Vismandsrapport
Læsetid: 7 min.

Vismænd i ny rapport: Der er behov for en højere CO₂-afgift for at nå 2030-målet

Den afgift for industrien, der blev vedtaget i aftalen om en grøn skattereform, bidrager ikke med tilstrækkelige reduktioner til at nå 70-procentsmålsætningen i 2030 – også selv om den udvides til landbruget. Sådan lyder konklusionen fra De Økonomiske Råd
Selv hvis landbruget pålægges afgifter, viser beregninger fra De Økonomiske Råd, at det er nødvendigt med en højere CO2-afgift på industrien for at nå 70-procentsmålsætningen.

Selv hvis landbruget pålægges afgifter, viser beregninger fra De Økonomiske Råd, at det er nødvendigt med en højere CO2-afgift på industrien for at nå 70-procentsmålsætningen.

Sigrid Nygaard

Indland
7. december 2022

Hvis Danmark skal nå sit reduktionsmål på 70 procent i 2030, skal afgiften for et ton CO₂ hæves til mere end de 750 kroner, som aftalen om en grøn skattereform har fastsat for industrien, og derudover er landbruget også nødt til at blive pålagt en CO₂-afgift på omkring 1.100 kroner per ton CO₂.

Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport fra De Økonomiske Råd, som udkommer i dag.

»Vores beregninger viser, at man er et pænt stykke fra målet. En grøn skattereform for industrien med videre bidrager til reduktioner, men det er nødvendigt med en højere afgift for at nå 70-procentsmålsætningen, også selv om den udvides til at dække landbruget,« siger Lars Gårn Hansen, der er medlem af formandskabet for De Økonomiske Råd og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.

De Økonomiske Råds beregninger i rapporten viser, at aftalen om en grøn skattereform på industrien muligvis kun reducerer udledningerne med cirka tre millioner ton CO₂ i 2030 og ikke 4,3 millioner ton, som den fungerende regering forventer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Helene Toksværd

Når jeg læser sådan en artikel - og ikke mindst ser det hjerteskærende foto af smågrise, der stadig burde gå med deres mor - kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvorfor man ikke også nævner det uetiske i at behandle dyr, som om var de en vare på linje med kartofler. Men man kan håbe på, at folk begynder at blive mere bevidst om det i takt med at kødforbruget reduceres. Om ikke andet så giver jeg forfatterne ret i, at vi er et godt stykke fra målet. Og det er kummerligt, at vi har al den viden, vi skal bruge, uden at vi af den grund gør særlig meget ved det.

Jan Eskildsen, Holger Nielsen og Christoffer Gertz Bech anbefalede denne kommentar

Det forekommer lidt sært, at landmændene og de tre liberale venstrepartier på tinge, både hylder markedet og liberalismen, men i samme åndedræt undergraver markedets regulering af en optimal udnyttelse af resurserne.
For at sige det på en anden måde.
Med en CO2 afgift påtrykker man erhvervet en betaling for den samfundsomkostning, som belastningen af miljøet påfører os alle. Det har den virkning, at miljøbelastning på linje med forbrug af andre resurser, har en pris og indregnes i prisdannelsen, og at de deraf følgende salgspriser fører til regulering af efterspørgsel og investeringer hen imod forbrugstyper, der er mere omkostningseffektive og dermed også bæredygtige.
Alle de hensyn, som landmændene fører i marken imod en sådan ordning er helt sammenlignelige med, at erhvervet ikke selv mener at kunne bære omkostningerne ved at købe gødning eller foderstoffer, og derfor forlanger at staten skal købe gødning og forære det til landmændene kvit og frit.
Gjorde man dette ville det jo være at ødelægge hele ideen med markedet. Markedets fornemste egenskab er evnen til at optimere de mest omkostningseffektive produkter og produktionsformer i samspil med regulering af efterspørgslen, der gennem substitution tilvælger mindre bekostelige og miljøbelastende produktvalg.
Landmændenes modstand er desværre pleje af en snæver interesse i modstrid med den generelle samfundsmæssige interesse og deles ikke af andre erhverv.