Der skal findes et sted i Danmark, hvor der senest om 50 år skal deponeres knap 4.000 ton atomaffald. Hvor præcis det skal ske, er der endnu ikke truffet beslutning om. Men foreløbige undersøgelser fra GEUS viser, at det potentielt kan blive deponeret hvor som helst i – eller rettere sagt under – landet.
»Der er store områder i Danmark, der vil være egnede til udvælgelse af lokaliteter,« konkluderede GEUS for godt et år siden efter første runde af geologiske undersøgelser en halv kilometer under overfladen. GEUS er en uafhængig institution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som foretager geologiske undersøgelser.
Det er en afgørende forskel på situationen for bare fem år siden. Her besluttede et enigt Folketing i 2018, at knap 4.000 ton atomaffald fra forsøgsstationen på Risø skal slutdeponeres i 500 meters dybde.
Tak for den artikel.
Den sætter den nye begejstring for atomkraft i et noget blakket lys - når der i dag er så stor modstand for at opbevare Risøs atomaffald.
Det skal selvfølgelig begraves på Nord Sjælland. Lige ved siden af Danmark nye kernekraftværk.
Begrav affaldet i i a-kraft-tilhængernes baghave.
Jeg tror ikke, tilhængerne regner med, at tingene skal være hos dem. De regner nok med at kunne betale sig fra det.
https://www.youtube.com/watch?v=3qyZIDZPGNM
https://www.youtube.com/watch?v=fJI-DenwjR4
Modstanden mod atomkraft-affald er et vidnesbyrd om en, på området, uvidende (fejlinformeret) befolkning.
1. hvor kommer alt det affald fra? hvad er det brugt til? og bliver der ed med at komme mere af det?
2. det ser ud til at GEUS´ grundlag for anbefalinger og udvælgelse skal seriøst kvalificeres inden der går involveringsprocesser i gang, så vurderinger og beslutninger kan træffes på et informeret sagligt grundlag
3. Hvis det er så sikkert, kan det graves ned inde midt i naturnationalparkernes store arealer. Der vil det ligge i vild natur i 1000 vis af år.
Dyrene kan alligevel ikke spises på grund af PFAS forurening
4.. Hvorfor er det nu det skal flyttes? Hvis det ligger godt og sikkert ved Risø - og giver gode arbejdspladser er der vel ingen grund til at flytte på det.
https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2022/jan/evaluering
Journalisten kunne have lagt dette link til sin artikel
@Torben
Eller også er det omvent. Der har længe været en atom-lobby der ville gøre alt for at vi fik skittet ink. løgn, og koruption. At nogen gjorde så det blev debateret i befolkningen blev de skide sure over.
@Annette Munch - 31. januar, 2023 - 15:18.
Det er bl.a. affald fra Danmarks eneste kernereaktor, Forsøgsstation Risø. Men der er også en hel del meget lavradioaktivt affald fra sygehuse og andre "strålingsbrugere" (tænk på røntgen o.lign.).
Hvis man er lidt sarkastisk anlagt kunne man foreslå Grindstedværket eller Cheminova som egnede deponeringssteder......
Eftersom at affaldet ikke er mere farligt end normalt husholdningsaffald, så bør det behandles tilsvarende. Det nemmeste og billigste er at køre det til forbrænding. Ja, asken vil være let radioaktiv, men det er flyveasken fra kulkraftværker også pga. uranindholdet. Så særbehandling er unødvendig og skadelig.
Depotet skal selvfølgelig anlægges under Ridebanen på Christiansborg:
1 - en lokalhøring vil under den nuværende regering være sikker på et positivt udfald
2 - det kunne muligvis lægge en dæmper på husprisernes himmelflugt i området
@Alvin Jensen
Jeg baserer bl.a. min udtalelse om fejlinformation, på en undersøgelse, som Hans Jørgen Nielsen fik lavet i forbindelse med hans bog “Alt det ingen har fortalt os om atomkraft”. I forhold til data fra WHO, UNSCEAR og IEA svarede de adspurgte så forkert, at de statistisk havde svaret mere rigtig, ved blot at gætte blindt. En nærliggende forklaring herpå kan være fejlinformation. Denne forklaring underbygger forfatteren med tre nylige eksempler på misinformation omkring kernekraft fra henholdvis DR, TV2 og Kristlig Dagblad. Da forfatteren præsenterer redaktørerne dokumentation, der afviser oplysninger i de nævnte historier, har det ikke andre konsekvenser end at han modtager let arrogante svar fra redaktørerne på de tre medier. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at de tre tilfælde ikke handlede om affaldet.
En ting jeg virkelig savner, når vi taler atomkraft er kontekst. Det virker til mange betragter atomkraft som noget usammenligneligt farligt, hvilket er absurd.
Kan du beskrive, hvilke farer du forbinder med håndteringen af atomaffald, som adskiller sig væsenligt fra andre typer farligt affald, som vi mennesker håndterer?
@Torben S Rose - 31. januar, 2023 - 20:03.
"Kan du beskrive, hvilke farer du forbinder med håndteringen af atomaffald, som adskiller sig væsenligt fra andre typer farligt affald, som vi mennesker håndterer?"
Med a-kraft industriens hidtidige affaldsproduktion handler farligheden om problemets levetid. De hudtidige "slut"-deponeringer sker typisk i gruber/miner i grundfjeld. Forudsætningen for sikkerheden ved sådan et deponi er, at fjeldet er stabilt i et tusindtal år.
Det er vist i en kategori, der kan kaldes optimistisk!
Bemærk venligst, at der her er tale om erfaringer med deponering.
Vi kan ikke bruge f.eks. Seaborgs fantasier om mulige fremtidige affaldsstoffer og deres (u)farlighed.
Bare til almindelig oplysning fra Dansk Dekommisionering (DD) En statslig virksomhed, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi er en mellemstor organisation med ca. 85 ansatte; bl.a. ingeniører, håndværkere, helsefysikere og administrativt personale. Udover at demontere de unikke og historiske anlæg på Risø håndterer vi alt Danmarks radioaktive affald og deltager aktivt i processen med at finde en langsigtet løsning for affaldet.
Mængden af radioaktivt affald, der skal i et fremtidigt slutdepot, anslås til at være ca. 10.000 – 15.000 kubikmeter. Det svarer ca. til to gange rumfanget af Rundetårn – eller til, at affaldet ville fylde et areal på op mod 150 gange 100 meter, hvis det blev bredt ud i 1 meters højde.
Affaldet klassificeres som lav- og mellemaktivt (vi har ikke højaktivt affald i Danmark). Det stammer både fra Risø og fra eksterne brugere, fx hospitaler, laboratorier, industri og undervisningssektoren. Det består af:
Metalskrot og beton fra nedbrydning af de nukleare anlæg
Driftsaffald som handsker, arbejdstøj, afdækningsplast, kanyler m.v.
Kilder fra eksterne brugere (fx svage kilder fra røgalarmer og kraftige kilder fra hospitalers blodbestrålingsanlæg)
Bitumen (koncentrat fra destillation af vand med radioaktive partikler i)
Tailings (affaldsprodukt fra uran-udvindingsforsøg) og uranmalm (en ressource, der potentielt er affald)
Størstedelen af affaldet, herunder al driftsaffaldet, er lavaktivt. En mindre del af affaldet er mellemaktivt, bl.a. kontrolstænger og udstyr fra DR 3-reaktoren samt større kilder fra hele landet.
Til det mellemaktive affald hører også 233 kg ”særligt affald” – hovedsageligt mindre stykker brugt brændsel, som har været anvendt til materialeforskning. Dette affald fylder ca. 1 m³ (eksklusive afskærmning) og vil anslået, efter endt dekommissionering, stå for over halvdelen af den totale mængde aktivitet i det danske radioaktive affald.
Det “særlige affald” har ikke en varmeudvikling, der skal tages hensyn til ved deponering. Men dets indhold af langlivede isotoper gør sammen med aktivitetsniveauet, at det kræver deponering på større dybde end det øvrige affald.
@Torben Siersbæk
Du nævner affaldets levetid, som den største udfordring. Hvis du lytter til det første af de links jeg sendte i min første kommentar, kan du høre om konsekvenserne af et worst case scenario, som beskriver de meget begrænsede konsekvenser det ville have, hvis alt fejlede i deponiet.
Fyren der snakker i videoen er Chris Keefer, som kører podcasten Decouple, som jeg varmt kan anbefale alle med interesse for kernekraft.
Jeg bliver dog igen nødt til at fastholde, at vi skal sætte farligheden ved atomkraft i kontekst. Hvad er årsagen til, at atomkraftaffald skal have særstatus? Vi mennesker håndtere andre farlige substanser som også har en lang levetid (i nogle tilfælde uendelig) . Hvorfor skal vi stille langt mere strikse krav til håndteringen af atomaffald?
Hvilke forhold gør sig gældende for atomkraft, som er anderledes fra f.eks. tungmetaller, som vi i mange tilfælde blot dumper i jorden? Disse vil akkumuleres og forsvinder aldrig, hvorimod radioaktivt affald over tid vil ophøre med at være radioaktivt. Hvad er det modstandere af atomkraft ser som så usammenligneligt farligt, at denne industri skal underlægges helt andre standarder end andre industrier?
@Torben S Rose - 01. februar, 2023 - 06:12.
Jeg bliver ikke overbevist om styrken i din argumentation ved at du først bagatelliserer problemet (der bl.a. betyder at de midlitidige deponier bliver blokeret af for meget affald og at f.eks. selv USA har opgivet at finde en slutdeponering af sit affald), og dels prøver at forskyde diskussionen med at der er mange andre miljøproblemer.
Den strategi tyder på et meget dårligt projekt!
Jeg kan slet ikke forstå, at de forsyndelser, der er sket i eksempelvis Grindsted, ved Cheminova, Collstrup, med pfas, fortsæt selv, overhovedet kan tænkes brugt som argument for at vi skal acceptere andre miljøsvinerier!
@Torben S Rose
Hvis man nogensinde har arbejdet med en blotlagt radioaktiv kilde (f.eks. ifm. håndtering), så tror jeg de fleste kender følelsen af at den kan slå dig ihjel "usynligt gennem luften" og det behøver ikke være sådan at du falder død om på stedet. Radioaktivitet er skræmmende for mange mennesker, fordi det er noget de ikke er vant til at støde på i deres dagligdag (tror de).
Historien om den kilde nogen havde mistet i Australien forleden, og som nu er fundet igen, viser at frygten ikke altid er rationel. En kilde som er på størrelse med et cigaretskod, og som er ufarlig på fem meters afstand, burde ikke trække så mange overskrifter. Jeg har kendt mennesker som formentlig var mere radioaktive, og som tog bussen på arbejde hver morgen.
@Torben Siersbæk
Måske har jeg været for utydelig, lad mig forsøge at udfolde det lidt.
Jeg har to pointer. Det lader til, at du mener disse udelukker hinanden. Det første del handler om, at hvis danskerne havde tilstrækkelig viden omkring risikoen ved stråling og i det specifikke tilfælde strålingen fra atomkraftsaffald, ville vi ikke betragte det som et problem at lave geologisk deponi. (Her vil jeg i øvrigt lige indskyde, at det er en meget dårlig løsning at deponere al det affald, der kommer fra atomkraftværker, da det stadig indeholder enorme mængder energi, der bare venter på at blive udnyttet).
Min anden pointe er, at atomkraft bør vurderes efter samme kriterier som al anden menneskelig aktivitet. Min påstand er, at dette ikke er tilfældet i øjeblikket, men at atomkraft derimod tillægges en særstatus som usammenligneligt farligt. Dette gør det let for modstandere helt at udelukke diskussionen om denne energikilde. Alle kendte energiproduktionsformer har deres trade offs, og vi bør vurdere hver enkelt energikilde efter samme standarder. Jeg spurgte så til hvilke trade offs ved kernekraft, der kan retfærdiggøre at vi ikke skal overveje denne energikilde. Du nævner forholdet at affaldet er radioaktivt i årtusinder, hvortil jeg svarer, at vi med største selvfølgelighed omgås farlige stoffer, hvoraf flere akkumuleres for evig i biosfæren. Når jeg nævner dette, er det ikke for at retfærdiggøre miljøsvineri, men derimod for at vise, at der er forhold, som er så vigtige for os mennesker, at vi er villige til at acceptere de trade offs det pågældende forhold har. Jeg forsøger blot at vise, at atomkraft ikke er unikt farligt og derfor heller ikke bør vurderes som sådan.
Derfor kan vi ikke bare blindt afskrive brugen af atomkraft på baggrund af et affaldsproblem, der ikke adskiller sig fra alle mulige andre affaldsproblemer. Vi bliver nødt til at vi vurdere, om dette specifikke problem kan retfærdiggøre, at vi udelukker os fra den gevinst, vi får ved atomkraft. Det er ganske enkelt en risk-benefit-analyse. Når vi giver atomkraft særstatus som uhørt farligt, fratager vi os selv muligheden for at komme med korrekte konklusioner.
@Torben S Rose - 01. februar, 2023 - 16:37.
Så er vi søreme tilbage i 1970'erne og 1980'erne, hvor a-kraftfortalerne også slog på at modstanden bare handlede om at modstanderne ikke vidste, hvad det hele handlede om!
I DR P1 Debat var a-kraft i Danmark emnet i dag (1/2.-23). En af pointerne fra tilhængerne af massive danske investeringer i a-kraft der var, at de - dengang - kørte en meget teknokratisk kampagne. Det lader til at netop den fejl bliver gentaget her.
Et tip: lad være med at tale ned til andre!
Din anden pointe er stadig, at vi har så mange miljøproblemer i forvejen, at vi lige så godt kan føje dette til (jeg kan godt se, du gerne vil krybe uden om ved at skrive, at du ikke ønsker at retfærdiggøre miljøsvineri, men netop det er konsekvensen af satsning på akraftbaseret elproduktion i Danmark)!
De problemer, der berøres i denne kommentartråd, er kun nogle få af de problemer, lokal dansk akraftproduktion skal overvinde - og en del af dem blev faktisk også opregnet i DR-debatten i dag.
@Torben Siersbæk
Du skriver:
“Din anden pointe er stadig, at vi har så mange miljøproblemer i forvejen, at vi lige så godt kan føje dette til (jeg kan godt se, du gerne vil krybe uden om ved at skrive, at du ikke ønsker at retfærdiggøre miljøsvineri, men netop det er konsekvensen af satsning på akraftbaseret elproduktion i Danmark)!”
Nej, det er stadig ikke min anden pointe. Min anden pointe er, at der ikke er nogen forhold ved atomkraft, der retfærdiggør, at det skal have særstatus. Det skal kunne vurderes på lige fod med alle andre ting.
Du siger, at atomkraft skal udelukkes ud fra det forhold, at affaldet skal opbevares over lang tid. Jeg modsvarer at dette ikke er et unikt forhold for atomkraft og er derfor kun ét forhold i en samlet vurdering, hvor mange andre parametre bør vurderes.
Når jeg skriver, at at andet affald også skal opbevares over lang tid, er det udelukkende for at pointere, at dette ikke er et unikt forhold for atomkraft. Mit spørgsmål til Alvin Jensen var oprindeligt hvad der var unikt farligt ved atomkraft og det spørgmål besvarer du ikke ved at henvise til tidsperspektivet.
Når du skriver, at konsekvensen af elproduktion baseret på akraft i Danmark er miljøsvineri, så er jeg da enig, men det gør sig også gældende for alle andre elproduktionsformer og akraft har langt det mindste aftryk Det er derfor forkert at antyde, at atomkraft ville være dårligere for miljøet.
Med mindre du vil nedbryde den moderne civilisation, bliver du nødt til at acceptere trade offs. Vi kan ikke vurdere hvilke trade offs der er har mindst aftryk, hvis vi dogmatisk afviser teknologier, men henvisning til at de er ‘udenfor kategori farlige’, når farligheden kan vurderes ud fra forhold, som er fuldt ud sammenlignelige med andre teknologier.
Din logik synes at være: Atomaffaldet skal deponeres i lang tid, derfor skal vi ikke benytte den teknologi som:
- Har det mindste arealforbrug
- Har mindst råmaterialeforbrug
- Ligger blandt de laveste antal dødsfald pr. twh
- Har højest energitæthed
- Har højest kapacitetsfaktor
- Ligger blandt de laveste co2-udledniger
- Har mindst overordnet miljømæssig belastning
- Har affald der gradvist bliver mere og mere ufarligt
- Har et enormt udviklingspotentiale
En moderne verden har brug for energi, og i vores del af verden, vil vi gøre alt for at opretholde adgangen til denne energi. Vi har desuden midlerne til at skaffe energien, ofte på bekostning af udviklingslande. Et eksempel kunne være Tyskland. De grønne kræfter i tysk politik har, ikke ulig Danmark, udbredt illusionen om, at sol og vind kan gøre det ud for en stabil energikilde, der kan erstatte fossile brændstoffer inden for relativt kort tid. Man har så gennem gennem enorme investeringer spoleret energiforsyningen med ustabile og umodne energikilder. Dette har resulteret i et afhængighedsforhold til Putin, hvilket har været den billigste løsning til at kunne opretholde stabiliteten i elnettet, samt at holde den tunge industri kørende. Nu er tyskerne så tvunget til mindst to ubelejligheder. Den ene er at skaffe gas andre steder fra. Tyskerne kan betale, men det går ud over udviklingslandene, da det presser prisen i vejret. Dette sker dels gennem forhøjede fødevarerpriser, da gassen også bruges til kunstgødning. Den anden ubelejlighed er at tyskerne må skrue op for forbruget af kul. Vi moderne mennesker vil ALTID vælge at have adgang til energien uanset konsekvenserne. Det er vilkåret i en moderne verden, om man kan lide det eller ej og tyskerne viser vejen her.
Den korte version af at dette er egentlig bare, at vi accepterer brugen af kul - også herhjemme - hvis alt andet fejler. Lad os så kigge på, hvad det er vi accepterer, mens vi dogmatisk afviser enhver tanke om atomkraft. Jeg har ikke tal for Tyskland, så derfor bliver det her amerikanske tal.
Amerikanerne har siden 50’erne brugt atomkraft. Dette har samlet set resulteret i ca 90.000 tons radioaktivt affald (knap 1.500 tons om året), som bliver håndteret efter meget høje standarder. Til sammeligning genererer amerikanske kulkraftværker årligt 140.000.000 tons kul-aske indeholdende store mænger giftige stoffer som ikke håndteres efter nogle synderligt overbevisende standarder og en stor del af det udledes direkte i biosfæren. De udleder i øvrigt langt mere radioaktivitet end et atomkraftværk (helt ufarligt dog), hvilket betyder, at hvis amerikanske kulkraftværker skulle operere under samme standarder som atomkraftindustien, ville de blive lukket. Jeg vil holde mig til affaldet her, men jeg er sikker på, at de fleste nok er opmærksomme på de andre konsekvenser af kulafbrænding.
Til de af jer der så vil sige: jamen, vi skal jo slet ikke bruge kul, vi skal bruge sol og vind, så skal I jo så først se på hvorfor det var kulforbruget steg i første omgang og derefter grundigt analysere konsekvenserne af denne løsning: hvor mange råmaterialer vil dette globalt kræve? Hvilke miljømæssige konsekvenser vil det have? Hvad vil øget energifattigdom betyde for menneskeheden? Hvilke geopolitiske konsekvenser kan det have? Hvilke skjulte omkosninger har denne løsning? hvilke backup-løsninger er der tilgængelige, hvad er kravene til disse? Hvordan egentlig med de der vindmøllevinger - kan vi garantere, at de ikke udleder pfas på langt sigt, når de bare dumpes i jorden og hvilke konsekvenser kan det have sammenlignet med konsekvenserne af akraft-deponi? Osv. osv. osv.
Jeg er da i øvrigt helt enig med dig i, at vi står overfor massive udfordringer hvis atomkraft skal indføres i Danmark og jeg anser det som komplet urealistisk, at det bliver en løsning i Danmark i min livstid. Vi kan så håbe på, at nationerne omkring os ikke går samme vej. Konsekvenserne af det, vil efter min vurdering, få håndtering af atomaffaldet til at blegne i sammenligning.
Og mit oprindelige spørgsmål er stadig ubesvaret. Hvad er det der gør atomkraft så unikt farligt, at vi ikke behøver at se på det som løsning?
@Torben S Rose - 02. februar, 2023 - 13:19.
Jeg kan konstatere, at vi meget langt hen ad vejen er enige om problemerne med tilstrækkelig, sikker og ikke miljø- og klimaskadelg energiptoduktion.
Vi er også i store træk enige om at behovet for energi er stort - og at der er store globale fordelingsproblemer.
Jeg kan også se, at vi er enige om at a-kraft under ingen omstændigheder er nogen løsning på hverken kort eller mellemlangt åsigt.
Derfor står vi stadig tilbage med en massiv, uløst opgave: sikring af tilstrækkelig energiproduktion på kort sigt.
Udbygning af VE er mulig på kort sigt og den kan levere energi til særdeles konkurrencedygtige priser.
Problemet med lagring af ikke straks-forbrugt energi er selvfølgelig stadig uløst, så det er dér jeg hellere vil have samfundsmæssige investeringer, end i udvikling af a-kraft.
Jeg er heller ikke sikker på at fusionsenergi er en brugbar løsning, hvis det lykkes at nå i mål med den. Og det skyldes, at anlæg her bliver endnu større og mere komplekse end a-kraftværker (selvfølgelig min husmandsbetragtning).
Mine reservationer overfor a-kraft har ikke så meget med "farlighed" at gøre, som det handler om det meget lange tidsperspektiv ved etableringen, centraliseringen af produktionen og økonomien ved produktion og drift.
Oveni disse omstændigheder kommer usikkerheden om mængden og tilgængeligheden af egnet uran og dens geografiske lokalisering, ligesom tilvejebringelsen af den er (arbejds)miljømæssigt voldsomt problematisk.
Når vi samtidig - helt aktuelt - har store problemer med opbevaring af affaldet, forekommer mig det ret dristigt blot at køre løs med mere af samme skuffe.
Som ikke fagmand: En af konsekvenserne af en kernenedsmeltning eller et terroranslag mod et atomkraftværk er, at befolkningen skal evakueres i et stort område omkring anlægget. Det kan få fatale konsekvenser for et lille land.
Desuden, vi er nødt til at leve med, at de fleste lettere kan acceptere små og hyppige ulykker end store og sjældne - også selv om der samlet set dør flere mennesker ved de små. 100.000 luftforureningsdødsfald over 30 år lever vi med, risikoen for 50.000 døde på én gang ved en atomulykke afviser vi.
Glem ikke lovgivningen fra 1970'erne, bl. a. denne bestemmelse i Atomanlægsloven:
"§ 3. Tilladelse til en ansøgt placering af et nukleart reaktoranlæg og af anlæg til opbevaring og bearbejdning af bestrålet nukleart brændsel og af radioaktive affaldsprodukter meddeles af miljøministeren efter forhandling med handelsministeren. Tilladelse kan kun meddeles, såfremt folketinget efter indstilling fra miljøministeren har givet sin tilslutning hertil ved en folketingsbeslutning. Tilladelsen bortfalder, såfremt der ikke efter stk. 2 meddeles tilladelse til anlæggets bygning og drift. Inden miljøministeren fremsætter forslag til folketingsbeslutning, skal de amtsråd og kommunalbestyrelser, der vil blive berørt af tilladelsen, have afgivet en udtalelse om den ansøgte placering. "
Vi kan sikkert føle os helt trygge, når vi ved, at både handelsministeren og amtsrådet er inde over.
@Søren Henrik Jepsen - 03. februar, 2023 - 12:05.
Nu er ingeniørkunsten (og -dygtigheden) ligesom byggeteknikken i verden i dag så avanceret og kvalitetsbevidst, at en kernenedsmeltning ikke kan forekomme.
Samtidig er terrorisme en saga blot, så det er heller ikke længere nogen relevant.
Som alle ved er verden generelt, og Europa i særdeleshed, præget af en helt uhørt og uventet fred og fordragelighed, så der heller ikke kan tænkes nogen militære trusler mod et moderne A-kraftværk.
Specielt her i Danmark bor vi tilmed på en tyk dyne ovenpå et helt stabilt gtundfjeld, der ikke vil rokke sig en mm i de næste 30 mio år, så jordskælv er heller ikke noget problem.
Derfor er der - fanfare! - ingen grund til ikke at plastre kongeriget til med A-kraftværker!
Bare kom i gang !
(Ups... Jeg glemte helt, at jeg har droppet sarkasmen i mine kommentarer.)
Et kort indlæg da min tekniske viden ikke er ajourført, men jeg kan da opfordre til at følge Anders Lunds Madsens udsendelser på Tv nu- Jeg som var med i initiativ kredsen til OOA og med fra 73 og en del år frem, er nu i tvivl. Men ja selve anlæggene er "rene" det er "kun" ulykkerne og det forbandede affald der er problemet.
@Viggo Okholm - 03. februar, 2023 - 22:32.
Jeg mener nu også at den lange tidshorisont for planlægning og opførelse af værker, og den manglende rigelighed af uran er ... problemer.
Plus, selvfølgelig, at den astronomiske pris vil gå ud over andre - mere fornuftige - energiprojekter.
Det mener du ikke?
Torben Siersbæk
Jo da- grundlæggende er det også et stort problem, især hvor det haster med at komme ned i gear for menneskets og naturens skyld. Men jeg indrømmer at jeg kommer i tvivl set i forhold til de tvi gør nu! Men vi vil jo producere våben( jeg vil ikke!) Det sviner jo!
@Søren Henrik Jepsen
Du skriver
“Desuden, vi er nødt til at leve med, at de fleste lettere kan acceptere små og hyppige ulykker end store og sjældne - også selv om der samlet set dør flere mennesker ved de små. 100.000 luftforureningsdødsfald over 30 år lever vi med, risikoen for 50.000 døde på én gang ved en atomulykke afviser vi.”
Sagen er dog den, at en atomkraftulykke ikke skaber 50.000 døde på en gang, men i værste fald under 60. Vi kan så i tilfældet Tjernobyl, ifølge LNT-modellen, forvente, at 4000 mennesker, får deres liv forkortet af en kræftsygdom. Dette er meget sammenligneligt med dine 100.000 luftforureningsdødsfald, forstået på den måde, at det er en langtidskonsekvens. Her er det naturligvis værd at bemærke, at problemet ved kernekraft kun er aktuelt i de meget sjældne tilfælde, hvor en reaktor nedsmelter, hvorimod luftforureningen fra kulkraft overvejende er aktuel, når værket virker. Det er i øvrigt et af atomkraft-industriens største selvmål, at de turnerede med fortællingen om at ulykker ikke kunne ske. Det er naturligvis en håbløst naiv forestilling. De skulle hellere have fokuseret på at få stoppet udbredelsen sf strålingsmyter.
“En af konsekvenserne af en kernenedsmeltning eller et terroranslag mod et atomkraftværk er, at befolkningen skal evakueres i et stort område omkring anlægget. Det kan få fatale konsekvenser for et lille land.”
Det fatale her er faktisk igen den særstatus, som stråling har fået. Vi har fået opbygget en kultur, hvor diktatet fra LNT-modellen om at enhver strålingsdosis udgør en risiko gælder. Denne teori burde for længst have været afvist, men fastholdes dogmatisk. Selv hvis denne teori var gyldig, ville risikoen ved at bo i de evakuerede zoner omkring Tjernobyl og i særdeleshed Fukushima udgøre en risiko, der er fuldt ud sammenlignelig med andre forhold i vores liv, hvor vi omgås ting der kan forkorte vores liv uden at vi tænker nærmere over det. Det, der kostede menneskeliv ved Fukushima var frygten for stråling. Dette kostede over 1000 mennesker livet ved en unødvendig tvangsevakuering. Den efterfølgende tilbagegang til fossile brændstoffer i Japan, har kostet over 1000 mennesker livet gennem forhøjede el-priser og den tilhørende partikelforurening har naturligvis også afkortet en stor del menneskers liv. Samtidig betyder denne unødvendigt overdrevne håndtering af atomulykker af mennesker får opbygget et så fejlagtigt syn på stråling, at de frygter livsreddende procedurer som roentgen-foto, CT-scanninger osv.
Vi skal i øvrigt huske, at andre energikilder også kan lægge beslag på store områder. I 1975 kollapsede Banqiao dæmningen i Kina. Et sted mellem 26.000 - 240.000 mennesker mistede livet og flodbølgen lagde ca. 20.000 km2 øde. Vi kan også sammenligne med Danmarks biomasseforbrug, der kræver ca. 6500 km2 landbrugsareal. Tyskerne fjerner landsbyer, for at grave kul. Jeg er klar over, at disse eksempler ikke er en-til-en sammenlignelige, men selv hvis vi medregner evakueringszonerne har atomkraft det mindste arealmæssige aftryk.
Det store spørgsmål er egentlig, hvorfor man gør så stort et nummer ud af strålingsforureningen i eksklusionszonerne, når der er mange andre forhold i vores liv der udgør lignende eller højere risiko for lost life expectancy, uden at vi løfter et øjenbryn. Imens bruger man fx milliarder på at fjerne frugtbar muldjord, selvom afgrøder dyrket i dette ikke ville udgøre en sundhedsrisiko. Eller man renser waste water til en strålingsgrad der nærmer sig det latterlige, igen til ekstreme omkostninger. Man har fået opbygget et sikkerhedkompleks omkring atomkraft, der er helt hysterisk og udelukkende holder folk i en unaturlig frygt, for noget, der er en helt almindelig del af vores liv.
Med de data vi har i dag, ved vi faktisk, hvordan vi skal håndtere en atomkraftulykke. For det første skal vi acceptere, at små doser stråling ikke udgør en risiko og at man derfor i nogle tilfælde med fordel kan tillade udledning i et vist omfang. Derefter skal man beskytte mod de meget aktive, men kortlivede isotoper. Det betyder, at man skal give lokalbefolkningen jod-tabletter og kassere fødevarer produceret i området i det første halve års tid. Derudover ikke ret meget andet.
@Torben Siersbæk
Du skriver:
“Jeg kan konstatere, at vi meget langt hen ad vejen er enige om problemerne med tilstrækkelig, sikker og ikke miljø- og klimaskadelg energiptoduktion.
Vi er også i store træk enige om at behovet for energi er stort - og at der er store globale fordelingsproblemer.”
Der er vi enige ja, og det giver god mening at fremhæve de punkter vi er enige om.
Jeg deler dog kun til dels din pessimisme på atomkraftområdet. Der sker en bevægelse i øjeblikket i særdeleshed blandt eksisterende atomkraft-lande. Beklageligvis er det især Kina og Rusland der virkelig rykker, hvormed vi risikerer at lægge en endnu større del af vores forsyningssikkerhed i deres hænder. Den største udfordring for atomkraft er fejlreguleringer. Eksemplet jeg nævnte med accepterede strålingsudledninger fra henholdsvis atomkraftværker og alle mulige andre industrier i USA illustrerer dette fint, men er bare et lille eksempel. Reguleringen på atomkraftområdet gør udvikling på området vanskeligt. Jeg hørte en podcast den anden dag med en fyr fra Seaborg. Han beskrev bl.a., at de har valgt at holde sig fra thorium som brændsel, da det er alt for besværligt at få de nødvendige tilladelser til at eksperimentere med dette. Udviklingspotentialet ved fission er enormt, men det kræver, at teknologien kan udvikle sig under lige vilkår med andre teknologier. En omregulering er absolut essentiel for atomkraftens fremtid og her sniger pessimismen sig ind hos mig, for det kræver i første omgang en ændring af det dogmatiske syn på strålingsfaren.
Du nævner knaphed af uran, som et problem. Ressourceknaphed er dog et problem for alle kendte teknologier til el-produktion. En omstilling til sol og vind på globalt plan ville kræve ressourcemængder, der langt overskrider forholdene omkring uran.
Her kan man finde en oversigt over hvilke udfordringer vi står overfor her, blot få at nå første udrulning af VE-kilderne og når denne første udrulning er gennemført, kan man så begynde forfra:
https://countercurrents.org/2022/08/is-there-enough-metal-to-replace-oil/
Med kendte teknologier, og med de nuværende uranreserver og spent fuel, har vi energi nok til flere tusind år, og så er vi kun lige begyndt at udforske potentialet. I mine øjne kan det ikke gå hurtigt nok med at komme i gang
Når vi taler priser for sol og vind glemmer vi de enorme skjulte omkostninger, der er forbundet med at få disse kilder til at fungere som et stabilt system. Vi mangler stadig at bevise, at dette overhovedet kan lade sig gøre. Der findes mig bekendt ikke et sted på kloden, selv i lille skala, hvor man har et stabilt system kørende på sol, vind og back-up alene.
@Viggo Okholm
"Et kort indlæg da min tekniske viden ikke er ajourført, men jeg kan da opfordre til at følge Anders Lunds Madsens udsendelser på Tv nu- Jeg som var med i initiativ kredsen til OOA og med fra 73 og en del år frem, er nu i tvivl. Men ja selve anlæggene er "rene" det er "kun" ulykkerne og det forbandede affald der er problemet."
Evnen til at kunne komme i tvivl, skal altid anerkendes.
Hvis du er interesseret i at dyrke din tvivl, kan jeg anbefale bogen jeg nævnte i en tidligere kommentar "Alt det ingen har fortalt os om atomkraft" af Hans Jørgen Nielsen.
Podcasten "decouple" er også anbefalelsesværdig set fra mit synspunkt. Følgende afsnit handler om risikoen ved stråling:
https://www.decouplemedia.org/podcast/episode/2ca8a813/nuclear-accidents...
https://www.decouplemedia.org/podcast/episode/4916a9ed/how-radiation-aff...
Her en lille video omkring udrulningen af VE:
https://www.youtube.com/watch?v=19-gqgugKOc&list=FLtpsoKOL6OPKHuq7z05fcL...
Den omhandler samme rapport som er omtalt i det tidligere link jeg sendte:
https://countercurrents.org/2022/08/is-there-enough-metal-to-replace-oil/
Torben S. Rose
Tak for det og jeg må nok tilstå jeg som 77 årig nok ikke går så dybt :) Måske jeg er væk når det første A kraft værk står her. Jeg kan så tænke på mine børn, børnebørn og oldebørn. Men indrømmet-jeg er da lidt glad for at jeg engang var med omkring tankerne og initiativer om at stille spørgsmål om vækst og vores uhyggelige begær efter vækst.
Det hele kan så være ret så ligegyldigt, hvis ike vanviddet mod Øst snart får en løsning, for reelt betyder dette vanvid at vi lige så godt kan give bønderne m.v. fri til at gøre hvad de vil. Oprustningsvanviddet som nu er i gang spænder, efter min mening , ben for al snak om mindre CO 2 o.s.v. Gad vide hvor meget en raket og bombe m.v. ødelægger?
For lige at slå en krølle var vi i OOA enige om at selve processen i en reaktor i sig selv var ren. Det var affaldet som især bekymrede og ja misbruget af Uran og ikke mindst menneskets ustyrlige begær efter mere og mere lå i grundlaget, da det startede i studenterpræsten Jens Brøndums have i 73.