Same old story: Hvem tager regningen for at redde Jordens liv?

Torsdag overtog ministrene forhandlingerne på FN-topmødet om beskyttelse af biodiversiteten, COP15. Hvis u-landene skal tage på sig at værne om den biologiske mangfoldighed, vil de have økonomisk hjælp. I-landene tøver med at åbne kassen – derfor har COP15 set den første udvandring af u-lande fra forhandlingerne
Den kinesiske miljøminister, Huang Runqiu, taler til de delegerede på COP15 i Palais des Congres, Montreal.

Den kinesiske miljøminister, Huang Runqiu, taler til de delegerede på COP15 i Palais des Congres, Montreal.

Andrej Ivanov/AFP/Ritzau Scanpix

Indland
16. december 2022

Dramaet om planetens biologiske mangfoldighed spidser til. Torsdag ankom miljø- og andre ministre fra alverdens lande til Montreal for at overtage forhandlingerne fra embedsmændene på COP15, FN-mødet, der søger at nå en ny global aftale om beskyttelse af biodiversiteten.

Efter en række u-landes udvandring onsdag i protest mod forhandlingsforløbet er det et åbent spørgsmål, om mødet ender med en aftale, med en simpel erklæring fra COP-formandskabet eller med et regulært sammenbrud. Og kommer der en aftale, er det ligeledes åbent, om den sætter forpligtende, ambitiøse mål eller afspejler laveste fællesnævner i form af bløde hensigtserklæringer.

»Uklare tekster ved mødets start, et lidt mærkeligt program, hvor ministrene rejser hjem før mødets slutning, samt et foreløbig ret usynligt kinesisk formandskab for COP15 skaber usikkerhed om, hvilket resultat der kan nås,« siger Troels Dam Christensen, som er til stede i Palais des Congres, Montreal, som observatør for de danske grønne organisationers netværk, 92-gruppen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her