forsømte tekniske skolers hårdt tiltrængte genopretning skal naturligvis betales af de universitetsstuderende, hvem dog ellers!!
( de velhavende med topskat ? åeh nej da ( ironi kan forekomme)
Tiden er ikke til småbrok over humanioras eventuelle elendigheder eller privat universitetsfinanciering.
Ja, sproget "udvikler" sig. Man går "på skole" og tager "en kandidat" når man har været "elev" på uni.
Bortset fra fra det kan besparelser på kandidatuddannelserne vel bruges efter forgodtbefindende. Statens indtægter og udgifter er ikke øremærkede, selv om noget tyder på, at denne regering fremstiller det sådan. Bededag til forsvaret. Kandidatuddannelserne til "de produktive erhvervsuddannelser", og sådan er det hele vejen. Topskattelettelsen/fjernelsen finansierer derimod sig selv, fordi den helt automatisk fører til større rigdom i samfundet. Nationaløkonomi behøver ikke være spor svært, og er også lettere at forstå med denne nye form for regnemodeller.
Jeg er faktisk ikke enig i, at det er den sene neoliberalisme, som har haft den største skadesvirkning på universiteterne.
Beslutningen om frit optag på universiteterne UDEN at der fulgte penge med pr. elev i samme omfang, som der var omkostninger, har været den største fejl.
Jeg går skam ind for frit optag - men tidligere havde man også "stop"-prøver. De hed bare noget andet og blev brugt til at luge ud i de studerende, som ikke var i stand til at dygtiggøre sig inden for feltet.
Adskillige fag har ikke længere de mange prøver og eksaminer, som havde den funktion.
Tænk også på, hvor dyrt det ville være at afvikle filosofikum for alle studerende med den nuværende taksering (men også med datidens).
Det frie optag er en smuk tanke- den blev bare ikke tænkt igennem på omkostningssiden. Neoliberalismen har kun skubbet mere til lommesmerterne.
Et lille eksempel: Studerende havde normalt 3 forsøg til at bestå en eksamen - men politikerne i deres godhed besluttede, at det ikke var rimeligt for folk med funktionsnedsættelser. Så med en læge-erklæring i hånden kan den studerende i princippet have et uendeligt antal forsøg (også selvom man ikke har funktionsnedssættelse, for det gælder alle - ellers gør man jo forskel). Det er dyrt - for universiteterne får ikke for hver dumpet.
En studerende, som havde en form for lysfølsomhed, skulle derfor have en eksamen separat fra de andre i et næsten mørkelagt rum - til det formål skulle der udover separat rum også stilles x antal eksamensvagter til rådighed for den studerende alene. Det er jo sådan set fint nok for den studerende - problemet er bare, at der ikke følger flere penge med - universitetet får stadig det samme antal kr. for den beståede.